 ca. 1625 - 1679 (~ 54 år)
-
| Navn |
Peder Larsen Barfod |
| Født |
ca. 1625 |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Herredsskriver |
| Referencenummer |
IX,2 |
| Død |
4 jan. 1679 |
Åkirkeby  |
 Søskende |
4 søskende |
| 1. Edele Barfod, f. 1624, Hesselager på Fyn , d. 9 aug. 1636 |
|
| |
| |
| |
| Person-ID |
I2644 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
22 mar. 2008 |
-
| Billeder |
 | Bornholms pokalen, nu i Nationalmuseet
Peder Larsen Barfod modtog i 1658 pokalen af kong Frederik 3. da han overbragte kongen budskabet, at Bornholm selv havde befriet sig fra svenskerne. |
-
| Notater |
- (IX,2) Født ca. 1625; flyttede til Bornholm, hvor han blev landstingsskriver. Da bornholmerne i 1658 havde befriet øen fra svenskerne, kom han sandsynligvis med som embedsmand i delegationen til København med et brev om det glade budskab fra Bornholm. I hvert tilfælde fik han den 10/8 1659 af kong Frederik III "for udvist tro tjeneste for egen, hustrus og barns livstid at nyde alle afgifter af Kobbegård i Øster Larsker sogn". Han fik yderligere konfirmation på brevet den 19. august 1670 af Christian V og brevet blev atter stadfæstet for hans enke. Kobbegården var med sine 169 tdr. land sognets næststørste gård og til den hørte også en skøn skov og ved Kobbeåen en vandmølle. I.C. Urne, der siden har fortalt om denne tid skriver bl.a.: "Peder Larsen Barfoed, da herværende Lands-Tings-Skriver, boende i Aakirkeby, skal have været dend som med nogle flere bragte sådant første Budskab, eller som blev siden oversendt med Gave-Brevet, underskrevet af samtlige Landets Stænder. Hand blev da fremstillet for det Høy-Kongelige Herskab, som sad til Taffel, hvor da Hands Mayt Kongen, Hendes Mayt Dronningen og Hands Kongelige Høyhed Kron-Printzen, hver skal have af et Sølv-Bægere eller Pocaler beteed den Naade at drikke Bornholms Landskabs Velgaaende. Dernæst skal hannem være bleven given Tilladelse at drikke det Høy-Kongelige Herskabs Sundhed og endelig blev ham foræret alle trende Bægere". Af disse tre bægre skal det ene i dag befinde sig på Nationalmuseet og et på Rosenborg. Imidlertid har Peder Barfoed næppe deltaget i opstanden mod svenskerne, da han ikke forekommer i et eneste dokument herom, og bornholmerne vil ikke rigtigt godkende, at det skulle være Barfoed, som fik bægrene. Ikke destomindre er der næppe anden grund til den store donation til ham end, at netop han skulle have overbragt det glædelige budskab til kongen (Bornholmske Samlinger 1. rk. bd. 12 side 17 ff, M.K. Zahrtmann: "Mænd fra 1658" og 2. rk. bd. 2 Fritze Lindahl: "Om tre forgyldte sølvpokaler" side 49 ff).
Han fik fire børn.
I 1600-tallet spredtes slægtens medlemmer over det ganske land. En søn af præsten Laurids Barfod (VIII,3) på Fyn, flyttede således til Bornholm sandsynligvis under et af Christian IV.s sidste regeringsår. Om han håbede at få en mere fredfyldt tilværelse der er det vanskeligt at sige. 1600-tallet var jo i Danmark i høj grad præget af krige. 1611-13 Kalmarkrigen, 1625-29 Danmarks deltagelse i 30-årskrigen, 1643-45 Torstensonkrigen og så de to Karl Gustavkrige 1657-58 og 1658-60, for så sidst i århundredet at have den skånske krig 1675-79. Ved freden i Roskilde den 26. februar 1658 måtte Frederik III afstå de gamle danske landskaber øst for Sundet: Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm samt fra Norge, Bohuslen, og Tronheim len. Den 8/3 1658 blev den svenske oberstløjtnant Johan Printzensköld udnævnt til landshøvding på Bornholm og kort efter sin ankomst den 29/4 samme år begyndte han en ransagning af øen, der bl.a. skulle fastslå dens skatteevne og mulighederne for at fremskaffe soldater og bådsmænd til flåden. Hans hårdhændede optræden og fremfærd førte imidlertid til et oprør af øens beboere. Printzensköld blev dræbt og Bornholm befriet, hvorefter man sendte en delegation til Frederik III for at give meddelelse om svenskernes fordrivelse.
|
|
