Notater
Match 1,451 til 1,500 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1451 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Randers, Karine (I4209)
|
| 1452 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Randers, Wencke (I4210)
|
| 1453 | * Albæk Hovedgård ejedes 1862-66 af Mathias Wilhelm Sass, f. 28 apr. 1792. Ved hans død i 1866 arvede sønnen Bendix Wilhelm Sass gården. Ved hans død i 1883 købtes gården af Amdi Christian Sass, der var søn af Mathias Wilhelm Sass' bror, Hans Henrik Sass, født. 1796. Da både Mathias Wilhelm og sønnen Bendix Wilhelm drev en stor virksomhed i København, er Amdi Christian Sass formentlig blevet ansat som bestyrer på Albæk Hovedgård allerede i 1862. Ejer blev han først i 1883, og han nåede kun at eje gården indtil april 1893, hvor gården blev solgt på tvangsauktion til Landmandsbanken, der året efter solgte gården til en Lars Christian Jensen. Familien flyttede efter tvangsauktionen til Nytorv 14, Aalborg, flyttede senere til Reberbane 54, Aalborg. | Sass, Amdi Christian Kruse (I7656)
|
| 1454 | *Tove Barfoed Møller (1921-2010) blev student i 1939; gift 1958 med Preben Alberg Holm; magister 1967 og dr. phil. i 1995, i en alder af 70 år! Hendes specialer var litteratur og musik, og titlen på disputatsen hed: H.C. Andersen, ?Meer end Perler og Guld?, en dramaturgisk-musikalsk undersøgelse?. Hun modtog H.C. Andersen Medaljen 1997 | Møller, Tove Barfoed (I8103)
|
| 1455 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Mette (I786)
|
| 1456 | -------------------------------------------- Udskrift af kirkebøger 1821-1870, Langeland: KB Tryggelev 1821, 27 dec. født Anne datter af Seiveier Niels Nielsen og Anna DavidsDatter, døbt 28. dec. Faddere Gårdmand Rasmus Brun, Husmænd Peder Hansen, Anders Madsen. T:P: N.N. MortensD:, Anna NielsD:, alle af Tryggel: KB Tryggelev 1824, 17 febr. født Johanne datter af Seiveier Husmd Niels Nielsen og Anna DavidsDatt: af Østerskov, døbt 9 (sic!) febr. Faddere: Husmd. Anders Lerke, Peder Hansen, Peder Andersen T: K:, Mads Nielsen her af sognet, samt T:P: Maren BertelsD: fra Maglebye KB Tryggelev 1828, 25. Juli: født Grethe Nielsdatter. Forældre: Selveier Niels Nielsen Skræder og Hstr Anne Davids paa Østerskov, døbt 1) d. 26. Octob:, 2) d. 25. Jul:, Faddere: T:K: Anders Rasmussen, Christian Gregersen, Hans Hansen og Rasmus Pedersen, samt Selveier Mads [Knuds:?] Hustr: Alle her af Sognet. KB Tryggelev 1836, 28. Januar, født Mads Nielsen, døbt 23. maj 1836 i Kirken. Forældre: Husmand, Skræder, Niels Nielsen og Hustru Ane Davids Datter paa Østerskov. Faddere: Sognefoged Mads Nielsen i Nørre[b?], Hmd. Jørgen Nielsen i Tryggelev, Jacob Bræde på Østerskov. Gudm: Morten Smeds Kone Ane Larsdatter i Tryggelev. | Nielsen, Niels (I1285)
|
| 1457 | ------------------------------------------------ Udskrift af Folketællinger 1834-1890, Langeland: Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, et Huus, 90, FT-1834, A8128 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Nielsen 43 Gift Huusmand og Skræder Anne Davidsdatter 33 Gift hans Kone [Niels Nielsen] Anne Nielsdatter 13 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter] Johanne Nielsdatter 10 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter] Niels Peder Nielsen 8 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter] Grethe Nielsdatter 6 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter] Marthe Nielsen 5 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter] Karoline Nielsen 1 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter] Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, huus, 39, FT-1840, C8833 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Nielsen 51 Gift huusmand og skrædder Anne Davidsen 39 Gift hans kone Johanne Nielsen 16 Ugift deres børn Niels Nielsen 14 Ugift do Grethe Nielsen 12 Ugift do Martha Nielsen 10 Ugift do Lene Nielsen 7 Ugift do Christian Nielsen 6 Ugift do Mads Nielsen 4 Ugift do Jørgen Nielsen 1 Ugift do Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, Et huus, 39, FT-1845, B7133 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Nielsen 36 Gift Huusmand, skræder ditto [Tryggelev] Anne Davidsen 44 Gift Hans kone ditto [Tryggelev] Johanne Nielsen 21 Ugift Deres børn, væver ditto [Tryggelev] Niels Nielsen 19 Ugift Deres børn, skræder ditto [Tryggelev] Math. Nielsen 14 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev] Line Nielsen 12 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev] Christian Nielsen 11 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev] Mads Nielsen 9 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev] Rasmus Nielsen 4 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev] Christen Nielsen 1 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev] Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, et Hus, 10, FT-1850, D2997 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Nielsen 61 Gift Husfader, Husmand, Skrædder *her i Sognet Ane Davidsen 49 Gift hans Kone Fodslette, Svendborg Amt Johanne Nielsen 26 Ugift deres Barn *her i Sognet Niels Peder Nielsen 24 Ugift deres Barn *her i Sognet Hans Christian Nielsen 16 Ugift deres Barn *her i Sognet Mads Nielsen 15 Ugift deres Barn *her i Sognet Rasmus Nielsen 9 Ugift deres Barn *her i Sognet Christine Nielsen 6 Ugift deres Barn *her i Sognet Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, et huus, 33, FT-1860, B0502 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Niels Nielsen 70 Gift skræder, huusfader dto [Tryggeløv] Anne Davidsdatter 60 Gift hans kone Humble sogn Hans Christian Nielsen 27 Ugift deres børn, skræder her i sognet [Tryggeløv] Rasmus Nielsen 19 Ugift deres børn, skrædersvend dto [Tryggeløv] Johanne Nielsen 36 Ugift deres børn, væverske dto [Tryggeløv] | Nielsen, Niels (I1285)
|
| 1458 | 1. november 1851 forst- og jagtbetjent på Gl. Estrup. Blev 1. oktober 1853 skovrider på Engestofte ved Maribo. Fra 1. oktober 1875 - 1918 var han skovrider på Aalholm Gods. Derefter flyttede han til Nysted, hvor han boede til sin død i 1922. Ved Carl Eduard Kann’s afsked som skovrider 1918 blev der afsløret en mindesten for ham i Roden skov ved Nysted med følgende indskrift: »Til Minde om Skovrider C. Kann’s Virksomhed i Grevskabets Skove fra 1875 til 1918«. Ved et møde i Lolland-Falsters Forstmandsforening 1/3 1881 var han blandt forslagsstillerne til et forslag om oprettelse af en ”Skov-og Jagtbetjents Understøttelsesforening”, og han var i mange år medlem af dens bestyrelse som repræsentant for Musse herred. Revisor i Lolland-Falsters Forstmandsforening med enkelte afbrydelser 1878-1903, næstformand 1903-19. | Kann, Carl Edvard (I5739)
|
| 1459 | 11. sep. 1769 tobaksfabrikant i København. 1806-11 En af stadens 32 mænd. I 1796 oprettede Købmand Jørgen Peter Bech en Tobaksfabrik, der efter hans Sønners Indtrædelse i Forretningen fik Firmanavnet: Jørgen Bech & Sønner. I Slutningen af 1850-erne overtog Alex Rasmussen (f. 1833, d. 1898) Fabrikken, som han i nogle År drev under Firma: Jørgen Bech & Sønners Eftf, senere under sit eget Navn. I 1879 indtrådte John Schrøder (f. 1846, d. 1905); i 1904 og 1905 henholdsvis John Schrøder jun. (f. 1876) og Enkefru Ida Schrøder (f.1853). Adresse: Frederiksberggade 38, København. Kilde: Krak: Danmarks ældste forretninger (1910) I "De forbistrede Drenge" (1898) skriver forfatteren Vilhelm Bergsøe, hvis morfar var Jørgen Peter Bech (junior), søn af nærværende Jørgen Peter Bech (senior): Den unge Jørgen Peter, der ved Faderens Død kun var 19 Aar gammel, vandrede til København, kom i Tobaksspinderlære, og brugte sine Tolv Skilling saa vel, at han avancerede til Tobaksfabrikant og i Aarene omkring 1790 købte Ejendommen Matr. Nr. 20 (218) i Frederiksberggade. Den brændte for ham i Københavns store Ildebrand 1795, men han byggede den op igen og døde her den 24 April 1812, 69 Aar gammel. Han var i mange Henseender en ikke ganske almindelig Mand, særlig ejede han al den Energi og sejge Udholdenhed, der senere ogsaa karakteriserede Andre af Slægten og bragte den frem. Paa Valbygaard hænger der hos min Fætter, Hofjægermester Jørgen Bech, et Billede, der tidt har fængslet min Opmærksomhed. Portraitet er malet i Begyndelsen af Aarhundredet og fremstiller ham altsaa som gammel Mand. Han staar han i brun Frakke og hvid Kalmankes Vest. Det hvide Haar falder, efter Tidens Mode, i Tjavser ned over den høje Pande, og om den brede Mund er der et fremherskende Træk af fast Besluttethed - han ser ud som om han ikke havde været god at bides med. Men det mærkeligste er dog øjnene. Skøndt matte, lysegraa og noget slørede, kan man dog ikke fri sig for deres underlige ransagende Stirren. Ser man paa Oldefader, bliver han ved at se paa En igen - tilsidst kan man slet ikke frigøre sig for et vist uhyggeligt Indtryk af, at han mulig kunde begynde at tale. Jeg har kendt en Dame, der en lys Sommernat stod op og vendte Oldefader mod Væggen - for kunde hun ikke falde i Søvn - og jeg forstaar ret vel, at hun gjorde det; thi nogen Skønhed var han, oprigtig talt, ikke. Alligevel maa han have haft en høj stjerne hos kvinderne, thi han var tre gange gift og tog først den sidste Gang en enke. Den høy agtbare og velfornemme negociant og borger udi Staden forbandt sig først med Bruden, den Gudelskende og Dydzirede Jomfru Farrer, dernæst med den ikke mindre Dydfuldkomne Jomfru Libano, og endelig med salig Engelbrechts "Efterleverske", engang "Dydhengiven" som Jomfru Rønne. I det første Ægteskab havde han to Sønner: Niels Bech (f. 1775, død 24. September 1817) og Peter Bech (død 23. November 1846). Begge disse Brødre fortsatte Faderens Virksomhed i den gamle Ejendom i Frederiksberggade. Det andet Ægteskab (med jomfru Libano) bragte ham ligeledes to Sønner: Johannes Cordia Bech, der etablerede sig som Tobaksfabrikant paa Vestergade i gaarden Matr. Nr. 55, hvor han boede til sin død d. 13. November 1844, og Jørgen Peter Bech (junior, f. 31. Marts 1782, død 9. Februar 1846). Han bosatte sig omtrent 1801 i Nybrogade nr. 19, og her fødtes min Moder, Sophie Louise Bech den 22. Januar 1810. Om dette gamle hjem og dets Minder vil jeg senere faa Lejlighed til at tale. | Bech, Jørgen Peter (I5085)
|
| 1460 | 15 år gammel blev han sendt til Hannover, hvor han uddannedes som forstmand, jæger og blodhundefører 1859-1861. Derefter videreuddannet til skovrider hos sin far, Niels Jørgen Kann, skovrider på godserne Lindholm, Bognæs og Selsø ved Roskilde. Rudolf Marquard Kann overtog skovriderstillingen på Lindholm efter sin far, da denne i 1867 efterfulgte sin bror, Johan Heinrich, som skovrider på Saltø Gods ved Næstved. Rudolf Marquard var fra 1887 medlem af partiet Høyres bestyrelse i sin valgkreds, og var ved sin død medlem af sognerådet for Gevninge Sogn. I 1880 var han rådets formand. Rudolph Marquard Kann døde i august 1891 for egen hånd efter længere tids psykisk sygdom. Han opholdt sig på dødstidspunktet på adressen Læssøesgade 2, København, hvor han var indlagt på en privat psykiatrisk klinik. Her hængte han sig i sit halstørklæde, som var fastgjort til sengestolpen. * Om livet i Lindholm Skovridergård ca. 1880 Følgende optegnelser er udarbejdet som følge af de af Nationalmuseet i sin tid udsendte spørgeskemaer. Min medarbejder, frk. Birte Kyster, og min kusine, frk. Sine Münster, har været mig behjælpelig med at samle og bearbejde de i sin tid efter diktat til frk. Kyster givne skildringer af såvel indretningen af Lindholm Skovridergaard ved Roskilde som af dagliglivet på og omkring skovridergaarden. København i september 1972. H.C. Lykke-Meyer Nedenstående er en beskrivelse af Lindholm Skovridergaard ved Roskilde, hvor nu afdøde fru Ingeborg Lykke-Meyer, født Kann, og skovrider Ernst Kann, der oprindelig har givet disse oplysninger, havde deres barndomshjem. - Deres forældre var Rudolph Marquard Kann, der var skovrider på Lindholm-Selsø 1867-1891, og Johanne Fredericke Kann, datter af skovrider på Fussingø Friedrich Christian Kann og Marthe Elise Kann, f. Hansen. Denne sidste boede, efter at hun var blevet enke, i Lindholm Skovridergaard hos sin datter og svigersøn. I. Boligen. Forneden var 6 stuer samt køkken, køkkengang, spise- kammer og forstue og på loftet 2 børneværelser og skole- stue. Stuerne og køkkenet indeholdt: l) Bedstemoders stue: 1 seng med masser af dyner og puder, l hjørneskab, 1 chiffoniere og 1 bord, alt af birketræ. Langs med væggen stod en sofa samt diverse stole, også af birke- træ. I hjørneskabet var glas og porcelæn, i chiffonieren dækketøj og linned, og i den underste skuffe var bedstemoders ligklædning. Ved kakkelovnen stod en læne- stol. Gulvet var hvidskuret, og i vindueskarmen stod potteplanter af forskellig slags, på den ene urtepotte hang en porcelænskat i forbenene. Væggene var oliemalede. 2) Soveværelset: 2 ægtesenge af mahogni, som var forsynede med fjedermadrasser, over - og underlagner, skråpuder , hovedpuder og om vinteren. dundyner, om sommeren vattæpper. Ved hver seng stod et natbord, hvori der stod en 'poet' og på bordet en messinglysestage med tællelys, senere stearinlys, og en æske tændstikker. Desuden var der et stort klædeskab, en stor servante med 2 servantestel og en sekretær. For vinduerne var klare gardiner både sommer og vinter samt et rullegardin. Gulvene var hvidskurede og væggene oliemalede. 3). Fars kontor: En chaiselongue med puder, hvorover fars bøsser, forladere, bagladere, riffel, jagttasker, hirch-fængere, hundepisk, krudthorn, haglpung og diverse andre jagt- rekvisitter hang på et langt bræt. I et hjørne hang et skab med en glasdør. Deri stod en udstoppet rørdrum, og ved siden af skabet stod fars mahognitræsskrivebord, hvori der var 3 skuffer, fyldt med skrivepapir, konvolutter og enkelte protokoller. Endvidere var der et arkivskab med utallige rum og et meget ejendommeligt møbel, som benyttedes til opbevaring af krudt, riffelkugler, patroner og forskellige haglnumre. En tapetdør lukkede for et rum under trappen til loftet, i dette rum stod fars fodtøj, lange fedtlæderstøvler, træsko-støvler m.m., og desuden opbevaredes her en værktøjskasse, som blev benyttet i det daglige liv. Gulvet var hvidskuret, og for vinduet (trefags) var uldne gardiner og rullegardin. I vindueskarmen stod potteplanter (amaryllis). 4) Spisestuen: En buffet langs den ene væg med 2 underskabe + 2 skuffer foroven. På væggen hang forskelligt kobbertøj, og på buffeten stod en kaffemaskine, en kaffekande og en tepotte. Midt på det hvidskurede gulv stod et cirkelrundt. fyrretræsspisebord, som ved festlige lejligheder kunne trækkes ud og forsynes med supplerende bordplader. Desuden fandtes et utal af spisebordsstole. På den anden væg var vinduet, og ved den tredie væg stod et dækketøjsskab, hvori opbevaredes duge, servietter m.m. Ved den fjerde væg stod en lang række stole, og over bordet var anbragt en messinghængelampe. Af billeder var der 2 (Raphaels engle). I et hjørne stod et lille mahognibord, hvor de to yngste børn blev placeret til middag. 5) Dagligstuen: Ved den ene væg stod en sofa med rødt repsbetræk og foran denne stod et stort ovalt mahogni-bord og to lænestole med samme betræk. På den anden væg var vinduerne (2 fag) mod nord. For vinduerne var om vinteren grønne uldne gardiner med hvide undergardiner, om sommeren blev kun de hvide gardiner ophængt. Rullegardinerne var uden billeder af slotte, som det ellers ofte brugtes dengang. Ved det ene vindue stod et sybord og en stol, hvor moder havde sin plads. Ved det andet vindue stod en stol til almindelig brug og en stoppekurv. Imellem vinduerne stod et pillespejl med en hylde under. Der var altid blomster af forskellig slags i vindues-karmene, vi nu sker navnlig en nerium, som mor plejede med stor omhu. Langs den tredie væg stod et taffelfor-met mahognitræsklaver og foran dette en klaverstol, som var af bly, betrukket og indstillelig, og ved den fjerde væg stod en node hylde og på den anden side af døren den store brændeovn i to etager samt en brændekurv, som blev fyldt op flere gange daglig. På væggen hang et stålstik, forestillende to fiskere med en lille dreng imellem sig i en båd på havet i stormvejr. Over klaveret hang et kobberstik "Luther på rigsdagen i Worms". Gulvet var hvidskuret og belagt med et tæppe. 6) Havestuen. Ved den ene væg stod en sekretær af mahognitræ, og på denne var anbragt et forgyldt, fransk bronceur med glaskuppel over. I det ene hjørne stod en rund kakkelovn og en brændekurv og ved den anden væg en sofa med grønt reps betræk. Ovenover hang et billede forestillende "Apres le combat", et motiv fra den fransk-tyske krig. Foran sofaen stod. et stort ovalt mahognibord og 3 broderede stole og på den tredie væg et bogskab på den ene side af havedøren, og på den anden side et mahognispillebord. På den fjerde væg mellem vinduerne, stod et pillespejl med skab under, hvor det fine kaffestel blev opbevaret. På gulvet var et tæppe. 7. Køkkenet. Stort, muret komfur med vandgryde og plads til fire gryder af forskellig størrelse. Nederst en ovn til stegning og bagning. En tallerkenrække, et langt køkkenbord under vinduet med trævask og afløb af en trærende ud gennem muren til rendestenen. Endvidere et stort træ bord med et par træstole, hvor pigerne spiste. Dernæst et spisekammer med spisekammerbord, hvorunder en del skabe. I øvrigt var der langs væggen talrige hylder til opbevaring af mad, kolonialvarer m.m. Endelig var der en lille køkkengang med en knagerække og plads til fami-liens og pigernes træsko, en forstue med et par knagerækker til overtøj og en lukket trappeopgang til loftet. II. Dagliglivet. Far var først oppe om morgenen, han vågnede af sig selv og vækkede derefter os andre. Kun mor sov lidt længe-re. Man vaskede sig i de værelser, hvor man sov, ved en servante, og hver lørdag kom man i bad. Far havde fuldskæg, det blev studset engang imellem. Mor var lidt tyndhåret med skilning i midten, hun gik med kappe (coif-fure), når coiffuren ikke var i brug, stod den inde i et skab på et stativ, så den ikke kom noget til. Kvinderne blev ikke klippet dengang, mor havde alle dage den samme frisure. Man brugte også tandbørster, men brusebad kendtes ikke. Om sommeren gik man i strandbad hver dag. Påklædning: Drengene gik om sommeren med bomuldsbukser og skjorter, mændene med undertrøje og underbukser af lin-ned, uldne benklæder, skjorte af linned og ulden vest. Far havde desuden en toradet skødefrakke med blanke knapper til at knappe op i halsen (knapperne var tit lavet af hjortetak, det var nærmest en uniform). Når far fær-dedes ude, havde han lange fedtlæderstøvler på. Mændene gik om vinteren med uldne benklæder og hjemme-strikket uldtrøje, kvinderne med uldtrøje, en chemise af linned, benklæder af linned og uld, en uldklokke, et skørt, som blev bundet omkring livet, (elastik fandtes ikke), et underliv og som regel hjemmestrikkede uldne strømper, både sommer og vinter. Kjolen var om vinteren ulden, om sommeren lettere. Denne påklædning blev også brugt til pigebørnene. Børnene gik til daglig med træsko; indendørs havde de hjemmesko, som mor selv lavede, de voksne gik med lædersko. Som et eksempel på den tids sparsommelighed kan nævnes, at da en af døtrene skul-le konfirmeres, måtte hun trække i sin bedstemoders sko, som klemte hende, så hun hele livet havde men af det. Mor havde en pels om vinteren, lavet af hamsterskind, om sommeren et slag af let uldent, sort stof. Far gik om vinteren med en skindtrøje. Når han kørte ud, var han i en ræveskindspels, som var syet hos "le Dous" i Køben-havn, hvor også mors pels var syet. Børnene havde frakker, uldne trøjer, vanter m.m. Alt tøjet var hjemmesyet, og egentlig arbejdstøj fandtes ikke. Om natten havde man kun en nattrøje af uldent stof på. Strømper skiftedes hver lørdag. Storvask vaskedes i vaskehuset, en sidebygning til beboelseshuset, hver 4. uge. Der kom vaskekone, og den ene af pigerne hjalp til. Mor reparerede selv tøjet, sommetider med lidt hjælp, og tøjet blev syet om til de mindre børn. Stuepigen pudsede fodtøjet, og en skomager reparerede det. Alle måltiderne indtoges i spisestuen. Morgenmad kl. 8½, middagsmad kl.12, eftermiddagskaffe kl.15, aftensmad kl. l8?18½. Hele familien deltog i måltiderne. Bordet var dækket med hvid dug, skeer, gafler, knive og servietter. Man havde faste pladser ved bordet, og maden blev sat på bordet af stuepigen. Mor rettede an, skar kødet for, øste suppe op og stod for madens uddeling. Morgenmad bestod af kaffe, rugbrød, hjemmebagt sigtebrød, smør, puddersukker (ingen ost eller marmelade), men honning. Middagsmaden bestod altid af 2 retter (Formad + kødret, eller kødret + eftermad). Formaden var kærnemælkssuppe, byggrød, risengrød, fløjsgrød, øllebrød, tykmælk, oplagt mælk, alt efter årsti-derne. Kødretten var stegt flæsk, medisterpølse, begge dele hjemmeslagtede og saltet, blodpølse med flæsketerninger og rosiner og i jagttiden dyrelever, dyresteg, harer, agerhøns, ryper. Desuden spegeskinke med grøntsager til. Kun ved festlige lejligheder og om søndagen fik vi steg. Engang imellem fik vi gule ærter, grønkål og anden søbemad og en gang om ugen fisk. Efterretten bestod naturligvis om sommeren af frugtgrød, og efter søbemad af æbleskiver eller pandekager. Man drak vand til maden, dog ved festlige lejligheder rødvin, men det var sjældent. Man havde ikke fast kostplan, og særlig økonomiske eller sunde retter var der ikke lagt an på, da den daglige mad var økonomisk og vel også sund i sig selv. Vi holdt selv grise og slagtede gris 2 gange årlig. Desuden havde vi høns og deraf æg til den daglige madlavning samt 5-6 køer, og vi lavede selv smør (ikke ost). I et brev fra 1878 skriver far til sin ældste datter: "Karl (den ældste søn) er mere Kohyrde end noget andet, thi han opholder sig mest hos Ole i Skoven". Grøntsager havde vi i haven. Desuden havde far bier i stor mængde, op imod 20 stader, og solgte honning til en købmand i Roskilde. Det optog meget af fars tid at få honningen slynget, passet bierne m.m. Udover det, vi selv slagtede, købte vi kød hos slagteren, som kom kørende en gang om uden. Fiskemanden kom også en gang om ugen, og mølleren kom med rugbrød. Kolonialvarer hentede vi hos købmanden en gang om måneden. Det var store dage, når vi skulle slagte.. Vi lavede leverpølse, sylte, finker, fedtegrever og syltede grisetæer. Ha-lerne og benene blev brugt til søbemad, og det reelle kød blev saltet ned. Skinkerne blev sendt til røgning. Høns slagtede vi af og til og nød dem som en kærkommen afveksling fra alt det saltede. Vi bagte ikke rugbrød men franskbrød, julekage og småkager. Syltningen foregik naturligvis om sommeren; vi syltede hindbær, som vi pluk-kede i skoven, ribs, stikkelsbær, solbær, blommer, æbler, pærer, alt fra haven, hvor vi også havde løg til syltning af agurker og asier. Madlavning i større stil skete kun ved højtiderne (se der). Folkeholdet. : en karl, en vogterdreng og 2 piger. Karlen havde sit værelse i hestestalden, og da der ingen kak-kelovn var i værelset og stampet lergulv uden tæpper, var der naturligvis meget koldt om vinteren, hvad han delvis rådede bod på ved at lade døren stå åben ud til hestestalden. Pigernes værelse lå i udbygningen bag ved borgerstuen over kælderen, det var udstyret med en dobbeltseng med halm, lagner, puder og en tyk olmerdugs-dyne, og begge pigerne sov i denne seng. I værelset stod foruden sengen pigernes kister og intet andet. I bor-gerstuen stod en strygeovn med strygejern og et langt egetræsbord med en bænk på hver langside af bordet, ellers var der intet møblement udover en spytbakke. Skovridergården lå ved landevejen, hvorfra mange mærkelige mennesker kom og tiggede og solgte forskellige ting. Der kom også mange rejsende håndværkssvende og bad om en skilling eller lidt mad. Vi kørte med hestevogn og havde en lille let fjedervogn med 2 sæder, l stor char-a-banc- og en lukket vogn. Alle tre vogne blev forspændt med 2 heste. Senere kom de store cykler, Velocipeder, populært kaldet "Væltepeter", derefter de lave cykler med 2 lige store hjul, som til at begynde med havde massive ringe, som dog snart afløstes af luftringe. En dag kom en dame cyklende forbi os på landevejen, og mor vred sine hænder i forargelse og på-stod, at ingen af hendes døtre nogensinde skulle få lov til at være så ukvindelige, at de skulle køre på cykel. Vi havde temmelig langt til den nærmeste jernbanestation, Lejre. Som børn kom vi meget lidt ud at rejse, den længste tur for os børn var når vi fik lov at køre med til Roskilde for at købe ind. Første gang en af døtrene var i København, var hun 13 år. Togvognen man kørte i, var med skillerum i halv højde, så man kunne se dem, der sad på de andre sæder, bænkene var af træ. I nærheden af vort hjem lå Lindenborg Kro, kendt fra Otto Baches maleri: "Et Kobbel Heste udenfor en Kro". Som man kan se på dette billede, var det en gammel stråtækt kro, opført af bindingsværk. Foran hovedindgangen var et kun få cm bredt "Bislag", båret af 2 korintiske søjler. Gulvet i indgangen var af almindelige mursten. Fra ind-gangen førte en dør ind til skænkestuen, hvor der i ligeledes var murstensgulv, og til venstre var en dør ind til de pænere 2 krostuer, i forlængelse af disse lå den store sal. Bagved alt dette var der nogle små stuer med senge til gæster, og bagved køkkenet, hvortil der var adgang fra skænkestuen, lå et tarveligt udstyret rum, hvor der stod en bred dobbeltseng med et knippe halm i bunden og nogle tæpper samt et par hovedpuder, og til dette rum blev de rejsende håndværkssvende henvist for at overnatte for en meget beskeden ydelse. Da kromanden også var bestyrer af brevsamlingsstedet, var der ved siden af køkkenet i kroen indrettet et lille, meget beskedent værelse, hvorfra posten blev delt ud til postbudene, men ofte måtte vi børn hente posten på kroen, en tur, der var vores skræk, da der som regel lå mere eller mindre berusede vagabonder i landevejsgrøf-ten, så vi løb så hurtigt, benene kunne bære os. Undertiden skulle far også have breve af sted med diligencen til Roskilde, og vi børn blev da sendt af sted med dem for at møde den, når den kom fra Hornsherred, men da den på denne strækning ikke måtte standse, måtte vi løbe ved siden af den for at putte brevet i den postkasse, der var anbragt på den ene side. Diligencen fra Roskilde til Skibby havde bedested ved kroen. I dennes dansesal blev afholdt danseskole med efterfølgende afdansningsbal, hvor egnens lokale spillemænd spillede til. Salen blev jævnligt benyttet af egnens dilletantskuespillere, bl.a. blev der opført: "Til Sætere" og "Fastelavnsløjer", hvor vores forældre medvirkede, mor dog kun som sufflør, mens vores lærerinde var en meget ivrig "skuespillerinde". Der kom også omrejsende gøgle-re og viste deres forestillinger. På den anden side af vejen var den store rejselade. Af ulykkelige hændelser kan vi huske, da en af vores venner, lærer Olsen fra Lyndby, kæntrede på fjorden. Det prægede sindene meget, og vi spejdede i flere dage ud over fjorden, hvor man trak vod for at finde den forulyk-kede. Af aviser holdt vi "De Ferslevske Blade", hvoraf "Dagbladet" var det mest læste, og foruden aviser vittighedsbladet "Punsch", som på det tidspunkt i høj i grad lod sin vid gå ud over politikerne indenfor venstrepartiet. Arbejdsdagen. Familiens mandlige medlemmer klædte sig straks om morgenen i det tøj, de skulle have på resten af dagen. Egentlig arbejdsdag kan ikke beskrives, da far enten var i skovene eller arbejdede på kontoret, med mellemrum var der også skovauktioner. Familiens kvindelige medlemmer havde ikke udearbejde. Man startede om morgenen med at rede sengene, og så blev gulvene fejet og vasket, det var pigerne, som gjorde rent. Om fredagen blev der gjort mere grundigt rent, og vinduerne blev pudsede. Børnene skulle være i skole kl. 9, men vi havde lærerinde i hjemmet, og børnene skulle ikke udføre noget arbejde før skolegangen, der sluttede kl.15. Efter skole læste de lektier og øvede sig på klaveret, inden de måtte lege. Ved halvni-tiden kom de i seng. Aftenen. Far, mor, lærerinden og den ældste søster spillede Whist til kl.22, men ofte kom der gæster. Far trak urene op og så efter døre og vinduer, inden han gik i seng, og var han ikke hjemme, gjorde mor det. Far var fra 1881 medlem af Høires bestyrelse i sin valgkreds og var ved sin død medlem af Gjevninge sogneråd, og dette gav ham selvfølgelig en del arbejde, bl.a. med deltagelse i møder. - Undertiden var valgbestyrelsen til middag hos grev Scheel på Ryegaard, og far bemærker i et brev, at valgbestyrelsen, som ellers aldrig mødte in pleno, naturligvis da mødte fuldtalligt. Herskabet på Ryegaard var meget aristokratiske, som eksempel kan nævnes, at far engang var bedt til middag der sammen med nogle af de andre funktionærer ved Lindholm gods, men kom yderst opbragt hjem, fordi han måtte spise sammen med tjenerskabet, medens godsforvalteren fik anvist plads ved grevens bord. III. Søndagen. Vi fik søndagstøjet på, rent fra yderst til inderst. Derpå spiste vi morgenmad med forskellige gode ting, som vi ikke fik om hverdagen og kørte så i kirke, hvis der var gudstjeneste kl. 10. Karlen holdt for døren kl.9. Når vi kom hjem, fik vi middagsmad, og efter middag kom hyilestunden for de voksnes vedkommende, medens børnene legede. Var der eftermiddagsgudstjeneste kl.14 besøgte vi præstens efter gudstjenesten og fik eftermiddagskaffe der. Aftensmaden spiste vi hjemme. Om sommeren spiste vi tit ude i lindelysthuset. Far ville helst være hjemme om søndagen, da han var meget ude de andre dage. IV. Fester og Højtider. Fødselsdage: Når vi havde fødselsdag, fik vi chokolade og havde børnefremmede. Vi fik gaver, mest nyttige ting, af far fik vi altid 50 øre. Konfirmation. Der var lige fra morgenstunden fest, og flaget var hejst. Den lukkede vogn kørte konfirmanden og så mange, der kunne være i vognen, til kirke. Konfirmanden var altid i sort. Der var lavet om på spisevanerne den dag, idet man fik frokost, når man kom hjem fra kirke, og der var middagsselskab om aftenen. Til den dag var der kogekone. Maden var særlig fin, og man fik vin til. Far og præsten holdt taler, og bordet, var pyntet med blomster. Vi havde som regel liggende gæster. Nytår: Nytårsaften fik vi middagsmad om aftenen, den bestod af suppe, flæskesteg og æbleskiver. Så slog vi pot-ter på dørene og lavede andre' nytårsløjer. Juletræet blev tændt for sidste gang og den aften fik vi alle lov til at være oppe til kl. 24. De voksne spillede halv-tolv med børnene om juleknas og pebernødder. Nytårsmorgen stod vi tidlig op og gik i kirke. Helligtrekonger: Bordet var pyntet med 3 lys og gran. 'Vi fik altid grønlangkål og flæskesteg og bagefter æbleski-ver. Aftenen tilbragtes i ro. Fastelavn: Fastelavnssøndag om formiddagen kom der en skare af landsbyens drenge, klædt ud og med masker. De raslede ind, men da far ikke kunne lide denne skik, fik de ikke ret meget hos os. Om mandagen kom omeg-nens karle, som også var klædt ud og med masker, de samlede også penge ind, som skulle bruges til bal om aftenen. Vi selv var aldrig klædt ud, men vi fik fastelavnsris og risede familien op. Mor havde bagt boller, så vi fik alle dem, vi kunne spise, og kaffe til. Middagsmaden bestod af boller i mælk + efterret. Påske: Skærtorsdag og Langfredag var vi til gudstjeneste, og dagene forløb meget "stille. Påskemorgen var vi tidlig oppe og farvede æg med løgskaller, så de blev gule; de blev spist til morgenmaden. Børnene legede ude det meste af dagen, men maden var finere end sædvanlig, vi fik altid prinsessebudding påskedag, den blev kogt i en gammel kobberform. De voksne fik vin til maden. Kristi Himmelfart: Var som en almindelig søndag. Store Bededag: Vi fik varme hveder Store Bededagsaften og var ude at høre på de forskellige kirkeklokker. Valborgaften: Holdtes ikke, det er nærmest en jysk skik. 1. maj: Gik som en almindelig hverdag. Pinse: Pinsen gik nærmest som påsken. Vi havde som regel liggende gæster både i påsken og pinsen. Grundlovsdag: Vi gik til fest i Herthadalen, hvor der blev holdt politiske taler, hvorefter der blev sunget, og til slut danset. Vi blev nu ikke så længe, da far var højremand. Sankt Hans Aften: Vi var naturligvis ude at se på bål, men ellers var der ingen festligheder. Vi brændte ikke selv bål. Hver sommer foretoges en skovtur til en af egnens skønne i steder, en begivenhed vi altid glædede os uhyre til. Mikkelsdag: Selv holdt vi ikke noget høstgilde, men derimod var vi på Herregården til fest. Der var dækket ved lange borde, og man fik flæskesteg og æbleskiver. Alle arbejdsfolkene deltog i festen. Efter spisningen blev bor-dene ryddet, og man dansede l time eller 2, hvorefter der blev serveret punch, hvad der yderligere satte stemnin-gen i vejret. Først skåledes der for forpagteren, så for forvalteren, og derefter holdt en af husmændene en lille tale, hvorefter man festede til den lyse morgen. Vi selv spiste hos forpagteren, og efter middagen gik vi hen og så på, at folkene dansede. Ved 10-tiden gik vi hjem. Adyent: Fejredes ikke. Julen: Forberedelserne til julen var store. Først slagtede vi den store, fede gris, det tog 2 dage at få slagtningen til side, men så havde vi også fersk kød til hele julen. Derefter kom bagedagene, som børnene var meget interesse-rede i. Vi bagte klejner, jødekager og pebernødder til at spille om, foruden en masse andre kager. Far og mor kørte til Roskilde og gjorde juleindkøb, børnene var ikke med på denne tur, for da blev alle julegaverne købt. Ju-leaftensdag gik far ud og skød en hare, og ofte fik vi en hel kasse ryper i julegave af en vildthandler på Amagertorv. Juletræet hentede de største børn i skoven, de huggede det selv; det blev sat op i havestuen, gulvtæppet blev taget af, stolene rykket til side, og træet sat midt på gulvet. Mor og far pyntede det, og børnene måtte ikke se det. Juleaftensdag sov man til middag. Juleaften gik vi ikke i kirke. Julemiddagen var kl.18, den bestod af risengrød med saftevand (mandelgave fik vi ikke), derefter flæskesteg med rødkål m.m. og til sidst æblekage. Gaverne lå under juletræet, det var som regel legetøj, julebøger, forskellige spil og nyttegenstande, alt var i al beskedenhed. Man sang julesalmer, og far læste jule-evangeliet. Dernæst fik vi kaffe med kager, og ved l2-tiden gik vi i seng. Julemorgen gik man i kirke, men ellers gik dagen stille og roligt, børnene legede med deres julegaver. 'Anden juledag var vi til selskab hos forskellige bekendte eller havde selskab selv, og tredie juledag begyndte arbejdet. Hen på foråret og hen på efteråret kom nogle svenske piger (gerne to og to) i deres folkedragter, hver bærende på en masse spånkurve af højst forskellig størrelse, som de selv havde lavet. Børnene fik hver en af de mindste kurve, som vi pakkede vores mellemmad i og tog med i skoven. Dels gik vi til "Stærens grav" (vi havde ved en af de gamle oldtidshøje fundet en død stær, som vi begravede i kanten af højen og forsynede graven med et kors og bukkar-kranse), dels til "Lejesrende" som ligger i bunden af en dal ved Vinderød skov, hvor vi sad ved et lille vandfald og spiste vores medbragte mad. Vi gik også ned til vogterdrengen med mad. Desuden havde vi" også ved efterårstide travlt med at fange laks. En begivenhed, vi særlig husker, er Christiansborg slotsbrand. Vi kunne fra markerne se den vældige brand, men fik først næste dag at vide, hvad det var, som var brændt. Som det fremgår af ovenstående, var hjemmet i Lindholm skovridergaard et i alle måder godt og trygt hjem, præ-get af solid borgerlig hygge og gammeldags kirkelighed. Men desværre døde skovrider Kann pludselig i 1891, og derefter flyttede hans enke med sine børn til København, hvor hun lejede en 4-sals lejlighed i Istedgade. Men med beundringsværdig energi holdt hun trods meget små midler hjemmet oppe og skaffede sine børn en god uddannelse, men Lindholm skovridergaard vedblev at stå for dem alle i lysende glans. Desværre nåede ingen af hendes børnebørn at opleve den, men kunne til gengæld ikke blive træt at høre deres bedstemoder fortælle om den. | Kann, Rudolph Marquard (I32)
|
| 1461 | 1740: Tobaksfabrikant i Helsingør. 1746-47: Lægdsmand i Helsingør. 1748 Grundejer. I "De forbistrede Drenge" (1898) skriver forfatteren Vilhelm Bergsøe, hvis morfars far var søn af Per Jørgensen Bech: Naar han blev født, ved jeg ikke; men han hed Peter Jørgensen, Beckelund. Jeg antager, at hans Efternavn har været Jørgensen, og at Tilføjelsen "Beckelund", eller vistnok oprindelig "Bækkelund", betegner hans Fødeby. Omtrent 1741 ægtede han Mette Jørgensdatter, og fik med hende to Sønner: Jørgen Peter (=Jørgen Peter Bech senior, født d. 16. December 1743) og en yngre Søn, om hvilken jeg ikke ved Andet, end at han blev Degn et Sted i Sjælland og hensov i stille Ubemærkethed, hvad forresten mange Degne, baade før og efter ham, have gjort. Tre Aar efter den lille Jørgen Peters Fødsel døde hans Højhellighed Kong Christian den Sjette, og der kom atter Luft i Danmark; men de sexten Aars Helligdagsregimente havde taget frygteligt paa "Katten". Nogen "Pengekat" blev den aldrig, selv ikke under den livsglade Frederik den Femte, der atter lod Bønderne "ride Sommer i By" og gengav alle "Krogar", store som smaa, deres oprindelige Privi-legier. Forgæves! Den Deroute, hvori "Katten" var kommet, gik ustandselig fremad, og da den gamle Peter Jørgensen omsider lukkede sine øjne, var der ingen, der længere tænkte paa "Katten", det gamle Øl eller Svenskerne, der i de haarde Vintre kom over Sundet. Han døde bundfattig, hvilket en Relikvie fra de Dage viser. Min Fætter Alexander Bech paa Krusesminde ved Korsør gemmer endnu et gulnet Papir, som omslutter en Fire- og en Otteskilling, prægede under Christian den Fjerde. Paa Papiret staar med fast og tydelig Haand: "Denne 4 og 8-Skilling er mig givet af min salig Moder 1762, som var alle de Penge, jeg fik efter min Fader Peter Jørgensen Beckelund og min Moder Mette Jørgens Datter. Bech.? Det mærkeligste ved dette lille Dokument er dog, at Navnet Beckelund er blevet forandret til Slægtens nuværende Navn. Hvorfor, ved jeg ikke; men det var i hine Tider ikke ualmindeligt at optage Bonavnet, naar man drog andre Steder hen. Kilde: Karin Andersen: Tekst fra Borgerskabsbog i Helsingør: 10. nov. 1740 Borgerskab. I ligemaade mødte Peder Jørgensen født i Haderslebhuus Amtt i Biert Sogn, Aitrup Bye og var Borgerskab begierende, forregievende at hand som tobakspinder agtede sig at ernære, samme hands begiering blef ham og bevilget, hvor paa hand sin Borgerskabs Eed aflagde, samme med sin eegenhændig underskrifft stadfæstede. Underskrevet Peder Jørgensen. Da Peder Jørgensen først søger borgerskab i Helsingør i november 1740, efter at hans kone og søn er døde og begravne, kan det godt tydes som, at han er kommet et andet sted fra med sin kone. Hvis de var gift i Helsingør, skulle han have søgt borgeskab før sit bryllup med hende. | Jørgensen, Per (I5087)
|
| 1462 | 1757-1786: Ejer af Benzonsdal ved Tåstrup. 1787: Bor Brolæggerstræde matr nr. 108, Snarens kvarter, København. | Barfred, Frederik (I5208)
|
| 1463 | 1764 og 1780: Bor i Snaregade, København 1796: Boede Nørregade 66, København Se mere på: http://www.smidths.dk/gruppe6/12151.htm og http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I37134&tree=2 | Munch, Morten (I7352)
|
| 1464 | 1764 og 1780: Bor i Snaregade, København | Barfred, Karen (I7351)
|
| 1465 | 1769 student i Helsingør. | Bech, Andreis Pedersen (I6793)
|
| 1466 | 1779 dansk konsul i Arkangelsk, Rusland. 1790 hofagent. | Becker, Alexander Carl (I5091)
|
| 1467 | 1786-1800: Proprietær, Benzonsdal. Af FT 1787 fremgår, at Jens Lauritz Barfreds hustru hedder Elisabeth Sophia Thrane, som da er 19 år. I husstanden er der anført børnene Frid. Math. på 2 år og Christiana Severina Sophia Barfred på 1 år. Begge børn er i følge FT født i Jens Lauritz' 2. ægteskab. 1801: Folketællingen siger at hustruen hedder Sophie Trane på 30 år, og at der er tale om Jens Lauritz' 3. ægteskab. Af børn er anført Frederich Matthias Barfred ("hans søn") samt Oline, Lauritz, Ane Sophie, Frederich, Henriette og Ludvig August. Gennemgang af kirkebøger viser, at Jens Laurits var gift 3 gange, og at de to første hustruer døde i barselssengen. Endvidere, at der var 1 barn i 2. ægteskab og 7 børn i 3. ægteskab. | Barfred, Jens Lauritz (I5206)
|
| 1468 | 1787 Kopist ved Københavns Toldkammer 1801 Toldskriver i København, boede Holmens Kanal 8 (matr. 261, Øster kvarter) 1804 Toldinspektør i Næstved 1806 Toldinspektør i Køge 1817 Toldinspektør i Køge Søren Egeriis ejede »Et Vænge udenfor Øster Port med derpaa opførte Gaard«, der den 26. Marts 1804 blev tilskødet Gartner Friederich Naumann af Told skriver Søren Egeriis for 15000 Rdlr. under Malr. Nr. 92, Litr. C. https://slaegtsbibliotek.dk/920426.pdf | Egeriis, Søren (I5203)
|
| 1469 | 1787: Bor Ved Stranden, Øster Kvarter, København | Prøcht, Johan Albrecht (I8057)
|
| 1470 | 1787: Cadet, søofficer | Munch, Hans (I7354)
|
| 1471 | 1787: Magister og sognepræst Åstrup sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt Den Store Danske (Gyldendals Åbne Encyklopædi): Christian Henrik Biering, 26.8.1729-8.9.1804, præst, forfatter. Født i Korup ved Odense, død i Moseby præstegård, Åstrup sg., Falster, begravet i Åstrup. B. dimitteredes 1749 fra Odense gymnasium, tog attestats 1752, blev hører ved Odense skole 1759 og n.å. sognepræst i Åstrup hvor han endte sine dage. 1773 fik han magistergraden. Allerede i sit femtende år havde han fået danske og latinske vers trykt, og han viste sig stadig som en flittig og ret påskønnet poet i begge sprog. Han oversatte Horats' breve og forfattede moralske fabler; mest dyrkede han lejlighedspoesien: hyldest- og sørgedigte, betragtninger over Lissabons ødelæggelse 1755, over Landhusholdningsselskabet, over den verdensfred man ventede i 1801 osv. Han skrev dansk som den ven og beundrer af C. F. Wadskiær, han var; i latin fulgte han heldigere mønstre; digterevne viste han intetsteds men flersidet kulturel interesse og almensans. I hans embedsvirksomhed hæftede man sig først ved hans selvhævdelse og skarpe tunge, og han havde adskillige processer. En meget omtalt proces med otte falsterske møllere der følte sig fornærmede ved den hårde og taktløse måde hvorpå han fra prædikestolen havde omtalt deres stand for at drille en møller i sognet endte med at han 1767 fik bøde ved højesteret. Efterhånden vandt han dog megen anseelse som præst. I kirkelig henseende var han konservativ, på praktiske områder fremskridtsmand. Han kritiserede stavnsbånd og hoveri; han gav bønderne eksempel og opmuntring med hensyn til avlens forbedring og, hvad der var usædvanligt blandt hans kaldsfæller, han gennemførte en fuldstændig udskiftning mellem præstegårds- og bondejorden. Nogle viser, han lavede til bondefester, friskere end hans trykte digte, bevaredes længe i mundtlig erindring på Falster. Familie: Forældre: degn Niels Jørgensen B. (ca. 1692?1778) og Else Bosdatter (død 1733). Gift 1. gang 19.6.1761 i Kbh. (Helligg.) med Anne Marie Schrøder, født 19.4.1737 i Ærøskøbing, død 24.9.1767 i Moseby, d. af skipper, senere postmester i Rudkøbing Rasmus Peter S. (1713?86, gift 2. gang med Abigael Luja v. Haven, ca. 1743?70, gift 3. gang 1770 med Kirstine Basse) og Kirsten Bager (1699?1769). Gift 2. gang 14.2.1770 i Stubbekøbing med Elisabeth Jæger, født 11.11.1746 i (Munke)bjergby, død 16.2.1809 på Næsgård, d. af sognepræst Adolph J. (1702?56) og Jørgine Eegh (ca. 1713?93). ? Fætter til Christian Gormsen B. Den Danske Salmebog Online: Biering, Christian Henrik: f. 1729 i Korup v. Odense. F: degn Niels Jørgensen B. M: Else Bosdatter. Efter studentereksamen i Odense 1749 fik han teologisk embedseksamen 1752, og blev 1759 "hører" (hjælpelærer) v. Odense Gymnasium. Året efter blev han sognepr. i Aastrup på Falster. 1761 ~ Anne Marie f. Schrøder (d. 1767). 1770 ~ Elisabeth f. Jæger. B. tog magistergraden i 1773 og døde som sognepr. i Aastrup 8. sept. 1804. B. var præget af oplysningstiden, og kritiserede offentligt både stavnsbånd og hoveri, forbedrede dyrkningsmetoder og introducerede kartoffelavlen i sit sogn. Allerede i studietiden fik han danske og latinske digte trykt, oversatte Horats breve på vers, og blev kendt viden om som lejlighedsdigter. Han indsendte tre gange salmearbejder til kommissionen bag Evangelisk-kristelig Psalmebog 1798 og fik en række optaget - muligvis flere, end man har kunnet identificere ham som ophavsmanden til. | Biering, Christian Henrik (I6954)
|
| 1472 | 1787: Skibsdreng, Kinafarten, bosat hos slægtning Martin Leisner, Brogaden 9, København. 17 okt 1798: Skipper. 1801: Koffardikaptajn, bosat i Søllerød. ca. 1813: Overformynder, kancelliråd og oldermand i København. 1859: Omtalt som overkrigskommissær ved hustruens død. Mandtalsrulle: 1798-1801:Fregatten Den lille Cathrine, drægtighed 144, bygget i Bombay 1798, købt i 1799 af Rederiet Pecher og Comp. 1802-03: Er hjemme, bor Klareboderne 10. 1804: Er hjemme i København. 1808-09: Er hjemme i København, bor Gothersgade 23. 1810: - , bor Bredgade (se billede). 1811-12: Udmeldt sig, er hjemme i København og er i Overformynderiet, bor Bredgade. 1813-14: Er hjemme i København og er overformynder, kancelliråd og rodemesterens oldermand. Kilde: Valdemar Vinge Leisner | Leisner, Andreas (I5136)
|
| 1473 | 1800 tobaksfabrikant i København (Jørgen Bech & Sønner). 1803-05 sekondløjtnant i det borgerlige artilleri. 1824 én af Københavns 32 mænd. | Bech, Johannes Cordia (I6710)
|
| 1474 | 1801: Boede Sorø, Alsted by, Møllegården, hos sin moster, Johanne Birgitte Schou, hvis mand Thomas Christian Werlin var landfoged på St. Jan. | Winge, Throne Marie (I6891)
|
| 1475 | 1807-1853: Ejer af Benzonsdal ved Tåstrup FT 1850: Bor på Benzonsdal med kone og børnene Betzy Marie, Emilie Henriette, Frederik Wilhelm, Ludvig August, Christiane Ulrikke. FT 1850: Bor som enkemand Gl. Kongevej på Frederiksberg ("et Bryggeri "Svanholm"") med børnene Emilie Henriette, Frederik Wilhelm, Ludvig August, Christiane Ulrikke. | Barfred, Frederik Matthias (I5204)
|
| 1476 | 1812-1840 ejer af Tirsbæk Gods, Vejle Amt. Gift 1811 med Helene de Thygeson, enke efter Frederik Vilhelm von Blücher, d. 1806. 1840 sælger Tirsbæk. 1847, Køber Valdemarskilde ved Slagelse for 31.500 Rbd. Boede ved sin død Forhåbningsholms Alle 8, Frederiksberg. | Becker, Carl Frederik (I5089)
|
| 1477 | 1819: Forpagter på Næsgaard, Åstrup sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt 1834: Kystbefalingsmand, boede Søndergade No 100a, Stubbekøbing Købstad, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt | Biering, Werner Christian (I6951)
|
| 1478 | 1829: Student fra Borgerdydsskolen, København. 1834: Teologisk kandidat 1837: Førstelærer ved Borgerskolen i Ringkøbing 1840: Sognepræst i Sdr. Omme og Hoven 1849: Sognepræst i Ryslinge på Fyn 1864-66: Rigsdagsmand 1865: Afsked som sognepræst i Ryslinge, derefter valgmenighedspræst samme sted indtil 1885: Afsked som valgmenighedspræst. 1885: Flyttede til Gentofte. Wikipedia: Schøller Parelius Vilhelm Birkedal (født 7. december 1809 på Ålebækgård på Møn, død 26. juli 1892) var en dansk præst. I naturskønne omgivelser og sammen med æstetisk dannede mennesker henlevede Birkedal sin barndom. 1824 blev han sat i lære på "Kong Salomon's Apotek" i København, men det holdt han kun ud i 6 dage; han ville til Grækenland for at deltage i frihedskampen. Det fik man ham dog snakket fra, og han blev sat i Borgerdydskolen på Kristianshavn. P.A. Fengers religionsundervisning greb ham dybt, han blev ham "næsten et Forbillede paa, hvorledes en Kristen og Præst skulde være". 1829 blev Birkedal student. Sammen med højt begavede jævnaldrende (C.C. Hall, D.G. Monrad, grev F.M. Knuth, C.F. Allen og flere) levede han et rigt studenterliv, æstetisk begejstret for Oehlenschläger, i hvis hus han kom, religiøst påvirket af J.P. Mynster og teologisk uddannet ved Martensens manuduktion. 1834 blev han cand.theol. og, efter en tids lærervirksomhed, 1837 kateket i Ringkøbing. Herovre blev han en afgjort discipel af Grundtvig. 1840 blev han sognepræst i Sønder Omme og Hoven i Ribe Stift, 1849 i Ryslinge på Fyn. Overalt flokkedes man om den trosvarme og ildfulde prædikant, der forstod at vække både kristelig og folkelig. 1864-66 var Birkedal medlem af rigsrådet, hvor han sluttede sig til det Nationale Venstre, hans nationalliberale ungdomsvenner var ham for åndsaristokratiske, Bondevennerne for snæversindede og egoistiske; her talte han med Kraft mod fredsslutningen 1864 og i den følgende tid til fordel for den gamle grundlov. Sommeren 1864 endte han den sædvanlige kirkebøn med de ord: "Gud give Kongen et dansk Hjerte, om det er muligt", i hvilken anledning der blev rejst en undersøgelse, som dog ingen direkte følger fik; men da han i rigsrådet 2. september 1865 skarpt havde angrebet ministeriet og dets politik, blev han den 22. samme måned afskediget. Hans menighed vilde ikke slippe ham, og uden at ville træde ud af Folkekirken blev han ved med at holde gudstjeneste, først i en lade, senere i den ved frivillige gaver opførte Nazarethskirke i Ryslinge. Ved Valgmenighedsloven af 15. maj 1868 godkendtes denne frie menighed som en valgmenighed inden for Folkekirken. Da det forenede Venstre dannedes, trådte Birkedal bestemt op imod det, hvorimod hans menigheds flertal sluttede sig til det, og da de politiske bølger gik højt i 1880'erne, holdt han det for bedst at trække sig tilbage; 1885 tog han afsked med sin menighed. Sine sidste år tilbragte han på Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, virksom til det sidste for det kirkelige og nationale livs fremvækst. Birkedal var en af Grundtvigs mest fremragende disciple, kirkelig og folkelig gik han i mesterens spor, men uden at lægge sig i åg hverken for ham eller nogen anden. Han var en poetisk begavelse, præget i Oehlenschlägers skole, men hans digteriske produktion skæmmes ikke sjælden ved platheder, som opfordrer til karikatur. Som prædikant var Birkedal en af den danske kirkes ypperste; dyb inderlighed, poetisk flugt, henrivende og smeltende veltalenhed parret med megen sjælekundskab; tit anslår han strenge, som minder om den bedste middelalderlige mystik (se Synd og Naade, 6. oplag 1883 og Daglig Husandagt til Oplysning og Opbyggelse for Troende og Døbte, 4. oplag 1879). Hans offentlige færd prægedes af en djærv og uegennyttig sandhedskærlighed og frihedsbegejstring; på politisk forsynlighed, undertiden takt, skortede det, men for kirkens og Danmarks velfærd var han i stand til at ofre alt. Hans søn Uffe Birkedal blev Det fri Kirkesamfunds første præst. | Birkedal, Schjöller Parelius Wilhelm (I9260)
|
| 1479 | 1831 landvæsenselev på Gjorslev Gods og senere i Macklenburg. 1840-47 Ejer af Fredsholm Gods ved Nakskov. 1846 ejer af Valbygård Gods ved Slagelse. 1855 tillige ejer af Brorupgård ved Slagelse. 1855 medlem af Sorø Amtsråd, R*. 1856-1873 ejer af Moselundgård, Engesvang Sogn. 1860 jægermester. 1868 Hofjægermester. 1871 medlem af Landmandsbankens bankråd. Medejer af Tårnborg Teglværk og af jernminen Forest Dean og jernsmelteovnene i Poughkeepsie, USA. | Bech, August Willads (I5084)
|
| 1480 | 1831 tobaksfabrikant i København. 1842 oldermand for Tobaksspinderlauget. | Bech, Johannes Cordia (I6762)
|
| 1481 | 1832 student fra Borgerdydskolen i København. 1833 den 2. eksamen. 1935 rejste for sin uddannelse til Lübeck. 1838 rejste til New York, korresponderende sekretær for firmaet Goodhue & Co. 1841 købmand i New York (Edv. Bech & Co, fra 1844 Edv. Bech & Kunhardt). Ejer af Rosenlund ved Poughkepsie samt jernværks- og mineejer. 1842-58 dansk konsul. 1854 R*. 1867 vendte tilbage til Danmark. Fra Wikipedia: Han var søn af grosserer og skibsreder Jørgen Peter Bech (1782-1846) og Ellen Sophie Magdalene Meyer (1784-1846) og blev 1832 student fra Borgerdydskolen i København. Han tog 1833 Anden Eksamen og var i 1835 på studierejse til Lübeck. I 1838 kom Bech til New York, hvor han blev korresponderende sekretær for firmaet Goodhue & Co. Fra 1841 var han købmand i New York (Edv. Bech & Co, fra 1844 Edv. Bech & Kunhardt). I 1851 flyttede han til Poughkeepsie, hvor han boede på adressen 57 Market Street i ca. ti år. Edvard Bech blev optaget af handlen med råjern og etablerede Tuckerman and Bech Iron Company, som fik fremgang takket være Delaware and Hudson Canal og Delaware and Hudson Railway. Bech så mulighederne i Poughkeepsie som midtpunkt for jernindustrien. Kullet ankom fra vest, jernet fra nord og bearbejdningen af jernet fandt sted i byerne og staterne New York, Brooklyn, New England og Boston. Bech var også partner i Cunard Steamship Company. Hans virksomhed blev videreført af sønnen George og fandtes i 47 år. Ved sin død i 1873 efterlod Edvard Beck et bo vurderet til $1.837.342, svarende til ca. 34 mio. $ i 2014-priser. Hans søn George varetog familiefirmaet indtil sin død i 1890, og hans enke beholdt Rosenlund indtil sin død i 1900. I 1908 blev ejendommen solgt til brødrene Marist, som senere grundlagde Marist College. Fra 1842 til 1858 var han dansk konsul og blev 5. oktober 1854 Ridder af Dannebrog. 1867 vendte han tilbage til Danmark. Han blev gift 11. september 1846 med Charlotte Elizabeth McCarthy Hossack (2. marts 1808 i Canada - 29. maj 1900 på Rosenlund, Poughkeepsie), som første gang havde været gift (15. juni 1835) med købmand Rodolph Gothard Sigvart Braem (1801-1838). Landsted[redigér | redigér wikikode] I 1863 købte Bech et landsted på 65 acre (Hickory Grove) ved Poughkeepsie og Hudson River, som han kaldte Rosenlund. Han engagerede arkitekten Detlef Lienau, som stammede fra Holsten, til at tegne sit nye landsted, men kun domestikbygningerne blev opført. Lienaus tegninger findes nu i Avery Collection under Columbia University. Rosenlunds tre domestikbygninger kendt som Greystone, St. Peter's og Kieran Gate House blev optaget på National Register of Historic Places i 1991. | Bech, Edvard (I6768)
|
| 1482 | 1833: Bor Strandgade 55. 1852: Bor Strandgade 32, Wilders Plads, København 1863: Køber gården Spangerhede, Ugilt, Hjørring 1860: Bor Strandgade 32, Wilders Plads, København | Pedersen, Troels Georg (I7275)
|
| 1483 | 1834: Boede sammen med to døtre hos gartner Hans Christian Hansen i Vanløse, Brønshøj Sogn. 1840: Boede Vesterbro, København. 1850,1855; Boede sammen med datter i Tæbring Præstegård, Thisted Amt. Kilde: Valdemar Vinge Leisner | Wiehe, Athene Amalia (I5137)
|
| 1484 | 1834: Bor i Esbønderup, Frederiksborg Amt | Zeuthen, Peter Laurentius (I7755)
|
| 1485 | 1834: Bor sammen med moderen i Vanløse, Brønshøj Sogn. 1840: - Vesterbro, København. 1850, 1855: Enke i Tæbring Sogn. 1880: Enke og hospitalslem, bor Klosterjordet 10, Ny Hospitalsfløj, nederste etage, Aalborg. | Leisner, Athene Louise Andrea (I5645)
|
| 1486 | 1834: Bor sammen med moderen i Vanløse, Brønshøj Sogn. 1840: Husjomfru på Bødstrup gods, Drøsselbjerg sogn. 1845: Bor sammen med moderen og søsteren Emma Sophie i Agersø Sogn. 1850,1855, 1860, 1870; Borsammen med moderen og søsteren Emma Sophie i Tæbring Sogn. 1880: Bor sammen med søsteren Nyhavnsgade 22, forhus 2. sal, Aalborg. 1890: Bor hos sin søsters datter Charlotte Sophie Brahm i Smidstrup sogn. Efterlod sig ingen efterkommere. | Leisner, Charlotte Sophie (I5646)
|
| 1487 | 1834: FT - Bor hos for?ldrene i Esb?nderup, Frederiksborg Amt, hvor faderen er skovfoged 1845: FT - Husjomfru hos sognepr?st Niels Olaus M?nster i B?rse sogn 1850: FT - ophold hos sin mor i K?benhavn, Frimands Kvarter | Zeuthen, Knudsine Roldine (I7752)
|
| 1488 | 1834: fuldmægtig på byfogedkontoret i Grenå 1839: Købte Fannerupgård ved Grenå 1860: Godsforvalter i Gerrild Sogn, Randers Amt | Sass, Hans Henrik (I7658)
|
| 1489 | 1834: Informator og fuldmægtig på Kastrup Kalkværk 1836: Skolelærer i Drøsselbjerg beliggende ved Gørlev syd for Kalundborg. Holbæk Amt, Løve Herred, Drøsselbjerg Sogn. 1877: Pensioneret efter 41 år som lærer i Drøsselbjerg. 1880: Bor Bernstorffsvej 8, Frederiksberg, Københavns Amt 1885: Pensioneret skolelærer, bor Nørrebrogade 52, baghus, København. 1895: Død af lungebetændelse i København. Adresse ved sin død: Bangertsgade 4,2 København. Kilde: Valdemar Vinge Leisner | Leisner, Heinrich August (I5132)
|
| 1490 | 1834: Kontorbetjent i Stubbekøbing. 1856: Fuldmægtig i Aarhus. 1880: Enkemand, boende Kannikegade 17, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt Danske Sagførere 1869-1919 (Erik Rosekamp): Biering, Halvor Nicolai, f. 27. Jan. 1814 i Aastrup Sogn, død 22. Maj 1896 i Aarhus; S. af Forpagter Werner Christian B. og Hustru Karen Hee; g. 23. Okt. 1850 i Køge m. Gundild Johanne Winge, f. 29. Okt. 1824 i Køge, død 27. Juli 1872 i Aarhus; D. af Sognepræst Andreas W. og Hustru Regine Cathrine Egeris. ? De sidste 6 Aar før Eksamen Byfogedkontoret i Stubbekøbing; 1839 exam. jur.; l.Maj 1843-1.Nov. 1857Fuldm. v. Hasle m. fl. Herreder; 24. Juli 1874 Sagfører, Aarhus; praktiserede der til sin Død. ? Svigersøn: Sagfører Lauritz Theodor Wichmann Grønnegaard. | Biering, Halvor Nicolai (I6946)
|
| 1491 | 1838: Elev på Frøken Bylows Skole i Næstved 1843: Fik undervisning i syning i Næstved 1845/46: Lærte madlavning på Herlufsholm Kostskole 1874-> : Flyttede til København. Drev pensionat bistået af datteren Caroline. 1885: Boede Schønbergsgade 11, 2. sal, København Note fra Slægten Kann i Danmark (1980): Marie Sofie Frederikke Kann fik en god skoleuddannelse, først i København (se noten til side 139.B.) og senere i Næstved, som det vil ses af følgende citat fra et lille hefte, som hendes sønner skrev og lod trykke i 1920: ».... Moder kom hjem [fra sit ophold hos fasteren i Køben havn] i Sommeren 1838 men var kun i Skovridergaarden til om Efteraaret, da hun blev sat i Frøken Brylows Skole i Næstved. Hun boede hos Enkemadam Salomon, som var venlig og god mod Moder. I Næstved var Moder, til hun blev konfirmeret. Mens hun var der, indtraf Frederik den VI. Død; hun kan huske, at Folk var virkelig bedrøvede over hans Død; han var godt lidt, og man var bange for Frem tiden. Hendes Fomøjelser var Turene til det gamle Hjem på S altø, hun kørte da med hendes F aders eget Køretøj; men det var langt fra hver Søndag, hun fik Lov at komme hjem. Frøken Brylows Skole i Næstved var for bedre Folks Børn; hun lærte der Fransk og Tysk foruden de almindelige Skole fag. Moder blev konfirmeret i Foraaret 1843 og var den paafølgende Vinter atter i Næstved for at faa Undervisning i Syning. Hun opholdt sig de følgende Aar i Hjemmet for at hjælpe til i Huset dog var hun en Del af Sommeren 1845 og Vinteren 1845-46 på Herlufsholm for at dygtiggøres i Mad lavning.« Efter sin mands død i 1874 flyttede hun til København og op retholdt et enestående godt hjem, først for sine børn og senere som pensionat for ældre damer, heri bistået af sin ugifte datter Caroline. | Kann, Marie Sofie Frederikke (I5735)
|
| 1492 | 1840 (FT): Bor Gothersgade, København 1850 (FT): Bor Knabrostræde 109, København | Eltong, Peter (I7911)
|
| 1493 | 1840: Bor Antvorskov, Fabriksgården 1855: Bor på Benzonsdal, enke og mælkeforpagterske | Barfred, Henriette Ferdinandine (I7299)
|
| 1494 | 1840: Bor Antvorskov, Fabriksgården | Hoffgaard, Jens Jørgen (I7300)
|
| 1495 | 1840: Bor på Benzonsdal 1855: Bor Gammel Kongevej, Svanholm, Frederiksberg, Københavns Amt | Barfred, Frederik Vilhelm (I7261)
|
| 1496 | 1840: Vinhandlersvend i Kolding, Søndergade No. 206 1850: Patient på Sct. Hans Hospital, Roskilde. | Barfred, Lauritz Ole (I7260)
|
| 1497 | 1840: Væver i Aakirkeby. 1845: Væver i Povlsker. | Leisner, Peter Ferdinand (I5643)
|
| 1498 | 1843 student fra Borgerdydskolen i København. 1849-50 konstit. underskibslæge. 1852 cand. med. 1852-53 kandidat ved Almindeligt Hospital. 1853 praktiserende læge i Ballum sud for Ribe. 1853 fysikateksamen i Flensborg. 1863-1864 fysikus i Nybøl, Tønder Amt. 1864 praktiserende læge i Køge. 1869 distrikslæge i Nykøbing S., men opgav embedet efter 4 måneder og vendte tilbage til Køge. 1871 og 72 medlem af Køge Byråd. 1875 Kgl. Klasselotterikollektør i Køge. 1882 tog han ophold i København. Kilde Karin Andersen: Da han sejlede som underskibslæge i 1849-50, blev han smittet med syfilis. Det var det han døde af 35 år senere, da tabes dorsalis er 3. stadie i syfilis. Der går mange år fra man smittes og til man kommer i 3. stadie af syfilis. Det er derfor han tager ophold på sygehjem efter sin kones død, for han har ikke været i stand til at klare sig selv. | Bech, Niels Westy (I6711)
|
| 1499 | 1845 og 1850: Boede Havneveien, søndre side, Frederikshavn 1855: Boede Maren Turisgade, Ålborg | Barfred, Jens Lauritz (I7296)
|
| 1500 | 1845: Lærling hos malermester Tilliz, Pilestræde 19, København. | Barfred, Valdemar Carl (I7258)
|