Notater
Match 1,651 til 1,700 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1651 | Annemarie Barfod (Pie) blev student fra Akademisk Kursus 1936. I 1948 blev hun cand.polit og ansat som sekretær i Statsministeriets 2. departement (Grønlandsdepartementet). I 1955 blev hun fuldmægtig, siden ekspeditionssekretær og 1965 overtog hun posten som Grønlandsministeriets konsulent i økonomisk-statistiske spørgsmål. Hendes særlige viden og erfaringer på disse områder er blevet udnyttet i kommissioner og udvalg og deriblandt for det stående udvalg for samfundsforskning i Grønland. Hendes fornavn Annemarie har hun af Kirkeministeriet fået tilladelse til at erstatte med sit kaldenavn Pie. Hun har haft et uformelt ægteskab med Lars Andersen f. 29/1 1915 fra 1939 - 44. | (Pie), Annemarie Barfod (I143)
|
| 1652 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Annette (I4213)
|
| 1653 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Annette Tang (I862)
|
| 1654 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Annie Bitten (I470)
|
| 1655 | Antog sammen med en af sønnerne Barfod-navnet. | Jørgensen, Jørgen (I3575)
|
| 1656 | Arbejdede på Helsingør skibsværft fra 1936 til 1952 | Knudsen, Thorkild (I7012)
|
| 1657 | Arbejdede som pakkedame og kassedame. | Melchert, Bente Karen Marie (I477)
|
| 1658 | Arbejder (general labourer). | Rudd, Jethro (I4656)
|
| 1659 | Arent Berntsen skrev om Fyn som sammen med Falster og Langeland kaldes " de bedste, nyttigste og lystigste blandt de danske lande", og lystighed og munterhed kunne man nok have brug for midt i 1600-tallet, hvor landet mange gange blev rendt over ende af svenske krigsfolk og andre, der gjorde landet mindre hyggeligt at bebo. Karl X Gustafs færd over Fyn og Langeland til Lolland midt i den strenge vinter har nok sat sine spor, og især var det bondebefolkningen , der måtte lide under plyndringer for at skaffe underhold til de fremmede hære. I 1658 kom en polsk officer til landet med de allierede hjælpetropper, og han priser de danske kvinder for deres blonde skønhed og smukke klædedragt - kun træskoene bryder han sig ikke om. Desuden er polakken Pasek chokeret over de lukkede alkover med deres stabler af dyner, og så beretter han, at "danskerne sover nøgne, som deres mor har skabt dem, og de anser det ikke for nogen skam, men klæder sig af og på i hverandres nærværelse - og først når de er splitternøgne låser de døren, slukker lyset og går ind i skabet" (alkoven). (VIII,10 se kap. 3 side 29) Laurids Thomasen Barfod var en af de medlemmer af slægten, der flyttede fra Vestjylland til Tåsinge. Han fødtes ca. 1614 og nævnes i 1637 i Skads herreds tingbog, da han fordrede en sum penge, men i 1650 boede han på Tåsinge - vist i Barfodsgård, der nok har navn efter ham. Han kaldes proviantforvalter og i 1654 måtte Christen Carstensen og Knud Krone bøde efter en dom i Svendborg, fordi de havde været i klammeri med ham. Han måtte dog selv i 1665 bøde 10 rdl. for ulovlig skovhugst i kgl. majestæts skove ved Svendborg. Den 4. maj 1665 lovede han at stille præsidenten Claus Rask tilfreds for de båndstager, han havde hugget i Hestehauge Skov, og kort efter, den 24. juli, måtte han ved Svendborgs byting love at opfylde sine forpligtelser, men den 7. august blev han igen indstævnet, da han ikke havde efterkommet dommen, og endelig den 21. august mødte han i retten og fik henstand i 6 uger. I 1672 efterlyste han på Tåsinge birketing et natskrin, som enkedronning Sophie Amalie havde tabt på rejsen, og desuden ser vi ham optræde som vidne i forskellige sager i 1673 og 1675. Han har været konsumptionsforpagter, idet han 17. marts 1673 stævnede Oluf Jacobsen Mørch til inden 8 dage at bevise, hvorfra han har købt malt, da det ikke fandtes angivet i konsumptionsprotokollerne. Statens indirekte skatter dengang var bl.a. skat på varer, der indførtes til byerne, og disse afgifter var ofte forpagtet ud til konsumptionsforpagtere, idet samlingen af de forskellige indirekte skatter kaldtes for konsumption. Den 12. juni samme år (1673) stævnede han også Niels Hansen for at have ladet to køer komme ind i byen uden at angive dem, og samme dag har han også en anden sag for kongen vedr. konsumption. Han afløstes imidlertid kort efter af en Laurits Jørgensen, der havde forpagtet konsumptionen og den 15. november 1683 blev han antaget som byfogdens stedfortræder i Svendborg, men sad kun få år i embedet, da han døde og blev begravet 13/5 1687. Han fik fem børn (IX,14-18) af hvilke de 4 flyttede til København (kap. 5) og blot en af dem blev på Tåsinge (IX,17). | Barfod, Laurids Thomasen (I2502)
|
| 1660 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kirkegaard, Niels Jacob (I1373)
|
| 1661 | Arkitekt. | Hyttel, Lise (I6422)
|
| 1662 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ewald, Arne Henrik (I402)
|
| 1663 | Arvede Hintzegård efter sin far. I hartkornsfortegnelser af 1876 og 1892 er gårdens areal opgjort til 73 tønder land med hartkorn 9 tønder, 7 skæpper, 1 fjerdingkar, 1,25 album. | Jensen, Lars (I5552)
|
| 1664 | Åse Barfod er uddannet til socialrådgiver. Hun har 2 døtre. Anja Barfod Thorbek skrev 2. januar 2025 således i magasinet Arbejderen: Åse behandlede andre mennesker godt; hun var aldrig fordømmende. Derfor var hun også god til at hjælpe. Hun havde en instinktiv forståelse og omsorg for mennesker, og dem, der havde sociale problemer, kæmpede hun for at hjælpe. For hende var det indlysende at være socialist. Hendes sociale indignation og retfærdighedssans var afgørende for hendes uddannelsesvalg. Hun blev socialrådgiver i 70’erne, hvor bistandsloven gav mulighed for, at man rent faktisk kunne hjælpe det enkelte menneske, den enkelte familie ud fra lige præcis deres konkrete behov. Ifølge Åse er sociallovgivningen kun gået tilbage siden bistandsloven af 1976. Talrige gange har hun siden raset over de mange forringelser, som har puttet mennesker i kasser, så små og hårde, at de fleste bliver ødelagt af systemet. I mange år arbejdede Åse i a-kassesystemet, det meste af tiden i Sømændenes Forbund, hvor hun ovenikøbet mødte sin mand, Hans Dresler, der var sømand og faglig sekretær. Sammen havde de en fælles indstilling til at hjælpe medlemmerne så smidigt og godt som muligt, ikke mindst når de havde været udsat for arbejdsskade. Åse mente selv, at hendes stædighed var en af grundene til, at meget lykkedes. Og når hun vidste, at hun havde lovgivningen i ryggen, så blev hun ved. Da Åse nåede pensionsalderen, stoppede hun i fagbevægelsen og blev rådgiver for Enhedslisten på Christiansborg. Hun gjorde en stor indsats for skiftende ordførere på social- og arbejdsmarkedsområdet. Og hun var rigtig glad for at kunne dykke grundigt ned i lovgivningen og finde de mange huller og fejl, så det kunne blive bragt op politisk. Og i hvert fald nogle af dem blive rettet. Hun sagde mange gange, at det var det bedste arbejde, hun nogensinde havde haft. Åse kunne den omfattende og komplekse lovgivning helt i dybden. Flere gange, når hun var med til de politiske forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet, kunne hun det bedre end embedsværket og kunne fortælle dem, når de tog fejl. Hun var ikke bange for at sige sin mening højt og tydeligt – også til ministre og statsministre. I over 30 år var Åse sammen med Hans Dresler, til han desværre døde for 15 år siden. Sammen skabte de en storfamilie med fem sammenbragte børn. Det blev siden til mange børnebørn. Og nu er der også kommet adskillige oldebørn. Åse elskede sammen med Hans og sidenhen alene at nyde alt, hvad der er godt i livet. | Barfod, Åse (I142)
|
| 1665 | Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel. Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe. Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes. Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn. Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder: Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder igennem grå forrevne sprækker i en sky. Dens fejen over røde tage, lave gule længer, hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden? dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden? Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny? Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker? Dens dyk imod syrenens våde duft, så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker? Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen fra de små muntre haver mellem vaskehus og das? Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen og spurves leg i solen, når de slås om plads? Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme end i mindet om din moders blide stemme. Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge, den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem. De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem, hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en, når vor familie bytted dagens sværd med skeen. Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur og følger den stykke for stykke - og lytter til tidernes fuglesang og - klatter til stenenes stemmer af gråd og af latter - jeg nyder den vekslen i moll og i dur og føler - far og mor - et glimt af lykke. De har 3 børn (XVIII,40-42) | Barfod, Asger Halfdan Pagh (I85)
|
| 1666 | Assistent, senere oldfrue på Statshospitalet i Middelfart, hvor skagensmaleren P. S. Krøyer i perioder var indlagt. | Kann, Anna (I5779)
|
| 1667 | Associé i Huset Jørgen Bech & Sønner. | Bech, Peter (I6696)
|
| 1668 | Asta Elisabeth Hansens far var toldassistent. | Hansen (I221)
|
| 1669 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Carlsen, Astrid Barfod (I4288)
|
| 1670 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wagner, Ina Margit (I1316)
|
| 1671 | Auktionsskøde 18. august 1750 på Sønder Urup i Grindsted sogn, Ribe amt | Thomas, Hansen (I7039)
|
| 1672 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Aviaja (I164)
|
| 1673 | Axel Bech var godsejer til Koldkjærgaard ved Århus. Koldkjærgaard er fra 1986 landboskole og kursuscenter for De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger. | Bech, Axel (I383)
|
| 1674 | Axel Julius Alfred Barfoed blev student og landmand. Fra den 8/1 til 20/4 1864 var han elev på reserveaspirantskolen for infanteriet og deltog som frivilig i krigen 1864 ved 8. regiment. Den 25/10 1864 blev han sekondløjtnant ved 8. batallion, men udvandrede i 1865 til USA. Den 15. april 1872 blev han i USA udnævnt til løjtnant ved 39. batalliion. Han var agent i USA. | Barfoed, Axel Julius Alfred (I710)
|
| 1675 | Axel Nielsen købte i 1894 Cathrinebjerg Gods ved Tåstrup. Godset var i familiens eje indtil 1907. | Nielsen, Julius Axel Valdemar (I9918)
|
| 1676 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Madelung, Axel Vilhelm Peter (I508)
|
| 1677 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Ayoe Louise (I17)
|
| 1678 | B.A., projectmanager. | Christiansen, Tina Anna Stefanie (I6958)
|
| 1679 | Bager. Har en søn. | Olsen, Axel (I2629)
|
| 1680 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knudsen, Niels Erik (I4516)
|
| 1681 | Barnefar til Johan Didrik Christiansen | Christian (I9800)
|
| 1682 | Befragter og statsautoriseret skibsmægler. Knud Steen var student 1936 fra Sct. Jørgens Gymnasium; elev på skoleskibet Danmark jun-nov 1936; i lære hos A. P. Møller 1937-39 og tog 1940 Højere Handelseksamen fra Niels Broch, hvorefter han blev ansat som befragter, afdelingschef i oversøiske linieagenturafdeling hos rederiet C.K.Hansen, Amaliegade senere kontorchef. Prokurist hos Dansk Afrikansk Compagni 1968-82, Arne Wittrup 1983 og Paradiso RKH fra 1983-87. De har 4 sønner og 1 datter. | Steen, Knud (I873)
|
| 1683 | Begge hendes forældre døde under koleraepedemien i København 1853. Hun blev derefter adopteret af overlærer Schneider og hustru, Køge. 1916: Blomsterhandler. Boende sammen med børnene Axel, Edele Cathrine Margrethe, Agnes og Anna Marie i Nørregade 41, Køge. 1921: Levede af lotterikollektion og legater, boede sammen med børnene Anna Marie og Edele Cathrine Margrethe i Allegade 2-4 i Køge | Schneider, Anne Maria (I6927)
|
| 1684 | Begraves 1756 to år gammel. | Johanne (I1167)
|
| 1685 | Begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Gravsted eksisterer 2008: http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederikbarfod | Birkedal, Emilie (I174)
|
| 1686 | Begravet på Hørsholm Kirkegård. Gravsted sløjfet i 1999. | Barfoed, Sigurd Harald Læssøe (I2821)
|
| 1687 | Begravet på Hørsholm Kirkegård. Gravstedet sløjfet i 1999. | Læssøe, Thora (I2810)
|
| 1688 | Begravet på Tibirke Kirkegård | Hammer, Inger Marie (I815)
|
| 1689 | Begravet på Tibirke Kirkegård | Barfod, Aage Immanuel Tang (I814)
|
| 1690 | Begravet på Tibirke Kirkegård | Barfod, Bent Hammer (I831)
|
| 1691 | Begyndte 1918 Undervisningen paa Sorø Akademi, ud gik 1925 med Studentereksamen. Cand. polyt. 1930. Ansattes hos Akts. Sadolin og Holm blad i København 15. Februar 1930, flyttede til denne Virksomheds Datterselskab „Akts. Kemisk Værk“ i Køge 1935. | Kann, Poul Christian (I6150)
|
| 1692 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Bengt (I569)
|
| 1693 | Bent Danielsen var ejendomsmægler. | Danielsen, Bent (I355)
|
| 1694 | Bent Ehler Barfoed nåede i juli 1937 at blive landinspektør inden han døde tidligt i 1938. | Barfoed, Bent Ehler (I511)
|
| 1695 | Bent Hammer Barfod blev student 1936 fra Østre Borgerdydsskole. I 1944 blev han cend.med. og havde herefter forskellige hospitalsstillinger og udførte sit disputatsarbejde på Medicinalcos forsøgslaboratorium, blev dr.med. den 10/1 1952 med disputatsen "Glukoneogenese fra oliesyre i den perfunderede kattelever". Fra juni 1952 til 54 var han reservekirug på Roskilde Amts og Bys Sygehus, i 1955 på Københavns Amts Sygehus og fra 1956 ved Århus Amtssygehus, hvor han 1960 blev assisterende overkirug samt overkirurg fra 1964 til sin pensionering i 1983. I 1966 fik han specialistanerkendelse i ortopædisk kirurgi. Samtidig var hans kone fra 1974 skolelæge i Risskov kommune og tilsynsførende med plejehjemmet. I 1983 blev begge pensionerede. Bent Hammer Barfod var lektor i kirurgi ved Århus Universitet 1968-78 og medlem af bestyrelsen for Foreningen af Sygehusoverlæger i Provinsen 1963-65 og af Den Almindelige Danske Lægeforenings revalideringsudvalg 1965 og af Sundhedsstyrelsens skade- og ambulanceudvalg 1965 samt formand for Dansk Ortopædisk Selskab 1976-78, næstformand for Dansk Kirurgisk Selskab 1977 og formand 1979. Foruden sin disputats har han skrevet en række videnskabelige artikler og foredrag samt en lærebog om Primær behandling af håndlæsioner i 1967. De har tre børn (XVIII,23--25). | Barfod, Bent Hammer (I831)
|
| 1696 | Bent Holger Barfod tog realeksamen i 1936 fra frk. Mørcks Skole i Hillerød, var derefter et år landmand, men fra 1938 blev han elev på Kunsthåndværkerskolenindtil 1942. På opfordring fra et engelsk firma tog han ophold i England som tegner. 1948 blev han filmarkitekt på Nordisk Film og har siden da også været freelance teaterdekoratør til bl.a. "Pippi Langstrømpe" og "Robinson Crazy". Han har tegnet til Kristeligt Dagblad, Politiken og Nationaltidende samt været scenograf på Frederiksberg Teater, Det ny Apollo, ABC-Teatret, Cirkusrevyen og Tivoliteatret og desuden har han tegnet itl Svikmøllen siden 1972. Bent Barfod har endvidere produceret film til England, Finland, Tyskland, Sverige, Norge, Italien, USA, Frankrig og det fjerne Østen m.fl. Det har drejet sig om kortfilm, eksperimentalfilm, industrifilm, tegnefilmsindslag og fortekster til danske og udenlandske spillefilm samt special effects til den amerikanske spillefilm "Rejsen til den 7. planet" - foruden film til TV-teatret i Danmark og Norge. Bent Barfods film bærer alle hans personlige præg, også selvom han arbejdede på industrielle bestillingsopgaver. Alle bar de præg af hans fantasi, der poetisk og ofte barok folder sig ud samtidig med en sikker afrunding i form og teknik. Reklamefilm og trickfilm har han lavet adskillige af, og blandt disse er vel mest kendt "Noget om Norden", "Forårsfrederik" eller "Forstyr ikke mine cirkler". Han har modtaget adskillige priser. Link til "Noget om Norden" (8.41 min) http://www.youtube.com/watch?v=Hzukg5wfxnI En kort tegnefilm fra 1956 som er skabt på baggrund af en idé af Carl Th. Dreyer og Foreningen Norden. I Nordisk sammenhæng lidt revolutionerende tiden taget i betragtning - og teknikken. Bent Barfod har endvidere været præsident for den internationale musik- og balletfilmfestival i Besancon i Frankrig, jury medlem ved den internationale filmfestival i Odense 1983 samt medstifter af Sammenslutningen af danske Filminstruktører. Han har været en meget flittig og anerkendt kunstner, der har modtaget præmier på forskellige internationale filmfestivals i Moskva, Ouistreham-Riva Bella, Prag, Buffalo, USA og højeste udmærkelse i Beograd 1979, 1.prix Cat. E. Grand Prix, IQ-one world award i 1980 samt Achievement of Animation, SKOAL international Filmfestival i Origon, USA i 1982 og guldmedalje Mercurion San Sovino, Venedig i 1982. Desuden har Bent Barfod fire gange modtaget Label-kvalitetsprædikat af den franske stat, seks gange kvalitetspræmier af den danske stat, to gange Label-kvalitetspræmie af den italienske stat, to gange priser for medvirken i norske TV-produktioner i Montreaux, kvalitetspræmie fra den svenske stat og tre gange officiel dansk deltager på Cannes Filmfestival med balletfilmene "Ballet-Ballade", "Orfeus og Julie" samt "Mixed Double". De har to børn (XVIII,56 og XVIII,132). Se link om Noget om Norden. Det er en kort tegnefilm fra 1956 som er skabt på baggrund af en idé af Carl Th. Dreyer. Filmen giver en letforståelig gennemgang af de fem nordiske lande og fungerer som et godt udgangspunkt for f.eks. den fællesnordiske sprog- og kulturundervisning i folkeskolen. Link: https://www.youtube.com/watch?v=Hzukg5wfxnI | Barfod, Bent Holger (I348)
|
| 1697 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Bente (I401)
|
| 1698 | Benthe Rasmussen var uddannet som lægeautoriseret massøse. Bisat 21/3 1960 på Helsingør Kirkegård. | Rasmussen, Benthe (I428)
|
| 1699 | Beskæftigelse 1853 til 1867, Assistent på Landbohøjskolen. 1867 til 1884 Forstander på Lyngby Landbrugsskole. 1867 til 1898, Redaktør på Tidskriftet for Landøkonomi. 1871 til 1898, Brede Ladegård. Godsejer på Skærsø, Dråby, Mols. 1875 til 1891, Sekretær i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. 1891 til 1898, Præsident i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. | Cour, Jørgen Carl la (I211)
|
| 1700 | Bestyrer af 5-kamp på Bakken. | Barfod, Frederik Hans (I4962)
|