Notater
Match 1,701 til 1,750 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1701 | Billedhugger. Papirløst ægteskab. | Herbrich, Peter (I1283)
|
| 1702 | Biologiske forældre: Peter Markoe Prom og Manuele Monteverde. Adoptivforældre: Etatsråd og grosserer Georg Diedrich Asmus Petersen og Caroline Weidemann. | Prom, Josepha del Carmen (I6458)
|
| 1703 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Birgitte (I83)
|
| 1704 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, Birgitte Barfoed Rye (I4317)
|
| 1705 | Birgitte Emilie Margrethe Kruse fik realeksamen fra Svendborg 1937 og var 1938-39 på kostskole i Lausanne, hvorefter hun i 1943 blev lægeautoriseret massøse. | Kruse, Birgitte Emilie Margrethe (I730)
|
| 1706 | Birgitte Sofie var nr. 6 af 8 søskende. Blev konfirmeret 17. april 1803 i Toksværd. Ægtede 5 år senere, 19 år gammel, den 4 år ældre proprietær C. F. Seidelin, der 1805-07 havde boet på hovedgården Sparresholm i hendes fødesogn, men ved vielsen var ejer af Hjortholm i Førslev sogn. I årene 1809-22 fødte hun sin mand 6 (eller 5) børn, af hvilke de 2 ældste fødtes 1809 og 1810 på Hjortholm, 2 fødtes 1816 og 1819 i Hallagermagle, Krummerup sogn, og den yngste fødtes 1822 i Eggeslevmagle sogn. Ægteskabet blev efterhånden meget dårligt. Det skyldtes nok ikke mindst, at Ane Kirstine Hansdatter, der i 1816, 15 år gammel, blev tjenestepige på gården i Hallagermagle. I årene derefter, fødte hun 4 børn (1817, 18, 20 og 23), som Seidelin var far til. Ane Kirtine fortsatte som husholderske efter at Birgitte Sofie havde forladt hjemmet i 1822. Som nævnt fødte Birgitte Sofie sit yngste barn i 1822 i Eggeslevmagle sogn, hvor hun boede fra dette år og til sin død 8 år senere. Indtil 1825 boede hun på deres arvefæstegård, Stenmaglebjerggård, på Eggeslevmagle Mark, medens manden boede på deres gård i Hallagermagle. I sommeren 1825 satte Det Kongelige Kommunitet, der var ejer af arvefæstegården i Eggeslevmagle sig i besiddelse af denne, hvorefter enhver forbindelse mellem ægtefællerne ophørte. Da både mægling hos sognepræsten og ved Førslev Birks Forligelseskommission var resultatløs, henvendte Birgitte Sofie sig i august 1825 til Sorø Amt for at få manden forpligtet til at yde bidrag til hendes og deres 3 yngste, hos hende boende børns underhold. Den 8. september var ægtefællerne til møde med birkedommeren i Antvorskov Birk (var også borgmester i Slagelse), kancelliråd Birch, som herom afgav følgende erklæring: Årsagen til deres uenighed er, at de gensidigt bebrejder hinanden for overtrædelse af deres ægteskabelige troskabspligt, hvortil fra mandens side kommer den påklage imod hustruen, at hun ikke er virksom nok som hustru, og af hun derfor for størstedelen er årsag i, at hans omstændigheder er så meget gående tilbage. Efter hvad der er mig bekendt om disse ægtefolks forhold, er den beskyldning, som hustruen gør mod manden, om at han overtræder den ægteskabelige troskabspligt, velbegrundet. Derimod har jeg ingensinde erfaret noget om konen, som kunne give anledning til at tro, at mandens beskyldninger imod hende er andet end påfund for derved såvidt muligt at at undskylde sin vistnok slette handlemåde imod hende. - Uagtet det ulykkelige forhold mellem disse ægtefolk haver de dog ikke egentligt været separeret før i denne sommer, da konen har levet på den af dem indtil den tid i brug havende arvefæstegård på Eggeslevmagle Mark og der haft underholdning, imens manden har levet på den dem ligeledes tilhørende gård i Hallagermagle. Her er husholdningen imidlertid forestået af et fruentimmer, som under sin tjenestetid har avlet flere børn udenfor ægteskab, hvilket der er almindelig formodning om at Seidelin er far til. - Men siden i sidstafvigte sommer, da arvefæsteejerne, Det Kongelige Kommunitet, har sat sig i besiddelse af den ommeldte gård i Eggeslevmagle, haver ægtefolkene levet uden forbindelse med hinanden. -- Efter mit skøn kan der kun være lidet håb om, at Seidelin og hans hustru ville kunne genforenes i samdrægtigt ægteskab, ligesom det og formentlig er langt bedre for dem selv og til mindre forargelse for det almindelige, at de erholde bevilling til seperation fra seng og bord, end at de vedblive at være ægtefolk af navn uden at leve sammen med hinanden, og dette sidste erklærede Seidelin ikke mere at kunne blive tilfældet. Heller ikke skønner jeg andet, end at de af Seidelin gjorte tilbud om underholdningshjælp til hans hustru og børn, hvad enten hun vælger at vedtage seperation med ham eller ej, er efter deres stilling og økonomiske forfatning antagelige" På baggrund heraf udstedtes 10. september 1825 Sorø Amts resolution, der forpligtigede Seidelin til i overensstemmelse med reskripterne af j. juli 1796 og 11. maj 1798 årlig at yde hustruen "52 Rbd. seddel, 4 tdr. rug, 4 tdr. byg, 2 tdr. malt, 8 lispund flæsk og 8 læs tørv, hvilket vederlag, som tager sin begyndelse fra 1. september 1825, erlægges med en fjerde del .. altid forud for det løbende kvartal". I juli 1826 havde Seidelin ikke ydet noget bidrag for de sidste kvartaler, hvorfor der foretoges udpantning hos ham i 3 køer. Da imidlertid både hans faste som rørlige ejendele var pantsat til Den almindelige Enkekasse, forespurgte kancelliråd Birch 23. juli 1826, om denne havde noget imod, at de 3 køer realiseredes til betaling af bidraget til Seidelins hustru, der "lever i en højst trykkende forfatning". Enkekassens samtykke hertil forelå 4. august. Seidelins hustru blev boende i Eggeslevmagle til hun 8. maj 1830 døde af "græmmelse". Straks efter hendes død sendtes ekspresbud til hendes mand selvejer Seidelin i Hallagermagle, men havde endu ikke 10. maj indfundet sig i Eggeslevmagle., da boet blev registreret og vurderet. Til stede var skolelærer og kirkesanger Petersen i Eggeslevmagle, der straks efter dødsfaldet havde taget hendes effekter under lås og lukke i huset, hvori hun boede, drog omsorg for hendes begravelse og foreløbig tog hendes 3 yngste børn i huset hos sig. Han var af den afdødes søsters mand postmester Thomsen i Ringsted anmodet om at være børnenes værge. I øvrigt overdroges behandlingen af dødsboet fra Vester Flakkebjerg Herred til kanselliråd Birch, da Seidelin havde fast bolig i Antvorskov birk. Ved den første skifteforsamling på birkedommerkontoret på Slagelse Rådhus drøftedes de 3 børns forhold. Seidelin forlangte først at få børnene hos sig, men herimod gjorde kirkesanger Petersen indsigelse. Resultatet blev, at Petersen lovede at ville beholde både den 14 årige Emilie i sit hus et par måneder, indtil hun forhåbentlig kunne komme til sin farmor, endvidere den 11 årige Ida et par måneder, hvorefter hun skulle til moster og onkel postmester Thomsen (1834 boede hun hos dem i Roskilde), og endeligt den 7 årige Christian Henrik "til forsørgelse og oplærelse i de 2 første år, imod at faderen udreder årlig til hjælp til hans klædning 16 Rbd. sedler". "Selvejer Seidelin modtog med taknemmelighed disse tilbud af postmester Thomsen og kirkesanger Petersen, hvormed han dog forudsætter, at det ikke bliver ham forment at se børnene eller disse at komme til ham imellem, når de ønsker det". | Petersen, Birgitte Sofie (I5159)
|
| 1707 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Birgitte Tang (I863)
|
| 1708 | Birkeskriver. | Ortved, Vilhelm (I2125)
|
| 1709 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Birte Elisabeth (I393)
|
| 1710 | Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder. I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq. | Barfod, Bjørn Erling (I150)
|
| 1711 | Blev 1. maj 1885 assistent i Dansk Arbejderbank. Avancerede i 1908 til hovedkasserer og i 1917 til kontorchef.Han blev ved sammenslutningen af Dansk Arbejderbank og Københavns Private Lånebank og disses senere sammenslutning med Dan Danske Landmandsbank 1. januar 1920 bestyrer af Valkendorfsgadeafdelingen. 1. februar 1925 fratrådte han stillingen ved afdelingens nedlæggelse. Han var i flere år medlem af bestyrels for Frederiksberg kommunes Hjælpekasse, hvis chef han var fra april 1917 til dens ophør 30. september 1933. Han var medlem af Skatterådet for Frederiksberg. | Kann, Ernst August Wilhelm (I5758)
|
| 1712 | Blev 1558 sin fars efterfølger som sognepræst i Gamtofte ved Assens. 1577 provst i Baag Herred. | Maas, Anders Jepsen (I5304)
|
| 1713 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Connie Tenna Kann (I5911)
|
| 1714 | Blev after at have haft forskellige stillinger i Norge og Frankrig disponent for Skåre Nya Aktiebolag i 1889, hvorfra han tog sin afsked i 1920. Har 6 sønner og 2 døtre. | Övergaard, Louis Georg (I3816)
|
| 1715 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Rikke (I4414)
|
| 1716 | Blev efter endt skolegang først landvæsenselev på Langø ved Nakskov 1892-93, siden elev på Landboskolen ved Lyngby 1895-96 og derefter forvalter på Brede Ladegaard 1896-97. Var trainskonstabel 1897-98 og blev underkorporal 1898. Forp agtede Lille Grammegård 1900-05, købte 1905 Sandbygård og i 1909 naboejendommen Frihavegård. Medlem af repræsentantskabet for Lollands Bank og Landbostandens Sygekasse. | Cour, Aage Birkedal Barfod Dornonville de la (I5389)
|
| 1717 | Blev handelsuddannet i Kalundborg (hos købmand Peter Lassen).I 1874 havde han stillinger som bogholder i Ringsted hos købmand Peez, og i Køge hos C.F.Petersen. Blev 1875 ansat som bogholder i Disconto - og Lånebanken i Køge. Her blev han i 1877 forfremmet til kasserer og forretningsfører og dermed reel leder af banken i de næste 46 år. Medlem af Køge Byråd i 2 perioder. Blev en central skikkelse i Køge, hvor han var optaget af Køge Havn, vandværk, gasværk samt lokale jernbaneforbindelser. Han startede i 1880-erne en korn- og foderstofforretning i Køge (senere kaldet A. Leisners Eftf.), som blev drevet videre af hans søn Valdemar og herefter af hans sønnesøn Valdemar Alexis. Besøgte 2 af sine sønner i USA ca. 1915. Ref.: Artikel i Østsjællands Folkeblad 9. juni 1923. Kilde: Valdemar Vinge Leisner | Leisner, Adolf Waldemar (I5058)
|
| 1718 | Blev landbrugskandidat 1902, tog tillægseksamen i planteavl 1904 og var ejer af Elkærholm ved Kolding 1906?14. Et år arbejdede han i Røde Kors' tjeneste ved det russiske kartotek, var ansat i Landmandsbanken 1915?17 og forpagtede fra 1917 og til sin død Vallø hovedgård. Desuden besad han Engelsholm med Nørupholm 1920?23 og var medejer af Gødding mølle 1920?30. B.s indsats ligger i det landøkononiske foreningsliv. Han var bestyrelsesmedlem i Kolding herreds landboforening og formand for dens planteavlsudvalg 1910?14, formand for planteavlsudvalget i Præstø amts landboforening 1926?39 og 1939?47 formand for foreningen. Mest afgørende har dog B.s arbejde for organisationen af særlig det store landbrug været. Han var medinitiativtager til oprettelsen af Centralforeningen af tolvmandsforeninger og større landbrugere, næstformand for stiftelsen 1923 til 1926, derefter formand til 1942 hvor han udnævntes til æresmedlem. 1933 indvalgtes han i Landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd, og 1943 til 1952 var han en af selskabets præsidenter. B. stod i mange henseender som talsmand for det store landbrug under 30'ernes krise, og det skyldtes særlig hans indsats at Centralforeningen af tolvmandsforeninger vandt indflydelse og position ved siden af landboforeningerne og husmandsforeningerne. Som varetager af det store landbrugs interesser var B. vel rustet med en fortrinlig praktisk og teoretisk baggrund, særlig inden for planteavlen hvor de store bedrifter førte an, med en stor arbejdskraft og initiativlyst. B. søgte i modsætning til andre af storlandbrugets mænd ikke de yderliggående standpunkter, men udnyttede sine fortrinlige forhandlings-evner til i samarbejdet med andre organisationer og det offentlige at fremme de større landbrugs vilkår. Som præsident for Landhusholdningsselskabet fik B.s virke en bredere berøringsflade med andre dele af landbrugserhvervet. B. beklædte foruden bestyrelsesposter i en række forretningsforetagender en række halv- og helofficielle hverv. Han var medlem af landarbejder-kommissionen 1938, af statens redskabsudvalg s.å. og af Dansk brandværns komité. I det danske hjælpearbejde for Finland indtog han en fremskudt plads som landbrugets repræsentant i Finlandshjælpens arbejds- og økonomiske udvalg 1940?42 og som bestyrelsesmedlem i Dansk-finsk forening. Fra 1942 var han medlem af det konservative folkepartis repræsentantskab. Forældre: godsejer Carl B. (1847?1920) og Josepha del Carmen Prom, adopt. Petersen (1851?1911). Gift 19.10.1906 i Kbh. (Holmens) med Thora Margrethe Reisz, født 1.1. 1883 i Køge, død 3.3.1973 i Gentofte, adoptivd. af professor, overmedicus, senere konferensråd Carl R. (1829?1902) og Corinna Løvenfeldt (1853?1944). R. 1933. DM. 1940. | Bech, August Villads (I6481)
|
| 1719 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knudsen, Dorte Lind (I4492)
|
| 1720 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christiansen, Sigrid Barfod (I4336)
|
| 1721 | Blev sammen med søsteren som lille taget i pleje hos tante Ellen og onkel Sass, idet deres forældre døde i hhv. 1933 og 1934. Adresse 1955: Länssanatoriet, Sandträsks, Sverige. | Brockdorff, Ebba Regitze Schack (I5661)
|
| 1722 | Blev sammen med søsteren som lille taget i pleje hos tante Ellen og onkel Sass, idet deres forældre døde i hhv. 1933 og 1934. Adresse 1955: Løvspringsvej 3 B, Charlottenlund. | Brockdorff, Agnete Schack (I5659)
|
| 1723 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Louise (I4335)
|
| 1724 | Blev uddannet som forstmand og jæger i fyrstendømmet Waldeck, hvorfra hans far stammede. Skovrider på godserne Lindholm, Bognæs og Selsø ved Roskilde 1832-1867. Skovrider på Saltø Gods ved Næstved fra 1867, hvor han afløste sin bror ved dennes død. I forbindelse med sit 50 års jubilæum som skovrider blev han udnævnt til "Bestyrer af De Plessenske Fidecommisgodser Saltø og Harrested hørende Skove" og 26. oktober 1882 blev han kongelig udnævnt til "virkelig forstråd" med rang i 6. klasse nr. 2. På https://www.landsbyhistorier.dk/s/saltoe/skovrider-niels-joergen-kann/ kan læses følgende: Han er født 3 jul 1801 og kommer fra Lunde sogn på Fyn. Han blev uddannet i fyrstedømmet Waldeck i Tyskland som forstmand og jæger. I sit liv var han skovrider på Lindholm, Bognæs, Selsø og Saltø Gods. Han blev gift i Brønshøj kirke med Karen Henriette Bertheline Seidelin. Hun er født på Hjortholm i Førslev sogn den 19 mar 1809, og er datter af kystmilitsbefalingsmand og gårdejer exam.ytr. Claus Friderich Seidelin (1784-1835), moderen var Birgitte Sofie Petersen (1788-1830). Niels og Karen fik 6 børn alle født i Gjevninge skovridergård ved herregården Lindholm. De var: – Frederik Julius Kann – Karl Sophus Kann – Mogens Theodor Kann – Rudolf Marqvar Kann – Tvillingerne Marie Kann og Birgitte Sofie Kann. Niels Jørgen Kann blev ved sit 50 års jubilæum som skovrider udnævnt til bestyrer af de Plesenske fidecommis godser Saltø og Herrested, og i 1886 bliver han udnævnt til forstråd, rang 6, klasse 2 af kongen. Tvillingesøstrene Marie og Birgitte boede en overgang på Saltø skovridergård hvor Birgitte førte hus efter sin moders død i 1871. Hun blev ellers gift med sin fætter Ernst Frederik Kann født 14. maj 1849 på Fussingø skovridergård. Han blev forstuddannet hos Niels Jørgen Kann på Saltø. De blev gift i Karrebæk kirke 25-2 1886. De boede efter deres giftermål på Hacheberga i Skåne, hvor han var skovrider. Ernst døde af tuberkulose den 29. sep 1876 og Birgitte flyttede hjem og der fødte hun deres søn Ernst Frederik Kann født 22. dec 1886. Marie Kann boede 1880 hos sin broder Rudolph i Linholm Skovridergård, hun var ugift. Søstrene åbnede senere en broderiforretning i Næstved. Birgitte Sofie Kann boede i Witters Stiftelse Næstved og hos sig boede hendes faster Erike Mentz født Kann. Niels Jørgen Kann dør på Saltø skovridergård den 6. jan 1887. Marie Kann dør den 13. jan 1924 i Næstved. Birgitte Kann dør 13. jan 1910 i Næstved. | Kann, Niels Jørgen (I5060)
|
| 1725 | Blev ved forældrenes død adopteret af sin morbror, regnskabsmand Karl Sørensen (1885-1962) og hustru Sofie Smolka (1879-1970). Sekretær i United States Government Defense Industrial Supply Center i Philadelphia. Doris led af en række arvelige auto-immune sygdomme som bl.a. rheumatoid arthritis og myasthenia gravis. Sygdomme, som hun bragte videre til sine efterkommere. | Kann, Doris Pearl (I5801)
|
| 1726 | Bliver kaldt hans svigerinde, så tilsyneladende er hun søster til han første kone, selvom der er 23 år imellem dem. | Aamundsen, Olava Kirstine (I3961)
|
| 1727 | Block var politiadjudantpå St. Thomas, Vestindien. Fra 1843 var han bosat i nærheden af København. | Bloch, Carl Nicolai (I8577)
|
| 1728 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Bo Aage Malm (I849)
|
| 1729 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Bo Alexander (I801)
|
| 1730 | Boede 1896 Hauser Plads 9, København | Jensen, Adolf August Villiam (I9218)
|
| 1731 | Boede 1909 Ny Kronprinsessegade 25, København | Larsen, Hans Verner (I10105)
|
| 1732 | Boede 1916 Badstruestræde 11 forh., København Boede 1966 Boyesgade 9, København | Sass, Olaf (I7680)
|
| 1733 | Boede 1916 og 1921 i Amaliegade 11, København | Hou, Frederik Ludvig (I9413)
|
| 1734 | Boede 1927 Teglgårdsstræde 10 A, 3. sal, København | Schacht, Ingrid Marie (I9653)
|
| 1735 | Boede 1927 Teglgårdsstræde 10 A, 3. sal, København | Jessen, Willy Hugo (I9652)
|
| 1736 | Boede efter sin mands død i 1891 i København, hvor hun drev pensionat. 1891: Istedgade, København 1894 (okt.): Boede Valdemarsgade, Valby, København 1901: (FT): Drev pensionat St. Knudsvej 23, København 1905 (nov.): Drev pensionat Lombardigade 9, København 1906 (nov.): Tingvalla Alle 4, København 1911: (FT) Opholdt sig hos sønnen Ernst Chr. Kann på Klelund skovridergård, Lindknud sogn, Ribe Amt 1911: (FT) Bor Valdemarsgade 17, København med sin datter Agnethe. 1914: Bor Jernbanegade 28, Haslev til sin død i 1923. | Kann, Johanne Frederikke (I33)
|
| 1737 | Boede i 1880 hos broderen, Rudolf Marquard Kann, i Lindholm Skovridergård ved Roskilde, men flyttede senere sammen med sin tvillingesøster Birgitte til Næstved, hvor de havde en broderiforretning i Vinhusgade. Boede: 1890: Brogade, Næstved 1901: Akseltorv, Næstved 1910-21: Farimagsvej, Wittes Stiftelse, Næstved | Kann, Marie (I5065)
|
| 1738 | Boede i 1901 i V. Vedsted Sogn, Ribe Amt | Nicolajsen, Peter Lassen (I10535)
|
| 1739 | Boede i 1992 på et alderdomshjem i Celle. Har fire børn. | Müller, Charlotte Anna Helene (I2068)
|
| 1740 | Boede i huset, der i dag har adressen Teglkåsvej 20. Her opførte han i 1902 det 2. røgeri i Helligpeder. Røgeriet er en bindingsværkbygning med dobbelt skorsten. | Vang, Christian Pedersen (I5580)
|
| 1741 | Boede i Seglgården i Funder sogn. Forsøgte sammen med sin svoger at købe gården Hagelskjær af sin svigermor i 1689, men det mislykkedes, idet hendes svoger bød på den og havde forkøbsret. | Baltzersen, Frederik (I1906)
|
| 1742 | Boede Rådhusstræde 11, København, med hustru Margretha Hvid og deres 2 børn. | Winge, Hans Peter (I5201)
|
| 1743 | Boede som enke hos sin søn Rasmus Barfoed (X,51), der blev gårdejer i Gjessing på Tåsinge; hér begravedes hun 19/3 1724 80 år gammel. | Barfoed, Anne (I2516)
|
| 1744 | Boede ved sin død Bjelkes Alle 22, København | Jørgensen, Eva Riis (I6357)
|
| 1745 | Boede ved sin død Frederiksborgvej 125, Roskilde | Schroll, Ejnar Frederik (I7550)
|
| 1746 | Boede ved sin død Frederiksvej 127, Sorø | Lauritzen, Jens Christian (I7886)
|
| 1747 | Boede ved sin død Gl. Kongevej 91, 2., Frederiksberg. | Kann, Agnete (I5079)
|
| 1748 | Boede ved sin død Gl. Torv 14, København | Becker, Lovise Mathilde (I5051)
|
| 1749 | Boede ved sin død Griffenfeltsgade 7, København | Hoydal?, Adamine Marie Dorthea Struer (I5715)
|
| 1750 | Boede ved sin død i 1885 Skyttevej 8, København | Norup, Frederik Georg Waldemar (I10143)
|