Kann Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Notater


Match 1,801 til 1,850 fra 3,475

      «Forrige «1 ... 33 34 35 36 37 38 39 40 41 ... 70» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1801 Christian Hellegaard Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd Hellegaard, der da også siden testamenterede ham 600 rdl.. I 1744 blev han kadet på Asiatisk Kompagnis skib Tranquebar til rejse til Ostindien. Skibet ankom her den 10/7 1745, hvor han imidlertid blev bragt syg i land. Han fik da tillagt 15 rdl. til medicin, men selvom han muligvis blev rask forulykkede han vist med skibet, som den 27/1 1746 forlod Trankebar. Barfoed, Christian Hellegaard (I1050)
 
1802 Christian Hestbech var lagerforvalter. Hestbech, Christian (I350)
 
1803 Christian Immanuel Jeppesen Karstoft var sognepræst. Karstoft, Christian Immanuel Jeppesen (I294)
 
1804 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Barfoed, Christian Krabbe (I528)
 
1805 Christian Rasmussen var gårdejer. Rasmussen, Christian (I171)
 
1806 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Forrestal, Christian Richard Ejvind (I4272)
 
1807 Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod. Barfoed, Christian Severin (I737)
 
1808 Christian v. Essen Barfoed kom ved faderens død til sin morbror pastor Chr. Fabricius i Skanderborg og derefter i 1804 i lære hos vinhandler Simoni i Ålborg. Også han rejste til Norge og kom i 1807 til Kragerø, hvorefter han samme år blev fuldmægtig på postkontoret i Christiania og 1809 til 1814 var han desuden fuldmægtig i provideringskommissionen for Norge. Ved adskillelsen mellem Norge og Danmark i 1814 forblev han i Norge og var en tid lang supercargo og købmand i Christiania og Larvik indtil han 1821 tog tilbage til Danmark, hvor han giftede sig i 1822. Han levede på Ærø af sin formue, indtil han i 1824 købte gården Hummeltofte ved København. Den brændte ulykkeligvis i 1835, hvorefter han i 1837 solgte den og siden levede i København som kommissionær. 1842 bosatte han sig dog i Svendborg, hvor han døde 1849 "Skønt i den senere tid tiltagende brystsvaghed havde ladet hans nærmeste ane, at hans bane ikke ville vorde lang, kom afskedens time dog så uventet". De havde 8 børn (XIV,10-17) Barfoed, Christian v. Essen (I1074)
 
1809 Christine Susanne Barfoed blev opkaldt efter sin farmor og sin mormors mor. Hun begravedes i Assens kirkes nordre gang. Barfoed, Christine Susanne (I1013)
 
1810 Christopher Wiinfeldt Nyholm var fuldmægtig i Finanshovedkassen. Nyholm, Christopher Wiinfeldt (I491)
 
1811 Cirkusdirektør og fyrværker. Havde 3 børn i det første ægteskab (2 piger og en dreng) med Marie Rosa Lucie Bono og 7 børn i det andet (1 pige og 6 drenge, Adolph nr. 2 i rækken) med Johanne Martine Rebekka Mikkelsen. Hoffmann, Francois Carl Adolph (I4699)
 
1812 Cirkusdirektør, fyrværker. Havde fem børn af hvilke Francois var den yngste. Hoffmann, Carl Wilhelm August Heinrich (I4701)
 
1813 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Steen, Ole (I4737)
 
1814 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Steen, Klaus (I4753)
 
1815 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Puggaard, Susie (I4512)
 
1816 Clarence P. Greer er advokat Greer, Clarence P. (I93)
 
1817 Claus Barfod blev i 1707 korporal og den 20/2 1712 blev han fendrik ved det fynske nationale infanteriregiment Ditlev Holstein. Den 18/11 1712 blev han sekondløjtnant ved samme regiment i Fredericia, og i 1714 blev han her gift med Christine Cirtzau, hvis far var sognepræst ved Michaelis kirke i Fredericia. Han blev forflyttet til København i 1716, da han den 7/9 blev garnisonsadjudant her. Vi ved, at han i 1719 boede i Anthonistræde 23, og i november 1722 blev han karakteriseret kaptajn, og i 1725 ejede han en gård i Gothersgade 173, der var et grundmuret hus i 2 etager med frontespice. Ulykkeligvis døde hans kone og blev begravet i 1726 ved Københavns Garnisonskirke. Han giftede sig igen i 1727. Selvom han efter den store brand i København i 1728 fik 10 års frihed for indkvartering i gården i Gothersgade flyttede han bort, da han den 10/4 1730 blev virkelig kaptajn ved det nordsjællandske infanteri regiment i Holbæk indtil korpsets reduktion i 1731. Han var da flyttet herud, idet han 1729 havde forpagtet Eriksholm og samme år købte han på auktion efter kommerceråd Chr. Hellegaard holbækgård med Merløse kirke for 3000 daler, men kirken solgte han dog igen for 650 daler.
Ulykkeligvis døde hans kone i 1726, og han giftede sig igen i 1727. Også hans anden kone døde tidligt, i 1734. Han blev da gift for tredje gang i 1739. Han ejede da foruden Holbækgård også to bondegårde i Kvanløse og én i Kyndby på ialt 25 tønder og 4 skæpper hartkorn samt en jord i Holbæks marker. I Holbæk kirkebog står i året 1751, at den 8. januar stod Karen Rasmusdatter skrifte for synd mod det sjette bud og udlagde til barnefader captajn Barfod, og en måned senere ser vi, at den 19/2 udstod captajn Barfod kirkens disciplin for synd imod det sjette bud. Han har da været 62 år. Efter et ulykkestilfælde den 7/6 1759 døde han. Arvingerne fragik arv og gæld og enken flyttede til København, hvor hun boede i Store Grønnegade nr. 228, men efter at hun et år tidligere havde haft et anfald af apoplexi, faldt hun pludselig om på gaden og brækkede et lårben og døde.
Han havde ni børn med sin første kone (XII,2-10), fire børn med sin anden kone (XII,11-13 samt XII,179) og to børn med sin tredje kone (XII,14-15). 
Barfod, Claus (I1029)
 
1818 Claus Hansen Barfod tog som barn en rottekugle af sin fars chatol, slugte den og døde af det. Barfoed, Claus Hansen (I1063)
 
1819 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Barfoed, Claus Peter (I720)
 
1820 Conrad Hartvig Frantz Barner var proprietær. Barner, Conrad Hartvig Frantz (I203)
 
1821 Cort Adeler Qvist var stationsforstander. Qvist, Cort Adeler (I334)
 
1822 CXII,142) Gårdejer. Havde en datter. Barfot, Gabriel Joachimsson (I1769)
 
1823 D?d af lungebet?ndelse Münster, Andreas Jacob Peter (I7751)
 
1824 Da faderen allerede døde tidligt måtte moderen klare sig ved syarbejde. Ved hjælp af Muhliuschen Vaisenhus kunne han fra 1888 til 1891 blive undervist på lærerseminariet i Eckernførde, hvorefter han fik ansættelse som lærer ved en skole i Lottorf ved Slesvig. I 1894 flyttede han til Kiel og efter ti år som lærer ved en folkeskole kom han til Oberrealskolen ved Königsweg, og selvom han var uddannet som folkeskolelærer, overdrog professor dr. Heyer ham undervisningen i biologi i Oberprima. Han havde en udmærket viden, men også den gave at kunne få sine elever til at iagttage, søge og forske. I 1892 leverede han sit første bidrag til "Vereinigung zur Pflege der Natur- und Landeskunde" og var fra 1896 indtil sin død foreningens redaktør.
Heinrich Barfod var meget virksom også i "Allgemeinen Schleswig-Holsteinischen Lehrerverein" og i 1900 grundlagde han en "Vereins der Aquarien- und Terrarienfreunde" og var 1902 redaktør af foreningens blad "Nerthus". Han var desuden næstformand i Kieler Tierschutzverein fra 1902 og overtog i 1914 redaktionen af "Die Heimat" og var redaktør til sin død. Iøvrigt medvirkede han aktivt i flere foreninger og hjalp mange skoler ned levering af mineralsamlinger. Han havde fem børn, hvoraf dog kun tre blev voksne (Schleswig-Holsteinischen Biographischen Lexicon, Neumünster 1970). 
Barfod, Heinrich Theodor Wilhelm (I2044)
 
1825 Da han blev konfirmeret i 1852 tjente han hos Andreas Kjeldsen i Kousted Jensen, Søren (I1182)
 
1826 Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn. Barfod, Else Cathrine (I988)
 
1827 Da hendes mand dør kun en måned efter deres bryllup i 1930, bosætter hun sig som enke i Nord Statland og døde hér 1966. Hoskildsen, Hildur Fredrikke (I3132)
 
1828 Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848. Barfoed, Else Cathrine Dorthea (I242)
 
1829 Da japanere ikke var særlig var særligt populære i USA, ændrede Kameko Shimabuko fornavn til Ellen Fusayo. Shimabuko, Kameko (I627)
 
1830 Da Poul er 19 år, dør hans forældre og han kommer til Øse præstegård til sin FASTER Karen Poulsdatter (IX,11) g.m. Præsten Mads Mortensen Morsing. Poul Overtager Embedet i Øse efter onklen.(jvf. Vibeke Hammer) Buch, Poul Madsen (I7035)
 
1831 Daglig leder af Café Barfod på Bakken Barfod, Josephine Cecilie (I4960)
 
1832 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Susanne Birgit Engell (I481)
 
1833 Dansk Bibliografisk Leksikon, 3. udgave, Gyldendal 1979-84.

C.F. Schøning, Carl Frederik Schøning, 10.1.1816-26.4.1877, officer. Født i Frederiksværk, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. blev 1834 elev i højskolen og sekondløjtnant i artilleriet, men afgik allerede 1836 til infanteriet, blev premierløjtnant 1842 og deltog med udmærkelse i krigen 1848–50. Efter sejren ved Fredericia 1849 fremhævede hans brigadechef Chr. de Meza der ellers var mådeholden med ros, ham overordentligt, og også overgeneralen, O. Bülow, roste ham meget. Også ved Isted 1850 førte han sit kompagni dygtigt under meget vanskelige forhold. 1849 blev han kaptajn II, 1852 kaptajn I, og ved de store manøvrer 1861 kommanderede han bataljon. 1864 blev han major og havde en bataljon sydslesvigere der holdtes indelukket i Fredericia, senere et af de på Dybbøl 18.4. ødelagte regimenter der ikke mere kom i fægtning. 1867 blev han oberst, var 1873 midlertidig brigadekommandør og førte gentagne gange brigade ved lejrøvelserne. Hans praktiske og teoretiske dygtighed var almindelig anerkendt, og 1861 blev han medlem af kommissionen om den fremtidige uddannelse af hærens faste officerer, deltog 1866 i udarbejdelsen af det første egentlige, kortfattede, men særdeles praktiske felttjenestereglement. N.å. overdroges det ham at udarbejde et nyt eksercerreglement for fodfolket, og 1870 var han medarbejder ved forslag om en ny straffelov for hæren. 1873 var han medlem af vor første officielle officersdelegation efter 1864 til de store tyske manøvrer. Sit omfattende, yderst grundige kendskab til tjenesten og administrationen i krig og fred nedlagde han i Bataillons- og Compagnitjenesten ved den danske Armee ("S.s. Haandbog"), en fortrinlig vejledning på alle tjenstlige områder, 1861 (anmeldt i Tidsskrift for Krigsvæsen, 1862). 5. udg. 1875 blev autoriseret af krigsministeriet.

Familie
Forældre: premierløjtnant, senere oberst og kommandant på Bornholm Peter Henrich S. (1787–1866) og Anna Cathrina Borgen (1792–1858). Gift 8.3.1851 i Kbh. (Garn.) med Emma Heloise Victorine Kofoed, født 23.10.1823 i Kbh. (Helligg.), død 17.8.1908 sst., d. af sekretær ved Kbh.s gæsteret og gældskommission, senere kontorchef i hof- og stadsretten, justitsråd Johannes Michael K. (1785–1867) og Jochumine Frederikke Rosen (1786–1871). 
Schøning, Carl Frederik (I7447)
 
1834 Dansketaler.dk:

"Charlotte Marie Trap (1856-1934) blev født på i København af Malvina Louise Hoskiær (1826-1906), der, Charlotte Trap inkluderet, fik fem børn med geheimekonferenceråd og kabinetssekretær dr. jur. Jens Peter Trap (1810-1885). Charlotte Trap blev adopteret af og gjort til livsarving for hendes på det tidspunkt barneløse onkel og tante, godsejer og hofjægermester Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson (1806-1905) og Regine Margrethe Wilhelmine Feddersen (1817-1875), der bl.a. ejede Damgaard, hvor Charlotte Trap, der også tog sin adoptivfars efternavn ‘de Thygeson’, voksede op. Efter Thyge Georg de Thygesons død i 1905 overtog Charlotte Trap de Thygeson driften af Damgaard, hvor hun, udover at drive landbrug, brugte sin tid og velstand i filantropisk øjemed, samt ved, på gården, at huse forskellige kunstnere, herunder komponisten Carl Nielsen (1865-1931) og billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945), der udførte Trap de Thygesons mindesmærke efter Thygesons død i 1934."

fredericiahistorie.dk:

"Hun blev født på Vestervold 130 i København den 24. marts 1856 og døbt 27/5 i Holmens kirke. Hun var datter af topograf, geheimekonferenceraad og kabinetssekretær (1856-1884) hos kong Christian IX, dr. jur. Jens Peter Trap (1810-1885) og hans anden kone Malvina Louise Hoskiær f. 24/1 1826 i København, Garnisons s., død 28/10 1906 og begr. 2/11 på Holmens kirkegård.
Hendes far blev især kendt for hans udgivelser af "Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark" 1-5 (1858-60) samt to bind om Sønderjylland (1861-64) (Trap Danmark) og "Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig (1864)" samt hof og statskalenderen.
Faderen giftede sig første gang i 1841 med Christiane Marie Feddersen (1/5 1820- 7/3 1849), der var en kusine til hendes onkel, kammerherre Thyge de Thygesons kone. Da hun døde giftede han sig året efter med Malvina, der 24/3 1856 blev mor til Charlotte.
Faderen døde 21/1 1885 i Holmens sogn.
Charlotte var helsøster til Frits Christian Frederik Hoskiær Trap f. 13/2 1851, Harald Gotfred Cort Trap f. 21/11 1852, Cordt Ejner Trap f. 31/8 1859 og Aage Valdemar Trap f. 21/11865 og halvsøster til Caroline Margrethe Birgitte Trap f. 21/10 1842, Josepha Vilhelmina Trap f. 16/12 1846, Regine Margrethe Frederikke Petrea Trap f.25/6 1847 og Vilhelm Trap f. 28/1 1849.
Hendes onkel og tante, kammerherre og klitplantør Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson til Mattrup, Vaabensholm, Damgaard & Henneberg Ladegaard (1806-1905) og Regine Vilhelmine Margrethe Feddersen (1817-1875) var barnløse og ville gerne have en livsarving. Det blev så arrangeret således, at de kunne adoptere Charlotte, som derefter flyttede ind på Damgaard i 1880'erne.

Thyge de Thygeson havde købt Damgaard i 1854 og 1850 købte han Henneberg Ladegård. Han ejede desuden Ring skov og et lille pengefideikommis.
Landbruget på Damgaard og Henneberg Ladegård blev fra 1869, da han blev udnævnt til kammerherre, drevet af forpagter Hans Frederik Hansen.

I 1905 døde Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson, 99 år gammel, og hans ejendomme blev overtaget af Charlotte.
Frøken Charlotte blev boende på Damgaard, hvor hun blev kendt for at samle forskellige kunstnere omkring sig. Bl.a. boede komponisten Carl Nielsen ofte i kortere eller længere tid hos hende, og mange af hans kompositioner er lavet her. Han satte bl.a. musik til et af hendes digte kaldet "Min fædrendearv". 
Trap, Charlotte Marie (I9577)
 
1835 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Sørensen, Jeanette (I1308)
 
1836 Datter af amtsingeniør Lorents Segelcke Bonnevie og Dorothea Marie f. Holst. Hun blev student fra Kristiansand Katedralskole og virkede fra 1924 til 1926 som privatlærerinde hos godsejer G. Heiberg i Amle sogn. I 1927 tog hun jordemoreksamen i Bergen og virkede derefter i Kristiansand fra 1927 til 1933. Hun fik to børn. Bonnevie, Caroline (I2389)
 
1837 Datter af apoteker i Stege Erik Christian Barfoed (XIII,37) og Anneke Cathrine f. Laurberg. Kusine til Poul Abraham Barfoed. De får tre børn. Barfoed, Cathrine Elisabeth (I2687)
 
1838 Datter af arbejdsmand Andreas Ritter og Henny Margrethe f. Christensen. Hun har tre børn. Ritter, Bente f. (I2327)
 
1839 Datter af arkivsekretær ved Rigsarkivet Gerhardt Leslie Grove og Petra Severine. Har tre børn. Grove, Wencke Severine (I2944)
 
1840 Datter af arrestforvarer Hansen. Har et barn, der dog kun blev seks år gammel. Hansen, Mary Kirstine (I2939)
 
1841 Datter af assessor Frederic von Bonnecreutz og Sara Beata f. Wingenblixt. von Bonnecreutz, Dorothea Sophia (I1455)
 
1842 Datter af bagermester Hjalmar Eugene Olsen og Anna Margrethe Honoré. Olsen, Ella Margrethe Honoré (I1241)
 
1843 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Edith Julie (I2161)
 
1844 Datter af bogtrykker og rådmand i Odense kancelliråd Søren Hempel og Frederikke Kirstine Kisbye, der var søster til Anders Matias Barfoeds mor, altså er Sophie en en kusine til Barfoed. Hun døde efter en uges sygdom af brystbetændelse 28/11 1843. De havde syv børn. Hempel, Sophie Margrethe (I1998)
 
1845 Datter af bonde Hans Hansson og Margreta Olsdotter. Hun fik en datter. Hansdotter, Laurina (I1770)
 
1846 Datter af bonde Peter Andersson og Marin Andersdotter f. Rørberg. Hun fik fem børn. Petersdotter, Laurina (I1737)
 
1847 Datter af borgmester i Helsingør 1578-1598 Jørgen Maer og Margrethe Willumsdatter. Efter Niels Barfods død, bliver hun gift igen med Herman Rose. Jørgensdatter, Marine (I3598)
 
1848 Datter af borgmesteren og handelsmanden i Ystad Ifvar Larsson. Ejler fik 15 børn med sin anden kone. Ifvardotter, Cathrina (I1401)
 
1849 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Rasmussen, Yvonne (I1274)
 
1850 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nielsen, Kirsten Hertz (I1297)
 

      «Forrige «1 ... 33 34 35 36 37 38 39 40 41 ... 70» Næste»