Notater
Match 2,051 til 2,100 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2051 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, Gudrun Lassen (I2998)
|
| 2052 | Efter ægtefællens død i 1970 blev hun i 1973 valgmenighedspræst i Skanderup ved Lunderskov. Karen-Marie Kaland blev født i Bergen i Norge som ældste barn i en kunst- og kulturinteresseret familie. Faderen var maler og direktør for Bergen Billedgalleri. Men så forlovede hun sig som 17-årig og blev tre år senere gift med den 13 år ældre Rudolf Münster, der var præst i Biersted i Vendsyssel i Danmark.Efter krigen fik Rudolf Münster embede i Hover Sogn ved Vejle. Det varede til 1963, og Kara arrangerede som præstekone studiekredse og holdt foredrag. Da Karen-Marie Münster igen kom ind at bo i byen, fordi Rudolf Münster fik embede ved Skt. Knuds Kirke (domkirken) i Odense, gik der kun et par år, før han som 59-årig fik en blodprop og lammelser i den ene side. Karen-Marie Münster skiftede fra et aktivt præstekoneliv til sygehjælper. Rudolf Münster døde fem år senere, i 1970, og Karen-Marie Münster blev mandag i denne uge stedt til hvile ved siden af sin mand på Hover Kirkegård. Efter Rudolfs tidlige død begyndte præsteenkefruen Karen-Marie Münster at læse til præst på den teologiske særuddannelse, og tre år senere kom hun på landet igen på anbefaling af professor P.G. Lindhardt. Hun blev den første kvindelige præst i Skanderup-Hjarup Valgmenighed ved Kolding, som i dag hedder Skanderup Grundtvigske Valgmenighed. Hun sluttede sin præstegerning i 1989 og flyttede til Skærbæk Havn i et hus med udsigt over Kolding Fjord. | Kaland, Karen (Kara) Marie (I5812)
|
| 2053 | Efterfølger for Margarertha Barfoth's far som sognepræst i Glimminge og Tosterup. Søn af sognepræst og provst Elias Wibjørnsson Wettring og Christina Echman. Student i Lund 15/9 1697; sognepræst i Norra Rörums og Hallaryds pastorat i Lunds stift 25/5 1709; provst og sognepræst i Glemminge og Tosterups pastorat 1/5 1711. Var gift første gang 20/10 1709 med Anna Ausén, født 6/2 1666 i Torup; død 19/4 1710 i Norra Rörum; var enke efter præsten i Nörra Rörum | Wettring, Enoch (I1633)
|
| 2054 | Efterkommer (2010) Jørn Damg. Andreasen. | Hjort, Marie Sophie Bruun (I4924)
|
| 2055 | Egil Pagh Barfod tog i 1928 mellemskoleeksamen fra Metropolitanskolen. 1929-35 var han ansat i Østasiatisk Kompagni i København og tog samtidig afgangseksamen fra Købmandsskolens aftenskole i tysk, engelsk og fransk. 1935-36 var han ansat hos Brdr. Friis-Hansen, i 1937 hos Grue og Co. samt 1938-46 ved Carlsberg Bryggerierne og i 1938 tog han bogholdereksamen fra Translatørskolen. Han deltog særdeles aktivt i illegalt arbejde under den tyske besættelse fra 1940 som medlem af hovedledelsen af partiet Dansk Samling. Han blev arresteret som politisk gidsel den 29. august 1943 indtil oktber 1943, hvorefter han af Frihedsrådet blev sat til som repræsentant for Dansk Samling sammen med en kommunist og en repræsentant for faldskærmsfolkene at stifte den illegale militære Københavnsledelse. En overgang i vinteren og foråret 1944 var han tillige leder af sabotageorganisationen Holger Danske, men den 6. december 1944 arresteredes han af Gestapo og førtes den 12. december til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, hvor han var indtil han i april førtes hjem med "De hvide busser". Efter befrielsen indtrådte han atter i Københavnsledelsen og fik af Kirkeministeriet pålagt opgaven at organiserer begravelsen af frihedskæmperne i Mindelunden, hvis indvielse han også forestod den 29/8 1945. I 1946 blev han medlem af landsledelsen af Hjemmeværnsforeningerne indtil oprettelsen af det statslige frivillige hjemmeværn. Den 2. april 1947 stiftede han sit eget firma: Egil Barfod & Co. A/S, der eksporterede til de fleste lande i Europa og Amerika, og i 1950 var han medstifter af Atlantsammenslutningen. Desuden overtog han udgivelsen af "Forsvarsbroderen", der er organ for De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaer. I tidsskriftartikler og i læserbreve apellerede han til en styrkelse af forsvaret og han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1962. Fra 1965 til 1973 var han hovedkasserer i Danmarks Samfundet og som sådan med til at organisere festlighederne ved Dannebrogs 750-årsdag i 1969. Samme år modtog han Forsvarsbrødrenes Fortjenstmedalje samt i 1973 forsvarsbrødrenes Æreskors, og i 1974 fik han Hjemmeværnets Fortjenstmedalje. Da Holger Danske statuen på Kronborg var ved at forvitre, skaffede han i 1985 den halve million, der skulle til for at sikre det nationale symbol. De har tre børn XVIII,37-39. | Barfod, Egil Pagh (I67)
|
| 2056 | Ehler Nicolaj Barfoed blev 1867 student fra Borgerdydskolen i København. Den 30/7 1869 udnævntes han til sekondløjtnant, den 1/5 1872 til premierløjtnant ved fodfolket og den 1/11 1880 blev han tilkommanderet som udjudant hos generalinspektøren for fodfolket. Den 17/4 1882 udnævntes han til kaptajn og kompagnichef for 23. batl. 2. komp., den 19/10 1886 blev han depotkommandør for 4. batl. og den 14/10 1895 oberstløjtnant og chef for 4. batl. Den 27/6 1898 trådte han imidlertid uden for nummer i hæren og udnævntes samme dag til chef for 2. udskrivningskreds. Han tog sin afsked fra hæren den 25/8 1908 og som udskrivningschef den 25/10 1910. Han var fra 1891 til 1898 medlem af Det krigsvidenskabelige Selskab's bestyrelse og tildeltes 13/2 Ridder af Dannebrog og den 28/4 1898 Dannebrogsmand. De havde fire børn (XVI,15-18). | Barfoed, Ehler Nicolaj (I551)
|
| 2057 | Einar Patrick Ranfft Barfod tog i december 1943 eksamen fra US Merchant Marine Academy i Kings Point i New New York. Herefter sejlede han med Alcoa Steamship Co. og Moore Mc. Cormac Steamship Co. (American Scantic Line) som third Officer fra 1944 til 1955. | Barfod, Einar Patrick Ranfft (I963)
|
| 2058 | Einar Ranfft Barfod kom efter konfirmationen ti søs. Han foretog fire jordomsejlinger med danske, norske og tyske skibe. På sin sidste rejse ombord på det tyske skib Steinbeck af Hamburg, der skulle fra Java til USA med sukker, udbrød der - mens de var i Det indiske Ocean syd for Mauritius - Beri Beri ombord blandt hele besætningen. Efterhånden blev mandskabets forhold så elendige, at de intet kunne foretage sig ombord, og i syv måneder drev det 2000 tons store stålskib om uden at man kunne ændre sejlføringen. Da man passerede Kap Det gode Håb søgte man at komme så nær land, at man kunne signalere efter hjælp, men vinden øgede til storm med regn, sne og tykt vejr, så forsøget mislykkedes. Skibet drev ind i Atlanterhavet og det var uden styring indtil den engelske damper Britania tog det på slæb ind til Bermudaøerne. Herfra nåede besætningen som passagerer videre til Philadelphia. Af den 24 mand store besætning var der 11 overlevende, hvoraf 9 blev helbredte. Han kom på Det tyske hospital i Philadelphia den 15. august 1898 og lægerne forbød ham at stå til søs igen, idet et nyt tilfælde af Beri-Beri ville betyde døden. Han blev derfor på hospitalet som sygeplejer, da der netop i 1899 udbrød en tyfusepidemi i Philadelphia. Samtidig med at han plejede tyfuspatienter, havde han indskrevet sig som studerende ved Drexel Institute og den 30/4 1902 fik han sin eksamen herfra som årets æresstudent med 400 punkter af 400 mulige og desuden en tredjepræmie for en trækulskitse i kunstklassernes udstilling. 1902 fik han straks stilling som journalist ved The Philadelphia Times, der blev slået sammen med The Public Ledger og kom siden til The Record, The Press og The North American. Han specialiserede sig i artikler om bekæmpelsen af svindel og afslørede herved bedragerierne i The Honduras Lottery, hvor alle 32 anklagede blev dømte. For sin deltagelsei opklaringen tilkendte kongressen ham 35.000 dollars i 1907. I 1909 afslørede han en kommissions svindel og sløseri i 11 år med 2 milioner dollars og året efter, i 1910, afslørede han svindel foretaget af det republikanske partis kandidat i The National Public Utilities Corporation. I 1912 deltog han i organiseringen af det nye Roosevelt Party i Pennsylvania, og han blev en personlig ven af Theodor Roosevelt og støttede ham under hans kampagner i 1914 og 1915. I den forbindelse hjalp Roosevelt Barfod, da hans modstandere udsendte et smædeskrift mod ham. Da han blev renset ved en dom den 21. maj 1915, sendte Roosevelt ham et billede med teksten: "To Einar Barfod on his mothers birthday May 21 1915 from his friend Theodor Roosevelt". Samtidig bekæmpede han aktiebedragerier og fremlagde i 1912 beviser mod International Lumber and Development Company, der havde svindlet for 6 millioner dollars, og trods stærk politisk støtte belv alle de anklagede sendt i fængsel i 1915. Under 1. verdenskrig var han i flådens hemmelige efterretningsvæsens tjeneste på grund af sit kendskab til de skandinaviske sprog og tysk. Han arbejdede en tid ved den mexikanske grænse, men det meste af tiden i i Philadelphia, New York og Washington. Efter krigen blev han i 1919 finansiel rådgiver for The Asociated Advertising Clubs of the World, men efter et par måneder organiserede han The Investors protective Service med sig selv som formand, og han havde en stor del i opklaringen af de store mæglerbedragerier i 1922. Denne sag forårsagede en Securities Act of Pensylvania, der blev undertegnet i 1923, og Einar R. Barfod blev en af de to tilforordnede sekretærer, der bl.a. skulle undersøge alle værdipapirer, aktier og obligationer m.v. I løbet af det første år granskede de 1346 mænds ansøgninger om tilladelse til at handle med for 625 millioner dollars af værdipapirer. De forkastede for 400 millioner dollars, godkendte for 150 millioner dollars, mens de resterende 75 millioner skulle til nærmere undersøgelse ved årets slutning. De undersøgte 6469 agenter for retten til at handle med værdipapirer i løbet af det første år og godkendte 2807. Desuden medvirkede han ved udformningen af statens forsikringslove. I 1927 sendte Clifford Pinchot, der var governor of the Commenwelth of Pennsylvania til Barfod et brev, hvori der bl.a. stod: "Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige, at De var absolut frygtesløs og absolut umulig at bestikke. Disse store kvaliteter ville være intet, hvis ikke de var blevet forenet med Deres klare intelligens, Deres iver efter retfærdighed, Deres nægtelse af at være slået og Deres helhjertede hengivenhed for samfundet. Under de vanskeligste forhold, under forfølgelse af the Dauphin County Court og under konstant ild fra utallige mænd med den yderste hensynsløshed og stor magt stod De som en klippe." I 1928 gik Einar R. Barfod over i privat virksomhed og sad i forskellige forsikringsselskabers bestyrelser, indtil han i 1943 blev alvorligt syg og måtte holde sengen til sin død i 1957. De havde fem børn (XVII,36-40). | Barfod, Einar Ranfft (I946)
|
| 2059 | Ejer af Addithus og Tøstrupgård ved Horsens. Wikipedia: Knud Sehested (4. december 1850 på Broholm ? 28. august 1909 på Addithus ved Brædstrup) var en dansk jurist, godsejer og Danmarks første landbrugsminister, bror til bl.a. Hannibal og Hilda Sehested. Sehested var søn af Frederik Sehested, blev student fra Herlufsholm 1869, juridisk kandidat 1874, ansattes 1876 som volontær i Indenrigsministeriet, under hvilket landbruget dengang hørte, og med hvis sager han fik at gøre. Han blev assistent 1878, fuldmægtig 1886, og kontorchef 1893. 1894 blev han chef for Landbrugsdepartementet, og da Landbrugsministeriet oprettedes 1896, udnævntes han til Danmarks første landbrugsminister. Kun i ét år beklædte han denne stilling. Som embedsmand havde han arbejdet i udmærket forståelse med landbrugets hovedorganisationer, og som minister forelagde han en række vigtige lovforslag. Ved sin fratrædelse modtog han mange beviser på landbrugets påskønnelse, og han blev snart en af dets ledende mænd. Han valgtes således 1898 til præsident i Landhusholdningsselskabet og til formand for det samme år oprettede Statens Planteavlsudvalg, blev af ministeriet udnævnt til formand for bestyrelsen for Dansk Landbrugsmuseum og til Danmarks repræsentant ved det internationale landbrugsinstitut i Rom, virkede som formand for Det Kongelige Danske Haveselskab og foreningen »De danske Atlanterhavsøer«, foruden at han var medlem af forskellige foreningers bestyrelser. For Sehested var disse mange stillinger ikke sinecureposter. Med en stærk pligtfølelse forbandt han en levende trang til virksomhed, og på grund af sin begavelse, arbejdsdygtighed og energi blev han for dem, han arbejdede sammen med, en ? vel noget selvbevidst og egenrådig ? fører, hvis overlegenhed man anerkendte, hvad der selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at man altid fandt, han havde ret. Efterfølgende sluttede han sig til »de otte« udbrydere og var 1901 opstillet i Skælskør som modstander af broderens regering og 1903 som frikonservativ. Han ejede fra 1884 den store skovejendom Addithus syd for Salten Langsø, hvortil også hørte mindre arealer landbrugsjord, og fra 1893 Tøstrupgård (tidligere Christinebjerg) ved Kolind. Sehested blev kammerherre 1898, Ridder af Dannebrog 1894 og Dannebrogsmand 1905. Sehested blev gift 26. januar 1883 i Kastelskirken i København med Ellen Sophie Magdalene Bech (11. september 1859 på Valbygård ? 8. januar 1941), datter af godsejer, senere hofjægermester August Bech og hustru. Han er begravet på Gudme Kirkegård. Han er portrætteret på maleri af J.C. Schlichtkrull 1916 og af Johan Gudmundsen-Holmgreen 1891. Skitse af Kristian Zahrtmann 1872 (Model til Struenseebilledet). Træsnit bl.a. af H.P. Hansen 1896. | Sehested, Knud (I6460)
|
| 2060 | Ejer af Dalsgård i Vive Sogn, Aalborg Amt | Svanholm, N. (I7706)
|
| 2061 | Ejer af Egeskov Hovedgård og Rubjerggård m.v. | Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Claus Christian Preben (I6444)
|
| 2062 | Ejer af Hintzegård som 10. generation. | Jensen, Lars-Peter (I5460)
|
| 2063 | Ejer af Nørre Elkjær, Hjørring Amt | Ring, Henning Frederik (I7377)
|
| 2064 | Ejer af Nørre Vosborg, landvæsenskommissær, medlem af Viborg Stænderforsamling, medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, landstingsmand 1850-66. (Se iøvrigt Dansk Biografisk Leksikon og wikipedia - link: http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Evald_Meinert_Tang) (Om hans forslægt, se også: http://stamtavle.poulsteen.dk/extrastree.php?personID=I27&tree=Poul&showall=1) | Tang, Andreas Evald Meinert (I743)
|
| 2065 | Ejer af Rosenfeldt Gods samt Marienberg og Aunøe ved Vordingborg. Formand i repræsentantskabet for Sparekassen for Vordingborg og Omegn. Carl Arthur George O'Neill Oxholm (16. september 1843 i København ? 29. marts 1914) var en dansk godsejer, kammerherre og hofjægermester, gift med Sophie Oxholm. Han var søn af kammerherre og generalmajor Oscar O'Neill Oxholm og hustru Adelaide f. O'Kelly og ejede Rosenfeldt med Marienberg og Aunø. Han blev Ridder af Dannebrog 11. september 1897, senere Dannebrogsmand, bar Victoriaordenen, var medlem af bestyrelsesrådet for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og af Bestyrelsen for Præstø Amts Landboforening.[1] Han blev gift 9. september 1872 med Sophie Marguerite Bech (25. december 1848 i Pougkeepsie, New York ? 3. september 1935), datter af dansk konsul Edvard Bech og Charlotte Elizabeth født McCarthy Hossack. | Oxholm, Carl Arthur George O'Niell (I6787)
|
| 2066 | Ejer af Rosenlund Farm og Edgehill Farm ved Poughkeepsie og Stockbridge, USA. Jernværks- og mineejer ved Poughkeepsie. | Bech, Georg Albert (I6785)
|
| 2067 | Ejer af Rudbjerggård gods, Maribo Amt. | Reventlow, Ludvig Alexander Eduard greve (I6459)
|
| 2068 | Ejer af Rudbjerggård. | Reventlow, Einar Ludvig (I6566)
|
| 2069 | Ejer af Stensbæk v. Hjørring | Bang, Hans Claus Christian (I7369)
|
| 2070 | Ejer af Svartingegård, Kirkedalsvej 27, Rutsker, Bornholm. | Holm, Hans Kristian (I5576)
|
| 2071 | Ejer af Ulstrup gods/slot. | Bech, Oluf Bernt Suhr (I6467)
|
| 2072 | Ejer af Valbygård og Brorupgård. | Bech, August Villads (I6465)
|
| 2073 | Ejer af Vallegård, 1. selvejergård i Ibsker. | Mikkelsen, Peder (I5554)
|
| 2074 | Ekspeditionssekretær Rådhuset i København | Maschke, Robert Felix Johann Gundel (I5660)
|
| 2075 | Elev på Herlufsholm Kostskole. 1859 landvæsenselev og studerende på bl.a. landbrugsskolen på Tharandt og i Skotland. 1868-80 forpagter på Brorupgård ved Slagelse. 1872-1877 ejer af Valdemarskilde ved Slagelse. 1878-1886 ejer af Petersgård ved Vordingborg. 1879 ejer af Valbygård ved Slagelse (ved arveudlægsskøde). 1880 ejer af Brorupgård (ved arbeudlægsskøde). 1874-77 og 1879 medlem af direktionen for Sparekassen for Slagelse og Omegn. 1893-1908 formand for samme. 1881 hofjægermester. 1885-89 og 1895-1900 repræsentant i Nationalbanken. 1886-1909 meddlem af repræsentantskabet for Banken for Slagelse og Omegn. 1892-98 formand for Slagelse Sct. Mikkels Landsogns Sogneråd. 1895-1908 medlem af bestyrelsen for Sorø Amts Landøkonomiske Selskab. 1896-1908 familiedirektør i Den Suhrske Stiftelse. | Bech, Jørgen Peter (I6451)
|
| 2076 | Eli Barfred Barfod tog præliminæreksamen1904. I 1907 blev hun student fra Odense og tog i 1909 1. del af juridisk embedseksamen og var oppe til 2. del i julen 1912, men måtte forlade eksamen på gr. af sygdom. Den 1/1 1920 blev hun ansat som kontorist i justitsministeriet og fra den 1/6 1924 assistent i Indenrigsministeriet indtil den 31/1 1957, hvor hun tog sin afsked på gr. af alder og fik da tildelt fortjenstmedaljen i sølv. Hun og børnene tog navnet Barfod ved resolution af 1/10 1925. | Barfod, Eli Barfred (I131)
|
| 2077 | Elis Ammitzbøll var forpagter af Gjetterup Hovedgård da han blev gift. Fra 1903 drev han handel med hø og halm i København. | Ammitzbøll, Elis (I746)
|
| 2078 | Elisa Catinka Petrea Ringsted var fuld af begejstring og fantasi og har muligvis fået disse egenskaber udviklet under opholdet på Charlottenborg, hvor hendes far boede. Thorvaldsen havde også dengang sit atalier her, og han var en stor børneven. Det hændte således ikke sjældent, at han, når han skulle i gang med sit arbejde, kom ind til forvalteren og bad om lille Katinka måtte komme in d til ham. Hun kunne da sidde og undeholde ham, mens han modellerede. Engang måtte hun også hjælpe Thorvaldsen med at underholde den lille prins Frederik (senere Frederik VII), da han skulle modelleres, men som ikke holdt meget af at sidde roligt. | Ringsted, Elisa Catinka Petrea (I258)
|
| 2079 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Carlsen, Elisabeth Barfod (I4284)
|
| 2080 | Elisabeth Christina Becker Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd og borgmester Bless og frue i Odense. | Barfoed, Elisabeth Christina Becker (I1017)
|
| 2081 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Austry, Elisabeth Janne Yvonne (I721)
|
| 2082 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Elisabeth Tang (I880)
|
| 2083 | Elise Erike boede på sine ældre dage som enke først hos sin bror på Saltø skovridergård, senere (fra 1887) hos sin niece, broderihandlerske Birgitte Sofie Kann, i Næstved. | Kann, Elise Erike (I5070)
|
| 2084 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Ella Laura Baer (I953)
|
| 2085 | Ellen Cathrine Barfoed blev døbt i Nikolaj Kirke den 29/11 1728 "såsom det var kort efter den jammerfulde ildebrand her i København". Hun begravedes i december i Garnisons Kirke. | Barfoed, Ellen Cathrine (I993)
|
| 2086 | Ellen Margrethe Ratjen Barfoed tog præliminæreksamen i 1897. | Barfoed, Ellen Margrethe Ratjen (I556)
|
| 2087 | Ellen Nielsen Barfod flyttede med sin mand, manufakturhandler Erik Christensen, i 1899 til Nordby på Fanø. Han gik fallit samme år, hvorefter han blev livsforsikringsagent. De havde fire sønner. De to første sønner havde "Barfod" som mellemnavn og efternavnet "Christensen". De to sidste sønner fik sløjfet navnet Christensen den 13/4 1956, så deres efternavn blev Barfod (XVII,218-219). | Barfod, Ellen Nielsen (I902)
|
| 2088 | Ellen Vinge Leisner (og hendes mand Hans Henrik Sass) tog ved Ellens søster Augustas (og hendes mands) død i hhv. 1934 og 1933 pigerne Agnete og Ebba Regitze til sig og opdrog dem. | Leisner, Ellen Vinge (I5652)
|
| 2089 | Elsa Catharina Barfoed var tydeligvis opkaldt efter sin mor. | Barfoed, Else Catharina (I1023)
|
| 2090 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Else (I304)
|
| 2091 | Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod: Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a) Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b) To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d) I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke: Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e) Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f) Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g) (a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15. Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge. Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation. | Barfod, Else Cathrine (I988)
|
| 2092 | Else Vibeke var elev i 3. m på Struer Statsgymnasium i 1942-43. I 1883 boede hun alene i Herlev lidt vest for København, og hun ejede et sommerhus i Græsted-Gilleleje på Sjællands nordkyst. | Ibsen-Sørensen, Else Vibeke (I9472)
|
| 2093 | Elsebeth Malm blev student fra Ingrid Jespersens Skole 1937 og cand.med. 1945 og efteruddannedes på en række hospitaler som radiolog hovedsagelig på Amtssygehuset i Århus. Fra 1946 til 1952 havde hun privatpraksis i Lyngby, men var derefter en tid røntgenlæge hos sin mand. | Malm, Elsebeth (I834)
|
| 2094 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Elvin Ingvard Peter Karl (I125)
|
| 2095 | Emigrerede til USA i 1909 | Balslev, Eli (I9293)
|
| 2096 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christiansen, Ejnar Barfod (I1262)
|
| 2097 | Emigreret 1882 til USA og gift her. | Lanng, Elise Frederikke Henriette (I8312)
|
| 2098 | Emigreret til og gift i USA med en norsk kvinde. | Lanng, Fritz Christian (I8313)
|
| 2099 | Emil Petersson er farfar til Cecilie Nilsson, som forsker i Barfoth slægten og altså er grandkusine til Sven Gaute Barfoth | Petersson, Per Emil Waldemar (Emil) (I7869)
|
| 2100 | Emilie Birkedal Ostenfeld Barfod styrede huset efter moderens død i 1914. Efter faderens død i 1926 blev også hun konventualinde i Det Ny Kloster i Slagelse. | Barfod, Emilie Birkedal Ostenfeld (I212)
|