Notater
Match 2,251 til 2,300 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2251 | Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres: RASMUS CLAUSEN CHARISIUS, * i Karise. Kapellan, senere Provst i Nykøbing F. Død tidligt - vist kort efter Sønnens Fødsel 1571. Gift med CATHARINA, død 1606. Hun gift 2. gang med POUL ABRAHAMSEN, Borgmester i Nykøbing F., død senest 1603. | Charisius, Rasmus Clausen (I5308)
|
| 2252 | Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres: REINHOLD TOR SMEDE, * c. 1532 i Flensborg (Nikolaj). - Købmand og Raadmand i Flensborg. - Kom c. 1543 i Skole i Strassburg; blev September 1543 immatrikuleret i Wittenberg, hvor han, som det omtales paa hans Epitafium, hørte LUTHER. 1553 døde Faderen, men han synes derefter at have uddannet sig videre i Udlandet. Først 1562 blev han sammen med Svogeren, Raadmand i Flensborg HARDER VAKE, der samme Aar ægtede hans Søster KATRINE TOR SMEDE, optaget som Kompagnon i Moderens store Forretning i Flensborg, som de overtog i Fællesskab efter hendes Død 1565. De gav sammen et Bibliotek til St. Nikolaj Kirke 1580. Samme Aar blev Reinhold Tor Smede Raadmand. - Ligesom Moderen var han meget rig, og ogsaa under ham fortsattes Tillidsforholdet mellem Familien Tor Smede og Kongehuset; i en gammel flensborgsk Aarbog læser man om et Besøg, Kong FREDERIK II aflagde i Flensborg Dagen efter, at Reinhold Tor Smedes Datter GESA l. Juli 1586 var blevet viet til HANS TIMME: »d. 2ten Juli 1586 kam Ihro Mayst. hier, und wolte nach Dütschland, was averst den folgende dach, als dem 3ten dito mit seinem hrn broder, herzog Hans, und den jungen herzog Christian, thor Reinhold tor Schmeden dochter kost, so Joh. Timmen vermehlet worden, op dem rahthuss, alwo sick Ihro Mayst. sehr lustig gemacket, und mit den børger-fruen dantzet.« Død 8. November 1584 i Flensborg (Nikolaj). Gift 17. Oktober 1563 i Flensborg med GEDSKE LANGE, * c. 1543 i Flensborg, død 1603, begr. 11. Marts sst. (Nikolaj). Reinhold Tor Smede og Gedske Lange havde 3 Sønner og vistnok 7 Døtre, alle født i Flensborg (Nikolaj). Nr. 3 af disse Børn er den ovenfor nævnte DRUDE TOR SMEDE (gift med kgl. Livlæge Peder Sørensen), Nr. 6 og 8 er ANNE (gift med læge Frederik Pedersen) og DOROTHEA TOR SMEDE. | Smede, Reinhold Tor (I5259)
|
| 2253 | Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres: VILLUM FUIREN, * 1603. Nævnes 1633 som Købmand og Borger i København, hvor han var Vinhandler og 1638 blev Medlem af Danske Kompagni. 1648 var han en af de udvalgte Borgere, der valgte Deputerede til Kongevalg; 1658 deltog han i Adresserne til Kongen i Anledning af Privilegierne og blev 14. April 1659 en af »De 32 Mænd« og 13. August 1660 Raadmand i København. Til den fremragende Plads han saaledes kom til at indtage i København, bidrog sikkert hans Formue og Besiddelser ikke lidt. Han ejede Gammelstrand (nuværende) Nr. 36, 19 Vaaninger i Mikkel Bryggers Gade, l Gaard i Peder Hvitfeldts Stræde (hvor der var en Villum Fuirens Gang med Smaahuse), 2 Vaaninger i Fiolstræde, 2 Huse i Springgade og l Gaard i Grønnegade samt l Have i St. Anne Stræde og l Frugthave ved Kongens Have, som han maatte afstaa p. G. a. de nye Fæstningsværker. Død 16. Juli 1664 i sit 61. Aar, begravet 25. s. M. i den søndre Kirkegang i St. Nikolai Kirke i København. Gift med: DRUDE CHARISIA, død 1649, begravet 22. Marts i sin Mands Gravsted i St. Nikolai Kirke. | Fuiren, Villum (I5180)
|
| 2254 | Fra Drongstrup i Sdr. Felding sogn. | Ibsen, Laust (I1859)
|
| 2255 | Fra Farestad. | Pedersdatter, Gunhild (I1923)
|
| 2256 | Fra Gjessing. Hun fik fire børn. | Hansdatter, Anna (I2537)
|
| 2257 | Fra Gyldendal: Den Store Danske: M.W. Sass, Mathias Wilhelm Sass, 28.4.1792-16.1.1866, grosserer. Født i Clausholm mølle, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). Efter en ret trist barndom hos en skolelærer på landet kom S. i handelslære i Kbh. og blev derefter pakhusforvalter i det store handelshus Andresen og Schmidt. Han arbejdede i denne plads en halv snes år, erhvervede sig betydelige forretningskundskaber og en del formue, således at han kunne starte sin egen forretning. Den ydre anledning til, at han etablerede sig selvstændigt, var firmaets betalingsstandsning. 1824 havde han erhvervet grossererborgerskab, og han drev nu ind- og udførselshandel på oversøiske pladser, bl.a. på Kina, delvis med egne skibe. Efterhånden blev hans firma et af de største og rigeste i byen. 1834?66 var han medlem af Grosserersocietetets komité, og han deltog 1857 i stiftelsen af Privatbanken, i hvis bankråd han havde sæde indtil sin død. Han var ligeledes medlem af Nationalbankens repræsentantskab og major i borgervæbningen. Hans forretning blev fortsat af de to sønner Bendix Wilhelm S. (1820?83) og Carl Adolph S. (1835?69), mens en tredje søn, Lorentz Waage S. (1818?89), nedsatte sig som købmand i Ålborg hvor han døde som direktør for Diskontobanken. Af familiens betydelige formue er der oprettet store legater hvis renter hovedsagelig tilfalder trængende medlemmer af handelsstanden og disses enker og børn. ? Etatsråd 1864. Familie Forældre: møller og kok Bendix S. (ca. 1743?99) og Kirstine Nielsdatter Lange (1766?1833). Gift 1. gang 15.10.1817 i Kbh. (Garn.) med Ane Lovise Petersen, født 14.6.1796 i Kbh. (Nic.), død 13.6.1823 sst. (Garn.), d. af vinhandler, kaptajn Lorentz Boje P. (1763?1829) og Sophie Magdalena Worm (ca. 1763?1832). Gift 2. gang 12.5.1831 i Kbh. (Frue) med Emma Wilhelmine Rosenkilde, født 19.10.1809 i Roskilde, død 29.12.1883 i Kbh. (Holmens), d. af styrmand, senere løjtnant Jens Jacob R. (1770?1811) og Jensine Palæmona Aagaard (1786?1826, gift 2. gang 1812 med højesteretsadvokat F. Treschow, 1786?1869). Udnævnelser R. 1856. Ikonografi Litografi af I. W. Tegner, 1861, efter daguerreotypi. | Sass, Mathias Wilhelm (I7672)
|
| 2258 | Fra Hagelskjær. | Jensen, Niels (I1901)
|
| 2259 | Fra Island. | Anna (I2621)
|
| 2260 | Fra Kjelland. Hun havde seks børn. | Rasmusdatter, Anne Catharine (I1930)
|
| 2261 | Fra Knudsbølle. Får tre børn, der får navnet Barfod. | Hansen, Maren (I2604)
|
| 2262 | Fra Leith i Scotland. Skilt. | Andersson, John (I2213)
|
| 2263 | Fra Nedenes. Ægteskabet kunne kun finde sted efter kgl. bevilling, da de var beslægtede i tredje led. | Mortensen, Niels (I1927)
|
| 2264 | Fra Nørre Fastrup, af en anset slægt på egnen. | Christensdatter, Anna (I1835)
|
| 2265 | Fra Roskildehistorie.dk Frederik von Lowzow (1788-1869) var gehejmekonferensråd og kammerherre. 1813 blev han konstitueret som amtmand over Grevskabet Laurvig i Norge, men måtte to år efter forlade landet, da han ikke ville aflægge ed til den nye (svenske) konge. blev 1818 konstitueret som amtmand i København, som Roskilde amt hørte ind under. 1821, da forgængeren Christoffer Schøller von Bülow blev fradømt embedet i højesteret, holdt konstitueringen op, og Lowzow fik stillingen, som han beholdt til 1831. Senere blev han direktør for Generaltoldkammeret og endelig, 1843-56, justitiarius (dommer) i Højesteret. Mere om Frederik von Lowzow fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). " Justitiarius i Højesteret, var en Søn af ovfr. nævnte Gehejmekonferensraad Adam Gottlob L og fødtes 27. Avg. 1788 i Kjøbenhavn, blev 1805 Student fra Christianis Institut, lagde sig først efter Forstvæsen, men begyndte efter et Aars Forløb at læse til juridisk Embedsexamen, blev Kandidat 1809 og ansattes s. A. som Avskultant i Rentekammeret. 1813 blev han konstitueret som Amtmand over Lavrviks Grevskab, men fik 1815 Ordre til at forlade Norge, fordi han ikke vilde aflægge Ed til den nye Konge, blev sidstnævnte Aar Assessor i den danske Højesteret, konstitueredes 1818 og fik 1821 fast Ansættelse som Stiftamtmand over Sjællands Stift samt Amtmand over Kjøbenhavns Amt og lagde i disse Stillinger «fortrinlig Duelighed, Iver og Nidkjærhed» for Dagen, var 1831-43 Direktør for General-Toldkammer- og Kommercekollegiet samt 1831-37 Medlem af den kongl. afrikanske Konsulatsdirektion og udnævntes 1843 til Justitiarius i Højesteret, fra hvilket Embede han 1856 paa Grund af svageligt Helbred afskedigedes med udtrykkelig Tilkjendegivelse af Kongens Tilfredshed med hans lange og tro Tjeneste. Desuden var han 1829-53 Medlem af Kommissionen til Understøttelse af de kvæstede og de faldnes efterladte samt 1844-60 en af Vicepræsidenterne for det danske Bibelselskab og fra 1860 til sin Død, 7. Avg. 1869 i Kjøbenhavn, dette Selskabs Præsident. 1809 blev han Hofjunker, 1811 Kammerjunker, 1817 Kammerherre, 1828 Kommandør af Danebrog, 1836 Storkors og 1845 Gehejmekonferensraad. – Han blev gift 1. (14. Maj 1813) med Juliane Marie Bech (f. 25. Avg. 1788 d. 10. Avg. 1813), Datter af Etatsraad, Borgmester Peder B. og Susanne Theodora f. Gotlieb; 2. (Juni 1817) med Elisabeth Ida Mariane Brockenhuus (f. 10. Okt. 1797 d. 1. Juni 1827), Datter af Overhofmester Johan Ludvig B. (III, 113); 3. (5. Dec. 1829) med Charlotte Sophie v. Blücher (f. 24. Okt. 1804 d. 6. Marts 1894), Datter af Kammerherre, Kommandør for Hestgarden Frederik v. B. og Helene f. de Thygeson." | Lowsow, Frederik (I7832)
|
| 2266 | Fra Svinøer? Hun havde to døtre og en søn. | Andersdatter, Margrethe Svinøer. (I1925)
|
| 2267 | Fra Søby. | Christensdatter, Karen (I2524)
|
| 2268 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Schøning er navnet på flere slægter. En fra Tyskland stammende slægt Schøning føres tilbage til Johann Mathias Schøning (gift 1741) i Hamburg, hvis søn, købmand og lodsinspektør i Helsingør Johan Ulrik Schøning (1744-1792) var fader til kommandant på Bornholm, oberst Peter Henrik Schøning (1787-1866); af dennes sønner skal nævnes oberst Vilhelm Erhard Theodor Schøning (1814-1885), oberst Carl Frederik Schøning (1816-1877), oberst Valdemar Schøning (1824-1889), oberst Otto Albert Schøning (1826-1901) og distriktslæge i Sorø Rudolf Schøning (1819-1901). | Schøning, Johann Mathias (I5542)
|
| 2269 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Tyge Alexander Becker (17. maj 1812 på Tirsbæk, død 9. november 1869 i København) var en dansk historiker, arkivar og forfatter. Becker blev født på herregården Tirsbæk, som ejedes af hans forældre, generalkrigskommissær Carl F. Becker (død 1858) og Helene født de Thygeson (død 1839). I 1830 dimitteredes Becker fra Herlufsholm til universitetet, hvor han startede på et jura-studie. I 1842 tog han magisterkonferens i historie og 1843-44 foretog han en videnskabelig udlandsrejse. I 1847 fik han titel af professor. I forbindelse med krigen i 1848 meldte han sig frivilligt til hæren og var kortvarigt reserveløjtnant. I perioden 1839-51 udgav Becker det historiske tidskrift Orion, som bl.a. omhandlede adelen og herregårdene. I 1840 var han i et halvt år redaktør af dagbladet Dagen. Becker synes at have nydt Christian 8.s gunst, og blev i 1845 leder af det nyoprettede genealogisk-historiske arkiv ved Ordenskapitlet. Dette arkiv skulle modtage frivilligt afleveret materiale fra private og offentlige samlinger, men måtte nedlægges allerede 1849, da kun få ønskede at aflevere deres arkiver. Derefter blev Becker ansat som "ekstraordinær medarbejder" i Gehejmearkivet, hvor han forblev til sin død. Hans hovedopgave var her registrering af arkivets topografiske samling på papir. I årene 1844-54 skrev Becker teksten til Prospecter af danske Herregaarde. I 1851 blev han valgt til sekretær i Danske Selskab, og han bidrog med et stort antal meddelelser i Danske Magazin. Efterhånden opgav Becker mere og mere sin historiske forfattervirksomhed, om end hans måske smukkeste værk, Herluf Trolle og Birgitte Gøie, først kom i 1865 i anledning af 300-års festen på Herlufsholm. Til gengæld skrev han historiske romaner (6 bøger udkommet 1855-63). Becker døde ugift i 1869 efter langvarig kræft i ansigtet. Han er begravet på Assistens Kirkegård. Vurdering[redigér | redigér wikikode] Dansk Biografisk Leksikon er kritisk over for Beckers værker: Orion kaldes utilstrækkeligt forberedt, hans historiske romaner er "visselig ikke mesterværker", og hans faghistoriske værker er "pyntet med luftige hypoteser". Kun herregårdsbeskrivelserne omtales mere positivt. Kilde[redigér | redigér wikikode] Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave. Boede ved sin død Nybrogade 9, København | Becker, Alexander Thyge (I7247)
|
| 2270 | Fra Wikipedia: Frederik "Fritz" Emanuel von Blücher (21. november 1806 i København ? 27. december 1871 sammesteds) var en dansk officer og kammerherre. Fritz Blücher var en søn af oberstløjtnant og kammerherre Frederik von Blücher, der var kommandør for Livgarden til Hest, generaladjudant og hofchef hos Arveprins Frederik, og Helene f. de Thygeson, datter af justitsråd de Thygeson til Mattrup. Faderen døde allerede seks måneder før sønnens fødsel. Han blev sekondløjtnant i 1828 og var karakteriseret premierløjtnant ved det slesvigske kyraserregiment, da han i 1838 blev ansat som adjudant hos prins Christian Frederik (senere Christian VIII). I adjudantstillingen forblev han lige til 1863, idet han 1848 trådte i samme forhold til kong Frederik VII, og han blev således nøje knyttet til denne konge, hvem han kun sjældent fulgte på hans rejser. Om hans forfremmelse skal blot anføres, at han i 1839 erholdt ritmesters karakter, i 1829 blev kammerjunker og i 1849 fik majors karakter. Efter Treårskrigen, hvor han gjorde tjeneste i Garderhusarregimentet og deltog i de to første felttog, sattes han à la suite i kavaleriet og erholdt i 1860 oberstløjtnants karakter. Kort efter kongens død fik han sin afsked som generalmajor og døde uden at have været gift 27. december 1871. Han var Kommandør af Dannebrogordenen, Dannebrogsmand og bar Kommandørkorset af Vasaordenen og af Sankt Olavs Orden.[ | Blücher, Frederik Emanuel von (I6984)
|
| 2271 | Fra Wikipedia: Peter Didrik Weinreich Fischer (24. januar 1813 i København - 15. oktober 1884 sammesteds) var en dansk glarmester. Han var søn af glarmester Peter Christian Weinreich Fischer (1772-1834) og Else Cathrine Bech (ca. 1773-1842). På industriudstillingen i København 1834 udstillede han sit af Kunstakademiet roste mesterstykke, Københavns våben malet og indbrændt på glas (nu i Den Gamle By), og det af ham her med glasmaleri gjorte forsøg fortsatte han, således med forgyldte glas i 1836 og på udstillingen i 1844, hvor hans bidrag var en madonna i glasmaleri. Det var derfor naturligt, at han blev taget i brug af kong Christian VIII, da denne 1843 ønskede, at der til vinduerne i Christian IV's Kapel i Roskilde Domkirke skulle udføres glasmalerier. Disse vinduer, der kostede 4 års arbejde (prisen var til gengæld 8700 kr.), kom i stand, men de blev ikke anvendt efter bestemmelsen, da planen for kapellets dekoration helt blev forandret. To af vinduerne er nu anbragt i Frederiksborg Slotskirke, mens de to andre gik til grunde ved Christiansborgs brand 1884. Fischer leverede lignende arbejder til en del herregårdskapeller og til Haderslev Kirke. Efter faderens død ledede Fischer i moderens navn den 1796 grundlagte forretning, der under firmanavn L. Wriedt eksisterede indtil midten af 1900-tallet og fra 1813 havde til huse i Klosterstræde 21. Som hans medarbejder nævnes glarmester J.F. Wartschow (død 1881). Fischer var glarmesterlavets oldermand i to perioder, 1845-47 og 1851-53. Fischer døde ugift i København 15. oktober 1884 og er begravet på Assistens Kirkegård. | Fischer, Peter Didrik Weinreich (I6806)
|
| 2272 | Fra Wikipedia: Aage Gudmund Kann Rasmussen blev student fra Sorø Akademi 1922, cand.polyt. 1927 og ansat i firmaet Christiani & Nielsen, København 1928. 1929 kom han til Asien som ansat i J. Hindhede & Co., Ltd. Singapore 1929, i Public Works Department, Singapore 1930 og i Christiani & Nielsen (Siam) Ltd. 1932-46, fra 1933 som selskabets direktør. Han var leder af Christiani & Nielsen's virksomheder i Asien, Afrika og England 1947-55 og direktør ved hovedkontoret i København for samtlige Christiani & Nielsens europæiske og oversøiske selskaber 1955-61. Han var siden adm. direktør for A/S Falkoner Centret 1967-71. Han skrev senere bogen Danske i Siam 1858-1942 (1986) på baggrund af sit kendskab til regionen. Derudover var Kann Rasmussen medlem af bestyrelserne for flere af Christiani & Nielsens udenlandske datterselskaber 1946-61, for Owen Falls Construction Co. 1950-57. for A/S Falkoner Centret 1967-71, for V. Kann Rasmussen Holding A/S og flere selskaber herunder, for Velux Fonden, for Niro Atomizer A/S (formand fra 1973), for H. Lundbeck & Co. A/S (formand fra 1972) samt af bestyrelsen for Fru Grete Lundbeck, f. Sterregaard's Fond og Fabrikant Hans Lundbeck og hustru Grete, f. Sterregaard's Legat, for Dansk-Indisk Forening 1951-62, for Dansk-Thai Forening 1951-65 (formand 1961-65), for Sorø Kunstmuseum 1963-69 og foreningen Dansk Samvirke 1953-70 (næstformand 1967-70), medlem af bestyrelsen for den selvejende institution Vikingeskibshallen i Roskilde, formand for bestyrelserne for Dansk Entreprenørselskab Christiani & Nielsen A/S og A/S Conia 1961-71, for Bigum & Stenfos A/S, for Den Holbergske stiftelse Tersløsegaard, for Soransk Samfund 1963-69. Han var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber fra 1959 og Ridder af 1. grad af Dannebrog. | Rasmussen, Aage Gudmund Kann (I6107)
|
| 2273 | Fra Wikipedia: Carl Adam Christian greve Moltke (17. februar 1907 i København ? 16. marts 1985) var overpræsident i København. Moltke var søn af ritmester, greve Frederik Moltke (død 1939) og hustru Mimi f. komtesse Holstein (død 1954). Han blev student fra Østersøgades Gymnasium 1925 og cand.jur. 1932; var fungerende sekretær i Justitsministeriet samme år, i Indenrigsministeriet 1933, sekretær sammesteds 1935, ministersekretær 1936, fuldmægtig 1941, ekspeditionssekretær 1944, fungerende kontorchef 1945; konstitueret overpræsident i København 1945, udnævnt 1946. Han gik på pension 1977. Han var tillie sekretær i De samvirkende Sognerådsforeninger 1942-46; formand for Ensomme Gamles Værn 1946-70; medl. at forretningsudvalget for Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse (næstformand 1960) og af bestyrelsen for Det danske Spejderkorps 1946-70, formand for spejderretten 1970, præsident for Landsforeningen for Mentalhygiejne 1948-71, medl. af bestyrelsen for Etatsråd Ruben og Hustrus Mindelegat 1946, af tilsynsrådet for børnehjemmet Jacob Michaelsens Minde 1946. Desuden formand for sygehusberedskabsnævnet for Storkøbenhavn 1952, medlem af Justitsministeriets udvalg vedr. inddrivelse af underholdsbidrag af 1955: medlem af bestyrelsen for Foreningen til opførelse af sømandshjem i fremmede havne og for Brønshøj-Husum ungdomshus 1957, medlem af Indenrigsministeriets udvalg ang. sygehusberedskabet af 1960; formand for Foreningen for unge Mænds Vel 1960; medlem af Kvindekommissionen 1965, af Justitsministeriets ægteskabsudvalg af 1969 og sammes adoptionsudvalg af 1969. Ordensskatmester 1970. Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand. Ved sin afgang som ordensskatmester fik han Storkorset. Han blev gift 2. marts 1940 med Helene M., f. 27. december 1913 i Bruxelles, datter af nederlandsk gesandt i Danmark Willem Ridder Huyssen van Kattendyke (død 1949) og hustru Helene Cécile f. Boreel. | Moltke, Carl Adam Christian (I6442)
|
| 2274 | Fra Wikipedia: Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6. og 8. statsminister i to perioder, første gang i perioden 13. maj 1857 - 2. december 1859 og anden gang fra den 24. februar 1860 til 31. december 1863. Han stod desuden i spidsen for mange andre ministerier. Han var en betydningsfuld skikkelse i store dele af 1800-tallets danske politik og han var medansvarlig for overgangen fra en politik, der vægtede helstaten, til en politik, der vægtede konstitutionelt demokrati, det nationale tilhørsforhold og Ejderpolitikken. Sammen med D.G. Monrad dannede han lederskabet hos De Nationalliberale, og deres politik dannede optakten til den 2. slesvigske krig. Hall var en udpræget pragmatisk forhandlingspolitiker, var folkekær og vellidt også af politiske modstandere, og hans popularitet forblev høj på trods af den katastrofale udgang på krigen i 1864. C.C. Hall var fader til bjergbestigeren Carl Hall og proprietæren Oluf Hall. Se endvidere: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/cc-hall-1812-1888/?no_cache=1 | Hall, Carl Christian (I7732)
|
| 2275 | Fra Wikipedia: Frands Axel Vilhelm greve Brockenhuus-Schack (18. juni 1863 på Giesegård – 3. marts 1948 i København) var en dansk kammerherre, overhofmarskal og teaterdirektør, bror til Adolph, Ludvig og Aage Brockenhuus-Schack. Han var søn af kammerherre, greve Knud Brockenhuus-Schack til stamhuset Giesegaard og hustru Sophie von Lowzow, blev student fra Gundorphs Kursus 1883, cand.polit. 1889 og var legationssekretær i Sankt Petersborg 1894-1897, i Stockholm 1897-1900, i Paris 1900-1903 og i Berlin 1903-1906. Han blev løjtnant i Livgarden 1897, kaptajn 1904, ceremonimester 1906, hofmarskal 1908 og var overhofmarskal ved Frederik 8.s hof 1911-1912. Fra 1910 var han direktør for De Danske Kongers Kronologiske Samling og formand for bestyrelsen for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. 1913-1924 var han konstitueret chef for Det Kongelige Teater og Kapel. 1925-1926 var han fungerende hofchef hos H.M. enkedronningen. Han var patron for Sankt Petri tyske Kirke fra 1911, formand for Det gjensidige Forsikringsselskab "Danmark"'s bestyrelse, medlem af Statsinventar-Kommissionen, medlem af bestyrelsen for Det Kongelige Blindeinstitut, af bestyrelsen for Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, medlem af direktionen for Carlsen-Langes Legatstiftelse og formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1928-1929. Han var Storkorsridder af Dannebrogordenen med bryststjerne i diamanter, Dannebrogsmand mm. 8. juni 1895 ægtede han Louise Dagmar komtesse Danneskiold-Samsøe, datter af ordenskansler, lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe og hustru Henriette komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. De fik sønnerne Eiler Brockenhuus-Schack og Henrik Brockenhuus-Schack. | Brockenhuus-Schack, Frands Axel Vilhelm (I9609)
|
| 2276 | Fra Wikipedia: Frederik Christian Michaelsen (13. maj 1760 ? 27. december 1837) var en dansk officer. Han var søn af kaptajn Karl Gustav Joachim Michaelsen (1721-1770), som var bror til Christian Ditlev Michaelsen. Michaelsen sluttede sin karriere som generalmajor. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Hans bedstefader var blevet adlet i Sverige, og han selv blev den 12. juli 1809 ophøjet i den danske adelstand. Han blev gift 18. juli 1798 i Garnisons Kirke med Sophie Frederikke Prætorius (død 3. august 1819). De havde seks børn. | Michaelsen, Frederik Christian (I7738)
|
| 2277 | Fra Wikipedia: Frederik Vilhelm (Friedrich Wilhelm) von Blücher (14. januar 1760 i Penzlin i Mecklenburg-Strelitz ? 16. maj 1806 i København) var kammerherre, godsejer til Basnæs, oberstløjtnant, kommandør for Livgarden til Hest, Arveprins Frederiks generaladjudant og hofchef. Han var bror til Gottfried Carl Wilhelm Gottlob von Blücher (1762-1814) og Konrad von Blücher-Altona (1764-1845), der blev overpræsident i Altona.[1], og far til Fritz Blücher. Frederik Vilhelm von Blücher var søn af Carl Leopold von Blücher (1719-1775) og Sophie Henriette Margrethe von Plessen (1738-86). Frederik Vilhelm blev arveprinsesse Sofie Frederikkes elsker og far til hendes fire børn. "I den snævreste hofkreds blev der ikke lagt skjul på, at arveprinsens smukke og charmante adjudant, Frederik von Blücher, måtte være det fædrene ophav".[2]. Ét af disse børn var den senere Christian 8. I 1802 blev Frederik Vilhelm gift med Helene de Thygeson (1776-1839). Parret fik to børn, hvoraf det yngste, Frederik Emanuel (Fritz) von Blücher, blev født et halvt år efter Frederik Vilhelms død. Efterkommere (officielle og mulige) Postulerede børn med arveprinsesse Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin: Christian VIII (1786-1848) Juliane Sophie af Danmark (1788-1858), gift 1812 med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeld (1786-1834) Louise Charlotte (1789-1844) Arveprins Ferdinand (1792-1863) Børn med Helene de Thygeson: Carl Thygeson Blücher Marie Charlotte Sophie (1804-1894) Frederik "Fritz" Emanuel (1806-1871) Frederik Vilhelm von Blücher købte i 1805 Basnæs Gods i Sydvestsjælland (dyrt siges det) for 275.000 Rdl. Efter hans død i 1806 drev han hustru Helene godset i nogle år indtil hun i 1809 solgte godset for 340.000 Rdl. | Blücher, Frederik Vilhelm von (I6983)
|
| 2278 | Fra Wikipedia: Hakon Schmedes (31. oktober 1877 i Gentofte – 19. august 1938 i Helsingør) var en dansk violinist og komponist. Han var bror til operasangeren Erik Schmedes. Schmedes var elev af violinisten Anton Svendsen og debuterede på dette instrument i 1899. 1902-04 indgik han i Jacques Thibauds kvartet i Paris og var medlem af Boston Symphony Orchestra i nogle år og optrådte ved siden af som soloviolinist. Af hans kompositioner kan nævnes balletten To i et Glashus, der blev opført på Det kgl. Teater i 1923, operetten Dronningen af Montmartre, opført på Casinoteatret i 1907, samt musik til det folkelige skuespil Peder Most (1909). Derudover komponerede han violinmusik og sange. Schmedes byggede et landsted i engelsk stil, Mikkelgaard, Rungsted Strandvej 302 i Hørsholm i 1915-16. Huset, der fremstår enkelt i rødt og sort og er placeret på en lille holm, er tegnet af Povl Baumann og er et kendt eksempel i dansk arkitekturhistorie på den engelskinspirerede nationalromantik/nybarok. Huset er i dag restaurant. Han ejede også herregården Baggesvogn. Hakon Schmedes er begravet på Gentofte Kirkegård. | Schmedes, Hakon (I6473)
|
| 2279 | Fra Wikipedia: Ida Marie Suhr (1853–1938) var en velhavende dansk filantrop og godsejer. Hun huskes for sine forbindelser med Skagensmalerne, især Anna og Michael Ancher , som hun mødte under årlige besøg i Skagen og inviterede til at bo hos hende på Petersgaard Gods i det sydlige Sjælland. Ud over de huse, hun byggede til dem, der arbejdede på hendes ejendom, finansierede hun et ældrehjem i det nærliggende Langebæk og et rekonvalescenthjem i København. Biografi Ida Marie Suhr, født den 5. oktober 1853 i København, var datter af den velstående købmand Ole Berendt Suhr (1813–1875) og Ida Marie Bech (1825–1897), den fjerde af de seks børn i familien. Foruden Petersgaard havde Ida Marie Suhr en fin bolig i Suhrhuset på Gammeltorv i det centrale København, hvor hun tilbragte vintrene. Hun besøgte formentlig først Skagen i 1890'erne eller begyndelsen af 1900'erne, hvor hun boede på Brøndums Hotel, som var tæt knyttet til Skagensmalerne. Hun fortsatte med at vende tilbage hvert år indtil 1937. Hun blev ven af Brøndoms, Anchers, Tuxens og med Kong Christian X og Dronning Alexandrine. I forbindelse med regentparret fortælles det, at kongen, mens han besøgte hende i hendes københavnske bolig, tændte en cigaret. Uden tvivl svarede Suhr: "Deres majestæt, i dette hus ryger du kun, når du er inviteret." Og han slukkede straks sin cigaret. Hun plejede at ankomme til Skagen i en stor chaufførdrevet bil, som hun også plejede at gå i kirke hver søndag, sad på forreste række, mens hendes uniformerede chauffør sad bagerst. Dybt kunstinteresseret præsenterede hun i 1909 en altertavle af Joakim Skovgaard til Skagen Kirke. Til gengæld for sine besøg i Skagen inviterede hun flere af kunstnerne til at bo hos hende på Petersgaard, hvor de kunne gå på jagt, eller i København. Suhrs lange korrespondance med Michael Ancher er bevaret på Petersgaard. Ud over sine kontakter med Skagensmalerne huskes Suhr for sine gode værker. Hun fik bygget attraktive boliger til dem, der arbejdede på hendes ejendom, etablerede et ældrehjem i Langebæk og byggede et stort rekonvalescenthjem for Københavns Kommune. Ida Marie Suhr døde den 9. august 1938 på Petersgaard ved Kalvehave, Præstø Amt. | Suhr, Ida Marie (I8092)
|
| 2280 | Fra Wikipedia: Søn af en stenhugger, Hansen blev født i Odense, Danmark. Efter en læretid hos sin far studerede han arkitekt ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (1876-1879). Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling fra 1880. Han modtog Hielmstierne-Rosencrone og Ancker-stipendierne i 1888. Han foretog studierejser til Italien 1888-89 og til Grækenland 1904. Mens han fulgte Herman Wilhelm Bissens klassiske tradition , blev han også påvirket af fransk naturalisme og jugendstilen . Denne nye tendens kan ses i hans mesterværk, Echo (1888), i Rosenborg Slotshave i København , samt i Gustav Lotzes grav med dens slanke kvindeskikkelser på Odenses Assistens Kirkegård. Hans statue af Uffe den Spage (1904), uden for Østerbro Stadion, viser, hvordan den nordiske karakter afspejles i gamle sagn. Blandt hans mest kendte værker er de seks kæmper i vagtrummet på Christiansborg Slot (1912) og rytterstatuen af kong Christian IX .(1912) i Odenses Kongelige Have. Liste over værker: Echo , Rosenborg Slotshave , København (1888) Hans Tausen Monument, Birkende, Fyn (1894) Christian IV, Odense Palæ , Odense Oldtidsjæger , Dalgas Boulevard, Frederiksberg, København Ambrosius , Frederiks Kirke , København http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedhugger/Aksel_Hansen: Aksel Hansen, Aksel Christian Henrik Hansen, 2.9.1853-3.5.1933, billedhugger. Født i Odense, død på Frbg., urne på Ass. kgd. Som håndværkersøn blev H. allerede som barn fortrolig med det værktøj og de materialer han siden kom til at arbejde med i sin profession. Uddannelse som stenhugger fik han hos faderen, som træskærer hos H. C. Berg i Kbh. Gennem F. Hammeleff som han en tid arbejdede sammen med her fik han interesse for at lære at modellere, søgte på akademiet hvor han blev optaget 1876, og hvorfra han tog afgang 1879. Med Hielmstierne-Rosencrones og det Anckerske legat samt akademiets stipendium opholdt han sig 1880-81 i Italien. 1904 besøgte han Grækenland. ? Fra 1880 udstillede H. regelmæssigt på Charlottenborg, og de første arbejder viser tydeligt hvordan han var skolet i den klassiske danske tradition. Det gælder debutarbejdet En fløjteblæsende dreng, 1880, og især Hagar og Ismael, 1881 (gips, Emauskirken) hvor gruppering og formbehandling leder tanken mod H. V. Bissen og J. A. Jerichau. ? De følgende år var H. optaget af at modellere portrætter som han livet igennem fik mange bestillinger på, såvel private som offentlige. 1885 udførte han buster af apoteker Gustav Lotze og hustru (Fyns stifts kunstmus.), og senere disses gravmæle, s.å. af J. C. Hostrup (Det kgl. teater), 1886 af Chr. Richardt og 1887 af Meir Goldschmidt (begge Fr.borg). ? På den nordiske udstilling 1888 vakte H. opmærksomhed med en kvindefigur Ekko der betegnede et traditions-brud, bragte ham megen anerkendelse og som må anses for et hovedværk. På samtiden virkede den som "en af de få friske nyfrembringelser i moderne dansk plastik" ? "forunderligt moderne" (S. Michaëlis). Ekko er sikkert påvirket af den franske naturalistiske skulptur som brygger Carl Jacobsen i disse år samlede, men formentlig også af den europæisk skolede Stephan Sinding som i 80erne udstillede i København. Med den bølgende bevægelse i kvindekroppen foregriber H. tillige jugendstilens formidealer. Ekko blev købt i gips til Glyptoteket (dep. i Carlsbergmuseet) og desuden opstillet i bronze i Kgs. Have. ? 1890 købte Statens museum for kunst hans bronzerelief Kristus bespottes fra samme år. Ligesom glyptotekets Kristus velsigner de små børn, 1892-1911, vidner det om H.s studier i den norditalienske renæssance. Andre opgaver med religiøse emner blev en Kristusfigur og en Ambrosiusfigur til henholdsvis Jesuskirkens og Marmorkirkens facader. Fra 90erne stammer også portrætstatuen af N. J. Fjord, 1892 (Forsøgslab., Rolighedsvej) og N. H. Volkersen som Pierrot (polykrom buste, Tivoli). Omkring århundredskiftet løste H. en stor og i hans produktion enkeltstående dekorationsopgave, spisesalen på Sølyst ved Kbh. for generalkonsulinde Holmblad, f. Suhr. Rummet, der ligesom inventaret nu er forsvundet, fremstod monumentalt i en afdæmpet, personligt udformet jugendstil. Træværk og møbler var enkle, udført i mahogny af Mørck & Søn. Stukloftet, de dekorative felter over dørene, varmeriste og kamingitter var derimod rigt og livligt dekoreret med den for stilen karakteristiske blanding af stiliserede bladornamenter og figurer. En opgave af denne art var ret sjælden herhjemme, og løsningen vidner om H.s glimrende evner som interiørkunstner, evner han desværre ikke fortsat udnyttede. Nu fulgte en række offentlige bestillinger på portrætter, udsmykninger og monumenter, hvortil H. så ofte blev benyttet, opgaver han løste hæderligt og omhyggeligt. Fire allegoriske statuer til kunstmuseets facade (nu nedtaget), mejerimanden Th. Segelcke, 1907 (landbohøjskolen), købmand Hans Broge, 1910 (Tietgens plads, Århus) og til fødebyen, hvor han allerede før akademitiden havde udsmykket Odense Folkebank, en rytterstatue af Christian IX, afsløret 1912. Til drabantsalen på det genopførte Christiansborg huggede H. 1910-17 seks kolossale atlanter i kalksten, muligvis inspireret af Obere Belvedere i Wien. Kunstnerisk friere var han i de romantiskekspressive statuer Uffe. 1904 (senere opstillet på stadion, Kbh.) og Urjægeren, 1922 (Dalgas boulevard). ? Medlem af akademiets plenarforsamling 1909, af akademirådet 1914-23. | Hansen, Aksel Christian Henrik (I7719)
|
| 2281 | Fra Wikipedia: Thomas Vilhelm Pedersen (født 28. januar 1820 på Karlslundegaard ved Køge, død 13. marts 1859 i København) var en dansk søofficer og tegner. Han er far til Viggo Pedersen og Thorolf Pedersen, der begge var malere. Han er kendt for sine illustrationer til Hans Christian Andersens eventyr. Vilhelm Pedersen blev født i Køge og begyndte som søkadet da han var 14 år gammel. Han avancerede fra kadet (1834) til sekondløjtnant (1841) og til premierløjtnant (1850). Han havde tidligt vist anlæg for at tegne. Pedersen tjenestegjorde om bord på et skib, hvor Christian 8. blev opmærksom på hans talent. Kongen gav ham orlov i fire år med fuld løn fra 1842, hvilket gav ham mulighed for at dygtiggøre sig. Han begyndte i lære hos maleren Wilhelm Marstrand, der samtidig gav ham tilgang til Kunstakademiet, hvor han gik på Modelskolen 1844-46. Pedersen begyndte at tegne illustrationer til H.C. Andersens eventyr i 1847 og udstillede samme år på Charlottenborg Forårsudstilling. De udkom første gang i en tysk udgave i 1849. Ved Treårskrigens udbrud meldte han sig igen og gjorde bl.a. tjeneste på fregatten Gefion ved affæren i Egernførde Fjord, hvor han blev såret og måtte gå i fangenskab. Han udmærkede sig i øvrigt under slaget og blev af sin chef indstillet til Ridderkorset. 1850 gjorde han tjeneste på korvetten Valkyrien og var 1851-52 på togt til Vestindien med briggen Ørnen. 1856 var han næstkommanderende på korvetten Thor, men måtte derefter søge orlov af hensyn til en fremadskridende tuberkulose. 1856-57 var han derfor rekreationsophold i Italien, hvor han fik tegnet en del. Men opholdet var forgæves. Wilhelm Pedersen døde af denne lungesygdom kun 39 år gammel. Han er begravet på Assistens Kirkegård. | Pedersen, Thomas Vilhelm (I9207)
|
| 2282 | Fra Wikipedia: Thorolf Frederik Paludan-Müller Pedersen (1. maj 1858 i København – 8. april 1942 på Frederiksberg) var en dansk teatermaler og marinemaler. Thorolf Pedersen er søn af marineløjtnant Thomas Vilhelm Pedersen, og bror til Viggo Pedersen. I 1883 afgik han fra Kunstakademiet efter året i forvejen at have debuteret på Forårsudstillingen som figurmaler; længe varede det dog ikke, før han så godt som udelukkende kastede sig over marinemaleriet, og på dette fags område har han udfoldet en ikke ringe produktivitet. 1885 fik han den Neuhausenske Præmie for Skibe i Kattegat, Mærssejlskuling; 1895 erhvervede Nationalgalleriet hans store og virkningsfulde Brede Sejl over Nordsjø gaar. Efter Valdemar Gyllichs død (1895) blev han, efter studier i udlandet, ansat som dekorationsmaler ved Det Kongelige Teater. 1. ægteskab17. juni 1887 ægtede han Karen Margrethe Janssen (født 1859), datter af sognepræst Carl Emil Janssen, ægteskabet opløst. 2. ægteskab 29. juni 1916 med Margrethe Luplau Møller (1870 – 1917), datter af adjunkt Hans Georg Møller og Julia Augusta Luplau. | Pedersen, Thorolf Frederik Paludan-Müller (I9209)
|
| 2283 | Fra Wikipedia: Thyge Jesper de Thygeson (10. november 1738 på Mattrup ? 17. april 1822) var en dansk godsejer. Han var født 1738 på Mattrup, som ejedes af faderen, kancelliråd Niels Thygesen (1700-1752); moderen var Helle f. Ammitzbøll (død 1755). Ganske ung kom han til København til farbroderen Emanuel Thygesen på dennes handelskontor og overtog dennes forretning 1756 i forening med Niels Ryberg under firmaet Ryberg & Thygesen jun., men trak sig nogle år derefter tilbage med en betydelig kapital. 1764 arvede han Stamhuset Mattrup efter farbroderen og blev samme år virkelig kammerassessor og auskultant i Kammerkollegiet, 1767 justitsråd og fra 1768-71 tilforordnet i Kammerkollegiet, i hvilken stilling han brugtes af regeringen ved ryttergodsets salg på Møn samt ved mange andre lejligheder, hvor hans praktiske kendskab til agerbrug og godsforhold kom til god nytte. Samtidig var han en af kommissærerne ved ryttergodsets salg i Skanderborg Amt, ved hvilken lejlighed han erhvervede sig en del gods, særlig de nyoprettede herregårde Væbnersholm og Vilholt, som han indtog under stamhuset, hvorefter han til gengæld solgte Mindstrup og Skovgård; tillige købte og udstykkede han flere nærliggende gårde, fx Alsted, Stovgård og Bjerre, og forøgede og arronderede dermed til dels Mattrups tilliggende, så at dette i alt udgjorde ca. 1300 tdr. hartkorn. Thygeson, der 1776 var blevet optaget i adelstanden under navnet de Thygeson, var, skønt modstander af landboreformer, en mild og human godsejer; han forhøjede således aldrig fæsternes landgilde, og hoveriet på hans gårde var fast bestemt og ej trykkende, da bøndergårdenes areal var usædvanlig stort i forhold til hovedgårdens areal. 1821 afstod han stamhuset til sin eneste søn, Niels Emanuel de Thygeson, og døde 17. april 1822. 15. maj 1771 havde han ægtet Sophie Charlotte de Cederfeld (19. december 1747 ? 25. juli 1797), datter af konferensråd, amtmand Bartholomæus de Cederfeld. | de Thygeson, Tyge Jesper (I5144)
|
| 2284 | Fra Wikipedia: Viggo Christian Frederik Vilhelm Pedersen (født 11. marts 1854 i København, død 19. april 1926 i Roskilde) var en dansk maler, der primært gjorde sig bemærket som landskabsmaler. Viggo Pedersen lærte at tegne af faderen Thomas Vilhelm Pedersen og blev herefter optaget på C.V. Nielsens Tegneskole og gik på Kunstakademiet i København fra september 1871 til foråret 1878. Har var på udlandsrejser i Tyskland (1873), i Paris (1881) og rejste derfra til Schweiz (hvor Joakim Skovgaard stødte til ham) og Italien, som han besøgte flere gange siden tillige med rejser til Holland og Tyskland. Samtidig med at han var elev af Kunstakademiet, malede han under P.C. Skovgaard, senere under Janus la Cour, og af disse kunstnere viste de landskabsbilleder, han fra 1875 udstillede, stærk påvirkning. Flere af hans første arbejder blev købt af Kunstforeningen, og i 1877 fik han Den Sødringske Opmuntringspræmie for Uden for et Bryggers. I foråret 1881 rejste han til Paris og modtog der meget stærke indtryk af den moderne franske landskabskunst; de viste sig tydeligst i det bredt og livfuldt malede og i høj grad virkningsfulde Opkjørt Vej under gamle Træer, der 1882 erhvervedes af Nationalgalleriet ligesom senere Solskin i Dagligstuen (1888) og det store, stemningsrige Ved Nattens Frembrud (1890), der på udstillingen var blevet hædret med årsmedaljen. Flere gange var han i Paris og Italien med understøttelse fra Akademiet; af ikke ringe betydning for ham blev hans Ophold i Sora i Campania, hvor han levede sammen med Joakim Skovgaard. I de senere år har Pedersen udført ikke få større og mindre friluftsbilleder, i hvilke figurer spille en fremtrædende rolle, således det store Isak ser Rebekka komme og Duet, samt interiører med figurer, som Mariæ Bebudelse; i det hele har han malet ikke få bibelske billeder, udmærkede ved inderlig og alvorlig følelse, en ejendommelig storhed i kompositionen og rig koloristisk virkning. Han var medlem af Akademiets plenarforsamling (1904) og af Akademirådet 1908- 11. Viggo Pedersen var søn af tegneren, premierløjtnant Thomas Vilhelm Pedersen og Adolphine Marie Pedersen og ældre broder til Thorolf Pedersen. Han blev den 21. marts 1884 gift med Elisabeth Bella Marie Borup (1860-1905), datter af sognepræst Julius Theodor Borup og Marie Rosa Caroline Trier. Efter Elisabeths død giftede han sig igen med Johanne Louise Aagaard (1881-1970), datter af vekselmægler Thor Christian Aagaard og Marie Magdalene Zeuthen. | Pedersen, Viggo Christian Frederik Vilhelm (I9210)
|
| 2285 | Fra Wikipedia: Knud Bille Ludvig Anthon greve Brockenhuus-Schack (født 11. november 1823 på Giesegård, død 2. februar 1892 sammesteds) var en dansk stamhusbesidder, far til Adolph, Ludvig og Aage Brockenhuus-Schack. Han var søn af greve Henrik Adolph Brockenhuus-Schack og Margrethe von der Maase og arvede i 1847 Stamhuset Giesegaard samt fideikommisgodserne Gram og Nybøl i Sønderjylland. Han blev 1850 kammerherre og 18. december 1872 Ridder af Dannebrog. I 1871 lod han en ny hovedbygning opføre på Spanager. Han donerede i 1888 en disk med initialer til Nørre Dalby Kirke. Han ægtede 27. september 1850 i Vor Frue Kirke i København Helene Sophie Caroline Frederikke von Lowzow (født 25. maj 1832 i København, død 25. marts 1917), datter af justitiarius Frederik von Lowzow og Sophie Marie Charlotte von Blücher af Altona. Han er begravet i Nordrup Kirkes kapel. Hans enke boede på Spanager til sin død i 1917. | Brockenhuus-Schack, Knud Bille Ludvig Anthon greve (I9608)
|
| 2286 | Fra Wikipedia: Søn af herredsfoged i Nørre Rangstrup Herred Lorents Bertelsen og Anna Cathrine f. Monrad, var født i Rost(Arrild Sogn) 19. januar 1715, satte sig ind i embedsforretninger, først hos sin fader og siden, medens han gik i Haderslev Latinskole, hos den derværende amtsforvalter. 1728-30 var han på et kontor i København, hvorefter han studerede i Tyskland, væsentlig i Jena. 1737 antog grev Christian Ernst zu Stolberg-Wernigerode ham til sekretær og gav ham 1742 udnævnelse som råd. Samme år blev han kaldt til Danmark for at overtage embederne som præsident og amtsforvalter i Aalborg med titel af virkelig kancelliråd, 1746 fjernet herfra "ved Intriger af Konferensraad Schrødersee" og udnævnt til amtsforvalter over Nyborg og Tranekær Amter samt proviant-, ammunitions- og materialforvalter i Nyborg fæstning, 1749 justitsråd, 25. maj 1759 optaget i adelstanden med navnet de Cederfeld, 1760 kommitteret i det vestindisk-guineiske Rente- samt General-Toldkammer med etatsråds titel, 1768 3. deputeret i General-Toldkammer- og Kommercekollegiet samt konferensråd. Under den struenseeske periode delte han skæbne med mange dygtige embedsmænd og blev afskediget med ventepenge 6. oktober 1770; 11 måneder senere udnævntes han til amtmand over Kalundborg, Holbæk, Dragsholm og Sæbygård Amter; 1777 fik han Dannebrogordenen og døde i Kalundborg 13. november 1783. Cederfeld havde tid efter anden ejet forskellige herregårde, såsom Frydendal på Sjælland (1763-65), Ørslevkloster, Stårupgård og Strandet i Jylland. Gift 8. september 1745 med Cathrine Marie Brand (8. september 1727 - 23. december 1756), datter af justitsråd Matthias Brand og Mette f. Marcussen. | de Cederfeld, Bartholomæus (I5148)
|
| 2287 | Fra Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/G.F._Schroll Gustav Frederik Gottlieb Schroll (23. december 1849 på Lykkenssæde – 26. april 1937 på Bækkelund) var en dansk landmand, bror til Henning og Carl Adolf Schroll. Liv Han var søn af arvefæster, landstingsmand Gustav Schroll og Johanne Amalie Frederikke født Bonde. Schroll tog præliminæreksamen fra Odense Latinskole 1867 og modtog sin praktiske landbrugsuddannelse på større gårde på Fyn og Lolland-Falster. Desuden fik han også indblik i mejerivæsen. 1872 blev han landbrugskandidat og var så virksom som forvalter bl.a. hos Edward Tesdorpf på Orupgård. 1875 fik han ansættelse som avlsforvalter på Holsteinborg, og fra 1884 havde han endvidere godsets mejeri i forpagtning og var fællesmejerist for landbrugerne på egnen. 1894 kom G.F. Schroll tilbage til sin fødeå og blev forpagter af Hollufgård ved Odense med tilhørende mølle. På denne gård stod han derudover fra 1902 i spidsen for handelsgartneri, indtil han 1913 gik på pension og flyttede til Odense. Den sidste halve snes år af sin alderdom boede han i Højrup nær sit barndomshjem. Betydning som landmand Han var en af sin tids mest ansete landmænd på Fyn, og Schroll skrev meget, især i Ugeskrift for Landmænd, om såvel planteavl, økonomi og husdyrhold. I 1903 begyndte Fyens Stifts patriotiske Selskab at udskrive konkurrencer mellem markbrug, og Schroll blev formand for bedømmelsesudvalget. Fra 1905 var han medlem af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs bestyrelse. 1911–26 var Schroll formand for planteavlsudvalget i De samvirkende Landboforeninger i Fyens Stift og var tillige bestyrelsesmedlem (1916–23) i samme forening. Han var derudover formand for Odense Omegns Landboforening og medlem (1916–25) af Foreningen af danske Landbrugskandidaters bestyrelse og blev foreningens æresmedlem 1932. 1923 blev han Ridder af Dannebrog. Ægteskaber Schroll blev gift 1. gang 7. marts 1882 i Matthæus Kirke med Andrea Bache (19. juli 1858 på Fyrendal – 10. februar 1907 på Hollufgård), datter af forpagter Carl Emil Bache (1816-1894) og Andrea de Fine Olivarius (1824-1858). Gift 2. gang 24. oktober 1908 i Vartov Kirke med Fanny Joelsson (31. december 1860 i Helsingør – 1. marts 1919 i Odense), datter af købmand Frederik Julius Joelsson (1815-1883) og Frederikke Wilhelmine Claudine Marie født Wismer (1827-1886). Han er begravet på Fraugde Kirkegård. Kilder Biografi i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave | Schroll, Gustav Frederik Gottlieb (I9768)
|
| 2288 | Fra Ørregård. Hun fik fem børn. | Christensdatter, Bodil (I1885)
|
| 2289 | Fra: geni.com/people/Peter Elias Hall 1828: Cand.theol.; 1830: kateket ved Holmens Kirke; 1839: sognepræst ved Vor Frue Kirke, Svendborg; 1851: provst i Sunds Herred, Svendborg Amt; 1854: sognepræst i Karlebo; 1857: provst i Lynge-Kronborg Herred; 1863-67: sognepræst på Frederiksberg. 1859: Ridder af Dannebrog. Han var højkirkelig; Henrik Cavling har beskrevet ham som "en gejstlig af den gamle skole, der i religiøs henseende væsentlig sluttede sig til Martensens harmoniske verdensanskuelse..." | Hall, Peter Elias (I7715)
|
| 2290 | Fra: http://www.gruthansen.org/genealogy/getperson.php?personID=I3131&tree=tree1 Bendix Sass indvandrede fra Rendsborg i Slesvig i 1772. Han var i 1787 ansat som Kok på Clausholm Slot hos Mathias Vilhelm von Huitfeldt & hustru Charlotte Emmerenze von Raben. Huitfeldt havde i 1758 købt Clausholm af Justitsrådinde Magdalena Susanne von der Maase (født Numsen) og ejede det indtil år 1800. Bendix Sass' børn var opkaldt efter herskabet og deres børn. Kirstine Nielsdatter Lange var hans 2. hustru. Udover Mathias Wilhelm havde Bendix i hvert fald datteren Frederikke Juliane, der må være gift Rosborg og have efterladt sig efterkommere med slægtsnavnene Rosborg og Husum. Siden fik han Clausholm Mølle til forpagtning frem til hans død. | Sass, Bendix (I7664)
|
| 2291 | Frederich Nicolaj Barfoed var i handelslære i Larvik og i Skien og rejste i maj 1838 som handelsbetjent til Newcastle on Tyne i England, og herfra fortsatte han til Amsterdam, hvor han i 1844 nedsatte sig som købmand og tobaksfabrikant. De havde seks børn (XV,1-6). | Barfoed, Friderich Nicolaj (I1091)
|
| 2292 | Frederick Einar Ranfft Barfod tog i 1934 eksamen fra Lansdowe High School. Fra 1943 til 1946 var han i US Marine Corps og siden inspector i I.T.C.Cicuit Breaker Co. De har et barn (XVIII,31). | Barfod, Frederick Einar Ranfft (I971)
|
| 2293 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Frederik (I101)
|
| 2294 | Frederik Barfoed var først boghandlermedhjælper, senerer gorsserrer og afdelingsleder og blev derefter salgschef hos Axel Madsens Papirhandel i København, men blev i 1970 pensioneret på grund af sygdom. Han har et barn med sin første kone (XVIII,8) og et barn med sin tredje (XVIII,141). | Barfoed, Frederik (I654)
|
| 2295 | Frederik Christian Johan Barfoed blev student fra Odense Katedralskole i 1911. I 1918 blev han cand.jur. og handelsrejsende for firmaet Joh. Weimann i England, Sverige og Danmark, men udnævntes 1923 til dommerfuldmægtig ved Odense købstads civile ret. 1928 blev han sagfører. De havde 3 børn (XVIII,4-6). | Barfoed, Frederik Christian Johan (I592)
|
| 2296 | Frederik Ferdinand Ranfft Barfod blev sergent ved husarerne og landmand i Bygholm ved Horsens. I 1904 tog han over til broderen i USA, hvor han blev ridelærer og under 1. verdenskrig ansat ved US Shipping Board. Efter krigen blev han bestyrer af The Ord Orchand Farm i Devon i Pennsylvania. De har et barn (XVII,41). | Barfod, Frederik Ferdinand Ranfft (I967)
|
| 2297 | Frederik Ludvig Bang var justitsråd, arkivar og registrator i Kabinetssekretariatet. | Bang, Frederik Ludvig (I518)
|
| 2298 | Frederikke Anna Gertrud Birkedal var søster til den kendte Vilhelm Birkedal. | Birkedal, Frederikke Anna Gertrud (I263)
|
| 2299 | Fremstillet i kirken 9. marts 1930 | Jørgensen, Eva Riis (I6357)
|
| 2300 | Friderich Nicolaj Barfoed levede udelukkende af sin formue. | Barfoed, Friderich Nicolaj (I1124)
|