Notater
Match 2,401 til 2,450 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2401 | Gunner Barfoeds første kone. På Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør ligger en aviskronik, hun har skrevet om sit ophold på De Vestindiske Øer, hvor hun bl.a. sejlede rundt mellem øerne på skonnerten VIGILANT. Hun nævner, at mange, hun mødte, ikke ønskede, at Danmark skulle afhænde øerne. Artiklen handler iøvrigt om at holde jul i varmen under fjerne himmelstrøg. | Sørensen, Vibeke (I3010)
|
| 2402 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Gunner Sams (I111)
|
| 2403 | Gunvor Elisabeth Barfod er eksamineret gymnastik- og svømmelærinde fra Statens Gymnastik Institut og har været ansat ved Det kgl. Døvstummeinstitut som gymnastiklærinde og ved Gentofte kommune som svømmelærinde indtil 1943. | Larson, Gunvor Elisabeth (I68)
|
| 2404 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Stribæk-Frandsen, Gunvor (I119)
|
| 2405 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Gustav (I332)
|
| 2406 | Gustav Oluf Valdemar Barfod blev student fra Borgerdydskolen i København og underviste i et par år i Maribos skole og i forskellige mindre pigeskoler, før han den 29/6 1875 blev cand.theol. I et halvt års tid underviste han i Maribos skole indtil den 1/2 1876, idet han den 15/2 blev personel kapellan i Karlebo. Den 10/9 1879 blev han sognepræst til Nørre Snede og Ejstrup og den 10/5 1884 sognepræst til Skævinge og Gørløse. Den 15/4 1902 blev han provst for Strø og Holbo herreder, og udnævntes den 7/7 1909 til Ridder af Dannebrog. Han var en dygtig og nidkær præst, som gik meget op i sin præstegerning, og desuden har han udført en litterær virksomhed ved at få sine prædikener trykt i forskellige kirkelige blade og bl.a. til bladet "Hindholm" samt fået trykt nogle optegnelser om sine forældre i et mindre oplag til slægt og venner. Han havde 9 børn (XVI,77-85). | Barfod, Gustav Oluf Valdemar (I409)
|
| 2407 | Gustav Skak Barfod tog i 1905 præliminæreksamen. Efter 5 års læretid tog han derpå i 1913 afgangseksamen fra Københavns Maskinteknikum og blev siden leder af tegnestuen ved Kalundborg skibsværft. I marts 1920 blev han ansat ved Køge Værft A/S, men fra januar 1924 blev han selvstændig smedemester i Fjællebro ved Kværkeby. I 1929 bosatte de sig i Hørsholm, hvor han drev virksomhed som projekterende ingeniør i centralvarme. Fra 1933 var han desuden lærer ved Teknisk skole i Hørsholm og fra 1937 tillige ansat i Søminevæsnet hovedsagelig beskæftiget med bevæbning af torpedo- og undervandsbåde. Iøvrigt var han 1919-21 medlem af hovedbestyrelsen for Teknisk Landsforbund. De havde fire børn (XVII,72-75). | Barfod, Gustav Skak (I374)
|
| 2408 | Gyldendal, Den Store Danske: C.C. Holstein, Frederik Conrad Christian Christopher Holstein, 3.8.1856-16.7.1924, lensgreve, politiker. Født på Holsteinborg, død sst., begravet sst. H. blev student fra Roskilde katedralskole 1876, lærte landbrug på Lyngbygård ved Brabrand, blev landbrugskandidat 1880, drev Spjellerupgård ved Karrebæksminde 1884-90, blev derefter forpagter af grevskabet Holsteinborg og overtog det ved faderens død 1892. Han gik i faderens fodspor lokalt og i landbrugsorganisationer, men fik ikke samme stærke position. Han var medlem af Holsteinborg-Venslev sogneråd 1894-1921, formand fra 1895, formand for Holsteinborg og omegns sparekasse og patron for opdragelseshjemmet Holsteinsminde, formand for Sorø amts kvægavlsforeninger 1887-98, for statshingsteskuekommissionen 1888-96, for statsdyrskuekommissionen 1894-96 og næstformand for Sorø amts landøkonomiske selskab 1888-97. I slutningen af 1890erne gik han ind i Indre mission og gjorde et stort og betydningsfuldt arbejde for bevægelsen i nært samarbejde med Vilhelm Beck. Fra 1896 var han medlem af Magdalenehjemmets bestyrelse, fra 1897 af Indre missions og Kbh.s kirkefonds bestyrelse og fra 1906 medlem af forretningsudvalget for Indre mission. Han prægede i betydelig grad bevægelsens ledelse og var hyppigt taler i missionshuse landet over. Sømands- og herregårdsmissionen havde hans særlige interesse. Fra 1901 sad han i bestyrelsen for Indre missions højskole i Haslev. ? H. indvalgtes i landstinget for 3. kreds 1910. Han stod i den første tid uden for partierne, men indmeldte sig så i højre der valgte ham ind i finansudvalget. Han beskæftigede sig dog navnlig med kirkelige og nationale spørgsmål, havde klare og konsekvente standpunkter og en kvik, slagfærdig debatform. Som Indre missions repræsentant havde han været medlem af det kirkelige udvalg 1904-07 og stillede i rigsdagssamlingen 1911-12 et forslag til kirkeforfatning, som kun højre interesserede sig for. Ved opløsningsvalget juli 1914 efter at højre havde gjort obstruktion mod grundlovssagens behandling i landstinget opnåede H. ikke genvalg og var derefter en interesseret iagttager af det politiske liv, nu og da med temperamentsfulde avisindlæg om forsvar og Sønderjylland. Familie Forældre: lensgreve Ludvig H. (1815-92) og Bodild J. Zahrtmann (1830-76). Gift 15.11.1880 i Kbh. (Garn.) med Ellen Elisabeth Lindholm, født 8.11.1858 i Kbh. (Garn.), død 29.1.1943 på Holsteinborg, d. af ritmester, kammerjunker, senere oberst, kammerherre Vilhelm L. (1818-92) og Caroline Ottilde Frederikke Vilhelmine Elisabeth Hedemann (1830-90). ? Far til Bent H. Udnævnelser Hofjægermester 1892. ? R. 1894. DM. 1914. | Holstein-Holsteinborg, Frederik Conrad Christian Christopher (I6427)
|
| 2409 | Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster. Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning. I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog. Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen. I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt". Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld. | Barfod, Halfdan Barfred (I63)
|
| 2410 | Halfdan Sams Barfod påbegyndte 2. del af HD studiet på specialet organisaiton og gennemførte dette indtil han i januar 1977 blev ansat hos IBM Danmark, hvor han efter en EDB-uddannelse siden var beskæftiget med rådgivning af virksomheder med store komplekse EDB-installationer. Han døde pludseligt 37 år gammel. | Barfod, Halfdan Sams (I106)
|
| 2411 | Ham kender vi fra 1474, da han som ejer af St. Refstrup indværgede gården efter nærmere angivne markskel "for et frit enemærke". Han benævnes da til Søbygård i Gern herred. I Pontoppidans "Danske Atlas" fra 1763 oplyses det, at i 1426 skødede en adelsmand Jes Knudsen til "ædelbåren mand" Albert Jensen. Det er i "Danske Slotte og Herregårde" fra 1946 blevet til, at gården (Refstrup) er skødet til Albert Jensen til Alsted af slægten Barfod. Mod dette taler, at han havde tilnavnet Jensen, hvilket ikke passer med vore teorier, da Albert Barfods far hed Niels. Der kan dog her være tale om en skrivefejl. Til gengæld har vi ikke i noget dokument fundet at Albert Barfod benævnes til Refstrup. Når det alligevel nævnes hér, er det fordi Refstrup kan være kommet til Erik Vesteni netop gennem Albert Barfods datter Anne efter han døde omkring 1467. Vi ser således, at Alberts Barfods to døtre fik henholdsvis Alsted og Refstrup, og mens Markvard døde før faderen, så havde Jens åbenbart allerede da etableret sig i Sæddinge, men om det er grunden til at han ikke har fået del i arven med Alsted og Refstrup vides ikke. Fra 1495 har vi et mageskifte mellem provsten i Tvillum og Erik Vesteni, og i 1508 indgår Anne og Erik Vesteni i Randers Helligånds kloster og giver samtidig en gård i Værum sogn til klosteret for vigilier og sjælemesser. At de søger til Randers på deres gamle dage kan måske yderligere sandsynliggøre forbindelsen til Niels Mikkelsen Barfod, rådmand i Randers. Refstrup går siden i arv til en svigersøn Palle Juel, hvorefter den forbliver i Juel-slægten i flere generationer. Iøvrigt fandtes Annes navn på en fane i Trinitatis Kirke blandt grev Mogens Friis aner (Rep. Dipl. nr. 3552, De danske archivreg. IV, 1495, Bangs Saml. II, 716, Kaasbøls Saml. I, 36, IV 712 og VII 1253, Lundbæk og Stemann: De danske Helligånds klostre side 130, Vejle Amts Årbøger 1811 side 1 f., Danske Slotte og Herregårde, Ny saml. 1946 side 309 f., Brev fra Sv. G. Barfoth til Jørgen Barfod d. 4/4 1979). | Vesteni, Erik (I3476)
|
| 2412 | Han blev adopteret og brugte siden navnet Henning Krebs Mikkelsen. Uddannet reservedelsekspedient hos Ford, men ernærede sig det meste af karrieren som selvstændig Automobilhandler. | Barfod, Henning Munk (I5326)
|
| 2413 | Han blev sognepræst i Hammel den 25/8 1693, Han var siden i Trankebar i Ostindien som præst, men blev atter den 17/7 1697 sognepræst i Onslev - Koldt i Jylland og den 15/5 1711 avancerede han først til præst i Viborg Domkirke og i 1712 til provst. Han døde hér den 6/7 1717, men da hans kone var fraværende fik hun bevilling til, at begravelsen måtte udsættes i tre uger og at hans lig måtte begraves om aftenen. | Trane, Mads Rasmussen (I3666)
|
| 2414 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Steen Peter (I600)
|
| 2415 | Han ejede Benzonsdal (nær Tåstrup) og var desuden forpagter af Gjorslev og Søeholm. De havde tre børn, af hvilke dog de to, en søn og en datter, døde som spæde. Det tredje barn var sønnen Christian, der døde i sit 15. år. De opsatte da et testamente 3/1 1746, der åbnedes efter Giøe's død den 2/4 1772. Deres ligsten findes endnu i (Høje) Tåstrup kirke. Giøe's store rigdom blev fordelt således: Glomsøe Hospital skulle have 4000 rdl. Hospitalet i Høje Torstrup foruden det tidligere 1000 rdl. Tre skoler på Benzonsdals gods 1000 rdl. Til hans kones pårørende og arvinger et legat på renterne af 4000 rdl. Til hans bror Marcus Giøe og hans børn 32000 rdl. Anders Barfoeds børn Christian og Frederik hver 4000 rdl. Carl Barfoeds barn Jens, der var opkaldt efter ham 4000 rdl. Og Ide Amalie, der var opkaldt efter hans kone 2000 rdl. Adolph Barfoeds søn 4000 rdl. Og de to døtre hver 2000 rdl. Christian Barfoeds søn, der er opkaldt efter ham 2000 rdl. Og datteren Ide Amalie 1500 rdl. Anders Giøe's søn Jens 2000 rdl. Carl Frederik Barfoeds datter Ide Amalie 1500 rdl. Og hans datter, der er opkaldt efter hans første salig kone Maren Hegelund 1000 rdl. Dette var ialt 72.000 rdl., og hvad der fandtes herudover skulle deles mellem hans salig bror Marcus Gjøe's to sønner. Det var således en guldregn, der faldt over de mange slægtninge, og det viser vel også, at der har været en god forbindelse mellem familiemedlemmerne både på Lolland og Fyn. | Gjøe, Jens Andersen (I2111)
|
| 2416 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wilson, Ronald (I2192)
|
| 2417 | Han er ikke fundet i danske folketællinger. Det er ikke sikkert, det er den samme person, der dør i Norge (fundet på familysearch.org). | Leisner, Eduard Emil (I5647)
|
| 2418 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Prætorius, Michael (I4383)
|
| 2419 | Han har to børn med Susanne Barfod. | Andersen, Jens Peter (I2410)
|
| 2420 | Han må være død ung, da det næste barn også kommer til at hedde Niels, da han bliver født i 1766. | Niels (I1170)
|
| 2421 | Han nævnes 1467 til Alsted og endnu 1502 og d. 1/5 1503 vidner han som en af "to gode riddermændsmænd" og ligeledes den 24/7 1504. En af deres døtre blev gift med Peder Skram, som skriver sig til Alsted i 1512, og fra dem arvedes godset endnu engang til en svigersøn, idet Jens Juel overtog gården (Trap Danmark 5. udg. 1964 bd. VIII side 1056, Rep. Dipl. 1502, 1/5 1503 og 24/7 1504). | Rafvad, Enevold Jensen (I3472)
|
| 2422 | Han overtog 1802 Kjølbu og omkom som skipper ved et forlis i april 1838. | Baardsen, Arne (I3797)
|
| 2423 | Han var handelsuddannet hos Frederik Gronemann i Randers og arbejdede ligeledes hér (i Randers) en tid hos sin onkel, Anders Barfod (XV, 184), hvorefter han blev bogholder på Rindholm Mølle ved Viborg. Til sidst var han ansat hos Van Berkel Patent (vægte) i København. Begik selvmord. | Barfod, Svend (I1213)
|
| 2424 | Han var kapellan i Idd og Enningdalen, samt i sin svigerfars senere år for ham i Hvaler. Hans mor nævnes som Bodil Pedersdatter Vosgraff. Hans fars navn kendes ikke, men kan EVT. have været Hans Vosgraff. Om ham ved vi til gengæld at han har været gift anden gang 17/8 1739 i Idd med Anna Christina Rosing, som ligeledes blev gift for anden gang 1/4 1746 med Truls Olsen. | Vosgraff, Thomas Hansen (I3760)
|
| 2425 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoot, Christopher (I4911)
|
| 2426 | Handlende i Malmø. | Bielsteen, Sven (I1614)
|
| 2427 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Andersen, Hanne Randi (I23)
|
| 2428 | Hans Christian Barfoed blev student fra Odense Katedralskole 1946. I 1951 blev han cand.polyt. og aftjente sin værnepligt 1951-52, hvorefter han blev ansat i Dansk Gæringsindustri A/S. Fra 1959 blev han ansat i Novo Terapeutisk Laboratorium A/S og fejrede i 1984 25-års jubilæum her som informationschef. Han har i første ægteskab fire børn (XIX,3-4 og XIX,31-32), og i andet to børn (XIX,33-34). | Barfoed, Hans Christian (I602)
|
| 2429 | Hans Christian Christiansen var i 1898 mejeribestyrer på Isager Andelsmejeri (opført 1888) i As Sogn, Vejle Amt. | Christiansen, Hans Christian (I7588)
|
| 2430 | Hans Christian Lykke-Meyer var landinspektør af uddannelse og kontorchef i Statens Jordlovsudvalg, men blev tidligt pensioneret grundet en hjerneblødning, der gave ham talevanskeligheder. | Lykke-Meyer, Hans Christian (I5819)
|
| 2431 | Hans Christian Theodor Barfoed kom på Hærens Elevskole i 1876, blev underkoporal den 24/4 1879 og den 1/10 1880 elev i Officersskolens yngste klasse som korporal. Siden blev han oversergent ved 17. bataillon og i 1885 udvandrede han til USA. Her blev han ejendomsmægler og deltog i krigen på Philipinerne. Han skrev sidst hjem i 1899 og menes omkommet ved et ulykkestilfælde. | Barfoed, Hans Christian Theodor (I679)
|
| 2432 | Hans Christian Treven Barfoed kom som sin bror til Nyborg hos sin morbror og gudfar Knud Barfoed og gik i skole her i Påsken 1743. Seks år senere blev han student, men måtte som sin bror tjene til livets ophold ved at undervise, og allerede sommeren 1749 overtog han sin ældre brors plads som huslærer hos madame Landorph i Nakke fra den 2. juli. Han vendte dog snart tilbage til København og boede 1751 i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde, men var så heldig at han ved midsommer 1751 blev alumne på Regensen og senere på Valkendorphs kollegium, hvor han den 5. april 1760 forsvarede sin "Dissertationis qvæ modum ad veram felicitatem perveniendi exponet particulam I de falsa indivitiis beatitudines specie" samt 1761 sin dissertion "particulum II de falsa in honore beatitudini specie". Endnu 1776 kaldes han studiosus jura, og han tog ingen eksamen. Han fik alligevel fra den 1. maj 1776 stilling i Horsens som konsumptionsforvalter. To år senere giftede han sig 1778. Ved folketællingen i 1787 boede de i Søndergadens søndre Side nr. 41 sammen med deres 6 årige søn Joachim Otto. Han var agtet og elsket og hans heldige formueomstændigheder skyldtes nok for den største del hans ægteskab. Nogle år efter sin mands død 1788 flyttede hans enke fra gården i Horsens til sin ejendom Donsgaard i Dons, hvor hun boede sammen med en søster, og også hun var en from og elskelig sjæl, der døde 1821. De fik tre børn (XIII,21-23) | Barfoed, Hans Christian Treven (I1000)
|
| 2433 | Hans Christoffer Barfoed havde admiral Barfoed som fadder, men ellers ved vi blot,, at han i 1759 var løjtnant i Trankebar i Ostindien. | Barfoed, Hans Christoffer (I1044)
|
| 2434 | Hans Egede Schack Barfod tog 1935 realeksamen fra Haderslev Katedralskole og uddannedes som mekaniker, hvorefter han blev ansat i A/S Autoco i København. | Barfod, Hans Egede Schack (I300)
|
| 2435 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Hans Henrik (I617)
|
| 2436 | Hans Henrik Olsen adopterede Inger Marie Jensen, som derefter antog efternavnet Olsen. | Olsen, Hans Henrik (I9634)
|
| 2437 | Hans Henrik Ratjen var gartner på Vennerslund og senere plantør på de Gjorslevske godser. | Ratjen, Hans Henrik (I417)
|
| 2438 | Hans Hjorth var forpagter på Tølløsegaard og senere konsumptionsbetjent i Horsens. | Heeboe, Hans Jørgensen Hjort (I1028)
|
| 2439 | Hans Jacob Christopher Sodemann var købmand. | Sodemann, Hans Jacob Christopher (I266)
|
| 2440 | Hans Johansen var plejefar til Anna Christine Pedersen | Petersen, Niels (I10112)
|
| 2441 | Hans Kristensen er cand.polyt. | Kristensen, Hans (I451)
|
| 2442 | Hans Ludvig Herløw var etatsråd, overkrigskommissær, kontorchef og kommissariatssekretær i Admiralitetet. | Herløw, Hans Ludvig (I425)
|
| 2443 | Hans Mathias Jensen var rektor. | Jensen, Hans Mathias (I379)
|
| 2444 | Hans Ole Hansen var student fra Lyngby, cand. polyt. fra Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU) 1958, officer af reserven i Søværnet, cand. med. fra København 1972, speciallæge i neurologi, og ansat ved bl. a. sygehusene i Uddevalla, Linkøping, Christiansstad og Holstebro. | Hansen, Hans Ole (I6001)
|
| 2445 | Hans Olsen var brænderiejer. | Olsen, Hans (I496)
|
| 2446 | Hans Peder Faxe Barfod blev student privat i 1966 og den 8/6 1870 cand.polit., hvorefter han i 1871 blev ansat som assistent ved de jyst-fynske statsbaner. I 1876 kom han til de lolland-falsterske jernbaners hovedkontor, hvor han året efter blev fuldmættig. I 1891 blev han godsforvalter ved baroniet Juel-linge, hvor han var indtil 1908, da han den 1. maj blev registrator i Rigsarkivet i København. På Lolland havde han været medstifter af Maribos Understøttelsesforening, ligesom han var sekretær og kasserer for Lolland-Falsters Stifts afdeling af den af pastor Kaae stiftede plejehjemsforening. Da han flyttede til Juellinge blev han sekretær og kasserer for baroniets sygeplejeforening. Efter at han var afgået fra Rigsarkivet den 1/11 1912 boede han fortsat på Frederiksberg indtil han døde her i 1923. De havde ét barn (XVI,76). | Barfod, Hans Peder Faxe (I269)
|
| 2447 | Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861. Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn (XVI,40-47). | Barfod, Hans Peter (I741)
|
| 2448 | Hans Peter Barfoed blev student fra Sorø i 1856 og den 17/1 1863 cand.jur. og året efter ansat som assistent i Landsover- samt Hof- og Stadsretten og blev senere fuldmægtig i Stiftsskriverkontoret. De havde et barn (XVI,4). | Barfoed, Hans Peter (I423)
|
| 2449 | Hans Peter Gote Birkedal Barfoed blev student privat efter forberedelse på Dahl og Nansens Kursus i 1863. Han blev lægestuderende og meldte sig som sådan under krigen 1864 som frivillig,hvor han gjorde tjeneste på lazarettet på Frederiksberg Slot. Den 28/6 1866 blev han reservelæge i hæren og i sommeren 1870 bestod han sin eksamen som cand.med. Den 16/9 1870 blev han sessionslæge i 1. udskrivningskreds og i 1871 kandidat ved Almindeligt Hospital og ved Diakonisse-hospitalet, og fra 1871 til 1921 praktiserede han som læge på Frederiksberg. Her fik han en omfattende praksis og var navnlig i sine yngre dage en meget søgt fødselshjælper. Fra den 1. maj 1871 gjorde han tjeneste som læge ved elevskolen og officersskolen på Frederiksberg, men fra 14/9 1871 var han atter sessionslæge og blev hjemsendt den 30/4 1874. Han var i årene 1871-72 tillige læge ved borgervæbningen. Fra maj 1874 til oktober 1876 var han læge ved den kommunale vaccinationsanstalt på Vesterbro og fra 1874 til juni 1878 bestyrer af poliklinikken for vanføre og lemlæstede børn. Derefter blev han ansat som læge ved Puggaards Børnehjem fra 1878 til 1916, Børnehjemmet på Vodroffsvej og ved Lindevangshjemmet for straffede piger. 1882 til 1912 var han udgiver og hovedredaktør af "Nordisk Lommebog for Læger" og i 1884 medstifter af "Selvbeskatningen til Fædrelandets Forsvar". Den 31/10 1885 blev han overlæge ved Kongens Livjægerkorps og den 7. maj 1894 dr.med. på en afhandling om gigtfeberens optræden og udbredelse i Danmark. Han var allerede da blevet udmærket den 15/11 1888 som Ridder af Dannebrog, den 6/1 1901 med den svenske Vasaorden og den 28/11 1903 med den norske St. Olavsorden. I 1903 var han stifter af studierejser til nordiske kursteder. "Skønt han var en omhyggelig og kyndig læge og menneskekærlig i al sin gerning, er det som historisk forfatter, han mest vil mindes. Fra sit hjem fik han i arv en brændende kærlighed til historie". Han udgav allerede i 1864 "Kong Frederik VII.s Sangkrønike", der er et udvalg af digte til kongen i hans regeringstid og ved hans død. Siden udgav han i 1886 "Digte til Christian IX" og "Grundlovssange" og et tobindsværk "Kong Christian IX" blev udgivet 1888 og 1906. I 1908 var han ophavsmand til forsvarsadressen og blev samme år medlem af Svenska Läkaresällskabet. Desuden var han bestyrelsesmedlem for De danske Våbenbrødres københavnsafdeling og i 1921 næstformand her. Den 12/6 1906 blev han Dannebrogsmand, og fik den 10/4 1909 Erindringsmedaillen samt den 18/10 1912 den svenske Nordstjerneorden. I 1909 fik han udgivet "Carl Hall og Forsvarssagen i 60 år" og i 1921 "Minder fra et langt liv". Som gammel mand udsendte han, der fra sin ungdom havde sit åndelige hjemsted i grundtvigske kredse, 6 bind "Minder fra grundtvigske Hjem" (1921-26) skrevne af forskellige mennesker indenfor disse kredse og ydede derved et værdifuldt bidrag til den grundtvigske retnings indre historie. Værket blev fortsat delvis på grundlag af Barfoeds forarbejder med 4 bind af Holger Begtrup i 1927 til 1930. De havde 7 børn (XVI,57-63). | Barfoed, Hans Peter Gote Birkedal (I175)
|
| 2450 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Hans Peter Gustav (I410)
|