Notater
Match 251 til 300 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 251 | (X,46) Fødtes 1681 og var i 1703 grenader under oberst Echstedts regiment i major Grabows kompagni, da han den 12/2 i København gav afkald på en arv på 67 rdl. 2 mark 13½ skilling ifølge et skiftebrev af 21/10, efter sin svigermor Johanne Lauritsdatter. Han blev antagelig gift samme år med Gundel Mathiasdatter og blev den 5/4 1710 sekondløjtnant i Prins Christians Regiment. Hans første kone må da være død, idet han den 10/4 1711 bliver gift i huset i København med Giedske Olufsdatter, der var født 1686, men som samme år - i peståret 1711 - døde af en hidsig feber efter 6 dages sygdom og begravet den 4/8 1711 i København på Den Store Urtegård. Han var netop da i mellemtiden blevet premierløjtnant den 19/6 1711, men ligesom sin kone døde han efter 8 dages hidsig feber og blev begravet den 26/8 i Den Store Urtegård i København. Hans søn af første ægteskab overlever og flytter senere til Falster. | Barfoed, Jacob Laursen (I2112)
|
| 252 | (X,47) Niels Lauritsen angives som gårdfæster under Torstedlund gods. Desuden ved vi at Johanne Pedersdatter boede hos ham, men om hun er hans kone, ved vi ikke med sikkerhed. Han havde i hvert fald 6 børn. Det angives, at han ved sin begravelse er 84 år og 3 uger gammel. Medlemmer af slægten flytter til Midtjylland, hvor vi bl. a. finder dem spredt i det store Hammerum herred, og i 1700-tallet er der således Barfod-er mange steder i Midt- og Nordjylland. Det kan ofte være vanskeligt at finde forbindelserne mellem slægtsmedlemmerne, da de som bønder ofte undlod at bruge slægtsnavnet, således at blot nogle få af dem nu og da genoptog det af den ene eller den anden grund. Derfor er det ikke så nemt at finde forbindelsen til Niels Lauritsen (X 47). Hans barnebarn, Niels Olesen ((XII, 74), er den første, der (gen-)optager navnet, og hér i formen BARFOED, ved sit bryllup i 1790. Lars J. Helbo, Hammel, har en ny teori (i 2009). NIELS OLESEN (Barfoed) XII,74 (i1172) stammer efter al sandsynlighed ikke fra OLE NIELSEN XI,53 (i1171), men i.s.f. OLE ERICHSØN: KB Øster Hornum 1765 d 21 Apr. blev Ole Erichsøns Søn i Gulbek døbt og kaldet Niels. Jeps Pedersøns Kone ibid bar ham. Maren Nielsdatter ibid gik med. Fadderne vare Peder Nielsøn fra Siørup, Christen Jensøn og Christen Sørensøn begge Gulbek. Niels Olesen har så nu fire søstre: Maren (1761), Mette (1763), (Niels Olesen Barefoed 1765) Kirsten (1767) og Anne (1770). Forældrene blev gift i 1757. KB Øster Hornum 1757 d. 1 Juny havde Ole Erichsøn Rytter ved Hr Ritmester v. Bülovs Compagnie i Foborg og Sophie Nielsdatter i Gulbek Trolovelse. Deres Forloverne vare Christen Jensøn i Guttentorp og Peder Severup ibid. Den 24 Juni havde Ole Erichsøn og Sophie Nielsdatter bryllup Det betyder så også, at Niels Lauritzen og Johanne Pedersdatter ikke kan være farfar og farmor til NIELS OLESEN. Lars J. Helbo's teori er så, at de måske istedet kunne være OLE's morfar og mormor. I så fald kunne de være deres søn Peder, der optræder som fadder ved NIELS OLESEN's dåb. Han er jo den eneste fadder, der kommer udefra, hvilket kunne forklares med, at han så ville være morbror til barnet. Da Ole Erichsøn som rytter åbenbart er tilflytter til egnen, kunne man jo fint forestille sig, at navnet Barfod er blevet hængende ved familien, selv om det egentlig kom fra moderens (Sophie Nielsdatters) side - hun var jo vokset op i sognet. Niels Lauritzen X,47 (i1140), født 1684, kunne så måske være søn af Laurids Pedersen Barfoed IX,20 (i1394), født 1648, der stammer fra Heltborg, medens Niels Lauritzen så måske var Niels Olesen Barfoeds morfar og derved Sophie Nielsdatters mor (???). | Lauritsen, Niels (I1140)
|
| 253 | (X,48) Var gårdejer i Skovballe på Tåsinge. Han havde syv børn med sin første kone (XI,54-60) og ti med sin anden (XI,61-70), men kun for tre af dem kender vi efterkommere. | Barfod, Jørgen Rasmussen (I2518)
|
| 254 | (X,49). Også gårdejer i Skovballe. Har to børn. | Barfod, Peder (I2546)
|
| 255 | (X,50) Havde i hvert fald seks børn med sin første kone og to med sin anden. | Barfod, Rasmus (I2550)
|
| 256 | (X,51) Gårdejer i Gjessinge på Tåsinge. Hos ham boede hans mor som enke og begravedes hér 80 år gammel 19/3 1724. Han havde formentlig 4 børn (XI,81-84). | Barfod, Rasmus (I2575)
|
| 257 | (X,52) Er formentlig datter af Hans Barfoed (IX,28). | Barfod, Margrethe (I3623)
|
| 258 | (X,53) Tvilling. | Barfod, Hans (I3591)
|
| 259 | (X,54) Tvilling. | Barfod, Jens (I3592)
|
| 260 | (X,55). | Barfoed, Kirstine Hansdatter (I3706)
|
| 261 | (X,56). | Barfoed, Margrethe (I3707)
|
| 262 | (X,57). | Barfoed, Peter Michael (I3709)
|
| 263 | (X,58). | Barfoed, Jakob Nielsen (I3712)
|
| 264 | (X,59). | Barfoed, Klaus Nielsen (I3713)
|
| 265 | (X,60) Boede Gl. Hodsager. | Barfoed, Niels Pedersen (I1881)
|
| 266 | (X,61) Han delte gården Burgård med Peder Askov og de to havde svært ved at forliges, så i 1732 måtte Jens Barfoeds mor endog søge at mægle, men forgæves og sagen måtte indbringes for tinge 1732-33. Han fik fem børn (XI,141-45). | Barfoed, Jens Pedersen (I1883)
|
| 267 | (X,62) Skrædder i Skagen. | Barfod, Johannes Sørensen (I1912)
|
| 268 | (X,63) Rejste antagelig fra Skagen til Halland, hvorfra han fortsatte til Amsterdam og øjensynlig tog hyre på et skib til Ostindien. Han formodes i 1753 at være død. | Barfod, Knud Sørensen (I1914)
|
| 269 | (X,64) Han havde to døtre og en søn. | Barfoed, Knud Clausen (I1924)
|
| 270 | (X,65) Omtales den 31/10 1754 som mestersnedker. I skiftet efter ham den 26/8 1768 blev boet på 48 rdl. 5 ort delt mellem enken og den eneste datter (XI,90). | Barfoed, Hans Clausen (I1937)
|
| 271 | (X,66). | Barfoed, Giert Clausen (I1940)
|
| 272 | (X,67) Blev student i Lund 1691 og forsvarede den 22/6 1695 første del af sin afhandling "De nudipedibus" ("om Barfødderne"). Imidlertid havde han sammen med sin bror Christen lagt sig ud med kronobefallningsman Schepgård, hvilket forårsagede, at de begge blev indstævnet for retten den 26/10 1696, og det gik så ilde, at Henric blev dømt til døden og henrettedes i Halmstad i 1697. | Barfoth, Henric (I1657)
|
| 273 | (X,68) I modsætning til broderen Henric Barfoth (X,67), der blev henrettet, klarede Christen åbenbart frisag i retsagen 26/10 1696, hvor de havde lagt sig ud med kronobefallningsman Schepgård, vel sagtens på grund af hans unge alder. Den 1/5 1695 blev Christen Barfoth student og i 1702 disputerede han og blev siden sin fars efterfølger som sognepræst i Årstad og Åsige, men kan næppe have været der ret mange år, da han allerede døde i 1712. På trods af si korte ægteskab fik han syv børn. | Barfoth, Christen (I1658)
|
| 274 | (X,69) Gift med sognepræsten i Örby i Västergötland Bengt Falchenholm. | Barfoth, Christina (I1677)
|
| 275 | (X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707. | Barfod, Christen Clausen (I3728)
|
| 276 | (X,70) Vi kender ellers ikke noget til ham. | Barfoth, Henning (I1674)
|
| 277 | (X,71) Han var på akademiet i Lund i 1698. Siden kom han i hæren og han skal have deltaget i slaget ved Poltava 1709, hvor han enten er blevet taget til fange eller er faldet. | Barfoth, Georg (I1402)
|
| 278 | (X,72) Blev student i 1697 og allerede 1702 forsvarede han sin disputats "Actio oratoria regulis aliquot illustrata", hvorefter også han begav sig til den svenske hær i Polen og kæmpede under Karl XII. Her blev han i byen Okuniew ordineret den 23/5 1703 som feltpræst sammen med sin yngre bror Henric. I december 1704 blev han gift med Anna Sophia Ronnovia, der var født ca. 1684 i Borgeby i Malmøhus len som datter af sognepræst i Borgeby og Löddeköpinge, Knud Svensson Hellundius eller Ronnovius og Metta Hansdotter f. Torslow, men hun døde i Lund allerede 5/4 1705. Han giftede sig da i 1707 med Magdalena Jovianna Rango, der var født i Ystad 1689 som datter af af kommissarie Johan Rango. Han deltog som sin ældre bror i slaget ved Poltava i Ukraine i 1709 og skal enten være blevet dræbt af kalmukerne eller levet i russisk fangenskab til 1710. | Barfoth, Christian (I1403)
|
| 279 | (X,73) Også han tog til hæren i Polen i 1703, hvor han blev ordineret til feltpræst samtidig med sin ældre bror. Han blev siden sognepræst i Övraby og Benestad i Skåne i 1706 uden at aflægge eksamen. Han blev siden provst, men døde 1711 i Ingelstad af pest. Han havde to børn. | Barfoth, Henric (I1408)
|
| 280 | (X,74) Døde ung. | Barfoth, Rutger (I1541)
|
| 281 | (X,75) Blev i 1710 volontør ved Upplands Kavalleri regiment og samme år korporal hér. 1711 blev han kvartermester og 1716 kvartermester ved Livregimentet til hest, samt samme år ordonnans ved Liveskadronen. Derefter blev han 1718 sekondløjtnant ved Østgøta Kavalleriregiment og i 1719 premierløjtnant. Han havde to børn. | Barfoth, Lorenz (Lars) (I1542)
|
| 282 | (X,76) Døde som spæd; den næste datter fik derfor samme navn. | Barfoth, Christina (I1546)
|
| 283 | (X,77) Først gift med sognepræst Lars frost (1706); derefter efterfølgeren i embedet Olof Lindewall (1721), og endelig i 1744 med kaptein J. A. Schumacher. | Barfoth, Christina (I1547)
|
| 284 | (X,78) Blev 26/1 1700 student i Lund. I 1709 rejste han til Rostock, hvor han blev fil. mag. den 7/9 1710. Ordineredes den 1/3 1711 til nådårspræst i Glimminge og Tosterup og blev samme år sognepræst i Skurup i Skåne. I 1742 blev han herredsprovst i Vemmehög. Havde ni børn, otte med sin første kone og et med sin anden. | Barfoth, Ifvar (I1555)
|
| 285 | (X,78) Døde ugift i Malmø. | Barfoth, Apolonia (I1597)
|
| 286 | (X,80) Gik i skole i Ystad. Han blev student 1706 i Lund og samme år rytter ved Skånska Tremänningskavalleriregimentet og blev 1707 korporal. I 1710 udnævntes han til kvartermester og deltog i slaget ved Helsingborg den 10. marts 1710, der gik blodigt ud over begge parter, idet danskerne mistede ca. 5000 faldne og svenskerne ca 3000. Det blev et nederlag for det danske forsøg på en generobring af Skåne. Den 3/3 1711 blev han kornet og den 11/12 samme år sekondløjtnant ved Västgöta Tremänningskavalleriregimentet. Den 11/10 1721 fik han sin afsked som ritmester og blev placeret ved Malmøska Garnisonsregiment, og var den 4/7 ved artilleriet i Malmø, hvor han 1729 blev kaptein. Han havde fem børn. | Barfoth, Sivert (I1598)
|
| 287 | (X,81) Vistnok en rekord; gift med tre præster på stribe, der efterfulgte hendes far i embedet i Glimminge og Tosterup. I Glimminge kirke hænger en lysekrone med hendes navn på, som hun har skænket. | Barfoth, Margaretha (I1632)
|
| 288 | (X,82) Gik i skole i Ystad og blev i 1706 immatrikuleret i Lund. Derefter var han i hæren og skal være faldet eller taget til fange ved Poltava 1709 ligesom et par af hans brødre. | Barfoth, Jacob (I1640)
|
| 289 | (X,83) Kom i hæren ag var sekondløjtnant ved Norra Skånska Kavalleriregiment. I 1716 blev han kvartermester ved Liveskadronen og siden kornet og livdrabant, hvorefter han 1723 tog sin afsked. Han flygtede efter en duel til Amsterdam og er muligvis den drabant Barfoth, som "ihjelstak kornet Boëtius" omkring 1726 på Køpings marked. | Barfoth, Rutger (I1641)
|
| 290 | (X,84) Døde ung. | Barfoth, Lena (I1642)
|
| 291 | (X,85) Vi ved blot, at hun levede omkring 1769 og var gift med major Jöran Bödker i Malmø. | Barfoth, Brita Sophia (I1643)
|
| 292 | (X,86) Kender vi ikke noget til. | Barfoth, Judith (I1644)
|
| 293 | (X,87) Døde ung. | Barfoth, Ulrica (I1645)
|
| 294 | (X,88) Blev inspektør ved Misterhults Säteri i Kalmar len. Har fire børn. | Barfoth, Johan (I1646)
|
| 295 | (X,89) Døde ugift. | Barfoth, Helena (I1654)
|
| 296 | (X,9). | Barfod, Mette Marie (I3742)
|
| 297 | (X,90) | Barfoth, Ulrica Mariana (I1655)
|
| 298 | (X,91). | Barfodius, Andreas Gabrielsson (I1691)
|
| 299 | (X,92) Døde som spæd. | Barfodius, Henric Gabrielsson (I1692)
|
| 300 | (X,93) | Barfodia, Christina Gabrielsdotter (I1693)
|