Notater
Match 2,651 til 2,700 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2651 | Hun fik tre sønner og en datter. | Barfoed, Johanne (I639)
|
| 2652 | Hun gift 2. gang med POUL ABRAHAMSEN, Borgmester i Nykøbing F., død senest 1603. | Catharina (I5309)
|
| 2653 | Hun har et barn med Hans Herman Barfod. | Henriksen, Elsie (I2404)
|
| 2654 | Hun har et barn med Thomas Barfod. | Larsdatter, Kari (I3832)
|
| 2655 | Hun har fire børn med Aage Barfoed. | Nielsen, Valborg Anna Amalie (I3019)
|
| 2656 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olin, Lena (I2419)
|
| 2657 | Hun har seks børn. | Prior, Ingeborg (I3232)
|
| 2658 | Hun har syv børn. | Nielsen, Grethe (I3040)
|
| 2659 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wünsche, Helga (I2051)
|
| 2660 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Martens, Elsabe (I2076)
|
| 2661 | Hun havde en datter. | Due), Susanne Christiansdatter Døl (eller (I1938)
|
| 2662 | Hun havde en datter. | Johansdatter, Thea (I1747)
|
| 2663 | Hun havde et barn. | York, Elsie Bridge (I2194)
|
| 2664 | Hun havde først været gift 13/3 1807 i Göteborg og 19/6 1807 i Frederikshald i Norge m. dansk kongebrev m. kaptajn ved Älvsborg reg. Axel Lagerkrantz (17/11 1767-9/2 1831), men ægteskabet blev efter lange processer kendt ugyldigt ved KM:ts dom af 9/7 1810. Hun drev ligesom sin mand litterær virksomhed. | von Voigtlender, Gustafva (Gustave) Wilhelmina Jacobina (I4572)
|
| 2665 | Hun havde seks børn, der alle drog uden for sognet. | Sørensdatter, Maren (I1910)
|
| 2666 | Hun havde tidligere været gift med en anden bonde Olof Nilsson, der var død i 1780. | Olsdotter, Martha (I1731)
|
| 2667 | Hun havde tilsyneladende et barn med Peder Barfod. | Sørensdatter, Anne Marie (I2342)
|
| 2668 | Hun havde tjent geheimerådinde Sehested i 12 år. Den 8/10 (eller/8) 1751 blev hun angrebet af en hidsig feber, der forårsgede hendes død den 9/4 1752 i Lumby. Hun fik 2 børn med Anders Barfoed. | Morland, Karen Christensdatter (I3868)
|
| 2669 | Hun kom til Haderslev i begyndelsen af 1930-erne efter at være uddannet som designer i København. Hun var tropsfører for de blå pigespejdere og senere i en årrække formand for troppens forældreråd og medlem af korpsrådet for Det Danske Pigespejderkorps og arbejdede før sin død i 1991 på at oprette spejdermuseet i Stevning Hus ved Åbenrå. Har tre børn. | Lyngbye, Gerda (I3241)
|
| 2670 | Hun levede endnu den 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. | Mette (I3577)
|
| 2671 | Hun levede indtil 1952 og var et samlingspunkt i familien. Hun fik en stor venneskare, da hun flyttede til København, og alle, som lærte hende at kende, kom ind under hendes fortryllelse af umådelig kærlighed og dyb humor. Havde fem børn. | Petersen, Thyra Dagmar Juliane Margrethe Christine (I3384)
|
| 2672 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knight, Elizabeth (Elise) (I4569)
|
| 2673 | Hun var datter af en matros (mariner) og kusine til sin mand. | Brasiér, Elizabeth Cecilia (I4594)
|
| 2674 | Hun var enke efter husmand Petersen i Hjørlunde sogn. Har to børn. | Andersen, Elin (I3316)
|
| 2675 | Hun var enke efter Johan Butzen, som døde 1579. Det er en datter hun havde med ham, som Niels Barfod skifter med 30/1 1584. | Knudsdatter, Kirstine (I3597)
|
| 2676 | Hun var først gift (27/6 1953) med sognepræst Ib Lindegreen Andersen, men skilt. Hun blev student 1950 og var journalsitelev ved Bornholms Avis 1951-52, hvorefter hun kom til Næstved Tidende 1952-54, BT 1956-57, Søndags BT 1958-66 og ved Berlingske Tidende 1976-78, og derefter Politiken 1978. Fra 1989 var hun korrespondent for Politiken først i Paris og siden Bruxelles. Fra 1997 var hun freelance journalist og flyttede til Rom, men vendte hjem og boede i København i en kort årrække, inden hun døde. Hun var forfatter til en lang række bøger. Ridder af Dannebrog 1986. | Lindgren, Malin Cosman (I2951)
|
| 2677 | Hun var første gang i 1749 blevet gift med sognepræsten i Käred Olaf Kroook, der var død 1751. | Haman, Sofia (I1704)
|
| 2678 | Hun var muligvis datter af pastor Knud Hansen, der var hendes mands forgænger i embedet i Sneum. Se iøvrigt under mandens biografi. | Knudsdatter, Maren (I3536)
|
| 2679 | Husassistent på Skottehjemmet i Østermarie | Larsen, Helvig Johanne (I5463)
|
| 2680 | Husbestyrerinde for sin moder og senere for sin søster Regine Magdalene Hvidberg. | Hvidberg, Karoline Wilhelmine (I8572)
|
| 2681 | Husjomfru på Broksø Gods ved Næstved. Ugift. | Kann, Charlotte Bertheline (I5778)
|
| 2682 | Husmand og smed. Søn af husmand Andreas Utberg oh Katrina Jacobsdotter. | Utberg, Peter Andreasson (I1789)
|
| 2683 | Husmand. | Andersson, Anders (I1779)
|
| 2684 | Husmand. De havde tre sønner og en datter. | Andersson, Johannes (I1741)
|
| 2685 | Husmand. Efter Anna Christina Joachimsdotter Barfot's død giftede han sig igen 14/1 1845 med Christian(-e eller -a?) Olsdotter. | Larsson, Anders (I1783)
|
| 2686 | I "De forbistrede Drenge" (1898) skriver Jørgen Albert Bech's søstersøn, forfatteren Vilhelm Bergsøe, følgende: Jørgen Albert Bech fødtes den 24. Februar 1808. Han tog farmaceutisk Examen 23. August 1829 og blev Ejer af Løveapoteket, som han solgte 1859. I 1836 ægtede han Mathilde Becker, en Datter af Generalkrigskommissair Carl Friderich Becker til Tirsbæk ved Vejle. I 1865 købte han Hovedgaarden Taarnborg (tilligemed Kruusesminde for 329.000 Rdl., red.), ved Korsør hvor han døde i September 1876. NEKROLOG over J. A. Bech i "Archiv for Pharmaci og teknisk Chemi med deres Grundvidenskaber", Aar 1876, side 430: D ø d s fa l d. Den 10de Septbr. døde efter en meget kortvarig Sygdom Etatsraad, forhenv. Apotheker Jørgen AIb ert Bech paa sit Gods Taarnborg ved Korsør. Bech var Søn af Sæbesyder Jørgen Bech i Kjøbenhavn og fødtes her i Aaret 1808. Han lærte Pharmacien paa Almindeligt Hospitals Apothek i Kjøbenhavn og tog i Aaret 1829 pharmaceutisk Examen med Charakteren enstemmigt Laudabilis. Som Kandidat afholdt han offentlige physisk-chemiske Forelæsninger i forskjellige Kjøbstæder for Selskabet for Naturlærens fremme, hvis Sekretær han senere var i en lang Aarrække. I Aaret 1832 var han bleven enig med daværende Apotheker J. Møller om at overtage Frederiks-Hospitals Apothek efter denne, men Hospitalets Direktjon gav C. S. Holm Fortrinet ved sit Valg af Apothekeren. I 1835, efter en endt Rejse i Udlandet, kjøbte han Løve-Apotheket i Kjøbenhavn, som han bestyrede paa en for Publikum meget tilfredsstillende Maade, indtil han i 1859 solgte det til H. A. Faber. Fra 1842 til 1869 var han Assessor i Sundhedskollegiet og fra en noget senere Tid indtil 1859 Medlem af den pharmaceutiske Examenskommission. Ved sin Afgang fra Kollegiet udnævntes han til Justitsraad, senere til borgerlig Raadmand i Kjøbenhavn, ved sin Afgang fra denne Post til Ridder af Dannebrog, og i 1873, da han var udset til Kommissær for den danske Afdeling ved Wiener-Industriudstillingen, til Etatsraad. Under sin Virksomhed ved denne Udstilling blev han udnævnt til Ridder af den østerrigske Josephs-orden. - Til Archiv for Pharmaci har Bech i 1857 og 1861 leveret nogle pharmaceutisk-historiske Bidrag, som hans Svoger Professor T. Becker havde forefundet i vore ældre Archiver. Han deltog i flere af det skandinaviske Naturforskerselskabs Møder. Bech var gift med Mathilde Becker, hvis Fader, Generalkrigskommissær B. i sin Tid ejede Hovedgaarden Thyrsbæk ved Vejle, og hvis Moder, født de Thygeson, første Gang var gift med General Blücher, i sin Tid Chef for Hestgarden. De sidste Aar af sit Liv tilbragte Bech paa Godset Taarnborg, som han havde tilkjøbt sig og som i hans Besiddelsestid var bragt i god Opkomst. Bech var en vel undervist, dygtig Apotheker, der stadig fulgte sin Videnskabs Fremskridt. Han nød fra flere Sider en ej ringe Anseelse og kom derved til at beklæde flere vigtige Tillidsposter, hvorved han erhvervede sig fortjent Paaskjønnelse. Jørgen Albert Bech interesserede sig for fotografering. I 1840 optog han således det første foto i Danmark sammen med vennen cand. polyt. Peter Faber: Gråbrødre Torv i København. Se: https://www.fotohistorie.com/daguerreotypier-kbh.html | Bech, Jørgen Albert (I5050)
|
| 2687 | I "Slægten Kann i Danmark" (1980) benævnes Anna Sophia som "Ane Sofie", uanset at hun i kirkebogen for Lunde Sogn ved sin fødsel/dåb helt tydeligt benævnes Anna Sophia. Dette navn fastholdes derfor i denne stamtavle som det rette navn for hende. Det faktum, at Ane Sophie Kann og Thomas Flindt Reimer først blev gift 7 år efter deres søns fødsel, kræver en forklaring. Thomas Flindt Reimer boede 1820 i sognet Errindlev et par km fra Ane Sophie’s hjem i Hyldtofte. Han var blevet gift 1. gang 19/6 1799 i Nysted (ægteskabet opløst 1804) med Anna Birgitte Marie Müller og 2. gang 26/10 1804 i Ryde (ægteskabet opløst 1827) med Abel (Ane) Margrethe Jensen. Ane Sophie Kann kom 1820 (eller kort efter) i huset hos sognepræsten i Mygind ved Randers Johan Christian Valeur (1772-1849) og hans hustru Johanne Elisabeth Knorr (1780- 1850), og Thomas fik ved samme tid stilling som avlsforvalter på Rosenholm få km fra Mygind. I 1822 fik Ane Sophie sønnen Emst Frederik. Hun boede da i Mygind hos præsteenken ”Mads Fritz” født Anna Lassen Mohr (1756-1841), enke efter tidligere sognepræst i Mygind Thomas F ritz ( 175 3-1801 ). I kirkebogen blev moderens navn indført som Antoinette Sophie Christensen og faderens som ungkarl, hand elsbetjent og konditionsmand i København Peder Thommesen født i Odense 1797. Ved dåben i Mygind kirke optrådte 4 forpagtere og forvaltere fra Rosenholm som faddere, deriblandt Thomas. Ane Sophie forlod Mygind 19/6 1825 og flyttede til Køben havn. Thomas flyttede også til København og blev ansat ved Hærens Materialforvaltning. I 1823 var han blevet separeret fra sin 2. kone, og 19/3 1827 blev ægteskabet opløst med bevilling til hende. Hun fremførte, at hun ikke havde set eller hørt fra Thomas siden 1820. Så endelig 4/9 1829 blev Ane Sophie og Thomas gift i Trini tatis kirke, og i kirkebogen i Mygind blev der i anmærknings rubrikken ved indførelsen af Ernst Frederiks dåb indskrevet for ældrenes rigtige navne: Ane Sophie Kann og Thomas Reimer. Ane Sophie var åbenbart et kærligt og hjælpsomt menneske. I 1834-38 havde hun sin broderdatter Marie Sofie Frederikke Kann (senere gift Hvidberg) boende hos sig. Følgende uddrag af det lille hæfte, som er omtalt i noten til side 13. II. giver lidt om livet i det lille hjem på Blegdamsvejen: »....Moder [Marie Sofie Frederikke Kann] kom tidligt bort fra sit Hjem i Skovridergaarden paa Saltø for at gaa i Skole. Hendes Fader var syg og havde vanskeligt ved at faa Børnene undervist i Hjemmet. En F aster der hed Sofie og var gift med en Handelsfuldmægtig Reimer - tidligere Land mand men nu boende i København - vilde gerne have Moder hos sig; Moder blev saa indlogeret hos dem efter at have gjort Rejsen ganske alene med en Fragtvogn fra Forpagterens paa Saltø Hovedgaard. Hun kørte hjemme fra tidlig en Foraars- morgen og naaede til København ved Aftenstid. Hun var da ca. 7 Aar gammel. Tante Sofie boede på Blegdams vejen Nr. 16 ligeoverfor Fælleden. Moder kom ikke straks i Skole, men blev undervist privat af en Lærer Olivarius fra G ratis skolen, som forøvrigt ogsaa har været Faders Lærer. E fter et halvt Aars Forløb blev hun sat i Krogsgaards Skole, Bleg damsvej Nr. 12, dér gik hun ca. IV2 Aar. Foruden Krogs- gaard selv var der som Lærerkræfter hans Datter og en Tegnelærer. Skolen, der var en Fællesskole, maa have været forud for sin Tid, da der undervistes ikke alene i de den Gang almindelige Skolefag, men ogsaa i saadanne som Fysik og Gymnastik. Fra sit Ophold hos Tante Sofie kan Moder huske Reformationsfesten 1836. Det gjorde et stærkt Ind tryk paa hende, at Københavns Porte blev lukkede den Dag; hendes Familie spaserede med hende ind i Byen om Morgenen og de saa de Kongelige køre over Kongens Ny torv til Kirke. Moder kan tydeligt huske Frederik den VI., hun saa ham ved den Lejlighed og mange andre Gange, han kom nemlig ofte paa Fælleden for at se paa Soldaternes Øvelser, og Moder boede jo og gik i Skole ligeoverfor Fæl leden. Moder kan huske, at en Officer en Gang under en 253 Manøvre blev daarlig og blev lagt ind hos hendes Tante, han hed Dannemand; efter et Par Timers Forløb kom han sig igen og snakkede med Moder og tog hende paa sit Skød.« Senere flyttede Ane Sophie til Østerbro 97, hvor hun åbnede et lille brødudsalg. I 1840 boede den da 7-årige brodersøn Carl Eduard Kann (den senere skovrider på Aalholm) hos hende. Der findes ikke noget billede af Ane Sophie, men der er bevaret et brev, som hun, formodentlig et par år før sin død, skrev til sin broder Niels Jørgen Kann, der da var skovrider på Lindholm. Ane Sophie var ikke stiv i ortografien, men brevet vidner om hendes kærlige sind - og dårlige økonomiske forhold. Brevet er vanskeligt at læse, men Marianne Reimer har transkriberet det således: »Du være takket vel tusinde gange for de tilsendte Penge saavel som for de Raae Dyne Va(a)r som du kan troe glæder mig. her med Maaned sender jeg deres liden Carl, som du kan troe gør mig Ont nok at jeg skal være ad med ham. Give til Gud at jeg var i saadan en stilling at jeg konde beholde ham, men de stovær min trøkkede stelling forbyder det fortiden. Giver til Gud at mine kaar vilde forbedre sig, da vilde jeg have min lille Carl. Jeg har talt med Dogtoren angaaende Carl, han synes got om ham i det hele, han siger at han kommer nok til at tale og krampen forlader ham nok, han har haft den 2 Gange medens har har været her, men Otte dage var der i mellem at han hafte den og det var meget udbetydelig, saa den gaar nok bor nor han kommer daglig i Loften. Skriv mig snart til og Lad mig vide vorledes at det bliver med din kone, og vorledes min Carl har det, det længes jeg meget efter at høre, jeg skal take fra Frederik for Invitationen til Pinstdag - blot hans Finanser bliver til det, for denne horde Vender har trøkket mig saa Frederik har Spæt til til Udgifterne den hele Vender. Jeg vel nu (?) slutte med mange Hilsener til dig og gode kone og Børn fra Frederik og mig og jeg er din Hengivne Søster S Reimer Østerbroe den 10de April« 254 Den i brevet omtalte lille Carl er sikkert ikke ovennævnte Carl Eduard Kann; men hans fætter den senere døvstumme og svag- sindede Carl Sophus Kann Læs om Anna Sophia Kanns liv sammen med Thomas Flindt Reimer i kapitel 20, side 88 i bogen "-; men facaden var pæn. Min slægtshistorie" af Marianne Elisabeth Reimer (2010). Bogen er skannet og findes som PDF-dokument på Danskernes Historie Online. Link: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://slaegtsbibliotek.dk/2023/932280.pdf | Kann, Anna Sophia (I5072)
|
| 2688 | I "Slægten Kann i Danmark, 1980, Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS, er følgende oplyst om om Ernst Friderich Johansen Kann: Slægtens stamfader i Danmark er Ernst Friderich Johansen Kann, kaldet Frederik Kann, født 1769 i fyrstendømmet Waldeck ved Kassel i Vesttyskland. Det er ikke lykkedes at få oplyst, hvem hans forældre var, og hvorledes og hvornår han er indvandret. Han er formentlig kommet til Danmark i en ung alder. Carl Kann nævner i sin bog fra 1963, at Frederik Kann i 1787 blev ansat af grev Axel Bille-Brahe som forst-og jagtbetjent under stamhuset Hvedholm ved Faaborg. Han har stået i lægdsrullen og derfra kan man følge hans senere opholdssteder og beskæftigelser: Skytte på Mullerup og tillige avlsbruger i Gudhjem sogn 1797, flyttede til Bobjerg i nabosognet Lunde 179 8, ejer af et boelsted med en af ham selv bygget gård i Øxenhaven ved Bobjerg i Lunde sogn 1798-1803. Gården bestod af en længe stuehus og to længer ladehus, assureret for 700 rigsdaler med tilhørende jorder af ager og eng, hartkorn 2 Tdr. 3 Fdk. 2 Alb. og skovskyld 1 Skp. 3 Fdk. 2 Alb., købt for 1000 rigsdaler og i 1803 solgt for 1803 rigsdaler. Frederik Kann flyttede til Hillesvig i Vigsnæs sogn på Lolland 1803, og var skovrider her under baroniet Guldborgland 1806, var der efter bosat i Hyldtofte i Taagerup sogn ved Rødby til kort før sin død. Ifølge Carl Kann var han en tid skovrider på Lungholm i Olstrup sogn. I 1820 betegnes han som gårdmand, og ved sin datter Erike’s bryllup i 1837 betegnes han som skytten Kann i Hyldtofte. Anders Anker Schrøder (1810-1883) var skovrider på baroniet Sønderkarle, herunder Lungholm, 1832-53. Prokurator Ivar Malthe Frydendahl Bagger (1791-1852) var godsforvalter på baroniet Sønderkarle 1812-43.1 bogen Rud. Bertouch- Lehn: »Slægten Bertouch« (1944) nævnes Frederik Kann ikke, medens en lang række af godsets folk nævnes, der iblandt Kann’s svigersøn, kusken Heinrich Mentz. Det kan naturligvis ikke afvises, at vor stamfader har været skovrider på Lungholm, men meget tyder på, at han ikke har indtaget en egentlig skovriderstilling, selv om han uden tvivl har været knyttet til skovbruget på Lungholm. 9Frederik Kann døde 23/1 1839 ”i Skoven ved Lungholm i Olstrup Sogn” og blev begravet 31/1 på Taagerup kirkegård. Han blev gift 13/9 1797 i Gudbjerg kirke med Marie Nielsdatter døbt 25/4 1766 i Gudbjerg sogn, datter af gårdmand Niels Christensen (ca. 1735-29/1 1820 Gudbjerg) og Johanne Jørgensdatter (ca. 1742-3/9 1824 Gudbjerg), som blev gift 18/11 1763 i Gudbjerg. Marie Kann født Nielsdatter døde 30/10 1835 i Hyldtofte og blev begravet 5/11 på Taagerup kirkegård. Dagen efter hendes død skrev Frederik Kann til sin søn og svigerdatter et brev, som i faksimile er gengivet i Carl Kann’s bog fra 1963. Her følger en ordret gengivelse med de bogstaver, vi nu anvender: Hyldtofte d. 31. Octbr 1835. Kjære Søn og Svigerdatter! Det treffer i min sørgeligst Lod at melde Dem at min uforglemlige gode Kone blev kaldet fra os d. 30 Octbr om Morgenen Kl 0.15 til et ved en roelig og let Død efter at Hun ve ret meget maadelig i 3 Uger og i den Tiid maatte bæres af Sengen og deri og vendes i Sengen. Hun bliver begrave d. 5 Novbr saavel ieg som Din Moder ønskede at Du kunde have kommen den gang Din Broder var her da Hun dog gerne vilde see sine Børn forinden Hun Døde men Skiebenen vilde det ej ieg haaber og ønsker at Du var rask igien hvilket vi ønskede gerne at vide ieg havde svaret Dig længe før paa Dit siste Brev men for de første ventede ieg Du var kommen her og saa siden blev Moder saa slet at vi ej kunde vente at Hun havde levet saa lenge saa tænkte ieg at slaae 2de Fluer med et Slag men nu venter ieg at Du snart lod høre fra Dig hvorledes det er med Dit Helbred og med Din gode Kones ieg og Erike at erfare af Dit Brev at i være begge levede Vel. Johan har mig betalt. Bibelen tog han med sig han fik og en Portion grove Erter til dem alle 3 men ikke saa god som i fiaar Kanen er vi n at sælge i Vinter naar der blev Kanef hvad kan det hielpe den staaer der er bestDu lade mig vide Din Mening i Forhaabning at erholde snart Brev fra Dig hilses Du og god Kone fra Din Søster Erike og mig Lev Vel som ønskes af Din troe kierlige Fader Kann Læs endvidere: https://slaegtsbibliotek.dk/?ss360Query=ernst%20friederich%20Kann, Marianne Elisabeth Reimer: "-; men facaden var pæn! Min slægtshistorie" (2010), side 81, kapitel 18: I Midttyskland, på grænsen mellem Hessen og det nuværende Niedersach- sen, ligger det fyrstelige grevskab Waldeck, nærmere bestemt lige vest for Kassel og syd for Paderborn. Det ligger i et meget smukt skovbevokset om råde med typiske lave tyske bjerge. I 1600-tallets midte blev Waldeck slået sammen med det ligeledes fyrstelige grevskab Pyrmont. Dette sidste, der ligger noget nord herfor, ligner i størrelse og natur og historie meget Wal deck. 11700-tallets anden halvdel, bestræber det sig på at løsne båndene til den tyske centralmagt - altså den habsburgske kejser, som sidder fast i Wien. Det kan man ved at slå sig sammen i mere eller mindre løse forbund - ofte i samklang med Frankrig. Når disse stormagter kommer i krig mod hinanden, kommer sådan et lille fyrstendømme som Waldeck-Pyrmont i alvorlig klemme. Og som altid vil det gentage sig, at de, der kan flygte fra urolighederne eller bare flytte, vil gøre det. Vi finder her en mand ved navn Ernst Friedrich Kann, som er født i 1769; desværre ved vi ikke, hvem der er hans forældre. Men vi ved, at han forlader Waldeck for at bosætte sig i det fredelige Danmark. Dog ved vi ikke hvornår og under hvilke nærmere om stændigheder, han forlader Waldeck - man må blot huske, at der var fri bevægelsesret over grænserne dengang. Ernst Friderich Kann var landbrugs- og forstuddannet, hvilket var meget nærliggende, når han var opvokset i dette skovfyldte fyr stendømme. I sin søgen efter et godt 'revir' med godser, landbrug og skove, vælger han Sydfyn. Som ganske ung i 1787 finder vi ham derfor allerede ansat af grev Axel Bille-Brahe som forst- og jagtbetjent under stamhuset Hvedholm i Horne sogn ved Faaborg. Hvedholm er et af Danmarks fornem ste og ypperste godser, så den unge Kann har nok vidst, hvad han gjorde - man måtte se at komme indenfor så hurtigt som muligt. Han bliver her i 10 år, hvorefter han flytter til Gudbjerg sogn i Gudme herred. Her finder han sognebarnet Maria Nielsdatter, som han bliver forlovet med 13. juli 1797 og indgår ægteskab med to måneder efter. Maria Nielsdatter er født og døbt 25. april 1766 i Gudbjerg sogn som datter af gårdmand, dvs. fæstegårdbeboer Niels Christensen (ane nr. 70) - kaldet gamle Niels Christensen - af Gudbjerg. Han var født 1735 og død i Gudbjerg 29. januar 1820. Marias moder var Johanne Jørgensdatter, der levede fra 1742 til 3. september 1824 ligeledes i Gudbjerg. De havde i alt seks børn født i perioden 1764 til 1779: Jørgen, Maria (ane nr. 35), Kirsten, Christen, Peder og Hans Christian Nielsen. I 1797 bliver Ernst Friderich Kann, udover gift, også skytte på Mullerup gods. Mullerup gods ligger i en meget smuk egn, bakket og skovrig, med skove lige op til parken. Hovedbygningen var dengang en trefløjet bindingsværk gård fra begyndelsen af 1700-tallet, og den var ejet af slægten Skeel. Der var nok at se til for en skytte dengang på et gods af denne størrelse: Hovedgården var på 38 tønder hartkorn, skovene 13 tønder, fæste bondejorden 288 tønder og fæstebondeskovene seks tønder hartkorn. Men han vil godt have noget mere at rive i, idet han tilkøber sig et sted på 10 skæpper hartkorn, så nu kan han kalde sig for avlsbruger - før var han blot indsidder, idet han jo rent teknisk boede til leje i et hus på godset. Ernst’ og Marias ældste barn Johan Heinrich Kann bliver født i dette hus den 30. oktober 1797. Arbejdet som skytte på Mullerup gods har ikke tiltalt Ernst ret længe, og hans 10 skæpper hartkorn har ikke kunnet honorere hans ambitioner i længden. I 1798 ser vi ham derfor flytte til nabosognet Lunde mellem Kværndrup og Stenstrup i Sunds herred. Her ved landsbyen Bobjerg ejer han et boelsted, en såkaldt udflyttergård, hvor han selv opfører en gård Øxenhaven, som består af en beboelseslænge og to længer ladehus. Hele herligheden er assureret for 700 rigsdaler med tilhørende jorder af ager og eng på to tønder, tre fjerringkar og to album hartkorn, samt skov på en skæppe, tre fjerringkar og to album hartkorn. Ernst gav 1.000 rigsdaler for hele herligheden. Og da han sælger den igen i 1803, får han 1.803 rigsdaler for den. Vi ser således, at Ernst er en særdeles dygtig og målrettet herre, der ved, hvad han vil (have), og som også forventer det samme af sine omgivel ser og familie. Det kan måske skyldes, at han er fuldblods tysker. Mens de bor i Øxenhaven ved Bobjerg, får Maria den 4. juli 1799 datteren Ane Sophie Kann, og den 31. juli 1801 får hun Niels Jørgen Kann. I 1801 har de tillige en tjenestepige Johanne Christensdatter på 36 år boende. Sjovt er det også at bemærke, at børnene kaldes for Frederiksen til efternavn. Ernst Friderich Kann vil nu noget mere end blot være jordbruger i Lunde sogn, så han flytter. Han vil være noget inden for sin forstuddannelse. Man skulle tro, at der var rige muligheder på Fyn, det er der nok også, men han flytter altså til Lolland! Hvorfor har vi ingen anelse om. Vi finder ham i 1803 i Vigsnæs sogn i Musse herred - det yderste sogn på Nordøstlolland. Han bor i Hildesvig, som er en skovfoged/skovriderbolig under baroniet Guldborgland, der bestod af herregårdene Orebygård og Berritsgård - beg ge ejet af slægten Lehn. Her får han den 3. oktober 1803 en datter Elise Erike Kann. Ernst er ved dåben den 13. november 1803 benævnt skovfoged. Og endelig får han sit yngste barn den 1. marts 1806, en søn, der får navnet Frederik Christian Kann. Ved dåben 20. april 1806 er faderen benævnt skovrider. Fadderne er ved begge lejligheder den sædvanlige række af for valtere og ladefogeder m.m. Den samlede fuldtallige familie flytter i 1808 til Hyldtofte i Taagerup sogn i Fuglse herred tæt ved Rødby sogn. Vi ved ikke, hvad han her beskæftiger sig med, men sandsynligheden taler for, at han var skytte, sådan betegnes han i hvert tilfælde ved sin datter Erikes bryllup i 1837. Inden da i 1820 ser vi 84ham igen som gårdejer. Han køber nemlig en ejendom på fire tønder land, bygger hus herpå, samt giver fæste på livstid til en ej før gift eller bosat bondefamilie. Det ligner en testamentarisk legatbestemmelse til en godgø rende stiftelse! I nærheden af Hyldtofte ligger baroniet Sønderkarle med bl.a. Lungholm gods i Olstrup sogn, ejet af slægten Bertouch-Lehn. Udover at være skytte og landmand har han også periodevis været tilknyttet skov bruget på dette gods. Vi kan nok ikke påstå, at han har indtaget en egentlig skovriderstilling eller godsforvalterstilling på Lungholm, idet vi kender navnene på de personer, der i hhv. perioden 1832-1853 og 1812-43 besad disse stillinger. Men mindre kan jo også gøre det, vi vil siden se, at hans indflydelse og magt ikke var mindre af den grund. Hyldtofte ligger i grunden nærmere ved Lungholm, end ved Taagerup sogneby, så Ernst er kommet der meget: Han døde i hvert til fælde i 'Skoven ved Lungholm i Olstrup Sogn' den 23. januar 1839, og ved sin død er han sjovt nok blevet tituleret 'skovrider'. Dette kunne tyde på, at han måske døde, mens han udførte sit tjenstlige arbejde. Han blev efter sit udtrykkelige ønske begravet 31. januar på Taagerup kirkegård ved siden af sin hustru Maria Nielsdatter. Hun var afgået ved døden 30. oktober 1835 i Hyldtofte og var altså blevet begravet på Taagerup kirkegård 5. november. Men lad os lige se på Ernst Friederich Kann’s familie. Dagen efter sin hustrus død skriver enkemanden et meget bevægende brev til sin næstældste søn Niels Jørgen. Brevet afspejler dog også en vis pater familiasmyndighed og udtrykker sans for, at man midt i sorgen også må være praktisk. (Se brevet ovenfor). Ernst Friderich Kann og Maria Nielsdatters ældste søn Johan Heinrich Kann blev skovrider på Lolland og på Sydsjælland, hvor han døde i Saltø 12. juli 1867. Han var gift først med Maren Magdalene Stickmann og herefter med Wilhelmine Adolphine Handrup. Den anden søn Niels Jørgen Kann blev ligeledes skovrider på Lindholm gods uden for Roskilde. Han døde ligeledes på Saltø som sin broder 6. januar 1887. Han var gift med Karen Henriette Seidelin. Datteren Erike giftede sig med landbruger i Hyldtofte, senere kusk ved Lungholm og rentier Jürgen Heinrich Mentz. De var barnløse. Hun døde 7. januar 1897 i Næstved. Den yngste søn Frederik Christian Kann blev ligeledes skovrider på Lolland og i Nørrejylland (Fussingø), hvor han døde 12. september 1866. Han var gift med langelænderen Marthe Elise Hansen. | Kann, Ernst Friderich Johansen (I5067)
|
| 2689 | I 1676 blev hun efter kgl. bevilling viet i hjemmet til Niels Barfoed, uden trolovelse og lysning. Hun var enke efter en Thurenne, med hvem hun havde en søn, Jan Jørgen Thurenne. Hun var katolik og i 1681 lod Niels Barfoed læse en obligation, hvori sønnen forsikres i salig Kirsten Peder Munks hus i Kongensgade. Hun døde imidlertid i barselsseng allerede den 6/3 1687 og blev begravet sammen med sin hjemmedøbte søn Niels (X,31) i Holmens Urtegård ifølge bevilling uden nogen ceremoni. Skiftet efter hende blev foretaget i Niels Barfoeds hus i Laxegade 46 mellem ham og hendes 15-årige søn, Jan Jørge Thurenne. Boet er nøje opregnet og beløb sig til ialt 4264 rdl. 11 skilling, hvoraf huset i Kongensgade var takseret til 1950 sletdaler og desuden indregnedes en skibspart til 250 sletdaler og hans resterende løn på 750 sletdaler. Herimod fraregnedes så Jan Jørgen Thurennes arvepart på 300 sletdaler og bl.a. begravelsespenge på 123 sletdaler 3 skilling samt meget andet således, ar der var tilbage 1793 sletdaler 1 mark 3 skilling. Heraf fik stedsønnen 1050 sletdaler eller 700 rdl. | Dutz, Janiche den (I3650)
|
| 2690 | I 1701 er Karen enke til Jakob Nielsen Barfoed. Hun er da i besiddelse af en check (obligation) på 200 rdl., som ikke tilhører hende, hvorfor hun efter underadmiralitetsrettens dom skal betale de 200 rdl. samt 5 rdl. i omkostninger til kaptajn Daniel Wilster. Denne kaptajn dømmes iøvrigt flere gange i de kommende år og flygter til sidst til Sverige, hvor han bliver søofficer i svensk tjeneste under krigen. Begge skulle møde i retten den 28/1 1702. | Familie: Jakob Nielsen Barfoed / Karen (F1776)
|
| 2691 | I 1719 stod hun fadder i Stokkemarke på Lolland. Hun blev begravet i Maribo kirkes jomfrukor 4/10 1743. Hun fik tre børn. | ukendt, navn (I2096)
|
| 2692 | I 1787 omtales hun i folketællingen som en ugift tjenestepige hos degnen. | Anne (I1169)
|
| 2693 | I 1818 blev Hans Christian Theodor Barfoed student fra Århus, og allerede fire år senere i 1822 cand.theol. og huslærer. Han var så heldig, at han allerede den 29/9 1824 blev ordineret som kateket i Korsør og det gav baggrund for, at han kunne blive gift med Anna Emilie f. George. Han blev senere den 15/6 1832 sognepræst til Borum og Lyngby og den 31/10 1834 til Klovborg, Tyrsting og Græstrup med præstegård i Skade, hvor de var i en lang række år. Den 13/4 1851 blev han sognepræst til Kippinge og Brarup, hvor han forblev til sin afsked den 16/12 1865. De fik 9 børn (XV,17-25) | Barfoed, Hans Christian Theodor (I251)
|
| 2694 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Karras, Gertrud (I2086)
|
| 2695 | I Århus vejviser for 1915 er Elizabeth Kudera opført som enkefrue og bor i Istedgade. | Wistoft, Elizabeth (I4908)
|
| 2696 | I Carl Kann’s bog ”Slægten Kann i Danmark” (1963) nævnes, at Marthe Elise var uægte datter af urmager Runchel i Rudkøbing og Anne Sophie Erichsdatter; men at hun selv har angivet, at hun var datter af postfører (mellem N yborg og Korsør) Hansen. I Nyborg konfirmeredes 1823 en Martha Elisabeth Hansen født 18/11 1808, datter af Christian Runkel, urmager i Rudkøbing, og Ane Sophie Frederiksdatter. En senere under- søgelse, foretaget af Torben Glahn, bekræfter, at Marthe Elise er datter af Peter Christian Runchel (døbt 21/7 1783 i Vor Frue kirke, København), der 26/101810 tog bogerskab som urmager i Aalborg, men som tidligere havde virket i Nyborg. Han var søn af kopist ved Den aim. Enkekasse i København Jens Christian Runchel (begr. fra Gamisions kirke 1811, 64 år gammel), som 17/1 1783 blev gift med madam Kirstine Hammer. Peter Christian Runchel blev gift 1. gang 19/6 1810 i Budol- phi kirke i Alborg med jomfru Elsabe (eller Elisabeth) Margrethe Petersen (eller Pedersen) fra Flensborg og gift 2. gang 17/4 1825 i Sorø med Anne Margrethe Hansdatter, enke efter consump- tionsbetjent Niels Larsen (død 8/8 1823). P. C. Runchel døde allerede 27/7 1825 i Sorø efterladende sig 3 børn af 1. ægteskab: Jens Christian 14 år, Andreas Jørgen August 8 år (døbt 20/6 1817 i Vor F rue kirke i Aarhus), som begge opholdt sig i Randers, og datteren Jenny Elisabeth 6 år, som opholdt sig i Hamburg. Kort efter deres 2. søns dåb i Aarhus flyttede ægteparret til Randers. Marthe Elise’s mor Anne Sophie er formentlig datter af ugift spinderske i Rudkøbing Anne Marie Rasmusdatter. Anne Sophie angives i folketællingen 1801 at være 8 år og er således født omkring 1793. Det er ikke usandsynligt, at hun er blevet gift og ved Marthe Elise’s konfirmation i 1823 boede i Nyborg; men det er ikke lykkedes, at identificere postfører (mellem Nyborg og Korsør) Hansen. Marthe Elise var ved sit ægteskabs indgåelse husbestyrerinde på Nybøllegaard i Holeby sogn. | Hansen, Marthe Elise (I5073)
|
| 2697 | I følge kirkebogen for Dronninglund sogn, fødte mandkøn 1877, opslag 42, ændrede Ole Peter Olsen navn til Ole Peder Asholt i 1915. | Olsen, Ole Peter (I9212)
|
| 2698 | I kilden: https://www.geelmuyden-info.no/2018/01/mathias-bronstorph-og-karen-mikkelsdatter/ findes følgende oplysninger: Ferdinandina Henriette Brønstorph ble født 1765 på Birkendegaard, Værslev sogn, døpt 14 juni 1765 i Værslev sogn, Skippinge, Holbæk amt. Konfirmert 1779 Jomfrue Fernandine Brønstorph Hr. Brøndstorphs Datter på Basnes. (Kirkebok 1682-1814 for Tjæreby, Vester Flakkebjerg herred, Sorø amt, digitalt oppslag 123.) Hun døde før 1790, 25 år gammel. Ferdinandina giftet seg 5 Apr 1785 med Jens Laurits Barfred til Bensonsdahl og hadde sønnen Friderich Mathias med ham. | Brønstorph, Ferdinandine Henriette (I8038)
|
| 2699 | I slutningen af 1800-tallet foretog Thomas B. Thrige flere studierejser til Tyskland, Frankrig og USA. I USA var han i nogle år ansat hos Thomas A. Edison. Efter inspiration fra sine rejser startede Thrige efter hjemkomsten til Odense i 1894 et lille VVS-værksted. Gennem årene udviklede værkstedet sig til en fabrik og Thrige blev med tiden en hovedleverandør af udstyr til elværker samt elektromotorer til landbrug og industri. Thriges fabrikker var en overgang en af Danmarks største arbejdspladser med omkring 1800 ansatte i 1960. | Thrige, Fabrikant Thomas Barfoed (I4917)
|
| 2700 | Ib Barfod gik til søs i 1947. Han forliste den 4.8.1948 ved De Kapverdiske øer, men blev reddet. I 1948 mathelev og senere math i søværnet, men gik ud af søværnet igen oktober 1951. Derefter arbejdede han som vaskeriassistent fra januar til maj 1952 og blev samme år ansat som kontorist i firmaet Chr. Havsten, færøsk handel. 1960-69 var han første assistent og siden bogholder og hovedkasserer i Snedkermestrenes Træ- og Finerskæreri A/S I københavn, 1969-77 leder af debitorbogholderiet hos ICOPA, Jens Villadsens Fabrikker A/S, hvorefter han 1977-80 var restauratør i "Appotekerhjørnet" i Nykøbing Sj. sammen med sin bror Povl Frederik (XVIII,32) samt eneejer af "Centerbodega" i Valdemarsgade i Randers. Siden 1980 har han været leder af debitor- og kreditorbogholderiet hos De Danske Mejeriers Fællesindkøb Amba i København, indtil virksomheden flyttede sit hovedkontor til Kolding. Ib Barfod har desuden i mange år ydet en indsats i Det Konservative Folkeparti, hvor han nu er kasserer og endvidere medlem af partiets Københavns hovedbestyrelse. | Barfod, Ib (I28)
|