Notater
Match 2,751 til 2,800 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2751 | Jens Peter Ringsted var forvalter vedKunstakademiet. | Ringsted, Jens Peter (I259)
|
| 2752 | Jens Peter Trap var kabinetssekretær hos kong Christian IX. Fra Wikipedia: Jens Peter Trap (19. september 1810 ? 21. januar 1885) var kabinetssekretær og topografisk forfatter. Som sekretær hos kabinetssekretæren ledsagede han kongeparret Christian 8. og Dronning Caroline Amalie på dets store rundrejse i riget i 1840. Han blev selv udnævnt til kabinetssekretær i 1856. Han ledsagede Frederik 7. på dennes store rejser i Jylland og Slesvig i dette og de følgende år. Ved Frederiksborg Slots Brand 17. december 1859 var han med til at redde henved 300 malerier og en del antikke møbler fra at blive flammernes bytte; kongen belønnede ham med gehejmeetatsrådstitlen. Han fulgte også Christian 9. på flere rejser, blandt andre til Island i anledning af tusindårsfesten. Som belønning for sin hengivenhed mod kongehuset dekoreredes Trap 1875 med Dannebrogordenens storkors, og 1881, da han havde været kabinetssekretær i 25 år, udnævntes han til gehejmeråd. Ved universitetets jubilæumsfest 1879 modtog han det juridiske doktordiplom. Samme år var han medstifter og første formand for Samfundet for dansk-norsk genealogi og Personalhistorie, en stilling han beholdt til sin død. I februar 1884 tog han sin afsked og døde den 21. januar 1885 i København. Han var frimurer og 1870-1871 den øverste leder af Danmarks største frimurerorganisation, Den Danske Frimurerorden. J.P. Traps ret betydelige litterære produktion begyndte 1842 med udgivelsen af den danske Hof- og Statskalender som han udgav frem til sin død. Mest kendt er Trap nok for Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, hvis første udgave kom i 1856-1860, som blev så godt modtaget af læserne, at der allerede 1871-1879 udkom en stærkt forøget anden udgave i seks bind. Omkring 1895 udkom tredje udgave, fjerde udgave i 1929 og femte udgave i 1963. Et supplement til Danmarksbeskrivelsen blev Statistisk-topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, der udkom 1861-1864 i to bind. Værket omtales i reglen som Trap Danmark. Det har siden førsteudgaven været et vigtigt opslagsværk i dansk lokalhistorie. Trap efterlod sig et omfattende selvbiografisk manuskript som han ønskede blev udgivet efter hans død. På grund af det stærkt personlige indhold angående kongehusets forhold (bl.a. om grevinde Danner) måtte udgivelsen vente til 1966. Selvbiografien udgaves da, med omfattende noter ved Harald Jørgensen, under titlen Fra fire Kongers Tid, i tre bind. | Trap, Jens Peter (I6424)
|
| 2753 | Jens var mejerist fra Ladelund mejeriskole, og fik mange præmier for smørkvalitet mv. Bestyrede Vestbjerg mejeri i 1930?erne (1934-1940), de boede ved Vestbjerg bakke. Efter at mejeriet blev nedlagt i sensommeren 1940, og Kirsten var født, flyttede Jens og Wanda til Sjælland, til Tornemark v. Næstved, hvor Wandas bror Arvid var mejeribestyrer. Jens fik derefter arbejde på et mejeri i nærheden som ismester på Næstved Flødeis, da Jens og Arvid ikke arbejdede godt sammen. Wanda var syg, og de to halvstore drenge blev sidst i 1941 sendt med tog fra Næstved til Brovst, og fik Jens? guldur med som ?værdi? hvis de skulle komme i problemer. Omkring foråret 1942 flyttede de til Nørresundby, Stationsvej m.m. Jens kom til at arbejde på AMA mejeri i Aalborg, på flyvepladsen, og derefter på slagteriet fra ca. 1944. ? Under krigen havde de forretning i stueetagen, hvor Wanda og børnene solgte grøntsager, kolonial, kaffe- og teerstatning mv., og derefter is, indtil krigen sluttede. Derefter flyttede familien ovenpå og husets ejere indrettede motorcykelhandel nedenunder (reparerede og solgte brugte engelske køretøjer). Wanda havde nyreproblemer som ung, og fik nyrebækkenbetændelse omkring Kirstens fødsel, og det blev aldrig helt godt efter dette. I 1952 blev hun indlagt på sygehuset hvor hun døde efter ¾ år. Efter Wandas død boede Jens i kort tid i 1955 på Abildgaardsvej i Nr. Uttrup, og derefter i mange år på Vestergade 91 i Lindholm. | Kristoffersen, Jens Martinus (I6344)
|
| 2754 | Jens Vilhelm Birch var hofjuveler. | Birch, Jens Vilhelm (I372)
|
| 2755 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Jesper (I932)
|
| 2756 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Jesper Malm (I837)
|
| 2757 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Jette (I89)
|
| 2758 | Joachim Otto Barfoed blev student fra Horsens i 1803. Vi kender ikke så meget til hans liv, men ved at i 1807 til 1819 var ejer af Kollekolle. Den 5/12 1820 var han te- og kaffeskænker i København, og i 1822 blev han ansat ved Almindelig Hospitals skole. Han døde i 1828 og hans kone overlevede ham til 1853, da hun døde af kronisk diarré. De havde to børn (XIV,36-37). | Barfoed, Joachim Otto (I1005)
|
| 2759 | Joan Kirsten Barfod tog eksamen i 1943 som Graduate Registered Nurse fra Georgetown University School of Nursing i Washington D.C. | Barfod, Joan Kirsten (I961)
|
| 2760 | Johan August Vilhelm Harnisch var cand.polyt og konservator og kom fra Dresden. | Harnisch, Johan August Vilhelm (I454)
|
| 2761 | Johan Frederik Albrecht Barfoed blev begravet i Kjerte kirke på højre side af moderen i 1786. | Barfoed, Johan Frederik Albrecht (I1022)
|
| 2762 | Johan Friderich (Frederik) Bergsøe (27. oktober 1841 i København - 22. december 1897 samme sted) var en dansk blomstermaler, bror til Jørgen Vilhelm Bergsøe. Han var søn af kgl. administrator ved Den Kongelige Porcelænsfabrik Carl Vilhelm Bergsøe og Sophie født Bech. Johan Friderich Bergsøe var handicappet, blev døvstum som 4-årsalderen og manglede en fod efter en sygdom. Trods sit handicap udviklede han sine evner og blev anerkendt som kunstner, men måtte opgive kobberstikket og landskabsmaleriet. Blomstermaleriet blev hans genre da frugter og blomster, som motiv, kunne bringes til ham. Johan drog på dannelsesrejse til Italien 1867-69 sammen med sin bror Vilhelm og søster Clara. Her var han elev hos bl.a. Janus la Cour. Hans rejsedagbog er med bogen "...blaae som Paafuglens Bryst" udgivet i 2010 af forfatteren Steen Neergaard. | Bergsøe, Johan Friderich (I6854)
|
| 2763 | Johan Nicolaj v. Essen Barfoed blev fra sin tidligste barndom opdraget hos sin stedmors bror kirkeinspektør Ove Fabricius på Søbyfård på Ærø, og her blev han begravet i Søby. | Barfoed, Johan Nicolaj v. Essen (I1066)
|
| 2764 | Johan Vilhelm Egternak Winther var overtoldinspektør. | Winther, Johan Vilhelm Egternak (I216)
|
| 2765 | Johann Kudera havde 2 brødre, der også kom til Danmark. Den ene arbejdede hos en buntmager i Århus omkring 1867, men flyttede til Ebeltoft omkring 1870, hvortil den 3. broder også ankom. | Kudera, Johann (I4907)
|
| 2766 | Johanne Marie fik som enke i 1860 fribolig i Treschows Stiftelse på Christianshavn, men flyttede senere til sin datter Anna på Frederiksberg, hvor hun døde i 1874. | Grouleff, Johanne Marie (I738)
|
| 2767 | Johanne Marie Ranfft Barfod blev boende hos forældrene til deres død, hvorefter hun i 1914 tog med søsteren Helga til USA. Her studerede hun børneopdragelse og fik stilling i nærheden af sin søster i Philadelphia. I 1943 overgik hun til sygeplejen og var indtil 1951 den ene af to residerende sygeplejersker i et hjem for ældre mennesker i Germantown i Philadelphia. Hun måtte imidlertid efter lægens ordre opgive sit arbejde og døde i 1957. | Barfod, Johanne Marie Ranfft (I977)
|
| 2768 | Johanne Marie Tang Barfod havde to sønner og to døtre. | Barfod, Johanne Marie Tang (I745)
|
| 2769 | Johannes Joachim Hjort Heeboe konfirmeres 3. okt. 1790 som 16 årig af provst Brøndsted. Han rejser med faderen til Horsens 1776, og er student 1794 fra Horsens Latinskole med 2. karakter = haud illaudabilis. Tog et par mindre eksaminer på Københavns Universitet. Blev huslærer bl.a. på Erholm ved Årup på Fyn, senere sognedegn i Eltang. 1798-1814 degn og kirkesanger. Fra 1814 til kort før sin død i 1852 var han desuden skoleholder/lærer. | Heeboe, Johannes Joachim Hjort (I4808)
|
| 2770 | Johannes Kjær var købmand og blev senere vejerassistent. | Kjær, Johannes (I222)
|
| 2771 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, John (I649)
|
| 2772 | John Jensen er bygningskonstruktør og taksator for forsikringsselskaberne. Har været selvstændig tømrermester. | Jensen, John Poul (I4289)
|
| 2773 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Johannes Haugaard (I10564)
|
| 2774 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Enberg, Mårten (I4758)
|
| 2775 | Julie Marie Zander var fra 1905 til 1912 lærerinde ved frk. Kruses Skole. | Zander, Julie Marie (I893)
|
| 2776 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kann, Birgit Bente (I5003)
|
| 2777 | Juttas familie stammer fra Ringkøbing. | Sørensen, Jutta Sofie (I6167)
|
| 2778 | Jævnfør "Kirkebog for Køge Skt Nikolaj sogn" stavedes Oves far med W som "Valdemar Winge Leisner". Faddere ved dåb: Overretssagfører Galskjøt og hustru Astrid Kondrup, Frøken Augusta Winge Leisner, Grosserer Adolf Leisner, Assistent Andreas Winge Leisner. Sømand, senere minkavler i Herfølge syd for Køge. | Leisner, Ove Winge (I5667)
|
| 2779 | Jævnfør "Kirkebogen for Køge Skt Nikolaj sogn" stavedes Poul Eriks fars navn med W som "Valdemar Winge Leisner". Kaldet "Bondemanden". Ca 1947 - 52: Driftschef på Katrinebjerg gods ved Sengeløse, som var ejet af hans svigerfar. Ca 1952 - 56: Gårdejer i Karlslunde. Ca 1956 - : Maskinforhandler i Vordingborg. Faddere ved dåben: Læge Schaumburg Müller og hustru Ingeborg - Inger Vibeke Kondrup, Charlottenlund - Højesteretssagfører Wilhelm Kondrup, København - Højesteretssagfører Ivan Kondrup, København - Godsejer Jørgen Bech, Sallingård, Lundby, Kaptajn Frederik Brockdorf, Roskilde - Overretssagfører Jacob Galskjøt, Køge. | Leisner, Poul Erik Winge (I5668)
|
| 2780 | Jørgen Andersen Heeboe er elev på Varde Latinskole 1720-30 og læser på Københavns Universitet 1730. Senere er han skoleholder i Ørslev (Oplysning ved V. Mostrup Schultz: "Matz Jensen Prommus") | Heeboe, Jørgen Andersen (I4806)
|
| 2781 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Jørgen (I476)
|
| 2782 | Jørgen Bernt Suhr er folkeskolelærer. | Suhr, Jørgen Bernt (I407)
|
| 2783 | Jørgen Christian Kann er medtaget i "Slægten Kann i Danmark 1787-1963" af Carl Kann, men derimod ikke i "Slægten Kann i Danmark" (1980) af Aa. Kann Rasmussen & B. Hvidberg-Hansen. Det har ikke været muligt at finde en Jørgen Christian Kann i hverken kirkebøger eller folketællinger for Fodby sogn, Sorø Amt, hvor han ellers burde være at finde. Hans mulige eksistens overhovedet må derfor regnes for særdeles tvivlsom. | Kann, Jørgen Christian (I5738)
|
| 2784 | Jørgen Ewald er prokurist. | Ewald, Jørgen (I403)
|
| 2785 | Jørgen Hammer Barfod blev i 1934 student fra Østre Borgerdydskole. I 1940 blev han cand.jur. og fungerende sekretær i Indenrigsministeriet i 3 måneder, hvorefter han fortsatte fra juni til december i Justitsministeriet. Fra februar 1941 atter i Indenrigsministeriet, hvor han endelig blev fast sekretær den 1/4 1944 og fem år senere, den 1/4 1949 fuldmægtig samme sted. Fra oktober 1941 var han tillige sekretær for rigsadvokaten og fra februar 1947 til januar 1948 konstitueret fuldmægtig hos statsadvokaten i Sønderborg. 1949 blev han fuldmægtig og i 1958 ekspeditionssekretær. I 1956 blev han sekretær for og medlem af Indenrigsministeriets vandforsyningskommission og siden har hans virke ligget på dette område. Han har således deltaget i udarbejdelsen af vandforsyningsloven af 1969. I 1971 flyttede han til Miljøministeriet som ekspeditionssekretær og var her indtil pensionering i 1986. Han har desuden været halvdagssekretær hos rigsadvokaten 1941-70 og medlem af Jægersborg sogns menighedsråd 1957-77. I 1976 blev han Ridder af Dannebrog. De har to børn (XVIII,21-22). | Barfod, Jørgen Hammer (I818)
|
| 2786 | Jørgen Hansen Hjorth var major i Københavns borgerbevæbning samt brygger af profession. | Hjorth, Jørgen Hansen (I246)
|
| 2787 | Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt. Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn. Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78. I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner. Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46. | Barfod, Jørgen Henrik Pagh (I102)
|
| 2788 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Jørgen Johan (I596)
|
| 2789 | Jørgen Peter Bech, 4. generation på Valdbygaard Gods, blev forpagter af Knudsrødgård i 1931 og af Brorupgård i 1937. I 1940 blev han ejer af hele Valbygård gods. Han boede på Brorupgård til sin død i 1979. | Bech, Jørgen Peter (I6521)
|
| 2790 | Jørgen Vilhelm Bergsøe (8. februar 1835 på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København ? 26. juni 1911) var en dansk forfatter, zoolog og numismatiker, bror til maleren Johan Friderich Bergsøe. Hans mest kendte værk er romanen Fra Piazza del Popolo. Han var søn af kgl. administrator ved Den Kongelige Porcelænsfabrik Carl Vilhelm Bergsøe og Lovise Sophie f. Bech. Vilhelm Bergsøe blev uddannet som zoolog i 1860 (doktor i 1864) og udgav mange skrifter indenfor dette fag. Mest kendt er værket Fra Mark og Skov I-II (1881). På grund svækket syn drog han på en studie- og rekonvalescensrejse til Italien i 1860'erne. Efter hjemkomsten dikterede han romanen Fra Piazza del Popolo (1866) og nogle år efter Fra den gamle Fabrik (1869). Den sidste især delvist selvbiografisk og beskriver forfatterens opvækst på Den Kongelige Porcelænsfabrik (nu Royal Copenhagen) på Købmagergade i København. Øjensygdommen tvang snart Vilhelm Bergsøe til helt at opgive karrieren som zoolog og han helligede sig sin forfattervirksomhed. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker. Selv om Vilhelm Bergsøe var af den sen-romantiske skole, holdt han sig ikke til en enkelt genre. Bl.a. skrev han en af de tidlige danske science fiction historier (Flyvefisken "Prometheus" (1876)) og udgav også en samling spøgelseshistorier (Gjengangerfortællinger (1871)) (Gengangerfortællinger er ikke kun spøgelseshistorier ? samlingen hedder sådan, fordi historierne i den har været udgivet før i ugeblade og lignende. Titlen er et ordspil ligesom Nathaniel Hawthornes "Twice Told Tales"). Rom og mindet om rejsen til Italien synes aldrig at have svækkedes i hans erindring, hvad mange af hans udgivelser vidner om (Rom under Pius den Niende (1877, I Sabinerbjergene 1-2, (1871). Han var far til Paul Bergsøe. I Danmark er der opkaldt veje efter ham; Vilhelm Bergsøes vej i Aarhus og Vilhelm Bergsøes Alle i Søborg i Gladsaxe kommune. | Bergsøe, Jørgen Vilhelm (I6853)
|
| 2791 | Kaj Aage Barfoed voksede op på Dansk Engelsk Biscuit i Heimdalsgade 35 (København); kørte cykelløb på landevej som ung. Uddannet elektriker hos Einar Schrøder's Eftf. i Holbergsgade 7, fra den 7. september 1933 til 7. september 1938. Derefter tog han installatøreksamen den 26. september 1940. Har arbejdet på Aller Press i Valby. Hobby havde han flere af; byggede bl.a. radioer og TV og var ivrig radioamatør med kaldenavn OZ5KB. Desuden ivrig amatørfotograf. De har to børn (XVIII,135-136). | Barfoed, Kaj Aage (I466)
|
| 2792 | Kaj Lykke Christensen var fra 1927-31 i Australien og Malaya og derefter uddannet som radiotekniker i København, hvorefter han fra 1941 arbejdede i Åbenrå. | Christensen, Kaj Lykke (I296)
|
| 2793 | Kaldet Laisa. Datter af civilingeniør Christen Gregers Christensen og Gertrud Katharina f. Hovind (af norsk afstamning). Student 1937 og tog tandlægeeksamen 1942. Har praktiseret i Kolding med sin mand siden 1947. Hun ophørte nogle år før sin mand (han i 1986). | Christensen, Gertrud Anne-Lise (I1295)
|
| 2794 | Kaldet Vammer. Civilingeniør. Faddere ved dåb: Børge Løvgren Nielsen, Else Sofie Engell, Alexia Kondrup, Poul Erik Vinge Leisner, Gustav Marius Engell, Alma Katrine Hansen. Konfimeret 1954 i Haslev kirke. Studentereksamen 17 jun 1960 fra Haslev gymnasium, matematisk student. Civilingeniør B 31 jan 1966 fra Danmarks Tekniske Højskole, København. Militærtjeneste 1966-68 i Sjællandske Ingeniørregiment; Farum. Løjtnant (senere premierløjtnant). 1968: Arbejdede i Vandbygningsdirektoratet, Kampmannsgade i København. Arbejdsområde: Helsingør, Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg, Rømø, Anholt og Hammerhavn statshavne. 1968-78: Boede på Charlottevej 2, Kilden i Frederikshavn (vejen opkaldt efter 1. datter) . Arbejdede i Vandbygningsvæsenets 4. distrikt. Arbejdsområde: Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Anholt og Hammerhavn statshavne samt kysterne fra Århus til Lønstrup. 1978-80: Boede på Humlevej 18 i Køge. Arbejdede i det rådgivende ingeniørfirma Hostrup-Schultz & Sørensen på Østerbrogade i København. 1980-82: Boede i Tornby. Administrationschef for Nordsøcentret, som var under opførelse i Hirtshals. 1 okt 1982: Flyttede til Englandsgade 4 i Esbjerg. Chef for Statshavnsadministrationen Esbjerg indtil nedlæggelsen i 2001. Ansvarsområde: Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg og Rømø statshavne samt drift af Statens Uddybningsmateriel, samt i forbindelse med nedlæggelse overførsel af statshavnene Thyborøn, Hvide Sande, Esbjerg og Rømø til de respektive kommuner. 2000: Flyttet papirløst ind hos Birgitte Glerup, Martensens Allé 2A, Frederiksberg. 2001: Stod for nedlæggelsen af Statshavnsadministrationen Frederikshavn og overførsel af statshavnene i Helsingør, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Hammerhavn til de respektive kommuner. Alt ledelsesarbejde blev udført under ansvar overfor Staten via Trafikministeriet. 1 jan 2001: Pensioneret fra Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse. 2002-10: Arbejdede i det rådgivende ingeniørfirma ARCCON på Nylandsvej Frederiksberg. 1 jan 2005: Papirløst ægteskab med Birgitte Glerup afsluttet. april 2005: Flyttede til Astersvel 27, 1 th i Køge. 1 jan 2010: Pensioneret fra arbejdsmarkedet. | Leisner, Valdemar Vinge (I5672)
|
| 2795 | Kalliope.org: Birkedal, Uffe, 1852–1931, Præst og Forfatter. Født 17. Juni 1852 i Ryslinge, død 23. Maj 1931 i Ringe, begravet paa Frederiksberg (Solbjerg). Forældre: Valgmenighedspræst Vilhelm Birkedal og Hustru. Gift 3. Juli 1878 i Blidstrup ved Gilleleje med Louise Amalie Nyegaard, født 27. Jan. 1852 i Skive, død 8. Februar 1917 paa Frederiksberg, Datter af Sognepræst Conrad Sophus Nyegaard (1815–82) og Caroline Margrethe Schiødte (1818–91). Hjemmet i Ryslinge var Midtpunkt i et stærkt religiøst og folkeligt Røre. Birkedal har selv skildret Barndomstiden i »Ryslingebogen« 1917 og i »Protestantisk Tidende« 1919. Han havde Faderens livfulde, stemningsbevægede Sind, der stundom slog over i Kaadhed. I Skoletiden blev hans Hørelse svækket ved Skarlagensfeber; det blev til Tunghørighed, til sidst Døvhed, der efterhaanden gjorde ham til en ensom Mand. Sit gode Humør og sin vittige Slagfærdighed bevarede han, til Alder og Ensomhed gjorde ham tung. — Han blev Student 1871 fra Odense og cand. theol. 1877. Sin Præstegerning begyndte han næste Aar som Kapellan i Stadager, 1879–84 var han Sognepræst i Brande og 1884–93 ved St. Catharine Kirke i Ribe, hvorefter han maatte søge sin Afsked paa Grund af voksende Døvhed. Maaske tilskyndedes han ogsaa dertil ved, at hans Udvikling førte ham i stærkt liberal-teologisk Retning. Mellem ham og hans Fader voksede derved en Modsætning op. Birkedal maatte ofte høre, at han var Birkedals Søn, rimeligvis har det øget Oppositionslysten hos ham. Som emeritus kunde han ikke lægge op. Han blev Redaktør i Næstved, Højskoleforstander i Rønde (1894–96) og i Nørre Ørslev paa Falster (1896–97). En Aarrække (1900–18), før Døvheden og Værkbrudenhed helt tvang ham bort fra al den Slags Arbejde, var han Unitarernes Præst i Kbh. og meget paaskønnet af deres Frie Kirke-Samfund. I deres Blad »Protestantisk Tidende« skrev han meget. Han tog ogsaa livlig Del i Arbejdet for Fredssagen. Visedigter var han allerede fra Ungdommen. Hans Skildring af Augustin »En Taaresøn« (1924) er i bunden Form, saavel som »Den gamle Ørn« (1929) og »Levet, tænkt og følt« (1922). Mest frugtbar var dog hans Virksomhed som kyndig og smagfuld Oversætter af engelsk Digtning, Miltons »Det tabte Paradis«, Carlyle, Tennyson m. fl. samt fra Fransk Victor Hugo. | Birkedal, Uffe (I9272)
|
| 2796 | Kammerjunker, oberstløjtnant, told- og konsumptionskasserer i Nakskov. | Bentzon, Hans Peter (I3087)
|
| 2797 | Kammerjunker, senere oberstløjtnant; til Aalegaard ved Limfjorden. Ved brylluppet var han konsumptionsforvalter i Nakskov. | Benzon, Hans (I3079)
|
| 2798 | Kammerråd, kontorchef og arkivar i Nationalbanken, fabrikant, medstifter af og sekretær i Det Kgl. Danske Haveselskab, medredaktør af Have-Tidende. Deltog i de skandinaviske naturforskeres møde i Stokholm 1842 (kilde: http://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=coo.31924070978014;view=1up;seq=18) | Feilberg, Peter Diderik (I6779)
|
| 2799 | Kaptajn i Københavns Brandkorps. Oldermand i Glarmesterlauget. | Fischer, Peter Christian Weinreich (I6802)
|
| 2800 | Kaptajn. Lærersøn fra Kullerup ved Nyborg. | Jørgensen, Ejgil (I5632)
|