Notater
Match 2,801 til 2,850 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2801 | Kaptein. | Schumacher, J. A. (I1554)
|
| 2802 | Karen Elisabeth Voss Hansen var i 1927 rejst til San Fransisco, hvor hun har været ansat ved forskellige hospitaler. | Hansen, Karen Elisabeth Voss (I206)
|
| 2803 | Karen Marie Ingeborg Aaberg var fra 1935 til 1940 på politikontoret i Frederikssund. | Aaberg, Karen Marie Ingeborg (I716)
|
| 2804 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Karen Seierøe (I781)
|
| 2805 | Karen Tang Barfod blev i 1924 student fra N.Zahles Skole, hvorefter hun blev ansat i livsforsikringsselskabet Danmark fra 1924 til 1926. De har 1 søn og 3 døtre. | Barfod, Karen Tang (I759)
|
| 2806 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Karin Stub (I4896)
|
| 2807 | Karl Engelsen var papirgrosserer. | Engelsen, Karl (I190)
|
| 2808 | Karl Vilhelm Kann emigrerede til USA i marts 1925 sammen med broderen Poul Arnold Kann. I 1930 opholdt han sig i Detroit, Michigan, hvor han ernærede sig som privatchauffør. Efter 1935 slog han sig ned i Los Angeles, Californien, hvor han ernærede sig som maler. | Kann, Karl Vilhelm (I6166)
|
| 2809 | Karl Vilhelm Laurits Barfod døde som 5-årig af strubebetændelse. | Barfod, Karl Vilhelm Laurits (I274)
|
| 2810 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Kasper Krabbe (I530)
|
| 2811 | Kasserer. Han har to børn. | Hansen, Poul (I2249)
|
| 2812 | Kate Edith Holm var i 11-12 år ansat som blomstermalerinde og senere marinemalerinde på Den kgl. Porcelænsfabriks kunstafdeling. | Holm, Kate Edith (I712)
|
| 2813 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rafn, Kate (I96)
|
| 2814 | Kateket i Køge Kirke 1818-1832 Præst i Nysted Kirke 1832-1840 | Winge, Andreas (I5199)
|
| 2815 | Katinka Elise Andrea Barfod døde ugift på diakonissestiftelsen. | Barfod, Katinka Elise Andrea (I283)
|
| 2816 | Kay Barfred Barfod tog præliminæreksamen i København 1895. I 1899 blev han snedkersvend og var 1899-1900 i Frankfurt am Main og i Paris, hvorefter han oprettede et møbeludsalg i København, hvor han tog grossererborgerskab. Den 15.12.1903 blev han gift i Gelsted med Karen Johanne Pedersen, der var født den 15.1.1884 i København som datter af arbejdsmand Hans Pedersen og Hansine f. Rasmussen. I 1912-13 tog han atter til Paris og var i 1913-14 ansat i J. Neyes forretning dels i København og dels i Odense. Under den 1. verdenskrig handlede han i Rusland og Tyskland, og efter krigen atter i København samt i Berlin med levnedsmidler. De havde 3 børn (XVII,46-48). 1903: Snedkermester og møbelarkitekt i København 1907: Afdelingschef i København 1909: Afdelingschef i København 1913: Forretningsbestyrer i Odense | Barfod, Kay Barfred (I9)
|
| 2817 | KB Tryggelev 1870, 19. December, død Anne Davidsdatter, begravet 28. December, Enke efter Husmand, Skræder, Niels Nielsen, Østerskov, 70 Aar gammel, Anm. Vattersot | Davidsdatter, Anne (I7246)
|
| 2818 | Ketty Elisa Caroline Barfoed var inspektrice i årene 1876 til 1885 på Sindsygeanstalten ved Århus, og havde derefter sammen med søsteren Emilie et pesionat i København. | Barfoed, Ketty Elisa Caroline (I673)
|
| 2819 | Kilde Karin Andersen: 13. sep. 1768 Jacobine Jacobsdatter Eistrup død 4 3/4 år, moder Birgitte Nielsdatter i 2. ægteskab med br.br. Peder Jensen Arrevad, med ham 2 døtre Mette Magdalene 4 år og Margrethe 2 år. Formue ved skifte 28. sep. 1763 = 463 rdl, omkst. 13rdl.(Det skifte, der omtales, kan være et, der er foretaget i forbindelse ægteskabet mellem Birgitte Nielsdatter og Peder Jensen Arrevad.) Københavns Skifteprotokol Forseglingsprotokol 5B 1761-1771 side 115 No. 524 Anno 1774 den 5. Aug. Indfandt Skiftekommissionen sig med Betienten Christian Halvorsen udi Brændevinsbrænder Poul Andersen Rindums tilhørende huus no. 50 på Halm Torvet ved Vester Vold for efter hans anmeldelse og begjæring at foretage annotation og forseglingsforretning efter hans nu nylig afdøde hustru Birthe Nielsdatter herved tilstede Enkemanden bemeldte Poul Andersen Bindum som berettede at bemeldte hans afdøde hustru efterlader sig af 1.ste ægteskab med afg. Peder Jensen Arrevad 2de børn, neml. 1 søn Jens gl. 6 aar og 1 datter Mette Malene gl. 9 aar samt af 3die ægteskab med Enkemanden een 8 dage gl. drengebarn neml. Andreas. Ellers var tilstæde Tjenestepigerne Sidse og Anna samt drengen Niels hvorefter det forefundne og angivne blev annoteret og forseglet, som følger: I Skiæncke Stuen: 1 skiæncke Bord og 1 Bænck, 1 furre Slagbænck derudi 2 adskl. Dyner 2 Puder og 1pe. blaarl. Lagen, 6 adskl. Ryslæder Stoele. 3 fag Katuns Gardiner, 1 messing Lyseplade, 3 kaaberTragte, 8 adskl. Flasker, 10 stk. adskl. Glas, 5 stk. tin Maal, 6 Kruuse med tin Laage, 1 kaaber øll Kande, 3 Steen Meucke, I den inderste Stue: 1 Eege Chatol med Skab derfore, Skabet lovseglet, 1 Stue Uhr i fouteral, 1 liden Spril i sort fu??, 1 Himmelseng med blaat træcket Lærrets Omfang derudi 3 adskl. Dyner 3 Puder og 1 pe. Lagen, 1 furre Slagbord, 4 Ryslæders Stoele, I Eet Kammer næstved: Lojebænck 2 dyner 2 puder og 1 pe. Lagen, 2 adskl. Stoele og 1 Bord paa Krydsfod, 2 fag Katuns Gardiner, I Kiøckenet: 6 adskl. Tinfade 24 adskl. Tallerkl., 1 Melcke Spand, 2 Skaale, 1 Thee Potte og 1 melis?ise, 1 pe. Stager 2 kaaberKiedler, 1 To/ørveSpand, 3 theeKiedler, 1 æbleskivePande, 2 Casseroller, 2de. Potter, 3 gl. messing Kiedler, 1 liden Morter med Støder, 1 pe messing Stager, 1 messing theeMachine, 2 Lyseplader, eet durckslag, 1 skumskee, 1 kafeKande, 3 jern Gryder, 1 Kande og 1 Rist, 3 trenføder, 1 Ildtang og Skufte, 3 stk blicktøy, 2 Spande og 2 ballier. Paa Sahlen: 1 EegeDragKiste forl. 1 grønmahlet jern beslagen Kiste som segl. 1 blaam. Do som seglet, 2 adskl. Dyner og 4 Puder, 1 kaaber theeMachine, 2 hengeSkabe, 1 pe. TinStager, 1 do skaal med hang, 1 glasKruus og 2 Pointle, 2 adskl. TheeBorde, 1 liden messing kafeKande,1 tin thee kafe med fad, 1 do melckeKande og do suckrefad, 1 Bord med steenPlade, 2 smaae Speile i forgl. Rammer, 26 adskl. smaae kupiirs stk med Glas og Rammer, 1 stk Dynevaar omtrent 50 all., omtrent 22 u spundne hør og blaarGarn, 4 Ryslæder Stoele, I Kiælderen: 1 ?pehoved med tønde kummen brændevin, 2 tønder do, I Stalden: 4 ? malckekiøer, I Eet Skuur: 4 faune bøgeBrænde, omtrent 3 læster SteenKulv, Dernest blev Dørren for opgangen til MaltLoftet forseglet. Paa gadeLoftet omtrent 6 tønder Hvæde. Videre forefandtes icke ligesom Enkemanden med øvrige tilstædeværende erklærede inted videre at viide Boed tilhørende, og da Enkemanden forbandt siig til at være ansvarlig til det annoterede og forseglede, saa blev Nøglerne til de forseglede Stæder taget udi Rettens bevaring, hvormod Forretningen hvaer til videre.- | Nielsdatter, Birthe (I7057)
|
| 2820 | Kilde Karin Andersen: Andreas Petræus var immatrikuleret ved universitet i Kiel 19 april 1671, og ved universitetet i København 2. september 1674, 1682 sognepræst i Felsted sogn. Andreas Petræus modsatte sig i 1718, at Kingos salmebog blev afløst af Varnæssalmebogen, udgivet af hans nabopræst, Bertel Ægidius, Varnæs. Hans begrundelse herfor var, at salmesangen alligevel var en ?skrålen op?, og så var det bedre, at folk af hjertet sang nogle få salmer, som de kunne udenad, end at lade dem ?lalle op? af andre uden at forstå ordenes mening(!) Kirkebogen er ført på dansk i hans tid. Trap Slesvig 354: Ved reparation af Felsted kirke 1858 fandtes på en kiste i en åben begravelse en blyplade med Andreas Petræus?s dødsår 1726. | Petræus, Andreas (I7145)
|
| 2821 | Kilde Karin Andersen: Barbara Margrethe Lützen er ifølge Nieböll kirkebog 1732 en søster til sognepræsten Otto Hinrich Lützen, det anføres, da hun er fadder ved Nicolaus Engels dåb. Hun nævnes som gudmoder 20. juni 1745 hos Mads Madsen i Hundslev. | Lützen, Barbara Margrethe (I7160)
|
| 2822 | Kilde Karin Andersen: Hans Pedersen var pensionær på Gammelgaard, hvor han nævnes 1730, da han er fadder hos pensionær Hans Christian Jessen på Hjortspring d.14. maj1745 er han gudfader hos Peder Smed i Almsted. Nævnes som fadder 25. november 1745 hos Mathias Jensen With i Notmark, som gudfader hos samme 7. marts 1749, 24. marts 1751 hos Hans Ohlsen. Hans Pedersen nævnes som fadder 22. april 1751 hos Mathias Jensen With i Notmark. Allerede 29. september 1712 nævnes en Hans Pedersen på Gammelgaard, da han står gudfader hos Christen Skræder i Hundslev, men om det er samme mand vides ikke. | Pedersen, Hans (I7156)
|
| 2823 | Kilde Karin Andersen: Jacob Madsen Eystrup er gift 1. gang med Marie Rasmusdatter Skærlund fra Brande sogn, i maj 1753 og de får Sønnen Mads i maj 1754 (Vor Frue kirke sogn). Marie Rasmusdatter dør i 1758/59, men hendes begravelse står ikke i Vor Frue kirkebog. Sønnen Mads begraves i juli 1759, to måneder efter Jacob Madsen har giftet sig med Birthe Nielsdatter. | Eystrup, Jacob Madsen (I7198)
|
| 2824 | Kilde Karin Andersen: Jens Pedersen (Arrevad) er død efter 1756, hvor han nævnes sidste gang som vurderingsmand i et skifte efter Christen Pedersen Handrup på Brandholm og før 1773 hvor kirkebogen starter. Kirkebogen i Brande begynder først i november 1773 pga. præstegårdsbrand. Introduktion Arvad: Arvad ligger syd for Skjern Å, mens Arvad Mølle ligger nord for åen teknisk set i Lundfod. Der var i lang tid to halvgårde, som drev jorden sammen. Da gårdene var øde efter krigen 1658-60 blev de inddraget under kronen og tillagt ryttergodset, i dette tilfælde Skanderborg Rytterdistrikt, hvor Arvad ses nævnt 1693 - 1716 fx i 1696 jordebogen Rantzaus regiment, hvor Hans Jakobsen og Thomas Sørensen har den halve gård med 2 1 2 ½, den anden halvgård er øde. At Arvad kom under Skanderborg Rytterdistrik skylder vi kendskabet til folk og fæstere i Arvad på den tid. Omkring 1720 blev Rytterdistriktets gårde solgt fra Kronen. I Brande Gårdhistorie siges Anders Jensen *1729c at være født i Flø. Dette synes at komme fra Jørgen Jørgensen Borups artikel om Flø-slægten i Hardsyssels Aarbog 1938, hvor han ville have Anders bror Peder Jensen til at stamme fra Flø. Den tredje bror er Hans Jensen Smed i Uhre. Broderskabet fremgår af Peder Jensens skifte af 1781 i Flø. Disse brødre stammer imidlertid alle fra Arvad og deres far er Jens Pedersen *1695. Her det endegyldige bevis fra den kongelige confirmation af Hans Jensen Smeds testamente: (Se under Hans Jensen Arrevad) | Pedersen, Jens (I7194)
|
| 2825 | Kilde Karin Andersen: Johannes Joachim Arends: Kiels universitet 14. marts 1698, Rostock april 1701, Leiden 10 marts 1707, London 8 oktober 1708, ss Leipzig 1712, rejste som famulus i Holland og England, 1714 sognepræst i Risum, 1730 ærkediakon i Tønder, 1738 sognepræst og provst der. | Arends, Johannes Joachim (I7183)
|
| 2826 | Kilde Karin Andersen: Om Andreas Andresen Petræus står der i de sønderjyske hæfter: Andreas Andresen Petræus f. 3/4 1693. I Jena 12 juni 1713 .Gift 17. okt. 1736 Anna Christina Volckhard, født i Bjolderup 1714. Død i Felsted 1742. Forældre sognepræst i Bjolderup Christian Albrecht Volckhard og Anna Margaretha Martini. Sognepræst i Felsted 10/6 1726, afsked 1767, død i Fresenhagen 21/7 1782. Provsten i Tønder Provsti, som Lundtoft herred hørte under til 1850, Johannes J Arends, var gift med A.A. Petræus ældste søster. Arends var grebet af pietismen, og det er muligt at han påvirkede svogerens kristendomssyn. I hvert fald blev der ansat en ung pietist, Jes Michelsen, som skoleholder i Skovbøl, og han begyndte med sognepræstens billigelse at holde lægsmandsforsamlinger, der samlede stor tilslutning, især af ungdom. I A.A.P.s tid blev der oprettet skoler i sognets landsbyer, og præsten var ivrig efter at bringe dem ind under kirkens kontrol, hvilket dog vakte modstand. Pietismen slog vistnok ikke an i menigheden. I en visitatsindberetning fra 1741 hedder det, at kirkebesøget kun var mådeligt. !767 søgte pastor Petræus sin afsked og tog bolig på det lille gods Freesenhagen ved Læk, hvor 3 af hans søskende i forvejen var bosat. Han gik over til at føre kirkebogen på tysk. | Petræus, Andreas (I7157)
|
| 2827 | Kilde Karin Andersen: Otto Hinrich Lützen var ved universitetet i Jena 24. april 1720, sognepræst i Niebüll 1727. Ved hans død anføres det, at han har studeret 3 1/2 år på akademiet i Jena, har stået i tjeneste hos Cancelliråd Möller i Tønder, valgt til sognepræst i Niebüll 22 dec 1726, introduceret af provst Reimer 9. februar 1727, Han overlevede 3 kollegaer, blev senior seniorum i hele Tønder amt, og bevarede til sin død en beundringsværdig sundhed. | Lützen, Otto Hinrich (I7171)
|
| 2828 | Kilde Karin Andersen: Peder Pedersen den ældres historie kort fortalt: Han fæster først Arvad Mølle og hans børn er født der. Fra 1709 på en stor gård i Uhre, Brande sogn, og 1715 køber han et gadehus i Uhre, efter 2 år på aftægt på gården i Uhre, som sønnen Peder Pedersen har fået i fæste i 1713. | Pedersen, Peder (I7210)
|
| 2829 | Kilde Karin Andersen: Ved vielsen 1759 nævnes han som forvalter på Gundestrup, 1767-1772 nævnes han i Lillemølle. Han nævnes ved sin død som førhen forpagter på Gundestrup. Døde af tæring. Blev begravet om eftermiddagen kl 1 med en ligprædiken. Pastor M.R. Meldal oplyser i sin krønike for Lysabild sogn, at forpagter Petræus ved sit ægteskab med Inger Sophie Egebjerg var ejer af 18000 rdl. Denne kapital tabtes efterhånden dels ved slet husholdning, dels ved processer, og tilsidst måtte svigerfaderen købe ham et præsteinderstested i Lysabild og give ham en tønde land af pastoratsgrunden tilleje. Cathrine: Nævnes ved mandens død 1782 af Tønder. Tekst fra Sønderborg kirkebog ved Henrichs dødsfald: Hinrich Petreus: tidligere forpagter på Gunstrup den afdøde pastor til Lugum ved Tønder Peter Petreus og dennes Hustru Catharina Margaretha Ries ægtefødte søn der først gang var gift med Catharina Margaretha født Petri fra Tønder og anden gang med Inger Sophia født Egeberg fra Lys appel. Efterladte fra det første ægteskab en søn Peter og en datter Elisabeth kone til kordegn Johannes Brun ved Ketting, som hun er gift med, og af det andet ægteskab 5 børn: Westi, Andreas, Catharina Margaretha, Valborg Sophia, Sara Maria, og er død af en udtærende sygdom i sin alders 53. år og 3 måneder /begraves med en stille Ceremoni kl. 2 eftermiddag/. | Petræus, Henrich (I7074)
|
| 2830 | Kilde Karin Andersen: Værkfører hos Geisler. I FT 1930 kan man se at han arbejdede som presseforgylder hos A. Reinecke, Skandinavisk Kartonfabrik, Frederiksholms Kanal 6. Fra 1930-1940 var han selvstændig i Borgergade 81, hvor han ejede en fabrik, som fremstillede festtelegrammer. Senere lavede han julepynt, bl.a. top-stjerner, små trommer og knallerter. Han havde mange damer ansat. Han lavede også knaldsatserne til knallerterne. Senere blev han værkfører på en papæskefabrik "Eja" i St. Kongensgade, og sidst var han bogbinder og presseforgylder hos bogbinderiet Clement. | Bech, Karl Westy (I6738)
|
| 2831 | Kilde Karin Andersen: Andreas Petræus var skipper i København og sejlede for sin bror Westi Petræus. I folketællingen 1834 står han som maltgører i Vordingborg og i 1845 er han toldbetjent. Han døde som pensioneret toldopsynsmand i Vordingborg. | Petræus, Andreas (I7125)
|
| 2832 | Kilde Karin Andersen: Elise Margrethe Pedersen bliver først gift 1845, det år bor hun og hendes tilkommende mand to forskellige steder i København, og skønt hun allerede har 4 børn er hun ugift. Hun lever af understøttelse (FT 1845). | Pedersen, Elise Margrethe (I7085)
|
| 2833 | Kilde Karin Andersen: Maria Magdalene vokser op i en stor del af sin barndom/ungdom hos justitsråd Krüger i København. Den plejesøster som hun har der, ?arver? hun da plejeforældrene dør. Hun betragter hende åbenbart som en slægtning. Den omtale plejesøster Ane Petrie Olivarius var datter af Henrich Elias Olivarius og Adelheide Margrethe Christiane Römer. Adelheide var halvsøster til Carl Gottfried Krügers kone Anna Cathrina Römer født den 06.02.1789 i Nakskov som datter af Ludvig Ferdinand Römer og hans anden kone Anne Margaretha Hincheldey. Carl Gottfried Krüger havde været birkedommer i Nykøbing Falster. | Boesen, Maria Magdalene (I6719)
|
| 2834 | Kilde Karin Andersen: Siden giftede Frederik Petersen i Bromølle sig anden gang med Jomfru Kathrine Bruhn af Ketting degnegård, en datter af degnen, Johannes Bartholomæus Bruhn og hustru Elisabeth Petræus i Ketting. Han kunne næppe have valgt en bedre stedmor til sine børn, hun var en sjælden brav, god og agtværdig pige, havde først efter moderens død holdt hus for sin gamle fader, tjente derefter en del år som jomfru, hos forpagter Jessen på Werthemine og bestyrede derefter i nogen tid huset for Frederik Petersen, med hvem hun så blev gift. I 1846 d. 17. maj døde Frederik Petersen, kromand i Bromølle, 70 år gl. Hans enke blev i Bromølle. | Brun, Kathrine (I7119)
|
| 2835 | Kilde Karin Andersen: Tekst i Sønderborgs kirkebog ved Inger Sophies død: Ida Sophia Petræus, den afdøde Pastor til Lysappel, Westi Egeberg og hans afdøde hustru Valborg Sophia født Mortensen ægtefødte datter. Hun har været gift med den afdøde forpagter Hinrich Petræus og efterlader 5 levende børn. 1. Catharina Margrethe, der har været gift med den afdøde bykasserer Jürgen Kortzen selv, hvor der er 4 levende børnebørn: Maria Helena Catharina; Ida Sophia; Richard Henning Hinrich; Friderich. 2, Walborg Sophia, der er gift med skomagermester Claus Hinrich Geerde, hvor der er 2 børnebørn: Catharina Elisabeth; Hans Henrich. 3, Sara Maria, der er gift med urmager Georg Hinrich Theophilus Panysson, hvoraf der er 5 børnebørn: Jacob Dethlev; Johann Georg Ludwig; Ida Sophia; Anna Maria; Anna Maria Dorothea. 4, Andreas, der er ugift. 5, Westi, der er Islandsk købmand og er gift med... Hun døde i sin alders 73. år og 14 dage af en nervefeber. Inger Sophia kalder sig for Petersen efter mandes død, hvor hun klarer dagen og vejen for sig og sin yngste søn Andreas med at udføre H. Arb. (håndarbejde eller husarbejde?) Sønnen kalder sig Steuermann efter sin tipoldemor. Om de gør det for at beskytte Petræus navnet, eller hvad der er deres bevæggrund for at gøre sig anonyme, kan man kun gisne om. | Egebjerg, Inger Sophia (I7075)
|
| 2836 | Kilde Karin Andersen: Ægteparrets historie: Ved vielsen 1759 nævnes Henrik Petræus som forpagter på Gundestrup, 1767-1772 nævnes han i Lillemølle. Han nævnes ved sin død som førhen forpagter på Gundestrup. Døde af tæring. Blev begravet om eftermiddagen kl. 2 med en ligprædiken. Pastor M.R. Meldal oplyser i sin krønike for Lysabild sogn, at forpagter Petræus ved sit ægteskab med Inger Sophie Egebjerg var ejer af 18000 rdl. Denne kapital tabtes efterhånden dels ved slet husholdning, dels ved processer, og til sidst måtte svigerfaderen købe ham et præsteinderstested i Lysabild og give ham en tønde land af pastorats jorden til leje. Omk. 1773. tog ægteparret med deres 5 sammenbragte børn fra Lillemølle på Als til Ærø, hvor de bosatte sig i Stærmose. Stærmose er en del af Herremarkerne, der er udstykket fra Søbygård gods. Her blev de i 3 ? 4 år, før de igen vendte tilbage til Als og bosatte sig. De fik 2 af deres børn på Ærø. Om flytningen skyldtes problemer på Als, kan vi kun gisne om, men det er ikke utænkeligt, når man kender Henrich Petræus, der hyppigt rodede sig ind i problemer på Als. | Familie: Henrich Petræus / Inger Sophia Egebjerg (F2493)
|
| 2837 | Kilde: http://www.nielsen-termansen.com/getperson.php?personID=I1487&tree=tree1 | Jensen, Peder (I5124)
|
| 2838 | Kilde: http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/G.htm#GJEDE Edgar Student (Haderslev) 1929; vidensk. medarbejder hos professor Niels Bohr 1935; cand. mag. (fysik, matematik) 1936; adjunkt ved Nakskov gymnasium 1937, ved Næstved gymnasium 1943, lektor 1944, rektor fra 1958; gæstelærer i Highland Park, New Jersey, USA 1957-58; har deltaget i en række kurser af faglig og pædagogisk art 1933-62. Deltager i ledelsen af 11 faglige organisationer. Formand for amtsudvalget for Præstø amt. Adresse: Rektorboligen, Nygårdsv. 45,4700 Næstved. | Gjede, Edgar (I7636)
|
| 2839 | Kilde: Karin Andersen: Jørgen Vilhelm Andersen havde studentereksamen og var toldklarerer og bogholder. Arbejdede i 17 år i København som toldklarerer for Vogt med import at parfumevarer fra USA og siden 25 år med marketenderiregnskaber på B&W. | Andersen, Jørgen Vilhelm (I4814)
|
| 2840 | Kilde: Karin Andersen: Sissa lærte aldrig at tale rigtig dansk. Hun havde tydelig svensk accent og hun beholdt mange svenske ord i sit sprog hele livet. Sissa rejste til Tyskland 27. oktober 1882 og senere videre til Amerika, hvor hun muligvis har truffet sin tilkommende mand Svend Esbern Bech. Sissa havde et barn i Kjerringebygden før ægteskabet: Hilda Sofie Svensdotter, Født: 03. maj 1875 i Kärringbygden, Kyrkhult sogn Blekinge, Sverige Dåbsfaddere: Torp. Carl Olsson och hans hustru Maria Månsdatter i Kärringebygden Torp. Jöns Olsson i Röshult. Såsom fader uppgafs en Slagtare i Carlshamn vid namn Svensson. Hun blev opfostret hos bedsteforældrene. Da de døde, rejste hun i 1893 til Amerika. | Persdotter, Sissa (I6726)
|
| 2841 | Kilde: Karin Andersen: Skifte efter Johannes Engelbrethsen samfrændeskifte 1794 nr. 62 á 5½ Rigsdaler Hans Bredahl, Oldermand for Tobaksspinder Lauget og Astinus Giested Bagge Borger og Tobaksspinder! Giøre vitterligt: = at Aar 1794 den 24. oktober indfandt vi os hos Madamme Mette Marie afgangnee Tobaksspinder Johannes Engelbrechthsens Enke i hendes iboende Huus no. 19 paa Christianshavn paa Hiørnet af Broegaden og Strandgaden for ifølge den hende og hendes afdøde mand TobakspinderJohannes Engelbrecthsen under 29de Juni 1792 formedte Kongelige allernaadigste bevilling, hvorved den længstlevende er tilladt at sidde i uskiftet boe og naar den vil skifte, da at skifte og ikke med Samfrænder, at afhandle og slutte en Samfrænde Skifte Forretning imellem Enken og hendes i Ægteskab med bemeldte afdøde Johannes Engelbrethsen avlede umyndige Pigebarn Marie Petronelle Engelbrethsen. ? Herved var tilstæde Enken med Laugværge Tobakspinder hr. Jørgen Bech, som fremlagte den forommeldte Kongelige allernaadigste Bevilling saaledes lydende: C7: 4 Rigsdaler 1792 Vi Christian den syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Dytmærsken og Oldenburg! Giør alle villerligt at vi efter Tobakspindermester Johannes Engelbrethsen og hans Hustrue Mette Magdalene Arevad af vor Kongelige Residents Stad Kiøbenhavn deres herom allerunderdagnigst giorte Ansøgning og Begiæring, allernaadigst have bevilget og tilladt: saa og hermed bevilge og tillade: at naae en af dem ved Døden afgaae, den længstlevende da foruden Retten Meddels Forsegling, Registering og Vurdering efter loven med deres fælleds sammenavlede umyndige Børn udi uskiftet boe maae blive besiddende saalænge den i eenlig stand forbliver; dog om bemeldte længstlevende imidlertid skulle blive tilsinds at skifte og dele, maae den selv indbyrdes med Samfrænder handle og slutte en Skifte forhandling om den Arv som bemeldte deres Børn efter den først afdøde enten fader eller moder kan tilkomme, som den med denne til Børnenes gavn bedst kunde forenes foruden Rettens Middel overværelse efter anden Registerings og Vurdering efter Loven; Dog have bemeldte Samfrænder et skriftligt Instrument derover at forfatte, naar Børnene kommer til deres Myndige Aar, eragte at kunde forsvare; Og ville vi herhos allernaadigst have befaldet dem, som dette skifte i saa maade forrette at de i alle Maader holde sig den første Artikul udi den om adskilligt Justition vedkommende den 31te Martii 1719 allernaadigste udgangne Forordning allerunderdanigst efterrettelig, hvilket og skal skee af den øvrighed og Rettens Betiænt, som det ellers kunne tilkomme samme Skifte at forvalte for saavidt bemeldte Artikul dem angaaer, som og derover intet udi deres Rettighed skal afgaae. ? Forbydende alle og enhver herimod, eftersom forskrevet staaer, at hindre eller i nogen maade Forfang at giøre under vor Hyldest og Naade. Givet paa vort Slot Christiansborg udi vorKongelige Residents Stad Kiøbenhavn den 29de Junii 1792 Under vort Signet (:L S R:) Efter hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling C. v. Brandt Schou Colbiørnsen Rejersen Tobakspindermester Johannes Engelbrethsen og Hustrue af Kiøbenhavn, bevilling, at den længst levende maae blive hensiddende i uskiftet Boe og i sin Tid skifte med Samfrænder. ? Videre var tilstæde Brændeviinbrænder hr. Villum Olsen, som fremlagde den som af Stadens Magistrat under 20de h: tillagde Constitution til som Værge for det Umyndige Barn at overvære Skiftet og i agttage barnets Ret. Bemeldte Constitution lyder saaledes no. 4 C:7de 1794 24skilling Pro memoria. Da jeg agter at holde Samfrænde Skifte efter min afdøde Mand Tobakspinder Engelbrethsen med min Datter Maria Engelbrethsen, saa beder Jeg at en Værge maatte blive beskikket til at overvære Skiftet. Brændeviinsbrænder Villum Olsenpaa vandkunsten var en Ven af min sal. Mand og er bekiendt med Boeta Tilstand, hvorfor Jeg giver mig den friehed at foreslaae ham til Værgemaalet, som Jeg haaber, han ikke vil søge at undslaae sig fra. Christianshavn den 15de oktober 1794 underdanigst og ydmygst Mette M. sal Johannes Engelbrethsens Enke Til Høi og velædle Magistraten Brændeviinsbrænder Villum Olsen bliver hermed af høj og velædle Magistraten beskikket til at være Værge for den umyndige Maria Engelbrethsen for at paasee hendes Tarv under det agtende Samfrænde Skiftes afhandling efter hendes afgangne fader Tobakspinder | Engelbrethsen, Johannes (I7058)
|
| 2842 | Kilde: Karin Andersen: Skifte efter Margrethe Farrer, Jørgen Pedersen Bechs hustru: Samfrændeskifte nr2 /1776 til Tie og Een halv Rigsdaler: Da Borger og Tobacksspinder Jørgen Bech her i Staden haver erholdet Hans Kongl: Mayests: Allernaadigste Bev illing af Dato 8. Septb 1775 at Siide i udskifte Boe efter Hans Afdøde Hustrue Margaretha Uldrichsdatter, og omsiider at skifte med Samfrænder, og hand nu agter at indlade sig i nytt Egteskab. Saa haver Hand begiert af os, at vi Nemlig Jeg Knud Langsted Skriver ved det Kongl: Militaier Uld Manufactur og Jeg Uldrich Fahrer Værtshuusholder her sammesteds; Som Samfrænder vilde i allerunderdanigst følge, af allerhøyst bemelte Kongl: allernaadigste Bevilling Tage hans afdøde Hustrues Stervboe under Behandling, samt der over at forfatte Et skriftlig Instrument til Skifte og Deeling Imellem Ham Enckemanden paa den Eene siide og Hans med den afdøde Hustrue i Egteskab Aulede og efterladte 2de Børn Nemlig Niels Bech gammel 2 Aar og Peitter Bech gammel ½ aar, paa den anden Siide, til hvilken Eende vi d: 3die Februari 1776 have Indfundet os udi Stervboets til Leye Beboende værelser i Sigr: Johannes Marcussen Brændeviinsbrænders Huus Beliggende ved Vester Port under Matricel No: 147 Vester qvarter, hvor da tillige var tilstæde Enckemanden Selv, og paa Børnenes som føde Værge Sigr: Peder Jensen Schoubye Borger og Brændeviinsbrænder for at iagttage de umyndiges Tarv og Beste; Enckemanden derpaa fremlagde den ham allernaadigst forundte Bevilling af Dato 8. Septb: 1775 der lyder saaledes: 1775 ./. Vi Christian Den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Githers Hertug udi Slesvig Holsteen Stormarn og Dytmersken Greve udi Oldenburg og Delmanhorst giøre alle vitterligt, at vi efter Jørgen Bech Borger og Tobaksspinder i vores Kongl: Residentz Stad Kiøbenhavn, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiæring, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og her med bevilge og tillade at hand foruden Rettens Middels Forseigling Registering og Vurdering efter Loven med hans og hans ved Døden afgangne Hustrue Margaretha Uldrichsdatters fælleds sammen aulede umyndige Børn, udi uskifte Boe maae blive besidende. Saa længe han i Eenlig Stand forbliver, og om han imidlertiid skulde blive tilsinde at skifte og deele, maa han selv indbyrdes med Samfrænder handle og Slutte en Skifteforhandling om den Arv som bemelte Børn efter fornævnte hans afgangne Hustrue Deres Moder kan tilkomme, som han med dem til Børnenes gavn best kan foreenes foruden Rettens middels Overværelse eller viidere Registering og vurdering efter Loven; Dog have bemelte Samfrænder et Skriftlig Instrument derover at forfatte som billigt (rimeligt) kan være, og de i Fremtiiden, naar Børnene kommer til Deres Myndige Aar eragte at kunne forsvare; og ville vi her hos allernaadigst have befallet dem som dette Skifte i saa Maader forrettendes vorde at de i alle maader holder sig den 1ste Articul udi den om adskilligt Justitien vedkommende d: 31de Martii 1719 allernaadigst udgangne forordning; allerunderdanigst efterretlige hvilke og skal ske af den Øvrighed og Rettens Betienter, som det ellers kunde tilkomme, samme skifte at forvalte, for saa vit bemelte Articul dem angaar som derover intet i deres Rettighed skal afgaae; Forbydende alle og enhver herimod eftersom forskrevet staaer, at hindre eller udi nogen Maade Forfang at giøre under vor Hyldest og Naade givet paa vort Slot Christiansborg udi vores Kongl: Residentz Stad Kiøbenhavn d: 8de Septbr: 1775 Under Vort Signet Efter hans Kongl: Mayests allernaadigste Bedfaling Luxdorph P: Aagaard Jørgen Bech af Kiøbenhavn bevilling at sidde i uskift Boe og omsiider at skifte med Samfrænder ? Dernæst haver vi forefunden Stervboen af Følgende tilstand og beskaffenhed: Boens Intægt og Formue Rdl mk sk A? Guld og Sølv 30 - - B? Kaaber og Tin 100 C.. Træevahre speile Jern Seng og adskilligt 200 D? Sengeklæder og Linnet 200 E? Redskaber og Toback spunden og udspunden 530 3 - F? Contante Penge 1000___________________ Tilsammen Boens Formue 2060 3 - Boens Gield og Besværing 1. den afdøde Salig Kones begravelse koster 50 2. Stemplet Papir til dette skifte Instrument 10 3 - Tilsammen Boens Besværing 60 3 - Indtægt 2060 3 - Udgift 60 3_ -___________ Blive i beholdning 2000rd - - Som kommer til Deeling Imellem Enckemanden og Arvingerne og hvoraf tilfalder 1 Enckemanden bemeldte Jørgen Bech den halve deel, som han tager hos sig selv 1000rd 2. Sønnen Niels Bech ¼ deel 500rd 3. Sønnen Peiter Bech ¼ deel 500rd Som af Faderen udbetales og i Oberformynderiet eller andet af Magistraten anviisende Stæd indleveres. Summa Boets Beholdning 2000rdl Saaledes og da Enckemanden saavelsom Sign: Peder Jensen Schoubye paa Børnenes Vegne ikke vidste meere at angive eller Erindre Enten ihenseende til Boets Indtægt og Formue eller dens Gield og Besværring end allerede anførte er; og Enckemanden desuden ikke forlangede at Nyde nogen Æqvivalent for sin Begravelse ey heller Øvrige anvendte bekostninger godtgiort, bliver denne Samfrænder Skifte forretning hvor af Kiøbenhavns Hoff og Stads Rettes skifte Commission er overleveret er lige lydende Videmeret Gienpart som ellers Competente skifteforvaltere ved Stadens Jurisdiction her ved under vores hænder og Signetter sluttet og til Ende Bragt ? Kiøbenhavn de ut Supra K:Langsted Uldrich Fahrer J:Bech Peder Jensen Schoubye | Pharrer, Margrethe (I6680)
|
| 2843 | Kilde: Karin Andersen: Skifte efter Mette Magdalene Arrevad Vi Christian Den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken og Oldenborg og Delmanhorst giøre vitterligt: At vi efter Tobaksspinder Niels Bech af Vor Kongelige Residents Stad Kjøbenhavn, hans herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begjering, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade at han maae foruden Rettens Middels Forsegling, Registering og Vurdering efter loven med fælles sammenavlede umyndige Børn i uskiftet Boe blive hensiddende, saalænge han i eenlig Stand forbliver; Og om han imidlertid skulle blive til Sinde at skifte og deele, maa han med Samfrænder slutte en Skifte Forhandling om den arv, som bemeldte hans Børn efter hans afdøde Hustrue Mette Magdalene Bech, Børnenes Moder kan tilkomme, saaledes som han med den til Børnenes Gavn bedst kunne foreenes, foruden Rettens Middels Overværelse eller videre Registering og Vurdering efter Loven; Dog have bemeldte Samfrænder et Skrivtligt Dokument derover at forfatte, som billigt [rimeligt] kan være og de i Fremtiden naar Børnene komme i myndig Stand eragte at kunne forsvare. Og ville vi herhos allernaadigst have befalet dem, som dette Skifte i saa Maade forvalte, at de i alle Maader holde sig Loven og Anordningerne, samt i særdeleshed Forordningen af 23. augustii 1793 allerunderdanigst efterrettelig, hvilket og skal skee, af den Øvrighed og Rettens Betjent, som det ellers kunne tilkomme samme Skifte at forvalte, forsaavidt disse dem angaaer, i hvis Rettighed dog intet derfor skal afgaae. Forbydende alle og enhver imod det, som foreskrevet staaer Hinder at gjøre. Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn den 19de December 1804. Under Vort Kongelige Seigl. Efter hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling Kaas Cold Knudsen Bülov Monrad Berner Lassen/Hansen Bevilling at sidde i uskiftet Boe, og i sin Tid at skifte med Samfrænder for Tobakspinder Niels Bech af Kiøbenhavn | Arrevad, Mette Malene (I6687)
|
| 2844 | Kilde: Karin Andersen: Uddannet som bogbinderjomfru. Medhjælpende hustru og sidst kantinemedarbejder. Betty rejste til København som 15-årig og forsørgede sig selv, dels som ekspeditrice, dels som bogbinderjomfru, hvor hun traf Karl Vesty Bech. Hun var medhælpende hustru fra 1930 til 1940 i Karl Vestys fabrik i Borgergade 81, hvor han fremstillede festtelegrammer og senere julepynt, såsom topstjerner, trommer og knallerter. Han havde mange damer i sit brød. Efter skilsmissen ernærede hun sig som medhjælp i kantinen hos lædervareforretningen Neye og bladet Socialdemokraten. | Jensen, Betty Elise Kristella (I4406)
|
| 2845 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Kirsten Agnete (I717)
|
| 2846 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Kirsten (I312)
|
| 2847 | Kirsten Barfoed tog realeksamen i 1950 og blev ansat på Haunstrup fabrikker i Odense fra 1950 til 1952 og på De danske Sukkerfabrikker fra 1953 til 1955 samt fra 1955 til 1957 på NOVO. Var 1957 til 1958 hos Schweizerischer Apotekerverein i Zürich. Her blev hun gift med Oluf Stub NIelsen. | Barfoed, Kirsten (I4894)
|
| 2848 | Kirsten Bo Jensen var eksamineret barneplejerske og havde 1½ års sygeplejeuddannelse samt 1 års tandklinikarbejde. | Jensen, Kirsten Bo (I378)
|
| 2849 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bruhn, Kirsten (I107)
|
| 2850 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hardt, Kirsten Henny (I525)
|