Notater
Match 2,901 til 2,950 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2901 | Købmand og svensk og norsk vicekonsul i Vordingborg. | Møller, Edward Christian (I6739)
|
| 2902 | Købmand. Uddannet i Tønder. Butik i Bagsværd. | Holst, Anders (I1312)
|
| 2903 | Købte Damsmark ved Hjerting/Esbjerg, anlagde Damsmark Plantage m.m. Stiftede entreprenørfirmaet Hoffmann og Sønner. Kilde: http://stamtavle.poulsteen.dk/getperson.php?personID=I2437&tree=Poul | Hoffmann, Johan Heinrich (I5395)
|
| 2904 | L T L Schiller var bagermester. | Schiller, Louis Thorvald Leopold (I57)
|
| 2905 | L.C. Nyholm var hofjægermester og ingeniørkaptajn. | Nyholm, L.C. (I492)
|
| 2906 | Ladefoged i Fuglsang i Bedsted. | Jensen, Oluf (I1920)
|
| 2907 | Landbruger. Søn af sukkerfabrikinspektør Jacob Aspelund og Maria f. Heerman. | Aspelund, August Edvard (I1459)
|
| 2908 | Landmand. Købte i 1951 Haugh Farm og i 1958 New Barn Farm, Wilby Norwich. | Cour, Poul Frederik Barfod Dornonville de la (I5391)
|
| 2909 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Randrup, Thomas Barfoed (I7014)
|
| 2910 | LANGELAND. Slægten på Langeland har naturligt haft nær tilknytning til familie på både Fyn og Tåsinge, men der er dog vanskeligheder med familiemønsteret, da man ikke hele tiden anvendte efternavnet, hvorfor slægtsforbindelserne ikke altid kan fastslås med sikkerhed. (XII,75) Peder Andersen Barfod, hvis forældre vi ikke kender, blev født omkring 1753. Han blev den 31/8 1781 daglejer i Rudkøbing og boede i 1787 i Vinkældergade nr. 108, hvor han da var gift med Anna Dorthea Jørgensdatter (ved folketællingen 1801 kaldes hun imidlertid Jensdatter). I 1799 fik han bevilling til at stråtække et skur, som han agtede at bygge over 100 favne uden for købstadens nordre port, da amtmanden erklærede, at der derved ikke kunne befrygtes nogen brandfare for købstaden. Han kaldes ved folketællingen i 1801 for vægter og adressen var Uden for byens porte nr. 190. Han ejede 3 huse, hvoraf han selv havde bygget det ene. Han havde fire børn (3+1). | Barfod, Peder Andersen (I2340)
|
| 2911 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Lars (I25)
|
| 2912 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Lars (I697)
|
| 2913 | Lars Jensen ejede 2. selvejergård, Hintzegård, i Ibsker Sogn endnu ved folketællingen 1814. | Jensen, Lars (I5562)
|
| 2914 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kann, Lars (I5881)
|
| 2915 | Lars Nielsen kaldes ved folketællingen 1787 for bonde og husmand. | Nielsen, Lars (I1148)
|
| 2916 | Laura Caroline Sophie Petrea Barfoed og hendes mand fik seks sønner og tre døtre. | Barfoed, Laura Caroline Sophie Petrea (I983)
|
| 2917 | Laura Henriette Adelaide Christiane Barfoed døde ugift i København. | Barfoed, Laura Henriette Adelaide Christiane (I420)
|
| 2918 | Laurits arvede gården i Nøvling efter sin far. Denne gård solgte han og købte en anden i Frejlev, hvor familien boede ihvertfald til Jens Martinus var konfirmeret omkring 1918. Efter salget af gården i Frejlev købte Laurits en stor gård Kgs. Tisted, men dårlig jord og landbrugskrise tvang ham til at sælge (konkurs?). Herefter flyttede han ud til sin datter Ester i Kærby v. Aalborg, hvor han boede til sin død. | Christophersen, Lauritz (I6819)
|
| 2919 | Laurits Chr. Münster blev født i 1860 i Baarse sogn i Præstø amt. Omkring årsskiftet 1891/1892 tiltrådte han embedet som sognepræst i Flade-Gærum sogn, der dengang også omfatte Bangsbostrand. I starten boede han i Frederikshavn, mens den ny Flade Præstegaard blev klar i løbet af 1892. Den foregående præst, Vilhelm Kleffel, var død af tuberkulose som 42-årig. Han boede i den gamle fugtige og usunde præstegård. Münster var ugift, da han kom til sognet. Hans tante, Dorthea Zeuthen, ført hus for ham. Hun havde en datter, Olavia. Hende blev Münster gift med i 1898. De fik ingen børn, men havde i perioder et plejebarn boende. Mod slutningen af sin embedsperiode i Flade-Gærum blev Münster syg af tuberkulose og måtte have hjælp af en kapellan. Han blev rask, men søgte et lettere embede i Uggerløse sogn i Holbæk amt. Det tiltrådte han i 1904 og havde det indtil 1926 (Holbækarkiverne har hans afskedsprædiken). Han blev provst i 1916. Han bevarede kontakten til Gærum og havde ved sit sølvbryllup med Olavia besøg af en flok Gærumboere, der medbragte en lejlighedssang skrevet af snedkermester Christian Jacobsen. Laurits Chr. Münster døde i 1941. | Münster, Laurits (I8072)
|
| 2920 | Laurits Christensen var fabrikant. | Christensen, Laurits (I297)
|
| 2921 | Laurits Christian Blausen Barfod kom i handelslære i Kalundborg og blev kommis her i 1859. I 1868 aftjente han sin værnepligt og året efter blev han kommis i Roskilde. Allerede i 1870 fik han sin egen forretning som manufakturhandler i Helsinge. Fra 1885 til 1889 var han passiv deltager i en forretning i København, og den 1. maj 1893 belv han ansat i Københavns Magistrats 3. afdeling. De havde fem børn (XVI,52-56). | Barfod, Laurits Christian Clausen (I940)
|
| 2922 | Lauritz Nicolaus Lützhøft var prokurator og godsforvalter. | Lützhøft, Lauritz Nicolaus (I439)
|
| 2923 | Lavede bl.a. kludeklip, til bl.a. kroer og hoteller samt duge med eventyrmotiver til H.C. Andersens Hus. I 1971 havde hun en udstilling i Holløse med 65 billeder. | Birch, Gudrun Emilie Marie (I3022)
|
| 2924 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Lea Susanne (I18)
|
| 2925 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schneider, Anette (I2412)
|
| 2926 | Leif Egil Barfod blev student fra Øregaard Gymnasium 1957. I 1965 blev han civilingeniør, hvorefter han aftjente sin værnepligt i marinen 1965-67 og blev løjtnant. Fra 1967 til 1971 var han ansat hos IBM og siden 1971 har han været ansat ved 3M som organisationschef samt it-chef. Han blev pensioneret i 1998. De har to børn XIX,70-71. | Barfod, Leif Egil (I71)
|
| 2927 | Leif Færregaard flyttede til Lejre fra Brøndbyøster i 1969. Han var gennem mange år filialbiblioteksbestyrer i Rødovre, men da biblioteket i 1990 blev nedlagt, fik han tilbud om at overtage ledelsen af Lokalhistorisk Arkiv i Lejre, som han bestyrede til det sidste. Han blev også hurtigt efter tilflytningen til Lejre en vigtig del af Lejre Fredningsforening (nu Lejre Historiske Forening), og som foreningens formand fra 1973 og frem til sin død. | Jensen, Leif Færregaard (I9911)
|
| 2928 | Lektor, fil. mag. | Elg, Magnus Bengtsson (I1656)
|
| 2929 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Lene (I795)
|
| 2930 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Lene (I128)
|
| 2931 | Leo Asbjørn Lau Banke er ingeniør. | Banke, Leo Asbjørn Lau (I113)
|
| 2932 | Levede endnu i 1870 og havde da taget Carl Barfod til sig som plejesøn (XVI,241). Hun havde et barn med Jochum Wilhelm Anton Barfod. | Madsen, Hansine (I2147)
|
| 2933 | Levede endnu i 1960 og boede da i Goodmayes. | Lee, Mabel Maud (I4606)
|
| 2934 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Møller, Carsten Friis (I4465)
|
| 2935 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Andersson, Linda (I4791)
|
| 2936 | Lise Barfod tog 1933 realeksamen fra Holsteinsgades Skole og blev 1934 ansat i Skattedirektoratet. De har en datter med mellemnavnet Barfod. | Barfod, Lise (I227)
|
| 2937 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Lise (I14)
|
| 2938 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christiansen, Liselotte Barfod (I4226)
|
| 2939 | Litograf (litografic writer). | Lee, Richard (I4607)
|
| 2940 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lønkvist, Lone Linette (I802)
|
| 2941 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Lotte Møller (I4219)
|
| 2942 | Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der. Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75). | Barfod, Ludvig Harbo Gote Birkedal (I147)
|
| 2943 | Ludvig Harboe Birkedal var forpagter og godsinspektør. | Birkedal, Ludvig Harboe (I177)
|
| 2944 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Vesth, Niels (I4739)
|
| 2945 | Lærer i Næstved og Fensmark 1863-1906. Opretter af og første formand for den første Centralforening af Sygekasser i Danmark. Magnus Kann blev dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1861, førstelærer og kirkesanger i Fensmark 1863-1906, formand for Fensmark Syge-og Begravelseskasse 1872-93, stifter af De forenede sjællandske Sygekasser 1877, Dannebrogsmand 1894, medlem af sygekassenævnet for Danmark 1894-1910, desuden sognerådsmedlem samt medstifter af Danmarks Brugsforeninger fra 1896. En mindesten for ham afsløredes i Fensmark 19/10 1948 med følgende inskription: ”M. Kann stiftede den første Centralforening for Sygekasserne i Danmark den 19. Oktober 1873. Rejst af De forenede sjællandske Sygekasser." | Kann, Magnus August Mogens Theodor (I5064)
|
| 2946 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Velmede, Marie Louise (I2059)
|
| 2947 | Lærte forstvæsen på Hardenberg og hos sin far på Ålholm, og kom derfra til 5. Kronborg distrikt (nordlige del af Gribskov) hos kgl. skovrider Hempel. Blev i en alder af 22 år skovrider på Engestofte 1890 hvor han tillige blev godsforvalter i 1909. Hans virke på Engestofte varede helt til 1945. I mange år var han samtidig bestyrer af Skovnæs skove, Binnitzeskov, Holtegård skov, Maribo bys skove og Agerup skov. I adskillige år var han repræsentant for jagtrådet og kredsformand for jægerne på Midtlolland. En tid var han formand for Engestofte Menighedsråd. | Kann, Christian Eduard Hugo (I5759)
|
| 2948 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Thomas (I49)
|
| 2949 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Nicoline Ree (I4470)
|
| 2950 | Løjtnant ved 4. Dragon regiment 1898—99, Forpagter på Farumgård 1903—09, på Mineslund og Asnæsgård under Lerchenborg 1910-34, siden 1934 Ejer af Løgtvedgård. Tidl. Medlem af Aarby Sogneråd i 12 år. Næstved Tidende, marts 1965 En rytterofficer fylder 90 år Det er 67 år siden at forpagter H. H. Sass, Odinsvej 14, Næstved, var rytterofficer, men det kendes på hans ranke holdning og hans koncise replik. Ret i ryggen og fast i blikket er han stadig, og det er vanskeligt at fatte, at han på mandag den 15. marts 1965 fylder 90 år. H. H Sass lever sin tilværelse i sin smukke lejlighed med solide gedigne møbler, som han har ført med sig fra de godser, han har virket på. På væggen hænger i et stort og smukt arrangement hans dragonhjelm og våben, og på flere andre måder er hans sirligt holdte hjem præget af, at her bor en gammel rytterofficer. Han bor alene og passer selv sit hjem. - Jeg er jo soldat og vant til at klare mig selv! siger han og tager det som en selvfølge at han kan gøre det ? dog med taknemmelighed over at han er i stand til det fortsat. Det er en lang og bevæget livsbane han har bag sig med mange gode minder. Hans slægt stammer fra Alsace, og én af de første Sass'er kom til Danmark omkring 1800 som forpagter på Clausholm. Hans far var godsejer A. Chr. Sass til Albæk ved Støvring. Her blev Hans Henrik Sass født den 15. marts 1875, og han levede et dejligt barndomsliv på godset som "stamherre" blandt 9 søskende. Jagt og ridning var naturlige idrætter på godset, og Sass var ikke gammel -7 år - da han for første gang var med faderen på jagt. - Jeg kan huske at jeg beklagede mig over den høje lyng, der gik mig til midt på livet og hindrede mig i at følge trit, men min far sagde blot: "En jæger beklager sig aldrig". Jagten har betydet meget for mig hele mit liv, og jeg har ført jagtbog. Til at begynde med skød jeg med forlader, men siden kom de moderne bagladevåben. Vi ser af jagtjournalen, der omhyggeligt er ført fra 1887 til 1935, at Sass har været en flittig jæger. Dag for dag er anført, hvor han har jaget, og hvad han har skudt. Det blev til i alt 5.282 stykker vildt. Og stederne, ja det er talrige godsers jagtrevirer rundt om i landet. Min far ejede Albæk Gods i 31 år (*OBS. se nedenfor). Arealet var fordelt således: 600 tdr. land ager, 240 tdr. land skov, 15 tdr. land mose, 45 tdr. land eng, 250 tdr. land hede, og 50 tdr. land var fordelt på husmandssteder. Til Albæk hørte kirkerne i Aarestrup, Sønderup og Suldrup sogne. - Skolegangen forgik hjemme på Albæk, hvor vi havde indrettet skolestue, og her undervistes vi børn af en lærerinde eller lærer. Godset var omgivet af voldgrav hele vejen rundt, og vi havde den herligste tumleplads i og omkring godset. Da jeg så kom til den alder blev jeg landvæsenselev hos proprietær Bjerregård, Skibsted Vestergård ved Bælum. Det var i 1892, og jeg videreuddannedes hos godsejer Callisen, Østerågård ved Hals. I 1893 blev jeg forvalter hos godsejer Gedde Olsen, Jungetgård, og i 1896 kom jeg på Lyngby Landbrugsskole. - Og så kom soldatertiden. Jeg gennemgik rekruttiden i Randers ved 5. dragonregiment i 1897, og den 8. oktober 1898 kom jeg til 4. dragonregiment i Næstved. Det var en hård skole dengang. I Randers lød reveillen kl. 04.45, og så gjaldt det om at komme op i en fart og få sengen redt. Klokken 5 skulle man stille klargjort, ellers kunne der vanke af ridepisken! Så gjorde man staldtjeneste inden der var morgenmad, hvorpå fulgte våbenøvelser og gymnastik. Der var 2 timers ridning hver eneste formiddag på ridebane eller i ridehus, og det var en hård skole under dygtige befalingsmænd på gammel dragonmanér. - Ridemarken var vort øvelsesterræn. Vi lå på Grønnegades Kaserne og holdt rideøvelser i det gamle ridehus, som fortsat eksisterer, ridebanen ligeså. Jeg gjorde tjeneste under ritmester Freisleben, der var en herlig mand at have med at gøre. Der var ca. 100 heste på kasernen, når vi om efteråret havde dem hjemme alle sammen. En tid af året var nogle af dem udstationeret. Her begyndte man kl. 6.30 om morgenen, og der indledtes gerne med øvelser i tjenestesablens brug. Siden var der 2 timers ridning i alle formationer på ridemarken, ridebanen eller i ridehuset. På ridemarken var anlagt allehånde forhindringer, som vi øvede på. Daværende stabssergent Danholt var glimrende til at tilrettelægge ridningerne, og han begyndte terrænridningerne hernede. - De deltog ikke selv i væddeløbene? - Nej, sekondløjtnanterne måtte ikke deltage i de store væddeløb, kun i de små. - Kendte De også ritmester Gundelach? - Ja, hos ham gjorde jeg tjeneste en vinter med uddannelse af specialmandskab, hovedsageligt oppassere. De har haft meget med heste at gøre, både ved dragonregimenterne og i det civile liv. - Heste er min store interesse og efter de dejlige år på kasernen i Næstved har jeg haft mange dejlige og interessante oplevelser med heste. Jeg var i 20 år dommer ved Holbæk Amts Landøkonomiske Selskabs dyrskuer. Det var især Frederiksborghopper, jeg bedømte, og jeg kunne ikke lide alle de bløde rygge, man tit så i denne avl. Jeg gjorde meget for at rette på den, for det så ikke godt ud med en svajrygget hest. Efter dragontiden blev jeg forvalter i november 1900 hos godsejer Barner, Mørdrupgård, og efter hans død drev jeg gården videre nogen tid. I 1903 forpagtede jeg Farumgård ved Birkerød, og året efter blev jeg gift. Min kone var datter af bankdirektør Leisner, Køge. Fra 1910 til 1934 var jeg forpagter af Mineslund og Asnæsgård under Lerchenborg indtil jeg købte Løjtvedgård ved Viskinge mellem Jyderup og Kalundborg, som jeg havde indtil 1938. Og så havnede jeg her på Odinsvej og købte formbrændselsfabrikken Progres ved Sværdborg samt gården af samme navn og tillige Falsters Stenbrud. Begge dele blev afhændet i 1950'erne, og efter 1957, hvor han havde den sorg at miste sin hustru, har han boet alene på Odinsvej med sine mange minder. Mens han var på Mineslund sad han i 12 år Aarby Sogneråd, og han var i 24 år i bestyrelsen for Holbæk Amts Landøkonomiske Selskab. * Albæk Hovedgård ejedes 1862-66 af Mathias Wilhelm Sass, f. 28 apr. 1792. Ved hans død i 1866 arvede sønnen Bendix Wilhelm Sass gården. Ved hans død i 1883 købtes gården af Amdi Christian Sass, der var søn af Mathias Wilhelm Sass' bror, Hans Henrik Sass, født. 1796. Da både Mathias Wilhelm og sønnen Bendix Wilhelm drev en stor virksomhed i København, er Amdi Christian Sass formentlig blevet ansat som bestyrer på Albæk Hovedgård allerede i 1862. Ejer blev han først i 1883, og han nåede kun at eje gården indtil april 1893, hvor gården blev solgt på tvangsauktion til Landmandsbanken, der året efter solgte gården til en Lars Christian Jensen. | Sass, Hans Henrik (I5653)
|