Notater
Match 3,101 til 3,150 fra 3,475
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3101 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Engelsen, Povl Andreas (I199)
|
| 3102 | Povl Frederik Barfod tog mellemskoleeksamen i 1943 fra Nykøbing S. Borger- og Realskole, hvorefter han var shippingelev hos skibsmægler A.S. Ørsted i Nykøbing S. fra 1943 til 1946. Derefter blev han ansat i Dampskibsselskabet "Dania" i København indtil 1950, da han kom til firma Harper, Petersne & Co, Ltd. i London. Den 1.1.1951 blev han oversøisk befragter i firma Iversen & Jacobsen og fra november 1952 drev han egen befragtning i København. Indtil 1958 var han ansat i skibsmæglerfirmaet Heckscher & Søns Eftf. som chef for befragtningsafdelingen og fra efteråret 1958 direktør for firma Henning Birchs Eftf. samt fra den 1.1.1960 eneindehaver heraf. Han har siden udvidet med rederivirksomhed, herunder liniefart mellem Øresundshavne og Hamburg (Scancon Service) og med liniefart Skandinavien og Middelhavet (Scanned Service). Siden 1963 har han samlevet med Eva Dybdahl Guld, der er født den 13.12.1942 i Silkeborg som datter af Sven Guld og Vita Vinde Pedersen. Han har 4 børn, men kun tre har navnet Barfod (XIX,5 og 106-107). | Barfod, Povl Frederik (I11)
|
| 3103 | Praktiserende læge i Karise. Med Eleonora Barfoed har han 2 sønner og 2 døtre. | Sehested, Andreas Michael Magnus Steen (I3033)
|
| 3104 | Premierkaptein ved Älvsborgs regiment. Søn af oberstløjtnant ved Smålands og Västgöta regiment till fots Jonas Månsson Gyllenhammar og dennes anden kone Elisabeth f. Hiulhammar. | Gyllenhammar, Nils Jonsson (I1694)
|
| 3105 | Privatlærer i Fensmark. Fra 1916 forretningsfører i Begravelseskassernes Genforsikring. Ugift. | Kann, Agnes Henriette (I5780)
|
| 3106 | Professor, kunstmaler. | Lund, Johan Ludvig (I7749)
|
| 3107 | Prokurist i Landmandsbanken. | Christiansen, Karl (I3273)
|
| 3108 | Prokurist. | Richter, Gerhard (I2065)
|
| 3109 | Proprietær, skibs- vare- og vekselmægler i Sarpsborg. | Bertheau, Herman (I3973)
|
| 3110 | Provst Christen Andersen til Sunds. | Andersen, Christen (I1955)
|
| 3111 | Provst i Gudme herred, sonepræst til Hesselager, Laurids barfods efterfølger i embedet. | Humble, Peder Christensen (I2642)
|
| 3112 | Provst og sognepræst til Åmli. Hjalp Hans Clausen Barfod (X,12) ved at lade ham blive kapellan hos sig; det var også nødvendigt med en hjælper, idet Tutimontan ulykkeligvis var blevet blind. Hans far var kapellan i Ålborg. Den 10/5 1695 oprettede ægtefællerne et gensidigt testamente. Han døde i 1708. I forbindelse med efterfølgeren Niels Pedersens overtagelse af embedet i 1708 findes en redegørelse for præstegården i Åmli. Efter denne bestod præstegården da af to små bygninger. Selve hovedbygningen havde en lille stue, 4,5 meter i kvadrat med 6 små vinduer. Ved siden af stuen var der en lille "kove", som blev brugt til køkken. Den var 3 meter lang og 1,6 meter bred. Over stuen var der nogle små loftsrum. "Svellerne var ganske forrådnet" og stod langt ned i jorden i den øvre ende af huset. Når det var stærkt regnvejr eller tøvejr om foråret, løb vandet ned gennem stuen, hvor gulvet var "aldeles fordærvet". Ved siden af denne "storstue" var der en mindre stuebygning, som Turimontanus's forgænger havde bygget et halvt århundrede før. Den var 3,5 meter i firkant med et lille loftsrum over. Gulvet i stuen var skævt, fordi huset var sunket på den ene side, hvor skorstenen stod. Ellers var den nordre side "op til bjælkerne forrådnet". Spredt rundt om de to huse lå op mod et dusin bygninger, stalde, kofjøs, smådyrfjøs, loer og en badstue, og alt omtales at være i "mådelig stand". Det er således en typisk norsk gård vi har for os med mange mindre bygninger, men sammenligner vi denne præstegård med en dansk, må man sige, at forholdene for præsterne rent beboelsesmæssigt har været en del forskellige (Norsk Kulturhistorie, 1980 side 187). | Turimontan, Herman Hansen (I3846)
|
| 3113 | Præliminæreksamen (Tøxens Skole, Køge) 1892, derefter forstelev, først på Gjorslev, senere på Bygholm. Han afbrød sine forstlige studier og blev 1896 ansat som assistent hos godsforvalteren på Boderup. 1899 tog han afgangseksamen fra Grüners Handelsakademi, aftjente værnepligt og blev 1900 godsfuldmægtig på Hardenberg. 1901 blev han bogholder på Brændevinsbrænderiet Skjelskør (Jørgen Harboe & Sønner). 1918 udnævntes han til prokurist på Skjelskør Frugtplantage. | Kann, Julius (I5761)
|
| 3114 | Præliminæreksamen 1897. Forstelev ved Ålholm Skovdistrikt 1900, ved Brahetrolleborg 1903, hvor han blev forstkandidat i 1904. Fortsatte som forstassistent på Brahetrolleborg indtil 1. april 1908, hvor han blev skovrider på Klelund plantage ved Holsted. I perioden 1. maj 1914 - 1. oktober 1931 var han skovrider og godsforvalter på Gl. Køgegaard. Var 1918-1952 tilsynsførende med Julemærkesanatoriets skove ved Kolding. Endvidere medlem af Køge Landsogns Sogneråd 1916-1924, de første 4 år som sognerådsformand i hvilken egenskab han også var medlem af Køge Byråd som sognerådets repræsentant. Boede: 1908-14: Skovridergården, Klelund Plantage, Ribe Amt 1914-31: Skovridergården, Gl. Køgegård, Køge 1931-37 Forchammersvej 20, København 1937-60(død): Grøndals Parkvej 16, København | Kann, Ernst Christian (I7)
|
| 3115 | Præst i Biersted Sogn, Vendsyssel, 1934-47, så Hover Sogn, Vejle Amt indtil 1963, og endelig Sct. Knuds Sogn, Odense Amt indtil ca. 1970 | Münster, Rudolf Jacob Peter (I5811)
|
| 3116 | Præst i Getinge og Revinge i Halland, som også svigerindens mand (IX,75). Søn af sognepræst i Markaryd Erland Paulin og Ingeborg Tideriusdotter. | Paulin, Samuel Erlandsson (I1688)
|
| 3117 | Præst i Getinge og Revinge i Halland, som også svigerindens mand (IX,75). Søn af sognepræst i Markaryd Erland Paulin og Ingeborg Tideriusdotter. | Hjort, Anna f. (I1699)
|
| 3118 | Præst i Getinge og Revinge i Halland. Født 1638 i Odense som søn af en dansk major. | Sperling, Hans (I1686)
|
| 3119 | Præst i Veerst og Bække sogne, Anst herred | Buch, Mads Poulsen (I7037)
|
| 3120 | Præst i Ølgod og Strellev 1556-1606. Han var gift 2 gange, og så vidt vides fik han i alt 17 børn, hvilket også fremgår af epitafiet, der hænger i Ølgod Kirke, hvor Søren Jensen Buch ses afbilledet med sine 2 hustruer og deres tilsammen 17 børn, 11 drenge, og 6 piger. Der står: Hvad der hos mig haver været dødeligt, det dækker denne liden urne, min ånd trives glad i den himmelske borg. År 1556 ved Mariæ renselsesfest bleff hr. Seuren Jenssen prest Till Ølgod oc Strellof oc døde hand Anno 1606. | Buch, Søren Jensen (I5287)
|
| 3121 | Pædagog. | Rethmeier, Bjarne (I4948)
|
| 3122 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nielsen, Jette Lund (I4495)
|
| 3123 | Pædagogmedhjælper. | (I4417)
|
| 3124 | Rådmand og kämnerpresses i Malmø. Søn af politiborgmester i Malmø major og chef for borgerskabets kavalleri Peter Hagstrøm og Elisabeth Barbara f. Stenhoff. | Hagstrøm, Niclas (I1531)
|
| 3125 | Randi har nu sit eget Tivoli på Nørrebro i København under navnet "R.B.Tivoli". | Randi (I2626)
|
| 3126 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Rasmus (I81)
|
| 3127 | Rasmus Johansen Høj var proprietær til Skaarupgaard ved Nysted. | Høj, Rasmus Johansen (I640)
|
| 3128 | Rasmus Thorsøe Bruun var gårdbestyrer. | Bruun, Rasmus Thorsøe (I391)
|
| 3129 | Realeksamen 1936 fra Slagelse Private Realskole. Uddannet idræts- og svømmelærer på Poul Petersens Institut i København. Uddannelse som danselærer på danseinstitut i London indtil august 1939. Boede herefter hos sin mors fætter, Halfdan Barfred Barfod (i63) i Gernersgade ved Nyboder, hvor hun mødte sin halvfætter og senere ægtefælle Ernst Kann (i5000), søn af Ragnhild Barfred Barfod (i6), der var søster til Halfdan Barfod. Ulla og Ernst giftede sig 1. juni 1940. Ulla drev danseskole i Frederiksværk 1940-46. Efter familiens flytning til Næstved blev hun assisterende danselærer på Fru Lunds Danseskole i Næstved. Senere også gymnastiklærer på Den Katolske Skole i Næstved indtil ca. 1960. | Bech, Ulla Margrethe (I5002)
|
| 3130 | Regnskabsfører (accountant). | Russel, Edward Charles (I4643)
|
| 3131 | Regnskabsfører (works accountant). | Russel, Leslie Edward (I4642)
|
| 3132 | Regnskabsfører i Østra Broby Sparbank og klokker i Østra Broby i Kristianstads len. Søn af faver og brygger Johan Petter Scharffenberg og Brita Maria f. Lindberg. | Scharffenberg, Hans Henric August (I1466)
|
| 3133 | Rejste som ganske ung til USA, hvor hun blev gift, vistnok med en farmer. | Lanng, Anne Marie Bolte (I8319)
|
| 3134 | Rejste til Amerika. Videre skæbne ukendt. | Kann, Frederik Julius (I5062)
|
| 3135 | Revisor. Han har tre børn. | Riis-Jensen, Knud Jørgen (I2251)
|
| 3136 | Ridder af Dannebrog. 1906-36: Sekretariatschef i Store Nordiske Telegrafselskab i Shanghai, Kina. 1940: Boede på en gård i Humlum Sogn, Ringkøbing Amt. Pensionist og gårdejer. Adopterede sin søster Elna's datter Lillian Rosa Kann efter hendes død i 1918. | Ibsen-Sørensen, Jens (I9467)
|
| 3137 | Rigmor Egternak Barfod var fra januar 1904 til december 1906 elev på Det kgl. danske Musikkonservatorium, hvorfra hun fik afgangsbevis. I 1917 fik hun organisteksamen fra Københavns Organistskole og var siden musiklærerinde. | Barfod, Rigmor Egternak (I231)
|
| 3138 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Senthong, Boon (I4545)
|
| 3139 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Leroy, Robert (I630)
|
| 3140 | Rosa Agathe Karstoft tog realeksamen i 1928 fra Nørre Aaby Realskole og massøseeksamen i januar 1938 fra Teilmanns Kursus i København. | Karstoft, Rosa Agathe (I293)
|
| 3141 | Rud Skak Barfod fik præliminæreksamen fra Frederiksborg Skole og blev derefter landvæsenselev og i 1897 forvalter på Kristianslund ved Bogense. Her var han dog blot et år, idet han i 1898 blev forvalter på Lundgård ved Brobyværk. I 1899 måtte han ind som soldat, men blev derefter i 1900 bestyrer af Lundegaard indtil 1902, da han ansattes som forvalter på Viborggaard ved Herlufmagle. Fra 1903 til 1905 var han på Thomasminde ved Hinnerup og siden fra 1905 til 1915 bestyrer af Laugsgaard ved Harløse ikke langt fra Skævinge i Nordsjælland. Han købte da Harløsegård ved Hillerød og blev ret sent gift, - i 1915. 1915-16 var han inspektør på Kjærup ved Ringsted og i 1916 solgte han Harløsegaard og købte i stedet Hvidesten og Toftehavegaard i Lillerød samt Engesyn i Grimstrup, som han ejede indtil 1917. Den 1. april 1918 forpagtede han Hellebæk Ladegaard indtil 1953, og fra 1926 til 1946 havde han desuden Borsholmegaard og Havegaard ved Hornbæk i forpagtning og boede på Havegaard fra den 1. april 1928 til 1. april 1946, hvorefter han atter flyttede tilbage til Hellebækgaard. Fra 1930 til 1947 var han formand for mejeriet Enighedens Leverandørforening og i samme tidsrum medlem af Københavns Mælkenoteringsudvalg. 1930 til 1950 var han desuden formand for NØ-Sjællands Tolvmandsforening og fra 1930 ligeledes formand for Understøttelsesforeningen for trængende fhv. landmænd på Sjælland. Fra 1940 til 1953 var han formand for repræsentantskabet af Kreaturforsikringen og formand for Skævinge Hørskætteri A/S fra dets start i 1941, indtil det i 1945 overgik til et andelsforetagende foruden adskillige andre offentlige tillidserhverv. I 1953 afstod han forpagtningen af Hellebækgaard og slog sig ned i Snekkersten, hvor både han og hans kone døde. De havde tre børn (XVII,63-65) | Barfod, Rud Skak (I326)
|
| 3142 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Rudolf Carl (I1139)
|
| 3143 | Rudolph Schøning, Distriktslæge. F. i Frederiksværk 22/12 1819, Søn af Oberst Peter Henrik Schøning, der døde som Kommandant over Bornholm, og Hustru Ane Cathrine Borgen. Student fra Randers Latinskole 1839, medicinsk Eksamen med Laud 1845, Cand. ved aim. Hospital 1845—48, konstitueret Under læge ved Ambulancen og Lazaretet paa Augustenborg under Krigen 1848. Fra 1/l 1849 prakt Læge ved Gyldenholm-Skovsgaard ved Slagelse og fra 710 1857 i Fuglebjerg indtil 77, da han blev Distriktslæge og Læge ved Amtssygehuset 1/i0 77. 15/u 1888 udnævnt til Ridder af Dannebrog og til Dbmd. ved sin Embeds nedlæggelse Februar 1900. Død 7/h 1901 og begravet 12/n i samme Grav som sin eneste Søn, Peter Henrik Schøning, f. 17/3 1851, d. 30/4 1897 (Forpagter af Kastrupgaard under Gyldenholm). 16/6 1850 blev Schøning i København viet til Sofie Margrethe Henriette Skibsted, f. 3/8 1822, Datter af Etatsraad, Raadmand M. Skibsted og Marie J. E. de Neergaard. Boede ved sin død Torvet 37, Sorø | Schøning, Rudolf (I5095)
|
| 3144 | Rusthållare og senere Namndeman fra Uthammar i Misterhult i Kalmar len. | Nilsson, Sven (I1649)
|
| 3145 | Ruth Fredborg Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup i 1907. 1909-10 var hun lærerinde på Søndergårde i Rørup på Fyn. De har 4 døtre. | Barfod, Ruth Fredborg Barfred (I169)
|
| 3146 | Rønne Byarkiv, http://www.roennebyarkiv.com/oslashstre-anlaeligg.html Kommandant Schøning med familie vendte tilbage! Da Pumpehuset blev revet ned i 2009 fandt man, som trædesten under porten, der vendte mod nord, mod fængslet, tre ens gravsten. De var noget medtagne. Hvide marmorplader var lagt ned i nogle fint tilhugne granitsten, af en kvalitet, som man formentlig ikke havde, da familien blev begravet i årene mellem 1848 og 1866. De må på et tidspunkt have erstattet nogle ældre, ødelagte sten. Rønnes Østre Kirkegård blev grundlagt i 1839 og nedlagt i 1914; vi tror, at stenene er anbragt i pumpehusets nordgavl som et fornuftigt genbrug af tre rigtig gode granitsten. Måske først da man restaurerede huset i 1940erne. Det er tre medlemmer af familien Schøning, der blev gravlagt på den gamle kirkegård i Rønne. Oberst Peter Henrik Schøning var kommandant på Bornholm fra 1842 til sin død i 1866. Det står at læse på den ene gravsten. Han var født 16. december 1787 i Helsingør. Hustruens gravsten mangler et hjørne; hun hed Anna Cathrine Schøning, var født Borgen den 6. maj 1792 i Rudkøbing. Hun døde 19. juni 1858 i Rønne. Mor til 13 børn, står der på stenen. Hustruens gravsten mangler et hjørne; hun hed Anna Cathrine Schøning, var født Borgen den 6. maj 1792 i Rudkøbing. Hun døde 19. juni 1858 i Rønne. Mor til 13 børn, står der på stenen. Af de 13 børn døde de fem som helt små eller som teenagere. Men en datter blev også begravet i Rønne, hun hed Margrethe Schøning og var nr. 12 i rækken. Født 31. december 1829, død 23. januar 1848. Den yngste søster var død i 1835, kun fire år gammel. Men det var før forældrene kom til Bornholm. Den ældste af døtrene, Marie Vilhelmine Andrea Schøning, blev gift med Vilhelm August Borgen, som var en onkel, bror til hendes mor, skolemand, politiker og kulturminister i 1859-1860. En anden af døtrene, Henriette Amalie var gift med Andreas Georg Borgen, der var præst i Nylars i 1860. Det er fra hendes slægtninge Bornholms Museum har to fine, små miniaturemalerier, der ses herunder. Peter Henrik og Anna Cathrine Schøning var blevet gift i 1811. Nogle år senere, må det næsten være selv om det ligner forlovelsesbilleder, blev de foreviget på et par små yndefulde miniaturemalerier, som er i museets eje. Ægteparret er i deres allerbedste tøj, fineste empiremode. Malerens signatur findes på bagsiden, Lübbers, formentlig er det maleren Thomas Christian Lübbers, 1797-1873. Peter Henrik Schøning og familie kom til Rønne i 1842. Hans forgænger i kommandantembedet var den navnkundige Poul Magnus Hoffmann, der bl.a. i eftertiden er kendt som den første på Bornholm, der i 1819 begyndte at bryde granit øst for Rønne. Han boede i Grønnegade, den ejendom som stadig er kendt som Hoffmannsgård ? eller Missionshotellet. Her lejede familien Schøning sig ind, vel vidende, at det ikke var en varig løsning. Hoffmanns søn arvede gården og i den anledning må familien Schøning være blevet sagt op. Storegade med Kommandantgården, bygget af oberst Schøning 1846-1847. Det grundmurede hus med den tre fag brede kvist med frontspids hører til at af de tidlige på Bornholm. Hvem der har tegnet det senklassicistiske hus, ved vi ikke, måske er det inspireret af samtidigt militært byggeri. I 1845 købte fattigkommission i Rønne en gård i Storegade, på hjørnet af Rosengade. Det var et køb, der afstedkom en del debat og foranledigede, at kommissionen hurtigst muligt ønskede at slippe af med ejendommen igen. Man havde blot brug for en længe, der kunne give husly til nogle fattige. Til det kunne man bruge den østre længe, som efterfølgende blev revet ned og genopført i Møllegade. Det er den ejendom, der nu kaldes ?Marie Kofoeds stiftelse?. Resten af ejendommen var man indstillet på at sælge igen ? kommissionen må have forkøbt sig. Et tilbud fra den nye kommandant Schøning klarede det problem. Der var dog nogle forhandlinger i forbindelse med Schønings overtagelse af ejendommen, der i datidens sprogbrug var meget ?brøstfældig?, dvs. forfalden. Schøning overtog ejendommen i 1845 og rev straks længen ud mod Storegade ned. Her byggede han en ny boliglænge ? den som endnu findes ? og han satte de gamle længer i stand. Til byggeriet fik Schøning lån af staten og i 1848, da ejendommen var færdigbygget, blev ejendommen overtaget som embedsbolig af staten. Når man derfor kan påstå, at familien Schønings gravsten på en vis måde er aktuellt skyldes det, at kommandantgården i 2008 blev solgt af staten og igen overgik i privateje. Hvilket den altså ikke havde været siden Schønings tid. I 2013 er Kommandantgården igen til salg - de gamle institutioner står for fald - desværre?? Schønings år på Bornholm var præget af to sønderjyske krige, 1848-1850 og 1864. Det indebar en vis oprustning på Bornholm og i 1864 reorganiserede man batterierne og skansernes bestykning. Men Schønings tid var også præget af noget ganske andet: i 1839 blev den fotografiske metode, daguerreotypiet, offentliggjort i Paris og i årene efter blev det største mode at lade sig fotografere. Det blev Schøning også. Museet har endnu et portræt af Schøning, men det er et stik efter et daguerreotypi fremstillet på J. W. Tegner & Kittendorff's Lith. Inst. i København, som var grundlagt i 1850. Daguerreotypien af Schøning er måske "aftaget" i København - men kan også være taget i Rønne: 18. juni 1847 averterede en ukendt "A. Olsen" i Bornholms Avis med, at han i "Chr. Hoffmanns Have i Rønne aftog ?Daguerreotyp=Portraiter". Han var øens første ?fotograf?, den eneste ? så vidt vi kan se af de tilgængelige kilder - der besøgte Bornholm i 1840erne, som var daguerreotypiets årti. Dvs. en fotografisk optagelse på en forsølvet kobberplade. Oberst Schøning var 79 år gammel, da han døde 30. maj 1866. Bornholms Avis bragte en nekrolog, hvori man kan læse, at han allerede var en mand til års, da han for 23 år siden havde tiltrådt sit embede. Men ? skriver avisen ? Bornholms Milits havde ligeledes levet sin bedste tid! Avisen havde dog mange lovord tilovers for den ?ærværdige, godgjørende Olding?. Vi får også at vide, hvorledes kirken var fyldt med folk der ville tage afsked med kommandanten og at provstens tale gjorde et højtideligt indtryk. Det var officerer, der bar kisten den lange vej til kirkegården, hvor han blev stedt til hvile i familiegravstedet ved siden af hustruen. PS. De tre gravsten er på Forsvarsmuseet på Kastellet i Rønne. Kilder: K. Thorsen: Kommandantgården i Rønne 1948, manus på BM.Niels-Holger Larsen: Marie Kofoeds stiftelse i Rønne, i ?fra Bornholms Museum? 1980. H.E. Skaarup: Bornholms militære Domiciler, 1985. Websitet er udarbejdet for Rønne Byforening Originalmaterialet findes på Bornholms Museum, (BM) Bornholms Ø-arkiv (BØA) og i utallige private samlinger. Billedernes proveniens angives ved de enkelte billeder. Rønne Byarkivs digitale samlinger. Proveniensen er angivet ved billederne Forfatter og webredaktør Ann Vibeke Knudsen. Du må kopiere billederne privat, men angiv kilden, hvis du publicerer dem. | Schøning, Peter Henrik (I5097)
|
| 3147 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Larsen, Eigil (I4486)
|
| 3148 | Sammen med vennen J. Quist-Pedersen startede Henrik Pagh grossererfirma i Esbjerg den 2. april 1889. Begyndelsen var svær, men gradvis blev vanskelighederne overvundet. I 1890 fik Esbjerg "kreditoplagsret", hvorved det blev billigere at sejle varer direkte til Esbjerg. 1891 købte firmaet skonnerten "Helga" til sejlads på Esbjerg, og gradvis blev firmaets skibe udskiftet til større tonnage, og i 1895 til et dampskib. "Pagh og Quist-Pedersen" blev efterhånden et af Danmarks største kolonial engros firmaer. Henrik Pagh blev medlem af sognerådet og herefter byrådet, som erstattede sognerådet i 1899. Udnævnt til konsul for Portugal i 1894, Ridder af Dannebrog 1899. Henrik Pagh tog del i og initiativ til oprettelsen af en række erhvervsvirksomheder i Esbjerg samt medstifter til gymnasiet og Foreningen til unge handelsmænds uddannelse. Familien boede på Havnegade 1, bygget af arkitekt C.H. Clausen. | Mortensen, Henrik Pagh (I65)
|
| 3149 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Delfs, Sandra (I4238)
|
| 3150 | Savarbejder. Søn af Ole Christensen Frøland fra Svindal i Våler og Sophie Johansdatter f. Spjøter. Han fik seks sønner og seks døtre. | Olsen, Johannes (I1755)
|