Match 901 til 950 fra 3,475
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 901 |
(XV,184) Blev købmand og senere grosserer i Randers og hér medlem af en frimurerloge. Barnløs. | Barfod, Anders (I1211)
|
| 902 |
(XV,193) Blev lærerinde i Svedal i Skåne, andet ved vi ikke. | Barfod, Sine Andersen (I2354)
|
| 903 |
(XV,194) Blev gift med farver Husted i Ringsted og de havde en søn og en datter. | Hansen, Marie (I2363)
|
| 904 |
(XV,195) Blev gift med slagtermester Hans Hansen i Svendborg. | Hansen, Kirstine (I2365)
|
| 905 |
(XV,196) Var oprindelig farver, men omdannede i 1872 sin forretning til Klædefabrik, samtidig med at han drev manufakturhandel. Fra 1898 havde han tillige udsalg for Vett & Wessel og fra 1908 drev han udelukkende manufakturhandel i Skelskør, hvor han var formand for bankrådet for Skelskør Spare-, Låne- og Discontobank, ligesom han også var formand for De Danske Våbenbrødres Skelskørafdeling og formand for Skelskør Håndværker- og Industristiftelse. I 1892 fik han Fortjenstmedaljen og i 1919 blev han Ridder af Dannebrog. Han havde ved kgl. bevilling den 3/10 1913 fået ret til at føre familienavnet Barfod. Han fik fem børn. | Barfod, Herman Hansen (I2367)
|
| 906 |
(XV,197) Blev tobaksfabrikant i Fåborg og døde hér ugift 14/7 1901. | Hansen, Carl Emil (I2371)
|
| 907 |
(XV,198) Blev gift med farver Sophus Kann og de emigrerede til USA. | Hansen, Henriette Frankine Wilhelmine (I2372)
|
| 908 |
(XV,199) Var født i Svendborg og emigrerede formentlig til USA (som sin ældre søster). | Hansen, Hans (I2374)
|
| 909 |
(XV,200) Hans tre børn får navnet Barfod. | Barfod, Jacob Jensen (I2603)
|
| 910 |
(XV,201) Ugift. | Barfoth, Anna Sophia (I1475)
|
| 911 |
(XV,202) Student i Lund. Han rejste med grev Posse til Congo, hvor han var ansat som "Second" i Manyanga og var senere postchef i Vunder. Han døde ugift. | Barfoth, Johan Ernst Magnus (I1476)
|
| 912 |
(XV,203) | Barfoth, Ida Dorothea (I1477)
|
| 913 |
(XV,204) Døde ven en drukneulykke som barn. | Barfoth, Per Eric (I1479)
|
| 914 |
(XV,205) Blev student fra Lund i 1883. Siden blev han filos. kand. og lærer ved en privatskole. Han døde ugift. En tidligere elev skrev om ham i en svensk avis i 1966:
"Han var skadet af polio og var halt og havde den venstre arm noget forkrympet. Han boede i Lund, hvor hans ugifte søster ejede et lille gammelt hus ved Drottningsgatan med en velplejet lille have. Hun var en yderst stram og standsbevidst dame, som i trods gjorde sig så uanseelig som muligt. Nils Johan havde til sig selv et bart studierum med gyngestol og feltseng og en hylde med broderens efterladte bøger. De levede mere tarveligt end arbejderne i Kävlinge. Han rejste med tog hver dag til og fra Kävlinge med en lille madpakke, som han spiste i skolerummet. Han var en yderst soigneret og velplejet herre med klare blå øjne uden briller, ørnenæse, hvidt fipskæg og det tynde hår lagt med yderste omsorg. Han havde sirlige manerer og en adelsskånsk udtale. Han havde en lang pegepind, der kunne bruges til at slå med, men han brugte den aldrig. Det mærkelige var, at kandidat Barfoth på egen hånd, uden for alle skolesystemer var blevet en reform-pædagog. Han var et godt stykke på vej til den nutidige sprogpædagogik, selvom han aldrig havde været udenlands" (artikel i "Expressen" den 7/8 1966). | Barfoth, Nils Johan (I1483)
|
| 915 |
(XV,206) Var hele sit liv bosat i Lund, hvor hun drev kunstvævning og tilvirkning af pølser. Døde ugift. | Barfoth, Anna Dorothea (I1484)
|
| 916 |
(XV,207). | Barfoth, Carl Gustaf (I1485)
|
| 917 |
(XV,208) Blev student i 1889 fra Lunds Katedralskole. i I 1893 tog han hovrättseksamen og fra juni 1901 til december 1905 var han ansat i magistraten og rådhusretten i Lund og var ved forskellige anledninger tilforordnet stadsnotarie. Han var også sekretær i fattigvårdsstyrelsen og godeman for tilsyn af formynderskab i Lund. Han havde titel af extraordinarie hovrättsnotarie og døde ugift. | Barfoth, Albert Rudolf Hodder (I1486)
|
| 918 |
(XV,219) Brugte ikke Barfot-navnet. | Barfot, (datter) (I1748)
|
| 919 |
(XV,225) Papirarbejder i Köla pastorat. Vi kender ikke hans tilhørsforhold til slægten. Han havde to børn. | (Barfot), Adolph Andersson (I1829)
|
| 920 |
(XV,226) Han blev diplom chemiker og Studienrat i Kiel, først ved Hebbel og senere ved Max Planck-skolen. Han havde 4 børn. | Barfod, Hans (I2047)
|
| 921 |
(XV,227) Diplom Ingenieur og Regierungs-Direktor. Har fire børn. | Barfod, Werner (I2067)
|
| 922 |
(XV,228) Var dr. med. og praktiserende læge i Kiel. Har tre børn. | Barfod, Heinz (I2085)
|
| 923 |
(XV,232) I kapitel 15, side 197 er Sophus Barfoed (XIV,48) omtalt. Han flyttede fra Fyn til Langeland, hvor han i 1850 blev godsforvalter, men de af hans børn, der blev voksne, udvandrede alle til Fyn, København eller USA. De er født i tiden 1854 til 1869. Hans kone Grethe Nielsen har imidlertid en vis betydning for en anden slægtsgren (afskrift af dokument i slægtsarkivet).
Den 18/3 1836 flyttede nemlig Mads Nielsen, der var født den 28/1 1836 i Tryggeløv til Bøstrup sogn som vordende slagter. Han var gift med Martine Marie Hansen, som var født i Snøde, og de slog sig ned i Leibølle, hvor han omtales som husejer i 1869 og 1871. I de følgende år fik de en række børn. Den ældste var Niels Rasmussen Nielsen, der fødtes 2/3 1869 og levede endnu 1870, men næppe er blevet voksen. Den næste var Anton Nielsen, der fødtes den 1/1 1871 og også sandsynligvis er død som barn. Af de to senere døtre er der Trine Hansine Nielsen, som er født den 6/12 1875, men ved folketællingen i 1890 omtales som Anine Hansine Nielsen, men hende kender vi ellers ikke mere til. Den anden søster Johanne Marie Nielsen, der fødtes den 29/3 1878 omtales endnu i folketællingen 1901, hvor hun angives som husholderske for faderen.
(XV,232) Den tredje søn er imidlertid mere spændende. Det er Hans Peder Nielsen, der fødtes den 30/12 1874, idet han ved dåben blandt fadderne har Madam Barfoed i Snøde og det er Grethe Nielsen, der var gift med Sophus Baefoed, og den 7/7 1905 får han i henhold til Langelands Herredsfoged navnebevis på, at han må føre navnet Barfod, hvorefter han kaldes Hans Peder Barfod. I 1906 omtales han i folketællingen som ugift træskomand i >Lejbølle, men i 1911 er han gift med Anna Marie Nielsen; han er da angivet som træskomager. Han har et barn.
Imidlertid viser folketællingen i 1906, at alle de andre børn (søskende) også har antaget navnet Barfod, og man må spørge sig, om der er en anden forbindelse til Sophus Barfoed eller hans kone Grethe udover, at hun var fadder ved blot et af børnene, men ikke ved de andre? | Barfod, Hans Peder (Nielsen) (I2432)
|
| 924 |
(XV,233) Navneforandring 1905 til Barfod. Han var i 1906 ugift gårdskarl i Magleby. Han blev senere bestyrer af "Fattiggården" i Rudkøbing og derefter ansat som skolebetjent på den gamle skole i Rudkøbing. Efter pensionering flyttede de til Lejbølle og boede til deres død på plejehjemmet "Solhjem". Han har to børn. | Barfod, Harald Henrik (Nielsen) (I2441)
|
| 925 |
(XV,234) Han omtales som tjenestetyende i Snøde sogn i 1906. | Barfod, Hans Johansen (Nielsen) (I2456)
|
| 926 |
(XV,235) Omtales i 1906 som ugift syerske i Tussebølle på Langeland. Hun blev siden gift Nielsen, og de er udvandret til Wisconsin USA 30 maj 1907, jvf. den danske udvandrerliste. | Barfod, Anna Frederikke (Nielsen) (I2457)
|
| 927 |
(XV,236) Født i Lejbølle og boede der endnu i 1906. | Barfod, Marie (Nielsen) (I2459)
|
| 928 |
(XV,237). | Barfod, Morten Hansen Rasmussen (I2356)
|
| 929 |
(XV,238). | Andersen, Elise Karentine Nielsine (I2357)
|
| 930 |
(XV,239). | Barfod, Rasmus Madsen Rasmussen (I2358)
|
| 931 |
(XV,241) Var i 1870 hos sin mors stedmor Hansine (Madsen) enke efter Jochum Wilhelm Anton Barfoed (XIII,125). Blev farvemester i København. Han fik seks børn. N.B. numrering XVI,263-268 (i.s.f. XVII,153-158). | Barfoed, Carl Christian (I2153)
|
| 932 |
(XV,242) Han emigrerede i 1909 til England og aflagde hér navnet Thomsen. Han fik 10 børn. | (Thomsen), Jochum Vilhelm Anton Barfod (I2185)
|
| 933 |
(XV,243) Han opholdt sig flere år i Tyskland og England og løste 1906 borgerskab som grosserer i København. Efter sin svigerfaders død i 1910 overtog Olaf Barfoed hans forretning og var indehaver af den til sin død i 1939. Han fik fire børn. | Barfoed, Olaf Jacob (I2224)
|
| 934 |
(XV,244). Blev kun et år gammel. | Barfoed, Johanne (I2252)
|
| 935 |
(XV,245). | Barfoed, Johan (I2253)
|
| 936 |
(XV,246). | Barfoed, Gerda (I2254)
|
| 937 |
(XV,247) Købmand i Nykøbing Falster, men blev kun 26 år gammel. | Barfoed, Johannes (I2255)
|
| 938 |
(XV,248) Slagtermester i Nykøbing Falster. Han fik fem børn. | Barfoed, Christian Viggo (I2256)
|
| 939 |
(XV,249) Gik ud fra Vajsenhuset i København i 1892. Han tog studentereksamen og begyndte at studere ved Universitetet, men opgav og lod sig i stedet uddanne som skibstømrer. Efter læretiden gik han "på valsen" og arbejdede på bådeværfter i Genova og Triest. En tid var han journalist ved det tyske ugeblad "Die Welt am Montag". Senere rejste han til Sudan og arbejdede på Nilreguleringen og videre til Leopoldville i Congo som skibstømrer. Efter den første verdenskrig rejste han i Rusland et halvt års tid, men kunne ikke affinde sig med forholdene, og rejste så til Tahiti, hvor han fandt sit "ideelle samfund" og slog sig ned hér. Han levede endnu i 1962. | Barfod, Holger (I2300)
|
| 940 |
(XV,250). | Barfod, Carla (I2301)
|
| 941 |
(XV,251) I forbindelse med indsamlingen af oplysninger om slægstmedlemmerne, er der dukket grene af slægten op, som vi ikke kan placere i forbindelse ned de kendte slægtsgrene. Vi ved således, at der ved Brede Klædefabrik omkring 1900 var ansat en kvinde, der hed Barfod. Om hun er født Barfod eller om hun er gift med en Barfod, ved vi ikke. Men vi ved, hun havde to sønner. | Barfod, Vola Marie Christine Sørensen Dameskrædder (I2322)
|
| 942 |
(XV,48) Født 1848. Blev student privat 1867 og påbegyndte et medicinstudium, men døde allerede samme år. | Barfod, Hans Peter Thomsen (I3193)
|
| 943 |
(XV,49) Næste datter får samme navn. | Barfod, Frederikke Anna Gertrud Thomsen (I3194)
|
| 944 |
(XV,50) Hun fik samme navn som søsteren, der kun blev 1½ år gammel og var død året før. Hun fik fire børn, af hvilke de tre yngste i maj 1957 fik Justitsministeriets tilladelse til at bære deres mors navn. Den ældste søn, Nils, der var født 16/2 1890 i Søby på Ærø, døde allerede den 25/5 1915. | Barfod, Frederikke Anna Gertrud Thomsen (I3195)
|
| 945 |
(XV,51) Født 1854 i Sørup i Angel og blev privat student 1874. Han kom derefter til landvæsenet indtil 1880; studerede senere teologi og blev cand. theol. den19/6 1885 og samme år den 22/10 blev han personlig kapellan i Vaabensted hos sin far. Den 21/7 blev han sognepræst til Øland ved Limfjorden, og den 23/5 1893 til Hvilsager og Lime, og endelig 31/10 1905 til Raarup. Han har skrevet "Bidrag til Øklosters og Oxholms Historie" i 1891 i Samlinger til jysk Historie og Topografi, og har desuden udgivet "Slægten Barfod" (Faxelinien) i 1898, samt i 1906-07 et par kirkelige taler. Han har seks børn. | Barfod, Andreas Thomsen (I3231)
|
| 946 |
(XV,52) Var dødfødt. | datter, Dødfødt (I3300)
|
| 947 |
(XV,53) Født 1858 og blev student fra Nykøbing Falster 1876, samt cand. theol. den 22/1 1884. Fra februar 1884 til sommeren 1885 var han religionslærer ved forskellige pigeskoler i København og den 22/10 blev han personlig kapellan i Vordingborg. Hér var han fra december 1886 til sommeren 1887 fungerende sognepræst og derefter lærer ved Melchiors Skole i København, indtil han 5/3 1888 blev kateket ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Den 1/4 1888 blev han tillige inspektør ved Linnésgades Latin- og Realskole i København. Den 1/4 1891 blev han sognepræst til Glenstrup, hvor hans kone døde 1898, få dage efter at have født en dødfødt søn. Han giftede sig atter i 1908 og ægteparret adopterede en datter i 1911 (XVI,96). 6/3 1909 blev han sognepræst til Alsted og Fjenneslev, men tog sin afsked 10/10 1924. Fra 1926 til 1932 var han præst ved Københavns Sygehjem i Ordrup, indtil han på grund af sygdom opgav dette arbejde. Han skrev fra 1898 til 1901 en række artikler i Højskolebladet og i Dansk Kirketidende. Som nævnt fik han en dødfødt søn med sin første kone og adopterede en datter med sin anden. Bopæl i Ordrup Clarasvej 11. | Barfod, Benjamin Immanuel Thomsen (I3301)
|
| 948 |
(XV,54) Født i 1860 og student fra Borgeredydskolen på Christianshavn 1879. Den 18/6 1884 blev han cand. theol. og fra efteråret samme år var han lærer ved forskellige private drenge- og pigeskoler i København. Den 6/1 1885 blev han ansat som lærer ved Vordingborg private Realskole og det private seminarium i Vordingborg. Den 20/2 1890 blev han sognepræst til Sønderholm og Frejlev og den 26/2 sognepræst til Hjørlunde, hvor han var til sin afsked i 1932. Han udgav "Iagttagelser over Sydsjællands Fugle" i 1892 og skrev siden adskillige artikler i "Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift" og i "Zeitschrift für Ornithologie und Oologie". Som ornitolog opnåede han europæisk berømmelse, og han studerede især gøgen, hvilket forårsagede, at han fik navnet "Gøgepræsten". Han havde i sin præstegård en af Europas største samlinger af gøgeæg, som blev overdraget til Zoologisk Museum efter hans død. Han var en særdeles efterspurgt foredragsholder både på grund af sit indgående kendskab og tillige fordi han var meget slagfærdig. Engang var han kommet med til et konfirmationsgilde og ved bordet sagde hans sidemand: "Det var ellers en velkonfirmerert snaps, pastoren har fået skænket op" "Nej, konfirmeret er den ikke" sagde pastoren, "Den skal først til præsten, og det gør den nu" hvorefter han drak den ud i et drag. Han var på mange rejser for at studere fugle, og mange ornitologer kom også til ham. Så længe han var i stand til det, kunne man finde ham forår og sommer strejfende om i skoven eller klatrende i træer, og lige til det sidste var han med vennerne vadende rundt i Esrum søs rørskove på jagt efter gøgeæg i rørsangernes reder. Som 75-årig deltog han endog i en ornitologisk ekspedition i Afrika, og den 25/7 1940 blev han Ridder af Dannebrog. Desuden havde han en poetisk åre, som han flittigt gjorde brug af. Han havde fem børn. | Barfod, Kristen Vøldike Thomsen (I3311)
|
| 949 |
(XV,55). | Barfod, Kristine Charlotte Thomsen (I3377)
|
| 950 |
(XV,56) Fik samme navn som sin søster, der var død året før, kun to år gammel. | Barfod, Sjarlotte Kristine Thomsen (I3378)
|
|