Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod f. 27 maj 1850 København d. 17 okt. 1937: Slægten Kann

1850 - 1937 (87 år)

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Notater | Alle | PDF

Navn Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod

Født 27 maj 1850 København

Køn Mand

Beskæftigelse Organist

Referencenummer XV,37

Død 17 okt. 1937

Søskende 5 søskende

1. Hans Peter Gote Birkedal Barfoed, f. 14 sep. 1843, Frederiksberg

, d. 30 jun. 1926

2. Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod, f. 29 jan. 1845, Søvang

, d. 31 jan. 1929, Ordrup Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

3. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Gote Birkedal Barfod, f. 16 mar. 1848, København

, d. 14 jan. 1928

4. Hulda Christine Nielsen Birkedal Barfod, f. 28 jun. 1850, d. 5 dec. 1878

5. Kirstine Charlotte Gote Birkedal Barfod, f. 24 apr. 1852, Mosedal ved København

, d. 24 mar. 1877, Havmøllen ved Æbeltoft

Person-ID I147 Barfod-Barfoed

Sidst ændret 23 nov. 2019

Far	Poul Frederik Barfod, f. 7 apr. 1811, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt , d. 15 jun. 1896, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt (Alder 85 år)
Mor	Emilie Birkedal, f. 18 okt. 1813, Aalebækgård på Møen , d. 3 okt. 1897, Lyngby (Alder 83 år)
Forlovet	1837
Gift	11 sep. 1841
Familie-ID	F2	Gruppeskema \| Familie Tavle

Familie Beate Ferdinandine f. Winther, f. 16 sep. 1854, København , d. 11 jan. 1940 (Alder 85 år)

Gift 10 nov. 1877 Frederiksberg

Børn

	1. Edith Barfod, f. 4 jul. 1886, Svendborg , d. 11 aug. 1979 (Alder 93 år)
	2. Erik Egternak Barfod, f. 20 jan. 1880, Svendborg , d. 20 jan. 1956 (Alder 76 år)
	3. Rigmor Egternak Barfod, f. 21 jan. 1882, Svendborg , d. 30 jan. 1960 (Alder 78 år)

Familie-ID F68 Gruppeskema | Familie Tavle

Billeder
Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod

Notater

Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75).