 - 1592
-
| Navn |
Niels Barfod |
| Født |
Ålborg midt i 1500-tallet  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Kæmner, rådmand, skipper, købmand, brygger |
| Referencenummer |
VI,4 |
| Død |
MAJ 1592 |
Helsingør |
 Søskende |
2 søskende |
| |
| |
| Person-ID |
I3555 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
22 mar. 2008 |
-
-
| Notater |
- BORGERE I ÅLBORG OG HELSINGØR
Der var - som nævnt - andre medlemmer af slægten Barfod, der søgte deres lykke i byerne, hvor man via købmandsskab eller andet erhverv kunne tjene sig op blandt den velhavende del af befolkningen. Når det har været vanskeligt at følge slægten på landet, bliver det ikke lettere i byerne. Mens man på landet kunne finde personer i forbindelse med retstrætter om landbrugsjorden, har vi blot i byerne mønstringsruller eller andre samlede lister ar holde os til. Desuden må det erindres, at der var både et stort børnetal og et stort antal dødsfald i 1500-tallet. Selvom fødselsprocenten var stor og selvom 10 børn var ganske almindeligt, så gjorde de uhygiejniske forhold og det manglende kendskab til smittekilder, at epidemier som pest, tyfus eller dysenteri kunne gøre et voldsomt indhug i familierne. Især blev byerne ramt af pesten, og deres indbyggerantal kunne blive decimeret. Derfor finder vi ikke nogen stigning i Danmarks befolkningsantal i 1500-tallet. Med andre ord, når vi finder en Barfod med blot et barn, så må vi regne med at enten er alle de ni andre døde eller de børn, der har overlevet, har ikke sat sig spor i de kilder vi kan øse af. Tilmed kan netop disse børn være fædre til nogle personer, hvis afstamning vi ikke kan finde. Dette er en årsag til, at vi kan finde slægtsmedlemmer, hvis tilhørsforhold det er vanskeligt at fastslå. Vi har navnet, men får ikke noget at vide om familieforholdene før vi når så langt op i tiden at der er bevaret kirkebøger og folketællinger. Der kan dog næppe være tvivl om, at én der bærer navnet Barfod eller Barfoed på denne tid hører til slægten.
(VI,4) Niels Barfod er født i Ålborg, hvor hans far Claus Knudsen Barfod (V,3) sandsynligvis boede (og ikke længere i Nørre Nebel). Som voksen flyttede han til Helsingør, hvor han den 24/3 1572 fik borgerskab. I 1580 gav han 12 mark i skat, og i 1581 omtales han som kæmner og aflagde regnskab for byens indtægter. Han må åbenbart være faldet godt til i byen og tjent gode penge for i 1582, 1583 og 1584 gav han hvert år 16 mark i skat, hvilket er en del i betragtning af, at den højeste skat en enkelt person i disse år gav i byen var 36 mark. I 1583 nævnes han i en mønstringsrulle over borgerskabet, hvor det angives at han "førte slagsværd", og året efter den 4. maj 1584 blev han rådmand. Han var en energisk mand, der både var skipper, købmand og brygger. Ved et skifte den 30/1 1584 mellem ham og steddatteren, Marine Johansdatter, beholdt han 2 boder i norge og desuden omtales hovedgården, den ny husbygning nede mod stranden og to haver, den ene på Sanden og den anden på Sletten på byens grund. I 1585 solgte han til sin nabo tolderen Frederik Leyl to bindinger af sin gård med tilhørende grund. Han har ejet hjørnegården Færgestræde-Stengade og foretaget tilbygninger hér, hvorfor den også kaldtes Niels Barfods gård. Han døde i maj 1592. Han var gift første gang med Kirstine Knudsdatter, der var enke efter Johan Butzen, som døde 1579, og anden gang var han gift med Marine Jørgensdatter, hvis forældre var Margrethe Willumsdatter og borgmester i Helsingør 1578-98 Jørgen Maer. Efter Niels Barfods død blev hun gift igen med Herman Rose (Kancelliets Brevbøger 1584-85, L. Pedersen: Helsingør i Sundtoldtiden, Kbhvn 1926 side 423 og 434, Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd ved V. Hostrup Schultz, Kbhvn 1904).
|
|
