 1799 - 1844 (45 år)
-
| Navn |
Anna Sophia Kann |
| Fødsel |
4 jul. 1799 |
Lunde Sogn, Svendborg Amt  |
| Køn |
Kvinde |
| Død |
8 nov. 1844 |
Trinitatis Sogn, København |
 Søskende |
4 søskende |
| 1. Johan Heinrich Kann, f. 30 okt 1797, Gudbjerg Sogn, Svendborg Amt d. 12 jul. 1867, Fodby Sogn, Sorø Amt, Saltø ved Næstved |
|
| 2. Niels Jørgen Kann, f. 31 jul. 1801, Lunde Sogn, Svendborg Amt d. 6 jan. 1887, Saltø Skovridergård ved Næstved, Præstø Amt |
|
| 3. Elise Erike Kann, f. 3 okt 1803, Vigsnæs Sogn, Maribo Amt d. 7 jan. 1897, Næstved, Præstø Amt |
|
| |
| Person-ID |
I5072 |
Barfod-Barfoed | Efterkommere efter Ernst Kristian Kann |
| Sidst ændret |
19 mar. 2026 |
| Far |
Ernst Friderich Johansen Kann, f. 1769, Waldeck ved Kassel, Tyskland d. 23 jan. 1839, Skoven ved Lungholm, Olstrup Sogn (Alder 70 år) |
| Mor |
Marie Nielsdatter, dbt. 25 apr. 1766, Gudbjerg Sogn, Svendborg Amt d. 30 okt 1835, Hyldtofte, Tågerup sogn, Maribo Amt (Alder ~ 68 år) |
| Ægteskab |
13 okt 1797 |
Gudbjerg Kirke, Gudbjerg Sogn, Svendborg Amt |
| Familie-ID |
F2039 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Thomas Flindt Reimer, f. 12 mar. 1777, Våbensted Sogn, Lolland d. 9 nov. 1839, Trinitatis Sogn, København (Alder 62 år) |
| Ægteskab |
4 sep. 1829 |
Trinitatis Kirke, København |
| Børn |
| + | 1. Ernst Frederik Reimer, f. 2 jul. 1822, Mygind Sogn, Randers Amt d. 31 jul. 1890, Gudum Sogn, Aalborg Amt (Alder 68 år) |
|
| Familie-ID |
F2352 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
20 jun. 2019 |
-
| Notater |
- I "Slægten Kann i Danmark" (1980) benævnes Anna Sophia som "Ane Sofie", uanset at hun i kirkebogen for Lunde Sogn ved sin fødsel/dåb helt tydeligt benævnes Anna Sophia. Dette navn fastholdes derfor i denne stamtavle som det rette navn for hende.
Det faktum, at Ane Sophie Kann og Thomas Flindt Reimer
først blev gift 7 år efter deres søns fødsel, kræver en forklaring.
Thomas Flindt Reimer boede 1820 i sognet Errindlev et par
km fra Ane Sophie’s hjem i Hyldtofte. Han var blevet gift 1. gang
19/6 1799 i Nysted (ægteskabet opløst 1804) med Anna Birgitte
Marie Müller og 2. gang 26/10 1804 i Ryde (ægteskabet opløst
1827) med Abel (Ane) Margrethe Jensen.
Ane Sophie Kann kom 1820 (eller kort efter) i huset hos
sognepræsten i Mygind ved Randers Johan Christian Valeur
(1772-1849) og hans hustru Johanne Elisabeth Knorr (1780-
1850), og Thomas fik ved samme tid stilling som avlsforvalter på
Rosenholm få km fra Mygind.
I 1822 fik Ane Sophie sønnen Emst Frederik. Hun boede da i
Mygind hos præsteenken ”Mads Fritz” født Anna Lassen Mohr
(1756-1841), enke efter tidligere sognepræst i Mygind Thomas
F ritz ( 175 3-1801 ). I kirkebogen blev moderens navn indført som
Antoinette Sophie Christensen og faderens som ungkarl, hand
elsbetjent og konditionsmand i København Peder Thommesen
født i Odense 1797. Ved dåben i Mygind kirke optrådte 4
forpagtere og forvaltere fra Rosenholm som faddere, deriblandt
Thomas.
Ane Sophie forlod Mygind 19/6 1825 og flyttede til Køben
havn. Thomas flyttede også til København og blev ansat ved
Hærens Materialforvaltning. I 1823 var han blevet separeret fra
sin 2. kone, og 19/3 1827 blev ægteskabet opløst med bevilling til
hende. Hun fremførte, at hun ikke havde set eller hørt fra Thomas
siden 1820.
Så endelig 4/9 1829 blev Ane Sophie og Thomas gift i Trini
tatis kirke, og i kirkebogen i Mygind blev der i anmærknings
rubrikken ved indførelsen af Ernst Frederiks dåb indskrevet for
ældrenes rigtige navne: Ane Sophie Kann og Thomas Reimer.
Ane Sophie var åbenbart et kærligt og hjælpsomt menneske. I
1834-38 havde hun sin broderdatter Marie Sofie Frederikke
Kann (senere gift Hvidberg) boende hos sig. Følgende uddrag af
det lille hæfte, som er omtalt i noten til side 13. II. giver lidt om
livet i det lille hjem på Blegdamsvejen:
»....Moder [Marie Sofie Frederikke Kann] kom tidligt bort
fra sit Hjem i Skovridergaarden paa Saltø for at gaa i Skole.
Hendes Fader var syg og havde vanskeligt ved at faa
Børnene undervist i Hjemmet. En F aster der hed Sofie og var
gift med en Handelsfuldmægtig Reimer - tidligere Land
mand men nu boende i København - vilde gerne have Moder
hos sig; Moder blev saa indlogeret hos dem efter at have gjort
Rejsen ganske alene med en Fragtvogn fra Forpagterens paa
Saltø Hovedgaard. Hun kørte hjemme fra tidlig en Foraars-
morgen og naaede til København ved Aftenstid. Hun var da
ca. 7 Aar gammel. Tante Sofie boede på Blegdams vejen Nr.
16 ligeoverfor Fælleden. Moder kom ikke straks i Skole,
men blev undervist privat af en Lærer Olivarius fra G ratis
skolen, som forøvrigt ogsaa har været Faders Lærer. E fter et
halvt Aars Forløb blev hun sat i Krogsgaards Skole, Bleg
damsvej Nr. 12, dér gik hun ca. IV2 Aar. Foruden Krogs-
gaard selv var der som Lærerkræfter hans Datter og en
Tegnelærer. Skolen, der var en Fællesskole, maa have været
forud for sin Tid, da der undervistes ikke alene i de den Gang
almindelige Skolefag, men ogsaa i saadanne som Fysik og
Gymnastik. Fra sit Ophold hos Tante Sofie kan Moder
huske Reformationsfesten 1836. Det gjorde et stærkt Ind
tryk paa hende, at Københavns Porte blev lukkede den Dag;
hendes Familie spaserede med hende ind i Byen om
Morgenen og de saa de Kongelige køre over Kongens Ny
torv til Kirke. Moder kan tydeligt huske Frederik den VI.,
hun saa ham ved den Lejlighed og mange andre Gange, han
kom nemlig ofte paa Fælleden for at se paa Soldaternes
Øvelser, og Moder boede jo og gik i Skole ligeoverfor Fæl
leden. Moder kan huske, at en Officer en Gang under en
253
Manøvre blev daarlig og blev lagt ind hos hendes Tante, han
hed Dannemand; efter et Par Timers Forløb kom han sig
igen og snakkede med Moder og tog hende paa sit Skød.«
Senere flyttede Ane Sophie til Østerbro 97, hvor hun åbnede et
lille brødudsalg. I 1840 boede den da 7-årige brodersøn Carl
Eduard Kann (den senere skovrider på Aalholm) hos hende.
Der findes ikke noget billede af Ane Sophie, men der er bevaret
et brev, som hun, formodentlig et par år før sin død, skrev til sin
broder Niels Jørgen Kann, der da var skovrider på Lindholm.
Ane Sophie var ikke stiv i ortografien, men brevet vidner om
hendes kærlige sind - og dårlige økonomiske forhold. Brevet er
vanskeligt at læse, men Marianne Reimer har transkriberet det
således:
»Du være takket vel tusinde gange for de tilsendte Penge
saavel som for de Raae Dyne Va(a)r som du kan troe glæder
mig. her med Maaned sender jeg deres liden Carl, som du
kan troe gør mig Ont nok at jeg skal være ad med ham. Give
til Gud at jeg var i saadan en stilling at jeg konde beholde
ham, men de stovær min trøkkede stelling forbyder det
fortiden. Giver til Gud at mine kaar vilde forbedre sig, da
vilde jeg have min lille Carl. Jeg har talt med Dogtoren
angaaende Carl, han synes got om ham i det hele, han siger at
han kommer nok til at tale og krampen forlader ham nok, han
har haft den 2 Gange medens har har været her, men Otte
dage var der i mellem at han hafte den og det var meget
udbetydelig, saa den gaar nok bor nor han kommer daglig i
Loften.
Skriv mig snart til og Lad mig vide vorledes at det bliver med
din kone, og vorledes min Carl har det, det længes jeg meget
efter at høre, jeg skal take fra Frederik for Invitationen til
Pinstdag - blot hans Finanser bliver til det, for denne horde
Vender har trøkket mig saa Frederik har Spæt til til
Udgifterne den hele Vender. Jeg vel nu (?) slutte med mange
Hilsener til dig og gode kone og Børn fra Frederik og mig og
jeg er din Hengivne Søster
S Reimer
Østerbroe den 10de April«
254
Den i brevet omtalte lille Carl er sikkert ikke ovennævnte Carl
Eduard Kann; men hans fætter den senere døvstumme og svag-
sindede Carl Sophus Kann
Læs om Anna Sophia Kanns liv sammen med Thomas Flindt Reimer i kapitel 20, side 88 i bogen "-; men facaden var pæn. Min slægtshistorie" af Marianne Elisabeth Reimer (2010). Bogen er skannet og findes som PDF-dokument på Danskernes Historie Online. Link:
chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://slaegtsbibliotek.dk/2023/932280.pdf
|
|
