Lisbeth Michelsdatter f. ca. 1595 Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt d. jan. 1659 Sct. Olai Kirke, Helsingør: Slægten Kann

ca. 1595 - 1659 (~ 64 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Lisbeth Michelsdatter
Kælenavn	Seidelin
Født	ca. 1595	Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt
Køn	Kvinde
Død	jan. 1659	Sct. Olai Kirke, Helsingør
Person-ID	I5175	Barfod-Barfoed \| Efterkommere efter Ernst Kristian Kann
Sidst ændret	12 feb. 2012

Far	Michel Seidel, f. ca. 1550, Werder, Pommeren eller Østprøjsen , d. aug. 1616 (Alder ~ 66 år)
Mor	Margrethe Baltzersdatter, f. 1566, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt , d. mar. 1611, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt (Alder 45 år)
Gift	ca. 1590
Familie-ID	F2096	Gruppeskema \| Familie Tavle

Familie Hans Jørgensen Seidelin, d. jul. 1639, Sct. Olai Kirke, Helsingør

Børn

1. Hans Hansen Seidelin, f. 14 mar. 1632, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Am

, d. 20 jun. 1668, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt

(Alder 36 år)

Sidst ændret 28 jan. 2012

Familie-ID F2092 Gruppeskema | Familie Tavle

Notater

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidel, citeres:

LISBETH MICHELSDATTER, * midt i 1590'erne.
Fra hende nedstammer Slægten SEIDELIN, idet 2 af hendes Sønner - HANS og JØRGEN, der begge blev Præster - antog deres Morfaders, Byfoged MICHEL SEIDELS Navn med Hunkønsendelsen -in: SEIDELIN.

Lisbeth Michelsdatter var først gift med Handelsmand i Helsingør HANS JØRGENSEN, med hvem hun havde 3 Sønner og l Datter, nemlig en Søn MICHEL, der døde ung, Datteren DORITHE, der var gift 2 Gange og havde 4 Børn, samt de 2 Sønner HANS og JØRGEN, der tog Navnet SEIDELIN. HANS SEIDELIN blev Sognepræst ved Holmens Kirke i København og Holmens Provst, og JØRGEN SEIDELIN blev Slotspræst i Skanderborg. I sit andet Ægteskab med CHRISTOPHER HOLSTEIN havde Lisbeth Michelsdatter l Søn, der døde som Barn.

Lisbeth Michelsdatter, der overlevede begge sine Mænd, døde 1659, begravet 21. Januar 1659 i St. Olai Kirke i Helsingør - nøjagtigt 3 Uger før Stormen paa København.
Hun døde saaledes midt under Krigen mellem Danmark og Sverige; knap ½ Aar før hendes Død var Karl Gustav gaaet i Land ved Korsør, det skete Lørdagen den 7. August 1658; da Efterretningerne herom næste Dag, om Søndagen ved Middagstid, naaede til Helsingør, idet de 2 Rigsraader Axel Urup og Otte Krag hurtig rejste fra København til Kronborg for at fremskynde Slottets Forsyning med Proviant og Forøgelsen af Krigsberedskaben, opstod der stor Uro og Opstandelse i Helsingør; Borgere og Soldater stimlede sammen i Gaderne og diskuterede Nyhederne, og saavel Borgere som Soldater stod Natten mellem den 8. og 9. August under »fuld Gevær« og ventede Fjenden. Den Il. August ankom en svensk Flaade og lagde sig mellem Helsingør og Helsingborg. Kl. l Natten mellem den 16. og 17. August ankom Wrangel til Helsingør med 4 Fod- og l Rytterregiment, ialt 3000 Mand, og besatte straks den store Bygning, hvori Øresunds Toldkammer var; allerede samme Dag skød Kronborgs Forsvarere Toldbygningen sammen, saa at Svenskerne maatte forlade den over Hals og Hoved. Efter at Svenskernes Belejring havde varet i 19 Dage, overgav Kronborg sig den 6. September Kl. 9 om Formiddagen, hvorefter Oberst Fersen med 300 Mand rykkede ind og besatte Slottet. Efter mange samtidige og overensstemmende Vidnesbyrd blev Belejringen ført med ganske overordentlig Kraft, idet Svenskerne ikke sparede noget Middel for hurtigt at blive Herre over Slottet; den Modstand, de mødte af Kronborgs 3-400 Mands danske Besætning, overgik langt, hvad de havde ventet.

En god Maaneds Tid senere - den 29. Oktober - fandt et voldsomt Søslag Sted i Øresund ud for Helsingør imellem en hollandsk og en svensk Flaade.

Det følgende Foraar dannedes en Sammensværgelse, bestaaende af Lorens Tuxen, Hans Rostgaard, Henrik Gerner, Student Gregers Hansen, Bygmesteren paa Kronborg Oluf Stenvinkel m. fl., med det Formaal ved List at tilbageerobre Kronborg fra Svenskerne. Gennem et Brev fra Gregers Hansen; hvilket faldt i Svenskernes Hænder kun 5 Dage, før Planen skulde virkeliggøres, blev Svenskerne klare over, hvad der forestod. Den af Svenskerne nedsatte Kommission til Opklaring af Sagen dømte 14 skyldige, og 29. Juli 1659 blev Oluf Stenvinkel henrettet Uden for Svingelen i Helsingør.

Først over l Aar efter Lisbeth Michelsdatters Død fandt Fredsslutningen Sted - den 27. Maj 1660.

Efter Fredsslutningen drog hele den svenske Hær til Helsingør for derfra at blive transporteret over Sundet.
Skiftet efter Lisbeth Michelsdatter beretter, at Oberst TAUBE var indkvarteret i hendes Hovedgaard den sidste Tid hun levede og nogen Tid derefter, samt at LISBETH og hendes 2 Sønner HANS og JØRGEN dels havde sendt det »Løsøre af Klæder, Kobber, Tin, Messing og andet, som de haver kunnet salvere og i Forvaring bringe« over til LISBETHS Datter DORITHE i Malmø, og dels havde "medersat noget i LENERT LAURIDTZENS [LISBETHS Svoger] gewelft Kiælder, af hvilket Gods, nemlig Linklæder, af Fugtighed nogle ere blevne fordærvet.«

Først næsten 4 Aar efter Lisbeth Michelsdatters Død fandt Skiftet efter hende Sted, den18. Oktober 1662. Arvingerne var hendes 2 Sønner HANS og JØRGEN (SEIDELIN) samt deres afdøde Søster DORITHES 4 Børn.

Lisbeth Michelsdatter efterlod sig et temmelig stort og rigt Bo, der ialt beløb sig til 4.119 Dl. 2 Mk. 3 Sk. Naar hertil lagdes de udestaaende Fordringer - »den tilstaaende Giæld« kom Boets samlede Formue op paa 5.067 Dl. l Mk. Il Sk. Boets Gæld - »den bortskyldige Giæld« - udgjorde ialt 3.275 Dl. l Mk. 212 Sk., saaledes at der blev 1.792 Dl. 812 Sk. tilbage til Skifte og Deling mellem Arvingerne. Heraf fik Sønnerne HANS og JØRGEN (SEIDELIN) hver 2 Femtedele, nemlig 716 Dl., den sidste Femtedel (358 Dl.) tilfaldt Datteren DORITHES 4 Børn.
Lisbeth Michelsdatter efterlod sig følgende Jordegods:
»Hovedgaarden paa [Sydsiden af] Stengaden med 3 Jern Kakkelovne, den ene med 4 Messingpiller og 4 Skruer; en hosliggende Bolig, som Hartvig Maer bewohner, med l Jern Kakkelovn; en Bolig med l Jern Kakkelovn op til Porten ved Hovedgaarden; 2 Boliger op til Muren ved Stranden« (ialt vurderet til 2.250 Dl. Mønt). - Af disse 2.250 Dl. tilfaldt 750 Dl. den latinske Skole i Helsingør, 50 Dl. St. Olai Kirke, 100 Dl. Clemmet Petersen i Slagelse, 491 Dl. hver af de 2 Sønner i Arv efter deres Moder, og endelig tilfaldt 358 Dl. Datteren Dorithes 4 Børn i Arv efter deres Mormoder.
Endvidere »4 Boliger liggendes i Bagstrædet bag Gammel Kloster [vurderet til 200 Dl.; tilfaldt Raad¬mand Hans Hansen], l Bolig liggendes over for Gammel Kloster, som Christen Lædertover ibor, [60 Dl., tilfaldt Jørgen Buhr], noch 2 Boliger næst op til [120 Dl., til Sønnen Hans Seidelin som hans fædrene Arv], l: Gaard med 2 Boliger i Kongens Gade med l Jern Kakkelovn udi, som S. Annanias Kruse tilforn havde ejet [450 Dl., heraf fik hver af de 2 Sønner 225 Dl. som deres mødrene Arv], l Vang i Marken [250 DL] og l Have Jord oven for Grøften i Gammel Kloster [50 Dl., tilfaldt begge Christian Rumble].«
Hun efterlod sig følgende Stolestader i St. Olai Kirke: »2½ Mands Stolestader næst op til Brudgom¬mens Stol [50 Dl., tilfaldt Raadmand Hans Hansen], 2 Mandsstader ved Fonten bag Pillen [30 Dl., til¬faldt Jørgen Buhr] og 3 Kvinde Stolestader paa Mellemgulvet [a 30 Dl. = 90 Dl. Det ene tilfaldt Jørgen Niemand paa Kirkens Vegne, de 2 andre Sønnen Hans Seidelin som hans fædrene Arv].«
Trævarer: 3 Borde, 5 Senge og Sengesteder, 5 Skabe, 3 Kistebænke og andre Bænke, 2 Spejle, 3 Kister, 10 smaa Tavler, 4 gamle dantziger Stole og 2 smaa grønne Stole, samt l Flaskefor.
Linklæder: 4 lange Damaskes Duge, 25 Drejls Duge, 8 Lagner, 2 Mandsskjorter, 11 Stykker Sperlagen, l Par Pudevaar og l fint Drejls Haandklæde.
Sengeklæder: 6 Dyner, l fordærvet Olmerdugs Dyne, 6 Hoveddyner, 4 Sengedyner, l gammel Læderdyne og l gammel Overdyne.
Bænkeklæder: 7 Bænkedyner, 6 flamske Hynder, 8 Trips Hynder og 6 syede Glindings Hynder. Sølv: 3 Sølvkander, 6 Sølvskeer, l Fløjlsbog med Sølvbeslag, g Rigsdaler og 2 dobbelte Rosenobler [Sølvmønter].
Tin: 12 Fade, l Vandfad, 3 Dusin og 3 Tallerkner, 3 Kander og 2 Sengepotter. Messing: 7 Bækkener, 10 Lysestager, l gammel Kedel og l gammel Røgelse Kar.
Kobber: 2 Mortere og l Støder, 5 Gryder, 4 Kedler, 4 Fade, l gammel Tertepande og l gammelt Sejerværk uden Klokke. Sejerværket arvede Sønnen Jørgen Seidelin.
Af Bøger efterlod Lisbeth Michelsdatter sig 4, nemlig en dansk Bibel (6 Dl.), som Sønnen Jørgen Seidelin arvede, en Jydske Lovbog (2 Dl.), som tilfaldt Hospitalsfoged Mads Pedersen, og 2 Psalmebøger (il. 8 Sk. = l Mk.), der tilfaldt Jørgen Buhr.
Sønnerne Hans og Jørgen Seidelin arvede de 12 Skilderier, som hun efterlod sig, nemlig 11 Stykker om Joseph [8. 3 Mk.] og l Stykke bag Kakkelovnen [12 Sk.]«.

Sønnerne HANS og JØRGEN SEIDELIN krævede hver 1.000 Kurant Daler som Arv efter deres afdøde Fader HANS JØRGENSEN ifølge Skiftekontrakten. Medens Datteren DORITHE tidligere havde faaet sin fædrene Arv udbetalt, henstod nemlig Sønnernes Arv hos deres Moder og Stedfader CHRISTOPHER HOLSTEIN. »Borgemester og Raad derimod svarede og formente, at efterdi begge Sønnerne havde været i Moderens Hus og haft deres Underholdning, først saavidt Contracten Moderen tilholder, men siden fremdeles til deres Studering og Underholdning her paa Stedet, saa og paa andre Stede, ... da, efter Overvejelse, er saaledes »forabschedit« og nu derom endelig sluttet, at Hr. Hans og Hr. Jørgen Hansønner« hver skal have 300 Dl. i Arv efter deres Fader.