 1875 - 1970 (94 år)
-
| Navn |
Hans Henrik Sass |
| Dåb |
19 maj 1875 |
Suldrup Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt  |
| Fødsel |
15 mar. 1875 |
Suldrup Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Dragon, forvalter, forpagter, proprietær, forsikringsagent |
| Død |
20 jan. 1970 |
Næstved |
 Søskende |
8 søskende |
| |
| 2. Olaf Sass, f. 16 apr. 1877, Suldrup Sogn, Aalborg Amt d. 15 aug. 1966, "Nirvana", Espergærde, Egebæksvang Sogn, Frederiksborg Amt |
|
| 3. Astrid Sass, f. 16 apr. 1877, Suldrup Sogn, Aalborg Amt d. 25 jul. 1929, Langå Sogn, Viborg Amt |
|
| 4. Holger Sass, f. 20 aug. 1879, Suldrup Sogn, Aalborg Amt |
|
| |
| 6. Charlotte Sass, f. 1 nov. 1884, Suldrup Sogn, Aalborg Amt d. 21 jan. 1968, Sct. Johannes Sogn, Hasle Herred, Århus Amt |
|
| 7. Elisabeth Sass, f. 29 maj 1886, Suldrup Sogn, Aalborg Amt d. 17 mar. 1967, Aalborg Amtssygehus |
|
| 8. Georg Sass, f. 23 sep. 1888, Suldrup Sogn, Aalborg Amt |
|
| Person-ID |
I5653 |
Barfod-Barfoed | Efterkommere efter Ernst Kristian Kann |
| Sidst ændret |
2 nov. 2023 |
| Far |
Amdi Christian Kruse Sass, f. 2 feb. 1837, Grenå Sogn, Randers Amt d. 31 maj 1935, Aalborg Domsogn (Alder 97 år) |
| Mor |
Ida Nathalia Andrea Øckenholdt, f. 12 feb. 1848, Kokkedal, Torslev Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt d. 1 mar. 1929, Vor Frelser Sogn, Aalborg, Aalborg Amt (Alder 81 år) |
| Familie-ID |
F2998 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Ellen Vinge Leisner, f. 2 mar. 1883, Køge d. 17 jun. 1957, Amtssygehuset, Næstved, Sct. Peders Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt (Alder 74 år) |
| Ægteskab |
20 maj 1904 |
Sankt Nikolaj Sogn, Køge |
| Familie-ID |
F2316 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
8 jul. 2025 |
-
-
| Notater |
- Løjtnant ved 4. Dragon regiment 1898—99, Forpagter på Farumgård 1903—09, på Mineslund og Asnæsgård under Lerchenborg 1910-34, siden 1934 Ejer af Løgtvedgård. Tidl. Medlem af Aarby Sogneråd i 12 år.
Næstved Tidende, marts 1965
En rytterofficer fylder 90 år
Det er 67 år siden at forpagter H. H. Sass, Odinsvej 14, Næstved, var rytterofficer, men det kendes på hans ranke holdning og hans koncise replik. Ret i ryggen og fast i blikket er han stadig, og det er vanskeligt at fatte, at han på mandag den 15. marts 1965 fylder 90 år.
H. H Sass lever sin tilværelse i sin smukke lejlighed med solide gedigne møbler, som han har ført med sig fra de godser, han har virket på. På væggen hænger i et stort og smukt arrangement hans dragonhjelm og våben, og på flere andre måder er hans sirligt holdte hjem præget af, at her bor en gammel rytterofficer. Han bor alene og passer selv sit hjem.
- Jeg er jo soldat og vant til at klare mig selv! siger han og tager det som en selvfølge at han kan gøre det ? dog med taknemmelighed over at han er i stand til det fortsat.
Det er en lang og bevæget livsbane han har bag sig med mange gode minder. Hans slægt stammer fra Alsace, og én af de første Sass'er kom til Danmark omkring 1800 som forpagter på Clausholm. Hans far var godsejer A. Chr. Sass til Albæk ved Støvring. Her blev Hans Henrik Sass født den 15. marts 1875, og han levede et dejligt barndomsliv på godset som "stamherre" blandt 9 søskende.
Jagt og ridning var naturlige idrætter på godset, og Sass var ikke gammel -7 år - da han for første gang var med faderen på jagt. - Jeg kan huske at jeg beklagede mig over den høje lyng, der gik mig til midt på livet og hindrede mig i at følge trit, men min far sagde blot: "En jæger beklager sig aldrig". Jagten har betydet meget for mig hele mit liv, og jeg har ført jagtbog. Til at begynde med skød jeg med forlader, men siden kom de moderne bagladevåben. Vi ser af jagtjournalen, der omhyggeligt er ført fra 1887 til 1935, at Sass har været en flittig jæger. Dag for dag er anført, hvor han har jaget, og hvad han har skudt. Det blev til i alt 5.282 stykker vildt. Og stederne, ja det er talrige godsers jagtrevirer rundt om i landet.
Min far ejede Albæk Gods i 31 år (*OBS. se nedenfor). Arealet var fordelt således: 600 tdr. land ager, 240 tdr. land skov, 15 tdr. land mose, 45 tdr. land eng, 250 tdr. land hede, og 50 tdr. land var fordelt på husmandssteder. Til Albæk hørte kirkerne i Aarestrup, Sønderup og Suldrup sogne. - Skolegangen forgik hjemme på Albæk, hvor vi havde indrettet skolestue, og her undervistes vi børn af en lærerinde eller lærer. Godset var omgivet af voldgrav hele vejen rundt, og vi havde den herligste tumleplads i og omkring godset. Da jeg så kom til den alder blev jeg landvæsenselev hos proprietær Bjerregård, Skibsted Vestergård ved Bælum. Det var i 1892, og jeg videreuddannedes hos godsejer Callisen, Østerågård ved Hals. I 1893 blev jeg forvalter hos godsejer Gedde Olsen, Jungetgård, og i 1896 kom jeg på Lyngby Landbrugsskole. - Og så kom soldatertiden. Jeg gennemgik rekruttiden i Randers ved 5. dragonregiment i 1897, og den 8. oktober 1898 kom jeg til 4. dragonregiment i Næstved.
Det var en hård skole dengang. I Randers lød reveillen kl. 04.45, og så gjaldt det om at komme op i en fart og få sengen redt. Klokken 5 skulle man stille klargjort, ellers kunne der vanke af ridepisken! Så gjorde man staldtjeneste inden der var morgenmad, hvorpå fulgte våbenøvelser og gymnastik. Der var 2 timers ridning hver eneste formiddag på ridebane eller i ridehus, og det var en hård skole under dygtige befalingsmænd på gammel dragonmanér. - Ridemarken var vort øvelsesterræn. Vi lå på Grønnegades Kaserne og holdt rideøvelser i det gamle ridehus, som fortsat eksisterer, ridebanen ligeså. Jeg gjorde tjeneste under ritmester Freisleben, der var en herlig mand at have med at gøre. Der var ca. 100 heste på kasernen, når vi om efteråret havde dem hjemme alle sammen. En tid af året var nogle af dem udstationeret. Her begyndte man kl. 6.30 om morgenen, og der indledtes gerne med øvelser i tjenestesablens brug. Siden var der 2 timers ridning i alle formationer på ridemarken, ridebanen eller i ridehuset. På ridemarken var anlagt allehånde forhindringer, som vi øvede på. Daværende stabssergent Danholt var glimrende til at tilrettelægge ridningerne, og han begyndte terrænridningerne hernede. - De deltog ikke selv i væddeløbene? - Nej, sekondløjtnanterne måtte ikke deltage i de store væddeløb, kun i de små. - Kendte De også ritmester Gundelach? - Ja, hos ham gjorde jeg tjeneste en vinter med uddannelse af specialmandskab, hovedsageligt oppassere.
De har haft meget med heste at gøre, både ved dragonregimenterne og i det civile liv. - Heste er min store interesse og efter de dejlige år på kasernen i Næstved har jeg haft mange dejlige og interessante oplevelser med heste. Jeg var i 20 år dommer ved Holbæk Amts Landøkonomiske Selskabs dyrskuer. Det var især Frederiksborghopper, jeg bedømte, og jeg kunne ikke lide alle de bløde rygge, man tit så i denne avl. Jeg gjorde meget for at rette på den, for det så ikke godt ud med en svajrygget hest.
Efter dragontiden blev jeg forvalter i november 1900 hos godsejer Barner, Mørdrupgård, og efter hans død drev jeg gården videre nogen tid. I 1903 forpagtede jeg Farumgård ved Birkerød, og året efter blev jeg gift. Min kone var datter af bankdirektør Leisner, Køge.
Fra 1910 til 1934 var jeg forpagter af Mineslund og Asnæsgård under Lerchenborg indtil jeg købte Løjtvedgård ved Viskinge mellem Jyderup og Kalundborg, som jeg havde indtil 1938. Og så havnede jeg her på Odinsvej og købte formbrændselsfabrikken Progres ved Sværdborg samt gården af samme navn og tillige Falsters Stenbrud. Begge dele blev afhændet i 1950'erne, og efter 1957, hvor han havde den sorg at miste sin hustru, har han boet alene på Odinsvej med sine mange minder. Mens han var på Mineslund sad han i 12 år Aarby Sogneråd, og han var i 24 år i bestyrelsen for Holbæk Amts Landøkonomiske Selskab.
* Albæk Hovedgård ejedes 1862-66 af Mathias Wilhelm Sass, f. 28 apr. 1792. Ved hans død i 1866 arvede sønnen Bendix Wilhelm Sass gården. Ved hans død i 1883 købtes gården af Amdi Christian Sass, der var søn af Mathias Wilhelm Sass' bror, Hans Henrik Sass, født. 1796. Da både Mathias Wilhelm og sønnen Bendix Wilhelm drev en stor virksomhed i København, er Amdi Christian Sass formentlig blevet ansat som bestyrer på Albæk Hovedgård allerede i 1862. Ejer blev han først i 1883, og han nåede kun at eje gården indtil april 1893, hvor gården blev solgt på tvangsauktion til Landmandsbanken, der året efter solgte gården til en Lars Christian Jensen.
|
|
