Kann Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Svend Bergsøe

Svend Bergsøe

Mand 1902 - 1985  (82 år)


Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Svend Bergsøe 
    Fødsel 15 sep. 1902 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Fabrikant, ingeniør 
    Død 20 mar. 1985 
    Søskende
    1. Flemming Bergsøe,   f. 12 jan. 1905   d. 28 nov. 1968
     
    Person-ID I6860  Barfod-Barfoed | Efterkommere efter Ernst Kristian Kann
    Sidst ændret 28 feb. 2013 

    Far Paul Bergsøe,   f. 22 dec. 1872, København Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 29 dec. 1963, Kofoedsminde, Nærum (Sokkelund H., København) Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 91 år) 
    Mor Margrethe Hansen,   f. 1880   d. 1933 (Alder 53 år) 
    Familie-ID F2789  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Svend Bergsøe
    Svend Bergsøe
    Svend Bergsøe
    Svend Bergsøe

  • Notater 
    • Svend Bergsøe, 15.9.1902-20.3.1985, fabrikant, ingeniør. Født på Frbg. B. kom efter realeksamen i købmandslære i Præstø et års tid og fik supplerende uddannelse på Købmandsskolen i Kbh. Han havde barndommen igennem haft sin gang på faderen, Paul B.s metalværk, og 1922 blev han ansat i virksomheden, fra begyndelsen som arbejdsmand. Indtil han 1942 blev indehaver af metalværket deltog han i firmaets tekniske og kommercielle opbygning. Han var med fra begyndelsen i produktionen af hvidtmetal 1924, og fra samme år i raffineringen af skriftmetal og blylegeringer; 1933 fik han patent på den såkaldte Fenico-proces vedrørende afhjælpning af krystallisationsfænomener i næsten blyfrit lejemetal. Fra 1924 stod han bag eksporten af linotype til Sverige og fra 1928 af hvidtmetal. På hjemmemarkedet arbejdede B. utrætteligt for at placere ordrer på sit danske metal hos de store virksomheder i skarp konkurrence med de udenlandske leverandører. Fra 1926 fik han således DFDS som kunde efter at have leveret lejemetal til reparationen af Amerikadamperen Frederik VIII hvilket arbejde ved licitationen var gået til Götaverken i Göteborg. Fra 1928 leverede han bogtrykkerimetal til de store københavnske bladhuse. I 1931 lykkedes det B. at fremstille antimonfrit loddetin, og dermed blev der åbnet nye muligheder for afsætning på hjemmemarkedet. 1937 købte Paul Bergsøe & Søn " Fraligsgården" i Hvissinge ved Glostrup, og hertil flyttede virksomheden 1941 fra de gamle bygninger på Bülowsvej. I efterkrigsårene er den væsentligste del af produktionen gået til eksport, både hvad angår bogtrykkermetal, lejemetal og loddetin. 1943 oprettede B. Paul Bergsøe & Sön AB i Landskrona med henblik på udnyttelse af store partier svensk skrot der havde oplagret sig siden 1939, og senere (i 1948 og 1950) blev der oprettet salgsafdelinger i Oslo og Helsingfors. 1953 fulgte London-afdelingen, og i 1960erne er adskillige datterselskaber oprettet i Sydamerika med B. som direktør. 1961 overdrog B. den danske virksomhed til en selvejende fond for hvilken han blev formand. Året efter overtog virksomheden den gamle jernhavn på Masnedø, bygget af Christiani & Nielsen i 1930erne i forbindelse med bygningen af Storstrømsbroen. Jernhavnen havde siden 1949 været anvendt til skibsophugning, og denne virksomhed blev fortsat.

      Blandt B.s mange interesser har landbrug spillet en stor rolle; 1952 købte han godset Astrup ved Jyderup hvor han optog eksperimenter med syntetisk somælk. Sine erfaringer på området svineavl har han fremstillet i bøgerne Gris på en anden måde, 1957, Rationelt sohold, 1962 og Den gode so, 1968 hvortil kommer en række artikler om landbrug; 1963 købte han yderligere godset Regstruplund nær det første gods, og samme år indtrådte han i Tolvmandsforeningernes bestyrelse. Siden midten af 1930erne har B. gjort et stort arbejde for færdselssikkerhedssagen. Han begyndte som medstifter af "Større Færdselssikkerhed" 1935. Denne forening opererede på flere områder, fx ved maling af cykelskærme og ophængning af propagandatavler, og den var årsag til at justitsministeriets udvalg for større færdselssikkerhed blev oprettet 1937. B. var medlem af dette udvalg 1937?48, 1944?48 som formand. Da Rådet for større færdselssikkerhed blev stiftet 1953 blev B. foreningens første formand, og han sad på posten til 1969. 1971 var han medstifter af landsforeningen Tryg Trafik. B. har altid været forkæmper for hastighedsgrænser, og hans forfatterskab på området har været omfattende. 1967 udsendte han bogen Bilen og mennesket, 1969 Hastigheden der dræber hvortil kommer en lang række artikler. Også om andre forhold i samfundet har B. skrevet meget, ofte artikler der har været skarpe og polemiske i formen.


      Familie

      Forældre: civilingeniør, dr. techn. Paul B. (1872?1963) og Margrethe Hansen (1880?1933). Gift 1. gang med Nina Tolderlund, gift 2. gang med Olgitta Holst, gift 3. gang med Bodil Kjer, gift 4. gang med Diana Vinding. Bror til Flemming B.


      Udnævnelser

      R. 1939. R.1 1960. K. 1967.