Kann Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Augusta Marie Frederikke Brøndsted

Augusta Marie Frederikke Brøndsted

Kvinde 1816 - 1891  (75 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Augusta Marie Frederikke Brøndsted 
    Født 24. juni1816  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Kvinde 
    Død 26. apr. 1891  Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I7733  Barfod-Barfoed | Efterkommere efter Ernst Kristian Kann
    Sidst ændret 26 jan. 2017 

    Familie Carl Christian Hall,   f. 25 feb. 1812, Christianshavn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 14. aug. 1888, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 76 år) 
    Gift 1 dec. 1837 
    Børn 
     1. Peter Oluf Brøndsted Hall,   f. 10 maj 1839, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 30 apr. 1909  (Alder 70 år)
     2. Carl Christian Hall,   f. 13 aug. 1848, Frederiksberg Sogn, K?benhavns Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 6 maj 1908, Frederiksberg Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 59 år)
    Sidst ændret 15 mar. 2017 
    Familie-ID F3025  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Augusta Marie Frederikke Brøndsted
    Augusta Marie Frederikke Brøndsted

  • Notater 
    • https://da.wikipedia.org/wiki/Augusta_Marie_Hall

      Augusta Marie Frederikke Brøndsted (24. juni 1816 i København ? 26. april 1891 på Frederiksberg) var en dansk statsministerfrue og salonværtinde, gift med konseilspræsident Carl Christian Hall.

      Hun var datter af P.O. Brøndsted og hustru. 1. december 1837 ægtede hun Carl Christian Hall, der da var auditør i Hæren.

      1840 købte hendes mand Ny Bakkegård i Rahbeks Allé på Frederiksberg, idet lægen dr. Seligman Meyer Trier havde erklæret et landophold for nødvendigt til hustruens helbredelse fra en længere svækkelse. Samme år opførte parret en ny bygning på ejendommen.

      Her udfoldede sig de næste fyrre år et rigt selskabs- og salonliv, der mindede om Kamma og Knud Lyne Rahbeks saloner, som nogle årtier før var foregået på Bakkehuset overfor. Blandt gæsterne var kong Christian VIII og dronning Caroline Amalie, Adam Oehlenschläger, A.S. og H.C. Ørsted, N.F.S. Grundtvig, J.P. Mynster, Johan Ludvig Heiberg og Johanne Luise Heiberg.[1] Augusta Marie Hall hørte til Grundtvigs ældste venner. Allerede hendes bedsteforældre på herregården Iselingen, assessor Aagaards, var blevet venner med den unge Grundtvig, mens han var kapellan i Udby.

      Dette selskabsliv skyldtes C.C. Halls vindende elskværdighed og lunefulde humor, hans enestående evne til fængslende fortælling, som samlede alle omkring ham, men ikke mindre den tiltrækningskraft, som hans hustru udøvede på alle. Hun var en yderst ejendommelig personlighed, stærk af vilje, frimodig og sandhedskærlig indtil hensynsløshed, streng i sin dom over det, hun ikke sympatiserede med eller ikke forstod, begejstret for alt stort og skønt, kærlig imod mennesker og dyr, trofast imod sine venner, hjælpsom og godgørende imod trængende, energisk til det yderste i at gennemføre sine filantropiske foretagender og i at tale sine mange klienters sag, lige så ugenert lige over for kongen og kongelige personer, blandt hvilke hun navnlig stod i nært forhold til enkedronning Caroline Amalie. Mens den tilbedte og beundrede "fader Brøndsted" endnu levede, færdedes hun mellem datidens store navne.

      Hun korresponderede også med skandinaviske kulturpersonligheder, især med Bjørnstjerne Bjørnson.[2]

      Hun døde fire år efter sin mand, i 1891, og Christian Richardt har skrevet et digt til hendes begravelse. Hun og manden er begravet på Herlufsholms kirkegård.

      Fru Hall er portrætteret af Wilhelm Marstrand ca. 1855[3] og posthumt af Leis Schjelderup 1893 (knæstykke, Frederiksborgmuseet).[4] Der findes fotografier af Peter Most og Adolph Lønborg (1887).