 1769 - 1839 (70 år)
-
| Navn |
Ernst Friderich Johansen Kann |
| Født |
1769 |
Waldeck ved Kassel, Tyskland  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Forst- og jagtbetjent, boelsmand og gårdejer og skovrider på Fyn og Lolland. |
| Død |
23 jan. 1839 |
Skoven ved Lungholm, Olstrup Sogn |
| Begravet |
30 jan. 1839 |
Taagerup Kirkegård |
| Person-ID |
I5067 |
Barfod-Barfoed | Efterkommere efter Ernst Kristian Kann |
| Sidst ændret |
15 nov. 2023 |
| Familie |
Marie Nielsdatter, dbt. 25 apr. 1766, Gudbjerg Sogn, Svendborg Amt , d. 30 okt 1835, Hyldtofte, Tågerup sogn, Maribo Amt (Alder ~ 68 år) |
| Gift |
13 okt 1797 |
Gudbjerg Kirke, Gudbjerg Sogn, Svendborg Amt |
| Børn |
| + | 1. Johan Heinrich Kann, f. 30 okt 1797, Gudbjerg Sogn, Svendborg Amt , d. 12 jul. 1867, Fodby Sogn, Sorø Amt, Saltø ved Næstved (Alder 70 år) |
| + | 2. Anna Sophia Kann, f. 4 jul. 1799, Lunde Sogn, Svendborg Amt , d. 8 nov. 1844, Trinitatis Sogn, København (Alder 45 år) |
| | 3. Niels Jørgen Kann, f. 31 jul. 1801, Lunde Sogn, Svendborg Amt , d. 6 jan. 1887, Saltø Skovridergård ved Næstved, Præstø Amt (Alder 85 år) |
| | 4. Elise Erike Kann, f. 3 okt 1803, Vigsnæs Sogn, Maribo Amt , d. 7 jan. 1897, Næstved, Præstø Amt (Alder 94 år) |
| + | 5. Frederik Christian Kann, f. 1 mar. 1806, Vigsnæs Sogn, Maribo Amt , d. 12 sep. 1866, Fussingø Gods, Viborg Amt (Alder 60 år) |
|
| Sidst ændret |
26 mar. 2019 |
| Familie-ID |
F2039 |
Gruppeskema | Familie Tavle |
-
-
| Notater |
- I "Slægten Kann i Danmark, 1980, Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS, er følgende oplyst om om Ernst Friderich Johansen Kann:
Slægtens stamfader i Danmark er Emst Friderich Johansen Kann, kaldet Frederik Kann, født 1769 i fyrstendømmet Waldeck ved Kassel i Vesttyskland.
Det er ikke lykkedes at få oplyst, hvem hans forældre var, og hvorledes og hvornår han er indvandret. Han er formentlig kommet til Danmark i en ung alder. Carl Kann nævner i sin bog fra 1963, at Frederik Kann i 1787 blev ansat af grev Axel Bille-Brahe som forst-og jagtbetjent under stamhuset Hvedholm ved Faaborg. Han har stået i lægdsrullen og derfra kan man følge hans senere opholdssteder og beskæftigelser: Skytte på Mullerup og tillige avlsbruger i Gudhjem sogn 1797, flyttede til Bobjerg i nabosognet Lunde 179 8, ejer af et boelsted med en af ham selv bygget gård i Øxenhaven ved Bobjerg i Lunde sogn 1798-1803. Gården bestod af en længe stuehus og to længer ladehus, assureret for 700 rigsdaler med tilhørende jorder af ager og eng, hartkorn 2 Tdr. 3 Fdk. 2 Alb. og skovskyld 1 Skp. 3 Fdk. 2 Alb., købt for 1000 rigsdaler og i 1803 solgt for 1803 rigsdaler. Frederik Kann flyttede til Hillesvig i Vigsnæs sogn på Lolland 1803, og var skovrider her under baroniet Guldborgland 1806, var der efter bosat i Hyldtofte i Taagerup sogn ved Rødby til kort før sin død. Ifølge Carl Kann var han en tid skovrider på Lungholm i Olstrup sogn. I 1820 betegnes han som gårdmand, og ved sin datter Erike’s bryllup i 1837 betegnes han som skytten Kann i Hyldtofte. Anders Anker Schrøder (1810-1883) var skovrider på baroniet Sønderkarle, herunder Lungholm, 1832-53. Prokurator Ivar Malthe Frydendahl Bagger (1791-1852) var godsforvalter på baroniet Sønderkarle 1812-43.1 bogen Rud. Bertouch- Lehn: »Slægten Bertouch« (1944) nævnes Frederik Kann ikke, medens en lang række af godsets folk nævnes, der iblandt Kann’s svigersøn, kusken Heinrich Mentz. Det kan naturligvis ikke afvises, at vor stamfader har været skovrider på Lungholm, men meget tyder på, at han ikke har indtaget en egentlig skovriderstilling, selv om han uden tvivl har været knyttet til skovbruget på Lungholm. 9Frederik Kann døde 23/1 1839 ”i Skoven ved Lungholm i Olstrup Sogn” og blev begravet 31/1 på Taagerup kirkegård. Han blev gift 13/9 1797 i Gudbjerg kirke med Marie Nielsdatter døbt 25/4 1766 i Gudbjerg sogn, datter af gårdmand Niels Christensen (ca. 1735-29/1 1820 Gudbjerg) og Johanne Jørgensdatter (ca. 1742-3/9 1824 Gudbjerg), som blev gift 18/11 1763 i Gudbjerg. Marie Kann født Nielsdatter døde 30/10 1835 i Hyldtofte og blev begravet 5/11 på Taagerup kirkegård. Dagen efter hendes død skrev Frederik Kann til sin søn og svigerdatter et brev, som i faksimile er gengivet i Carl Kann’s bog fra 1963. Her følger en ordret gengivelse med de bogstaver, vi nu anvender:
Hyldtofte d. 31. Octbr 1835.
Kjære Søn og Svigerdatter! Det treffer i min sørgeligst Lod at melde Dem at min uforglemlige gode Kone blev kaldet fra os d. 30 Octbr om Morgenen Kl 0.15 til et ved en roelig og let Død efter at Hun ve ret meget maadelig i 3 Uger og i den Tiid maatte bæres af Sengen og deri og vendes i Sengen. Hun bliver begrave d. 5 Novbr saavel ieg som Din Moder ønskede at Du kunde have kommen den gang Din Broder var her da Hun dog gerne vilde see sine Børn forinden Hun Døde men Skiebenen vilde det ej ieg haaber og ønsker at Du var rask igien hvilket vi ønskede gerne at vide ieg havde svaret Dig længe før paa Dit siste Brev men for de første ventede ieg Du var kommen her og saa siden blev Moder saa slet at vi ej kunde vente at Hun havde levet saa lenge saa tænkte ieg at slaae 2de Fluer med et Slag men nu venter ieg at Du snart lod høre fra Dig hvorledes det er med Dit Helbred og med Din gode Kones ieg og Erike at erfare af Dit Brev at i være begge levede Vel. Johan har mig betalt. Bibelen tog han med sig han fik og en Portion grove Erter til dem alle 3 men ikke saa god som i fiaar Kanen er vi n at sælge i Vinter naar der blev Kanef hvad kan det hielpe den staaer der er bestDu lade mig vide Din Mening i Forhaabning at erholde snart Brev fra Dig hilses Du og god Kone fra Din Søster Erike og mig Lev Vel som ønskes af Din troe kierlige Fader Kann
Læs endvidere:
https://slaegtsbibliotek.dk/?ss360Query=ernst%20friederich%20Kann, Marianne Elisabeth Reimer: "-; men facaden var pæn! Min slægtshistorie" (2010), side 81, kapitel 18.
|
|
