 1843 - 1926 (82 år)
-
| Navn |
Hans Peter Gote Birkedal Barfoed |
| Født |
14 sep. 1843 |
Frederiksberg  |
| Køn |
Mand |
| Referencenummer |
XV,34 |
| Død |
30 jun. 1926 |
 Søskende |
5 søskende |
| |
| |
| |
| |
| |
| Person-ID |
I175 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
22 mar. 2008 |
| Far |
Poul Frederik Barfod, f. 7 apr. 1811, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt , d. 15 jun. 1896, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt (Alder 85 år) |
| Mor |
Emilie Birkedal, f. 18 okt. 1813, Aalebækgård på Møen , d. 3 okt. 1897, Lyngby (Alder 83 år) |
| Forlovet |
1837 |
| Gift |
11 sep. 1841 |
| Familie-ID |
F2 |
Gruppeskema | Familie Tavle |
| Familie |
Nielsmine Ostenfeld, f. 13 jul. 1841, d. 7 mar. 1914, Frederiksberg (Alder 72 år) |
| Gift |
4 sep. 1868 |
København |
| Børn |
| | 1. Knud Ostenfeld Barfod, f. 19 jun. 1869, Frederiksberg |
| | 2. Olaf Ostenfeld Barfod, f. 16 maj 1871, Frederiksberg , d. 17 mar. 1940 (Alder 68 år) |
| | 3. Erik Ostenfeld Barfod, f. 1 jun. 1873, Frederiksberg , d. 27 dec. 1873 (Alder 0 år) |
| | 4. Agner Ostenfeld Barfod, f. 1 jun. 1873, Frederiksberg , d. 26 maj 1935 (Alder 61 år) |
| | 5. Gudrun Ostenfeld Barfod, f. 13 maj 1875, Frederiksberg |
| | 6. Emilie Birkedal Ostenfeld Barfod, f. 21 aug. 1878, Frederiksberg , d. 12 feb. 1951 (Alder 72 år) |
| | 7. Hulda Charlotte Ostenfeld Barfod, f. 5 jan. 1881, Frederiksberg , d. 20 apr. 1926 (Alder 45 år) |
|
| Familie-ID |
F82 |
Gruppeskema | Familie Tavle |
-
-
| Notater |
- Hans Peter Gote Birkedal Barfoed blev student privat efter forberedelse på Dahl og Nansens Kursus i 1863. Han blev lægestuderende og meldte sig som sådan under krigen 1864 som frivillig,hvor han gjorde tjeneste på lazarettet på Frederiksberg Slot. Den 28/6 1866 blev han reservelæge i hæren og i sommeren 1870 bestod han sin eksamen som cand.med.
Den 16/9 1870 blev han sessionslæge i 1. udskrivningskreds og i 1871 kandidat ved Almindeligt Hospital og ved Diakonisse-hospitalet, og fra 1871 til 1921 praktiserede han som læge på Frederiksberg. Her fik han en omfattende praksis og var navnlig i sine yngre dage en meget søgt fødselshjælper. Fra den 1. maj 1871 gjorde han tjeneste som læge ved elevskolen og officersskolen på Frederiksberg, men fra 14/9 1871 var han atter sessionslæge og blev hjemsendt den 30/4 1874. Han var i årene 1871-72 tillige læge ved borgervæbningen.
Fra maj 1874 til oktober 1876 var han læge ved den kommunale vaccinationsanstalt på Vesterbro og fra 1874 til juni 1878 bestyrer af poliklinikken for vanføre og lemlæstede børn. Derefter blev han ansat som læge ved Puggaards Børnehjem fra 1878 til 1916, Børnehjemmet på Vodroffsvej og ved Lindevangshjemmet for straffede piger. 1882 til 1912 var han udgiver og hovedredaktør af "Nordisk Lommebog for Læger" og i 1884 medstifter af "Selvbeskatningen til Fædrelandets Forsvar". Den 31/10 1885 blev han overlæge ved Kongens Livjægerkorps og den 7. maj 1894 dr.med. på en afhandling om gigtfeberens optræden og udbredelse i Danmark. Han var allerede da blevet udmærket den 15/11 1888 som Ridder af Dannebrog, den 6/1 1901 med den svenske Vasaorden og den 28/11 1903 med den norske St. Olavsorden.
I 1903 var han stifter af studierejser til nordiske kursteder. "Skønt han var en omhyggelig og kyndig læge og menneskekærlig i al sin gerning, er det som historisk forfatter, han mest vil mindes. Fra sit hjem fik han i arv en brændende kærlighed til historie". Han udgav allerede i 1864 "Kong Frederik VII.s Sangkrønike", der er et udvalg af digte til kongen i hans regeringstid og ved hans død. Siden udgav han i 1886 "Digte til Christian IX" og "Grundlovssange" og et tobindsværk "Kong Christian IX" blev udgivet 1888 og 1906.
I 1908 var han ophavsmand til forsvarsadressen og blev samme år medlem af Svenska Läkaresällskabet. Desuden var han bestyrelsesmedlem for De danske Våbenbrødres københavnsafdeling og i 1921 næstformand her. Den 12/6 1906 blev han Dannebrogsmand, og fik den 10/4 1909 Erindringsmedaillen samt den 18/10 1912 den svenske Nordstjerneorden. I 1909 fik han udgivet "Carl Hall og Forsvarssagen i 60 år" og i 1921 "Minder fra et langt liv". Som gammel mand udsendte han, der fra sin ungdom havde sit åndelige hjemsted i grundtvigske kredse, 6 bind "Minder fra grundtvigske Hjem" (1921-26) skrevne af forskellige mennesker indenfor disse kredse og ydede derved et værdifuldt bidrag til den grundtvigske retnings indre historie. Værket blev fortsat delvis på grundlag af Barfoeds forarbejder med 4 bind af Holger Begtrup i 1927 til 1930. De havde 7 børn (XVI,57-63).
|
|
