 ca. 1607 - 1653 (~ 46 år)
-
| Navn |
Laurids Sørensen Barfod |
| Født |
ca. 1607 |
Præstkær  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Præst |
| Referencenummer |
VIII,20, men er egentlig IX, generation |
| Død |
1653 |
| Person-ID |
I3585 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
26 aug. 2008 |
-
| Notater |
- (VIII,20, men hører altså egentlig til IX generation) Tog sin mormors efternavn Barfod (Gertrud Lauritsdatter Barfod VII,4), idet dog hans morfar, pastor Jørgen Jørgensen til Grimstrup, også havde antaget sin kones efternavn: Barfod. Født ca. 1607 og blev student fra Ribe i 1624. Den 18. maj 1631 blev han indskrevet ved universitetet i Leyden. Han blev hurtigt personel kapellan i Lydom og Lønne og i 1634 sognepræst hér, men allerede samme år var det så ulykkeligt, at hans præstegård brændte,hvorfor der blev lovet ham hjælp fra de mest formuende kirker i Ribe stift. I 1641 var der en stor stormflod og floden gik over sine bredder og medtog meget hø fra en del Lønneboere og også fra præstens marker, "og samme hø flød hen i store hobetal, og de så, at høet landede norden for Landsø (på Nebels jord), og Peder Adsersens og Mikkel Sørensens folk strøede samme hø på det jordsmål, der nordøst for, på de åsteder, hvor der ikke er avlet hø nu i år". De pågældende bønder dømtes da også på tinge for at have "gjort uret". I 1649 dømtes præsten til gengæld for injurier, idet han til en bonde havde sagt, at dennes far i 14 år havde frarøvet ham et stykke eng. I 1650 ses det, at Hr. Laurits havde 150 rdl. til gode hos sin kollega i Lunde, og samme år lod han læse et kongebrev af 8/12 1649, hvorved han, fordi "agermarken i hans annex Lønne med skadelig sandløb moxen (næsten) er overløben og fordærvet, så hans tiende derover dagligen forringes", da fik han overdraget for sig og sine arvinger den halve kongetiende af Nebel sogn og resten ved fæsteledighed, således som allerede Christian IV havde skænket ham. Han døde 1653 og efterlod enken Anne Jensdatter med 7 børn, der stævnedes til at betale en ham påhvilende gæld på 5 sletdaler. Interessant er det iøvrigt, at præstegården, som Laurits Barfod havde bygget, i hans efterfølgers tid blev synet, og her ser vi at hovedhuset, Salshuset, var på 17 fag á 6 mark og det havde en lille kvist på 2 fag til 2 rdl.. Laden havde 24 fag á 1 daler, og der var 14 fag småhuse vesten i gården á 2 mark. D.v.s. en præstegård på ca. 50 daler, hvilket svarer til de andre på egnen (Kærgård birks Tingbog og Oluf Nielsen: Hist. Efterretn. om Malt herred, 1870 side 141, Vester Horne herreds Tingbog, H.H. Fussing i Pers. hist. Tidsskrift 1944).
|
|
