 1850 - 1937 (86 år)
-
| Navn |
Thomas Herløv Barfoed |
| Født |
29 aug. 1850 |
Bogense  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Læge |
| Referencenummer |
XV,95 |
| Død |
9 apr. 1937 |
Svendborg |
 Søskende |
3 søskende |
| |
| |
| |
| Person-ID |
I2884 |
Barfod-Barfoed |
| Sidst ændret |
22 mar. 2008 |
| Familie |
Marie Elisabeth Barfoed, f. 7 okt. 1848, Svendborg , d. 15 jul. 1933 (Alder 84 år) |
| Gift |
3 jul. 1877 |
Sct. Nikolaj Kirke i Svendborg |
| Børn |
| | 1. Harald Barfoed, f. 30 aug. 1878, Kjellerup i Hørup sogn , d. 20 okt. 1955 (Alder 77 år) |
| | 2. Svend Barfoed, f. 2 sep. 1879, Kjellerup , d. 31 jul. 1967, Svendborg (Alder 87 år) |
| | 3. Otto Barfoed, f. 3 nov. 1882, Kjellerup , d. 17 aug. 1954, Slagelse (Alder 71 år) |
| | 4. Magnus Barfoed, f. 15 aug. 1884, Kjellerup , d. 15 okt. 1977 (Alder 93 år) |
| | 5. Oluf Christen Barfoed, f. 18 jun. 1891, Svendborg , d. 11 nov. 1918 (Alder 27 år) |
| | 6. Erik Lauritz Barfoed, f. 18 jun. 1891, Svendborg , d. 19 mar. 1962 (Alder 70 år) |
|
| Familie-ID |
F1195 |
Gruppeskema | Familie Tavle |
-
-
| Notater |
- (XV,95) Født i Bogense i 1850 og blev student fra Odense Katedralskole 1868. Han studerede 1½ år romanske sprog, men slog over på lægestudiet og blev i januar 1876 cand. med., hvorefter han fra maj til december samme år var ansat ved Frederiks Hospital (i København) og fra februar til april 1877 praktiserende læge i Fåborg. I juni 1877 overtog han dr. Arffmanns praksis i Kjellerup og indrettede hér , på grund af de store afstande, sit eget lille hospital og fungerede ligeledes som politilæge. Han var desuden medstifter af det lokale teater, hvor han virkede som instruktør. Den 3/7 1877 blev han i Svendborg Nikolaj Kirke gift med sin kusine Marie Elisabeth Barfoed (XV,86), og den 1/12 1889 kom han til Svendborg, men rejste i 1890 på studierejse til Berlin. Han var desuden lærer i sundhedspleje ved Navigationsskolen og næstformand i Svendborg Turistforening fra dens stiftelse i 1900, samt fra 1904 til dens ophør i 1919 formand for Svendborg Foredragsforening. I 1911 blev han tillige læge ved St. Jørgens Kloster og formand for Svendborg Sygeplejeforening og i 1912 blev han skolelæge. I 1914 var han konstitueret distriktslæge og i 1915 læge ved alderdomshjemmet i Svendborg. Han var en høj, rank og statelig personlighed - prydet med buskede øjenbryn og et smukt fuldskæg. Hans kone derimod, Marie Elisabeth, var lille af vækst. Han var medlem af en række bestyrelser som f.eks. Biblioteket for Svendborg By og Amt fra dets oprettelse, og ligeledes Gamle Bygningers Bevarelse fra stiftelsen. Endvidere var han medlem af Asylet i Svendborg, værgerådet for Svendborg Købstad fra 1914 og af Børnenes Vel, og fra 1917 til 1921 medlem af Svendborg byråd. Den 9/7 1934 blev han Ridder af Dannebrog, og var desuden æresborger i Svendborg. Han var en ypperlig tegner og lavede i hundredvis af skitser og portrætterede bl.a. sine seks sønner og i hjemmet samledes flere af tidens kunstnere. Han har i sine indgående erindringer beskrevet sin samtid, ligesom han i en tid uden telefon, cykler og biler beskriver vanskelighederne ved på afsides liggende bøndergårde at skulle foretage kirurgiske indgreb kun ved hjælp af en staldlygte, efter i al slags vejr at være afhentet af hestekøretøjer og kørt fra gård til gård, hvis beboere frygtede indlæggelse på det nærmeste sygehus i Viborg mere end noget andet. Hans ry var så stort, at han mange år senere i Svendborg stadig modtog besøg af gamle taknemmelige patienter fra Blichers gamle egn. I sine sidste år, hvor han plagedes af sygdom, boede han hos sønnen Magnus i Kjedelsmedestræde. Han havde seks børn (alle sønner).
|
|
